Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. maj 2017Repræsentationen i Danmark8 min læsetid

Tirsdag den 16. maj

EU i dagens aviser

16. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Merkel og Macron åbner for store EU-forandringer
Mandag aften mødtes den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron med den tyske kansler Angela Merkel i Berlin. Og Macron blev taget godt imod af den tyske befolkning, skriver Politiken. ”Det var meget bevægende med den glæde og jubel, som hilste min valgsejr, også her i Berlin i dag. Det rørte mig dybt, for det viser, at der er en vilje til Europa”, udtalte Macron i Berlin. Macron mener, at forholdet mellem Frankrig og Tyskland bliver afgørende for, at sikre de reformer i EU, som han mener er nødvendigt. ”Vi har brug for en genstart af eurozonen og af EU,” udtaler Macron i Berlingske. EU-samarbejdet starter for alvor efter det tyske valg til Forbundsdagen i september. Først vil Macron fokusere på de franske reformer, som han også mener er nødvendige. Merkel viser opbakning til Macron. ”Først skal vi finde ud af, hvad vi vil ændre, og hvis det så viser sig, at det er nødvendigt med en traktatændring, så må vi gøre det”, siger Merkel. De er begge to ligeledes fortaler for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, som skal være et hurtigere og billigere supplement til NATO. Det skriver Berlingske. I et debatindlæg i Jyllands-Posten tror Henrik Jensen, historiker, lektor og forfatter, ikke på, at Macron kan transformere Frankrig og opfylde sine løfter, samt finde et flertal i den kommende nationalforsamling. Macron har valgt Édouard Philippe som premierminister, og dermed sin højre hånd - ”ukendt for langt de fleste franskmænd”, skriver Ekstra Bladet. Det forudses allerede, at Macron, Philippe og resten af partiet, får svært ved at samle flertal i parlamentet, når Nationalforsamlingen bliver sammensat efter juni måneds valg. Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, for de Radikale, skriver i et debatindlæg på Altinget, at han ser frem til, at Macron tager fat i klima- og energiområderne, bæredygtighed og grøn omstilling. Et af Macrons valgløfter var nemlig et grønnere EU, og ønsker om at bruge 15 milliarder euro på omstillingen. Morten Helveg vil tage Macrons ideer med i det arbejde, som der lige nu foretages i Europa-Parlamentet på energiområdet.
Kilder: Berlingske, s. 11; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 16; Ekstra Bladet, s. 14; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britiske firmaer opgives i EU
Børsen skriver, at med et ja til Brexit, som vil træde i kraft i marts 2019, kommer der også told- og afgiftsmure mellem Storbritannien og de 27 EU-lande. Samtidig er forhandlingerne om en ny handelsaftale endnu ikke påbegyndt, grundet det franske valg og det kommende tyske parlamentsvalg. De to ting tilsammen har bevirket, at mange europæiske virksomheder gør klar til at lukke ned for britiske virksomheder som underleverandører. Det viser en undersøgelse foretaget af Chartered Institute of Procurement and Supply, Cips. Undersøgelsen viser desuden, at over en fjerdel ønsker at flytte underleverancen til EU. Børsen skriver også, at Novo Nordisk er et af de firmaer, som prøver at begrænse sit tab efter Brexit. Blandt andet bruges de lavere britiske medicinpriser som reference i de andre 16 EU-lande, når medicinpriserne fastsættes. Pundet er, efter Brexit, faldet med 10-15 procent over for udenlandske valutaer som euro og dollar, og britiske aktier er styrtdykkede. De kommende forhandlinger med EU-27 vil få stor betydning for pundkursen og de økonomiske aktiviteter. Også indenfor den finansielle sektor er der nervøsitet at spore. Hele 45 procent af investeringsbankerne vil helt eller delvist flytte ud af London. Bankerne mister deres passport-rettighed, hvis ikke en ny aftale mellem EU og Storbritannien bliver lavet. Det vil sige, at bankerne ikke kan drive forretning i hele EU fra London. Det skriver Børsen.
Kilder: Børsen, s. 20, 21

Udenrigspolitik: Fælles front mod russisk gasledning
Børsen skriver, at de danske politikere håber på en bred enighed blandt EU's energiministre på det kommende ministermøde, om ikke at godkende den russiske gasrørledning Nord Stream 2. Det er det russiske gasselskab Gazprom, som vil bygge en gasledning fra Rusland til Tyskland. Ledninger som kan transportere 55 milliarder kubikmeter gas årligt. Fem gigantiske europæiske virksomheder har ellers givet 35 milliarder kroner til projektet i lånegarantier, som har lagt større pres på regeringerne i Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig. De fem virksomheder har også lagt pres på Danmark, som skal give et grønt lys til projektet. Et af firmaerne er den tyske energigigant Uniper. "Set ud fra vores position som virksomhed, er det forretningsmæssigt et godt projekt, hvor rørledningen giver god energipolitisk mening," siger Uniper-talsmand Georg Oppermann til Børsen. Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen tror det bliver en svær forhandling, idet store lande som Tyskland og Frankrig ikke har samme holdning som Danmark. Også USA og østeuropæiske lande advarer mod byggeriet. De tror blandt andet, at Putin vil bruge gas som et politisk våben mod for eksempel Ukraine.
Kilder: Børsen, s. 16, 17

