Tirsdag den 17. oktober

EU i dagens aviser

Tirsdag den 17. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valget i Østrig sender et klart signal til Europa
Hvis Tyskland lammes i samarbejdet med Frankrig om at reformere EU, kan Europa gå til højre. Sådan skriver Politiken i dag. Derfor er presset steget for Merkel efter søndagens valg, efter at op mod 60 procent af Østrigs vælgere stemte på små og store partier i den højre side af det politiske spektrum. Valgresultatet kan gøre det endnu vanskeligere for Merkel at skabe fremdrift i EU sammen med Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron. Politiken skriver i sin leder, at det alleryderste højre er tilbage i Europa og konstaterer, at hverken det politiske etablissement eller EU har kunnet overbevise vælgerne om, at de kan håndtere de problemer, som optager vælgerne. Det har givet næring til højreradikalismen. Kristeligt Dagblad skriver, at Swen Hutter, seniorforsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, ikke mener, at Østrigs valg får de store konsekvenser for Europa, da Østrig stadig er et lille land i europæisk politik. Kristeligt Dagblad skriver i sin leder, at Østrig kan skabe bevægelse i EU. Avisen skriver: “Den formentlig kommende vicekansler Strache synes ligefrem, at Østrig skal blive del af den østeuropæiske Visegrad-gruppe, hvor Polen og Ungarn fører an i deres kritik af EU's flygtningepolitik, som den i dag primært tegnes af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.“ I en analyse i Berlingske skriver Troels Heeger, at Østrigs højredrejning sender et klart signal til EU. Hensynet til nationalstaternes suverænitet vejer tungere end appeller til europæisk solidaritet. Information skriver, at Østrig rykker mod Østeuropa og den østrigske politolog og populismeforsker Reinhard C. Heinisch er bekymret for retorikken i landet, der trækker mod Østeuropa og væk fra Tyskland. Jyllands-Posten skriver i sin leder, at endnu et europæisk parlamentsvalg rykker mod højre og den altoverskyggende årsag er udlændingepolitikken. Det bliver interessant at følge reaktionen fra Bruxelles. I år 2000 i Wien blev en sådan koalition smedet i Wien, hvilket udløste en boykot-aktion, fordi et parti som FPÖ stred mod europæiske værdier. EU vil næppe reagere på samme måde i dag, hvis FPÖ kommer i regering, da erfaringerne er for dårlig og ryk mod højre er blevet politiks hverdag i Europa.
Kilder: Politiken, s. 1,6; Kristeligt Dagblad, s. 4, 10; Berlingske, s. 14; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Nervekrigen i Spanien trækker i langdrag
Regeringen i Madrid anklager separatisterne i den catalanske lokalregering for bevidst at trække krisen mellem dem og den spanske regering i langdrag. Carles Puigdemont og flere catalanske separatister taler om undertrykkelse og deres mål er at finde international støtte til Catalonien og på længere sigt fremkalde et holdningsskifte i EU, hvor den belgiske regeringschef, Louis Michel, er begyndt at tale om nødvendigheden af international mægling. Men det bliver afvist af de store EU-lande og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han frygter, at andre regioner kan følge Cataloniens eksempel. “Jeg ønsker ikke et selvstændigt Catalonien”, lød det meget bestemt fra Juncker i en tale fredag. Det skriver Politiken i dag. I en analyse i Jyllands-Posten, skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, at Cataloniens præsident, Carles Puigdemont spiller på, at Spanien taber ansigt og han undlader at svare på det, som han bliver spurgt om. Gennem hele forløbet har Puigdemont og ja-koalitionen appelleret til EU, om at en international, gerne europæisk, mægler vil træde til, men svaret fra Spaniens EU-partnere har været helt klare i mælet om, at hvis forfatningen ikke overholdes og Catalonien ensidigt vælger at erklære sig uafhængigt, så skal det nye land ikke regne med at blive anerkendt. Børsen skriver, at den nye deadline for udløsning af en omfattende politisk krise i Spanien er torsdag, hvor regeringen i Madrid kan ophæve det catalanske selvstyre. Ifølge den spanske presse er det de mest radikale løsrivelsestilhængere, som har lagt planer for, hvordan man på torsdag skal blokere infrastrukturen i Catalonien, hvis den spanske regering i Madrid griber ind i regionens selvstyre. Udenlandske virksomheder er også udpeget som potentielle mål for blokade, hvilket skyldes, at man søger at tvinge EU-ledere til at mægle i konflikten. Mariano Rajoy, Spaniens konservative premierminister, kan inden ugen er omme have iværksat artikel 155 overfor Catalonien. Det er et politisk atomvåben, som aldrig tidligere har været anvendt og den vil give centralregeringen i Madrid ret til at overtage kontrollen af Catalonien, der som en af Spaniens 17 autonome regioner har udstrakt selvstyre. Groft sagt i Berlingske mener “det er et interessant synspunkt”, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler sig om, at han ikke vil bryde sig om en Europæisk Union, som om 15 år består af 90 stater, idet Juncker i mange år var statsminister i Luxembourg med knap 600.000 indbyggere. Groft sagt skriver: “Hvad med, at Luxembourg nedlagde sig selv og forenede sig med et af nabolandene?”
Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 24; Berlingske, s. 35

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: May forsøger at splitte EU før topmøde
I sidste øjeblik forsøger Storbritannien at få EU til at gå med til forhandling om fremtiden. Børsen har set et udkast til konklusioner fra EU's stats- og regeringsledere, hvor planen er, at de på et topmøde torsdag-fredag vil erklære, at der ikke er "tilstrækkelige fremskridt" i forhandlingerne om skilsmissen til at gå videre til at tale om det fremtidige forhold. Den britiske premierminister Theresa May havde mandag middag med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i Bruxelles sammen med de tætteste forhandlere på begge sider i et forsøg på at skabe nyt momentum. “Jeg møder fru May i aften, vi vil tale, og så vil I få obduktionen at se," sagde Juncker før middagen. Det skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at Storbritanniens ”formue” er ændret fra et plus på 469 milliarder pund til et minus på 22 milliarder pund. Det økonomiske nøgletal er "Net International Investment Positition" og grundlæggende viser tallet, om udlandet skylder én penge, eller om man skylder udlandet penge. Det britiske pund er blevet svækket markant på grund af Brexit. I et debatindlæg skriver, John Larsson, at han finder EU's forhandlingsstrategi meget ulogisk og han spørger stiller spørgsmålet, om det egentlige formål med EU's stivnakkede holdning mere er for at afskrække andre EU-lande fra at forlade EU.
Kilder: Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Vestager og Macron bruger skattepolitik til at styrke den folkelige opbakning til EU
I kampen for at beskatte de internationale virksomheder står EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager og den franske præsident Emmanuel Macron side om side. De har ifølge EU-professor Marlene Wind fundet et fælles værdisæt og set muligheden for at indtage en folkelig vinderposition, hvor de i kampen mod internationale virksomheder og landes skattefinter kan styrke EU's omdømme og folkelige opbakning. Det skriver Information. Information giver desuden et overblik over skattemekanismerne, som er et højaktuelt emne i EU i disse dage. EU-Kommissionen hev Irland i retten i forrige uge, fordi landet ikke har opkrævet den skat af Apple, som EU-Kommissionen mener, at Apple er forpligtet til. På EU-topmødet på torsdag er de digitale virksomheder på dagsordenen og der skal EU's skattekommissær Pierre Moscovici mødes med Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg og det forventes, at beskatningen af virksomhederne vil blive drøftet. I et debatindlæg i Politiken skriver Martin Andersen, direktør i Pricerunner, at Google sætter sine egne økonomiske interesser højere end forbrugernes. Tidligere i år fik Google en bøde på 18 milliarder kroner, for at misbruge sin dominerende stilling på søgemaskinemarkedet. Den bøde, er den største, som EU-kommissionen nogensinde har givet en privat virksomhed for at overtræde EU's konkurrenceregler. Ifølge Martin Andersen tilbyder Google nu en prissammenligningstjeneste, hvor man skal betale for at være med i søgeresultater og samtidig gøre deres Google Shopping-tjeneste endnu bedre. Han mener ikke, dette kan være en acceptabel løsning for EU-kommissær Margrethe Vestager, der jo klart ønsker at beskytte forbrugerne.
Kilder: Information, s. 12-13, Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU trodser Trump og fastholder atomaftale
Flere aviser skriver, at den atomaftale, som EU i to år har haft med Iran, mandags blev forsvaret enstemmigt af EUs udenrigsministre. Det betyder, at Danmark fortsætter med at sende millioner af kroner til Det Internationale Atomenergiagentur. Berlingske skriver, at den amerikanske præsident Donald Trump har svoret, at aftalen skulle afskaffes, da han mener, i modstrid med IAEA, at Iran har begået 'adskillige brud' på atomaftalen. Meldingen mandag fra EU vil ikke blive vel mødt i USA. “Det betyder, at der vil komme en spænding mellem den amerikanske administration og EU på det her område, hvor Trump jo ikke vil synes, at EU støtter ham i hans kamp mod det onde Iran,” siger lektor Søren Schmidt på Aalborg Universitet og forsker i iranske forhold i Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at EU i en fælles erklæring fra udenrigsministernes møde i Luxembourg i mandags, opfordrer USA til at blive ved med at bakke op om atomaftalen med Iran og tænke over konsekvenserne ved i givet fald at trække sig fra aftalen.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 11; Altinget, mandag

Klima: Danmarks klimaforpligelse bliver en af de største i EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings og klimaminister(V), at EU's ambitiøse klimamål den 13/10 blev omsat til handling. Han skriver: “Det gør mig glad og stolt som borger i EU. Aftalen viser europæisk vilje og sammenhold i en tid, hvor EU-skepsis har tag i mange. Og i en tid, hvor den amerikanske præsident er ved at trække USA baglæns ud af den globale indsats mod menneskeskabte temperaturstigninger.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Placer EU's lægemiddelagentur i København
I et debatindlæg skriver Stephan Müchler og Jens Klarskov, administrerende direktører henholdsvis hos Sydsvenska Industri-handelskammaren og Dansk Erhverv, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, bør placeres i København, da København og Øresundsregionen har alle muligheder for at tilbyde EMA de bedst mulige rammer for agenturets opgaver og for dets medarbejdere. De mener, at placeringen af EMA i København ikke kun er godt for udviklingen af Øresundsregionen, men at det er den bedste løsning for Europa.
Kilde: Politiken, s.6

Interne anliggender: Borgerlige siger endegyldigt farvel til de åbne hjerters politik
Sveriges oppositionsparti Moderaterne indfører en strammere flygtningepolitik, som kan gavne partiet ved næste års valg. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den nyvalgte leder Ulf Kristersson vil sammen med partiet afskaffe retten til at søge om asyl i EU, så flygtninge i stedet skal søge om asyl via et kvotesystem uden for de europæiske grænser, og desuden, at midlertidige opholdstilladelser i vid udstrækning skal erstatte permanent ophold.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5