Interne anliggender: Tyskerne vælger det sikre valg
Både Berlingskes og Informations leder skriver, at Tysklands kansler Angela Merkel, allerede nu står godt til at vinde forbundsdagsvalget i september og forblive kansler i fire år endnu. I søndags var der valg i delstaten Nordrhein-Westfalen, som anses for at være et testvalg for forbundsdagsvalget. Valget gav et stort nederlag til SPDs kanslerkandidat Martin Schulz og han ser derfor ikke ud til at være en trussel for Merkel længere. Og dette til trods for, at staten i 45 ud af 50 år har været socialdemokratisk. Vælgerne ønsker stabilitet og det mener de, at finde hos Merkel, som har vist handling og lederskab under finanskrisen i Tyskland og EU. Valget i Nordrhein-Westfalen bliver af de tyske medier betegnet som ”politisk jordskælv”. Det skriver Kristeligt Dagblad. En af årsagerne til nedlaget skyldes, at SPD fokuserede på social retfærdighed, hvor vælgerne i højere grad fokuserede på uddannelse, indvandring og infrastruktur.
Kilder: Berlingske, s. 36; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Enhedslisten: Nej tak til reklame i public service
I et debatindlæg på Altinget er Søren Søndergaard, medieordfører for Enhedslisten utilfreds med antallet af reklamer, der bliver vist på TV. Han bruger USA som udgangspunkt. EU-Kommissionen vil derfor ændre reglerne for reklamer i EU, således at tv-selskaberne selv har råderum over, hvornår på dagen den tilladte mængde reklamer skal vises. Det vil sige at reglen om maksimal 12 minutters reklame per time skal afskaffes. Derudover skal selskaberne have mulighed for sponsorerede udsendelser og produktplacering.
Kilde: Altinget

Migration: G7-topmøde i migrantfri zone
Sicilien skal i næste uge huse G7-topmødet, og for at beskytte statslederne mod et potentielt terrorangreb, vil havnene være lukkede, således at migranter og flygtninge samlet op i Middelhavet, ikke kan komme på land. Det er landets sikkerhedsmyndigheder, som har udskrevet et direktiv. Sicilien modtager de fleste migranter og flygtninge, som reddes af den italienske kystvagt, handelsskibe, EU's grænseagentur Frontex samt redningsskibe fra humanitære organisationer.
Kilde: Berlingske, s. 6

Retlige anliggender: EU: Momsen på trykte bøger og e-bøger må gerne være forskellig
Jyllands-Posten skriver, at EU-Domstolen i en ny dom har fastslået, at EU-medlemsstaterne ikke handler i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip, når staterne anvender en nedsat momssats på fysiske publikationer såsom aviser, bøger og tidsskrifter, men ikke på tilsvarende publikationer som leveres digitalt. Der er derfor ifølge EU-Domstolen ikke tale om forskelsbehandling. EU-Domstolen blev involveret, efter at en polsk ombudsmand anlagde sag ved den polske forfatningsdomstol, som spurgte EU-Domstolen til råds.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Konkurrence: Apple spænder ben for Spar Nord-satsning
Børsen skriver, at Subhub har udviklet en ny app til at styre abonnementsordninger og nu er Spar Nord og Apple i strid om, hvem der skal have rettigheden til at lancere abonnementstjenesten. Spar Nords ledelse er rasende over, at den kun får adgang til Apples platform, efter at de i første omgang var blevet godkendt. Ole Madsen, direktør for forretningsudvikling i Spar Nord fortæller, at de kan tage sagen helt til EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
Kilde: Børsen, s. 6

Økonomi: Sprudlende optimisme kan løfte dansk økonomi
En ny prognose fra interesseorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at eksportmarkedet er på vej mod det bedste resultat siden 2011 for danske virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten. DI forventer en stigning på eksportvarer på 4,5 procent i 2017. Der er også fremgang at spore i Europa og USA, samt krigsramte Brasilien og Rusland. I følge Den Internationale Valutafond (IMF) lader verdensøkonomien til at genvinde sit momentum. Det forventes, at væksten i 2017 i eurolandene opjusteres fra 1,4 til 1,7 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 8-9

Institutionelle anliggender: Hør, der mangler nogen ved Irans præsidentvalg
På fredag er der valg i Iran, hvor der skal vælges en præsident for de næste fire år. Det skriver Politiken. Iran kritiseres for at ingen kvinder blev godkendt til at stille op, og samtidig vurderede Vogterens Råd, præsteskabets magtfulde centrum, at kun seks mænd ud af 1.600, som ønskede at stille op, var kvalificeret. Både USA, Europa og Rusland har hverken politisk eller militært råd til, ikke at have interesse i det iranske valg.
Kilde: Politiken, s. 8

Interne anliggender: Tænketanken EUROPA skylder en undskyldning
Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, udtrykker i et debatindlæg i Information, sin utilfredshed med Tænketanken EUROPA. Direktøren for tænketanken, Bjarke Møller ytrede i en kronik fra 11. maj, at Dansk Folkeparti burde give den danske befolkning en undskyldning for den Europol-aftale, der kom i hus. Vistisen mener ikke, at DF skylder en undskyldning.
Kilde: Information, s. 18

Detaljer

Publikationsdato
16. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark