Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17 September 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 17. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU venter stadig på Brexitnyt
Flere aviser skriver om mandagens møde i Luxembourg mellem den britiske premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Mødet blev ikke fulgt op med et fælles pressemøde, i stedet udsendte de hver især en skriftlig udtalelse om dagens træf. Politiken skriver, at den britiske udlægning var bemærkelsesværdigt mere optimistisk end EU-versionen. Ifølge Johnsons kontor var gårsdagens møde konstruktiv og forhandlingerne forventes ”intensiveret”. ”Vores krav er meget klare: Vi ønsker at fjerne den antidemokratiske bagstopper. Og vi ønsker en overgang, hvor vort forhold bliver den bedst mulige handelsaftale,” siger den britiske udenrigsminister, Dominic Raab ifølge Ekstra Bladet. Børsen skriver, at en talsmand for Johnsons kontor i Downing Street sagde, at Johnson overfor Juncker havde gentaget sine løfter om, at han ønsker en aftale, og at han ikke vil søge forlængelse af Brexitfristen efter 31. oktober. Derudover var parterne enige om at “intensivere” forhandlingerne med møder på daglig basis - både på embedsmandsniveau, men også på politisk niveau mellem EU's chefforhandler Michel Barnier og den britiske Brexit-minister Stephen Barclay, samt med nye møder på topniveau mellem Johnson og Juncker.

Fra Junckers kontor lød det ifølge flere af dagens aviser: ”EU-Kommissionen forbliver åben over for drøftelser med Storbritannien i bestræbelserne på at finde en løsning på det nuværende dødvande. Den opfordrer premierminister Boris Johnson til at fremsætte holdbare løsningsforslag.” Politiken skriver, at ifølge den skriftlige udtalelse sagde Jean-Claude Juncker, at EU-Kommissionen er villig til at undersøge, om eventuelle britiske forslag kan erstatte den såkaldte bagstopper i udtrædelsesaftalen, som det britiske parlament har afvist tre gange indtil videre. ”Sådanne forslag er ikke blevet fremlagt,” lyder det tørt i Jean-Claude Junckers udtalelse. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ærgrer sig over manglen på forslag fra Storbritannien. "Det er både vigtigt for Storbritannien, og det er vigtigt for Danmark, at der kommer en aftale på plads," siger han til Altinget efter et ministerrådsmøde i Bruxelles og tilføjer: "Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil det skabe problemer både for briterne selv, men også for danske virksomheder, arbejdspladser, de danske fiskere og så videre. Det bekymrer mig rigtig meget.”
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 13; B.T., s. 11; B.T. Metro, s. 11; Altinget; Børsen, s. 24, 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: ”Big Phil” skal lande en aftale efter Brexit
Den irske EU-kommissær Phil Hogan er udpeget til posten som EU's handelskommissær den 1. november og derfor bliver det med stor sandsynlighed ham, der kommer til at lede forhandlingerne om en fremtidig handelsaftale med briterne efter Brexit. Børsen skriver, at valget af Hogan omgående er blevet udlagt som et signal: EU-landene står fortsat sammen med Irland. Den britiske premierminister Boris Johnson skal ikke regne med, at næste fase bliver nem, for de seneste fem år har Hogan været EU's landbrugskommissær og han har været ganske åbenmundet i sin kritik af Brexit. Han har kaldt Johnson for en “ekstremist” og advaret om, at et hårdt Brexit vil skabe “dårlig atmosfære” og han har også markeret sig med kommentarer om, at USA's præsident, Donald Trump, tydeligt foretrækker handelskrige frem for aftaler. “Han tager over midt i en handelskrig mellem USA og Kina. Samtidig er der et pres internt i EU for en mere aktivistisk industri- og handelspolitik, så vi ruster os bedre til konkurrencen med de globale digitale giganter, der måske ikke altid spiller efter samme regler,” siger Eva Rytter Sunesen, økonom og konsulent med speciale i handel og globalisering og fortsætter: “Der bliver det spændende at se, hvilken linje han vil lægge. Der er en stærkere tendens til protektionisme i EU, end vi tidligere har set, og det er vigtigt set fra et dansk synspunkt, at der sidder en på handelsposten, som trækker i den modsatte retning.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Når en chef har høje forventninger, kan man vælge at opfatte det som en ros og anerkendelse af egne evner. Forhåbentlig er EU's nye handelskommissær Phil Hogan af den type, der finder det motiverende med høje krav. For det er ikke småting, hans nye chef Ursula von der Leyen forventer, at han kan levere de kommende år. […] Første opgave for Phil Hogan er at blive godkendt i EU-parlamentet i løbet af oktober. Derefter vil han formentlig søge allierede blandt andet i Danmark og andre lande med frihandelstradition. Men når han kaster sig over de mange opgaver, vil han møde modstand også internt i Europa. Hvis Hogan vil vise Trump og ligesindede en anden vej, skal han have overbevist både EU-ledere og alle ivrige lobbyister i Bruxelles om det overordnede formål med at gå imod tendenserne til handelsskepsis. Signalet bag von der Leyens høje forventninger er helt i kansler Angela Merkels ånd: At EU må finde modet til at gå egne veje.”
Kilde: Børsen, s. 1, 24, 25

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: 10 droner har lammet landets olieindustri – kan de også føre til ny krig
I en analyse i Berlingske skriver korrespondent Carolina Kamil blandt andet: ”Da ti droner i weekenden ramte hjertet af Saudi-Arabiens olieimperium og lammede halvdelen af landets olieproduktion, sendte det ikke alene priserne på de danske benzinstationer på himmelflugt. Sent søndag truede Donald Trump med at svare igen militært, så snart ”synderen” fra weekendens angreb er identificeret. Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, havde allerede kridtet banen op til konflikt ved mere end at antyde, at Saudi-Arabiens ærkefjende Iran var involveret. Det iranske styre nægter kategorisk. Og med ét kom Mellemøsten et skridt tættere på en ny krig. […] Trump har på Twitter meddelt, at USA er ”locked and loaded” til et modsvar, men at han afventer svar fra sine allierede i Saudi-Arabien på, ”hvem de mener er ansvarlige for angrebet”, og hvad, de mener, skal ske. En talsmand fra Saudi-Arabien meddelte mandag, at dronerne, som er blevet brugt i angrebet, stammer fra Iran. Iran har afvist alle beskyldninger, men landets magtfulde revolutionsgarde har pointeret, at den er klar til krig i ”fuld skala”, hvis USA alligevel vælger at slå ned på Iran. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod fordømmer på linje med EU angrebet, men opfordrer i øvrigt ”alle involverede parter til at udvise tilbageholdenhed og arbejde for deeskalering og dialog”. Mandag varslede Houthi-fraktionen fra Yemen, som rent faktisk tog ansvaret for weekendens angreb, til gengæld flere af slagsen. Og mens stormagterne forbereder næste skridt i eskaleringen, kan Yemen - et af verdens fattigste lande, hvor befolkningen er truet af hungersnød som følge af den årelange krig - hurtigt ende som den største taber.”
Kilde: Berlingske, s. 8

Handel: Handelskrigen gør os alle fattigere
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Handelskrigen mellem USA og Kina efterlader kun tabere. På et eller andet tidspunkt vil det forhåbentlig gå op for præsident Trump, at USA er en af de store tabere. I forbindelse med sommerens G20-topmøde i Japan enedes de to kombattanter om en slags våbenhvile, hvor man skal vente med at smide nye toldbomber i hovedet på hinanden - og i næste måned forsøger embedsmænd fra USA og Kina at genoptage de forhandlinger, som blev afbrudt i maj. Det har medført et lettelsens suk overalt på kloden, hvor handelskrigen har ført til dæmpet økonomisk vækst, faldende handel og risiko for en international økonomisk krise. Men efter at tidligere forsøg på at forhandle sig til rette i striden, er der stor bekymring for, at det hele endnu en gang ender i varm luft og nye slagsmål. Og der er da heller ikke meget der tyder på, at kamplysten er dæmpet. […] Vigtige handelspartnere som Canada, Mexico og EU fik Trumps grovfil at mærke. Han rettede hårde angreb mod EU, som han betegnede som en organisation, der var opstået som et middel til at undergrave USAs økonomi. Hvis han havde lyttet blot en smule til folk, der havde sat sig ind i historien, kunne han ellers have fået at vide, at EU var en amerikansk opfindelse: EU opstod for at de europæiske lande kunne leve op til USAs betingelser for at yde Europa Marshall-hjælp efter Anden Verdenskrig. Men Trump fremturede. Han roste Brexit, og hans helte var Nigel Farrage og Boris Johnson. Da det på et tidspunkt gik op for Trump, at Kina trængte til en lærestreg i handelspolitikken, begyndte han at indføre toldsatser for milliarder af dollars på Kinas eksport til USA. Kina svarede naturligvis igen, og så var spillet kørende. […] Og mens handelskrigen kører, sænkes forventningerne til den økonomiske vækst - både i USA og i Kina og i resten af verden. Vi bliver alle fattigere.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Økonomi: Frankrig lyser op i europæisk vækstmørke
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm-Hansen. Han skriver blandt andet: ”Europæisk vækst ligger på det svageste niveau siden gældskrisen. Den tyske motor er løbet tør for benzin, og økonomien balancerer på kanten af teknisk recession trukket ned af en industri, der har reageret kraftigt på usikkerheden om globale og europæiske handelsforhold. Italien har lige fået ny regering, men politisk uro har også her resulteret i vækstmæssig stilstand. I Storbritannien viser konsekvenser af tre års politiske slagsmål og stigende risiko for en hård skilsmisse med EU sig i kraftige fald i erhvervstilliden. Den plejer desværre at være et godt pejlemærke for væksten. Men lige midt i Europa lyser Frankrig op under de mørke skyer. […] Frankrig er ingen ø i verdensøkonomien, så går tingene helt skævt med Brexit eller handelskrigen, bliver Frankrig trukket med ned. Men Frankrig er bedre end sit rygte og har vist relativ stor robusthed. De seneste år vidner om, at hvis Macron rammer den rette balance mellem offensive reformer og social bevidsthed, kan han optegne en lysere fremtid for sit land.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Udsigtsløsheden har et nyt navn: Moria
Jyllands-Posten bringer en kronik af Grethe Bille, fhv. medarbejder i Dansk Flygtningehjælp. Hun skriver blandt andet: ”Moria-lejren kan ikke længere rumme de mange flygtninge, der stadigvæk kommer til den græske ø Lesbos, og de græske myndigheder er begyndt at sende dem videre til det græske fastland. […] For nylig skrev Jyllands-Posten, at den meget træge sagsbehandling fra de græske myndigheder betyder, at flygtningene ikke umiddelbart kan sendes tilbage til Tyrkiet, som aftalen med EU ellers er. Nu er det imidlertid sådan, at en asylsagsbehandling, hvis det er det, vi taler om, aldrig er gjort med et ja eller et nej og et stempel. Der er fra EU's side lavet aftaler med Tyrkiet og Libyen om tilbageholdelse af migrationstilstrømningen til Vesteuropa. Ifølge disse aftaler kan Grækenland og Italien umiddelbart sende flygtningene tilbage hertil. Det sker imidlertid ikke, fordi det ikke er så enkelt som at sætte dem på et skib og sejle dem tilbage, hvor de kom fra. Mennesker på flugt har krav på at fortælle deres historie. Der er interview, der skal foretages, forklaringer, der skal undersøges, mennesker, der er mentalt eller fysisk syge og traumatiserede efter mange måneders flugt. Asylsagsbehandling er aldrig hurtig. Og med den stadige tilstrømning af nye flygtninge synes opgaven næsten umulig for de græske myndigheder. Derfor befinder tusindvis af flygtninge sig i et limbo i Sydeuropa og kan hverken komme frem eller tilbage.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Finansielle anliggender: Manglende ”investeringskonkurrence” er Danmarks egen skyld
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejevirksomheden Miranova. Han skriver blandt andet: ”I debatten om Brexit bliver EU ofte fremstillet som en slags europæisk superstat, der langsomt forvandler landenes stats- og regeringschefer til en slags amtsborgmestre. Sådan ser virkeligheden altså ikke helt ud, når man arbejder i den finansielle sektor. Vi har intet indre marked for finansielle tjenesteydelser. Som dansker kan man ikke bare flytte sin pensionsopsparing til en tysk bank eller tegne sin bilforsikring i Frankrig. Brancheorganisationen Finans Danmark har tidligere kaldt finanssektoren for ”det mørke hjørne” af det indre marked. Jeg er helt enig, men det er ikke kun EU's skyld. Vi kan sagtens gøre noget herhjemme. […] Kort og godt: Ja, den finansielle sektor er et mørkt hjørne af det indre marked, men Danmark kunne godt gøre mere for selv at sprede lidt lys. Lad os fjerne problemet ved at sammenlægge aktie- og kapitalindkomstskatten.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Tysk kirkesamfund vil købe skib til bådflygtninge i Middelhavet
Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker EKD vil investere i et skib, som skal samle flygtninge op i Middelhavet, men det vækker skarp kritik i Tyskland. "Vi har brug for en distributionsmekanisme i Europa, så vi undgår at skulle have en debat for hvert enkelt skib, hvor det skal diskuteres, om folk kan komme i land, og hvor de kan tage hen," siger EKD's leder, Heinrich Bedford-Strohm ifølge det tyske medie Deutche Welle. Det skriver Kristeligt Dagblad. Indlandsredaktør på avisen Süddeutsche Zeitung, Matthias Drobinski, har problematiseret, at kirken forsøger at træde i statens sted og opfinde et nyt system til at anerkende flygtninge. "Flygtningene vil skulle igennem en procedure efter love og regler vedtaget af den tyske stat og EU, som skal fastslå, om de kan blive eller ej. Og når de ikke alle får lov at blive, vil EKD så sige ja til hjemsendelse? Eller vedkommer sagen så ikke kirken længere? Eller giver man så flygtningene kirkeasyl og kører en konflikt op med staten og måske med sine egne menigheder? Alt dette står uklart hen," skriver han i Süddeutsche Zeitung.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Udenrigspolitik: Sidste udkald
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Vinder Netanyahu valget, er tostatsløsningen død. Ordet skæbnevalg bliver ofte misbrugt. Men når det gælder dagens parlamentsvalg i Israel, er det fuldkommen på sin plads. Israel står vitterlig nu ved en afgørende skillevej. Vinder premierminister Benjamin Netanyahu endnu en gang magten, går Israel ned ad et vildspor, der kan true både retsstaten og selve muligheden for en løsning på konflikten med palæstinenserne. Netanyahus mange år ved magten har allerede været en tragedie for Israel. […] I et sidste skamløst forsøg på at vinde vælgernes gunst og få så mange bosættere og nationalister som muligt ud at stemme har Netanyahu i sidste uge lovet, at han formelt vil annektere en betydelig del af Vestbredden langs Jordan-floden. Sker det, vil Israel have omringet de tilbageværende palæstinensiske områder fuldkommen og derved reelt have umuliggjort oprettelsen af en palæstinensisk stat. […] Det vil palæstinenserne aldrig acceptere, og det bør både Danmark og EU gøre klart, at man heller ikke vil. Det er ikke nok, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fesent og forsigtigt skrev på Twitter, at kalde udmeldingen om annektering ”meget bekymrende” og delvis undskylde det med, at ”der er valgkamp i Israel”. En annektering af de områder på Vestbredden, som Netanyahu har lovet, vil være et dødsstød til fredsprocessen og ideen om en tostatsløsning. At det er fuldkommen uacceptabelt og vil få alvorlige konsekvenser, bør gøres lysende klart for Israel, også af den danske udenrigsminister. […] Det endte ikke godt i Sydafrika, og det vil heller ikke ende godt i Israel. Alternativet til en tostatsløsning er en enstatsløsning, og så tilsiger demografien, at jøderne bliver et mindretal i deres eget land. At fremtvinge den situation vil være en fejltagelse af historiske dimensioner.”
Kilde: Politiken, s. 1

Konkurrence: Håndfast sanktionspolitik over for skattelylande
Politiken bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun skriver blandt andet: ”Dagbladene Politiken og Børsen havde 6. september fokus på skattely og kampen mod svindel. I Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er vi også temmelig optaget af denne problematik. Og det er vi, fordi vi arbejder for en rimelig finansiering af velfærdssamfundet, hvor husholdninger og virksomheder bidrager, som de skal. […] I FH mener vi, at Danmark via EU skal arbejde for en mere håndfast sanktionspolitik over for skattelylande, der ikke samarbejder om åbenhed og fair beskatning. Det kan være i form af højere konsekvens ift. indplacering på EU's sortliste eller en kildeskat på udbetalinger til konti i sortlistelande. Politiken påpeger, at størstedelen af skattelylandene ligger i EU. Derfor er det afgørende at få fuldført arbejdet med at skabe en fælles konsolideret europæisk selskabsskattebase. Dermed vil mulighederne for at undgå beskatning efter FH's mening blive reduceret betragteligt.
Kilde: Politiken, s. 7

Økonomi: Droneangreb kunne før have ført til oliekrise – nu sker det næppe
I en analyse i Politiken skriver finansanalytiker Frank Hvid Petersen blandt andet: ”Olieprishop har tidligere ført til kriser, som har rystet verden. Nu kan det ende i et lille skvulp. […] USA's præsident, Donald Trump, har allerede åbnet for de strategiske oliereserver i USA på over 600 millioner tønder olie. Saudi-Arabien selv, Europa, Japan og Kina har også strategiske lagre, der kan åbnes på meget kort sigt. De strategiske lagre kan lægge et låg på olieprisstigningerne og begrænse skadevirkningen på den økonomiske vækst. Endelig er vores økonomier meget mindre følsomme over for den negative effekt af højere energi- og især oliepriser - det gælder både for Danmark, EU, USA og verden som helhed. […] Endelig er der spørgsmålet om, hvor hårdt præsident Trump vil køre en konfrontation mod Iran, som han beskylder for at medvirke til angrebene. Indtil videre mener de fleste geopolitiske eksperter, at Trump ikke ønsker en større konflikt i Mellemøsten med Iran, fordi han ønsker at have en stærk amerikansk økonomi i ryggen op til næste års præsidentvalgkamp. Men den gavnlige effekt af højere oliepriser på den amerikanske oliesektor vil glæde Trumps vælgerbase i Midtvesten og måske få ham på andre tanker. Disse tre forhold vil i de kommende dage og uger afgøre, om droneangrebet ender som et lille skvulp eller et stort knockout for verdensøkonomien. Foreløbig tyder meget på det første.”
Kilde: Politiken, s. 1

Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU’s tech-dronning
Margrethe Vestager er efter offentliggørelsen af sin nye rolle, som både ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for "digital omstilling" og konkurrencekommissær, udråbt af flere som bossen af EU's digitale område. Men ikke alle er enige i omfanget af Vestagers magt på det digitale område. Ifølge Altinget skriver mediet Euractiv, at Sylvie Goulard vil få en betydelig større indflydelse på digital politik end Margrethe Vestager. "På trods af det faktum, at Vestagers portefølje er blevet placeret under det digitale område, er det stadig uklart, hvor meget indflydelse hun vil få på det digitale uden for områderne konkurrence og beskatning," skriver Euractiv. Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab fra Københavns Universitet, mener, at Margrethe Vestagers magt i EU-Kommissionen er afhængig af hendes forhold til Ursula von der Leyen. "Det er altid sådan i Kommissionen, at magten beror på formanden. Hvis det er et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde, så vil kommissionsformanden typisk lade næstformanden få meget indflydelse," siger Nedergaard og tilføjer: "Det så vi sidste gang, Danmark havde en næstformand. Den daværende formand Jacques Delors havde et meget tæt samarbejde med Henning Christophersen, og Delors gav ham virkelig mange beføjelser."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Bødskov går EU-solo på selskabsskat: Virksomheder får ekstra bøvl
Skatteminister Morten Bødskov (S) er klar med et nyt udspil, der skal sende de sidste rester af EU's såkaldte skatteundgåelsesdirektiv ind i dansk lovgivning, men ifølge Dansk Industri og Peter Koerver Schmidt, ph.d. og professor i skatteret ved CBS, kommer de danske regler slet ikke til at ligne de regler, der gælder i resten af EU. “Hvis man sammenligner med det, der tidligere har været på bordet, så har man afbødet nogle af de mere alvorlige konsekvenser for virksomhederne. Men man er stadig fanget af, at man vil have bredere CFC-regler end alle de andre lande. Og den løsning, man finder frem til nu, ser ved første øjekast ud til at være ekstremt kompliceret for virksomhederne,” siger Peter Koerver Schmidt. Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri, vurderer, at det nye værn mod skattefinter bliver alt for kompliceret, unødvendigt og alt for dyrt. ”Vi går enegang i forhold til resten af Europa, og det er beklageligt. På et så vigtigt område som det her skal vi have internationale regler,” siger Jacob Bræstrup.
Kilde: Børsen, s. 23

Handel: Handelsaftale for Industrien
Børsen bringer et debatindlæg af Brahim El Khattoti, økonom, og Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Den globale konkurrence med udenlandske virksomheder er noget, som medarbejderne i industrien i Danmark om nogen kender til. […] Mere end 800.000 arbejdspladser i Danmark er direkte afhænge af eksport til hele verden. De seneste år har protektionisme globalt set desværre fået vind i sejlene. Det ser vi med det - måske - forestående Brexit og den amerikansk-kinesiske handelskrig. Men også andre lande indfører handelsbarrierer med løfter om, at det kan beskytte indenlandske arbejdspladser mod konkurrence fra udlandet. Men stik imod hensigten kan toldmure og andre protektionistiske tiltag føre til handelskrige, mindre specialisering, lavere produktivitet og i sidste ende dyrere varer. Forhold, som vil koste velstand og arbejdspladser. Det glæder os derfor, at EU sejler mod strømmen og indgår nye handelsaftaler. Det sås senest ved den enighed, der blev opnået med en række sydamerikanske lande om en sådan aftale. Nu bliver det afgørende, at de principper, der indgår i aftalen om at sikre arbejdstagerrettigheder og beskytte forbrugerne, miljøet og klimaet, også bliver implementeret.”
Kilde: Børsen, s. 2

Finansielle anliggender: Lagarde forventer at fortsætte linje
Medlem af ECB, den græske centralbankchef Yannis Stournaras, vurderer ifølge Bloomberg, at når Christine Lagarde overtager chefposten i Den Europæiske Centralbank (ECB) til november, vil hun sandsynligvis fortsætte linjen med en voldsomt stimulerende pengepolitik, som den nuværende chef, Mario Draghi, præsenterede torsdag. “Der er stærke monetære, økonomiske og finansielle argumenter, der antyder, at Christine Lagarde mere eller mindre vil fortsætte ad den samme vej (som Mario Draghi, red.),” siger han i et interview i Athen ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: K: EU-Kommissionens planer tegner godt for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af EU-ordfører Pernille Weiss (K), som blandt andet skriver: ”Om knap halvanden måned begynder den nye EU-Kommission sit arbejde. Hvordan efterårets modne atmosfære og generelle stemning af, at nu har vi længe nok haft valgkamp med resultatskabende tomgang, vil påvirke den kommende fase med kommissærhøringer, er svær at forudsige. […] Ursula von der Leyen sagde i sin tale til Parlamentet, da hun blev valgt i juli, at hun ønskede sig en professionel kommission, der kan levere resultater i respekt for vælgernes forventninger. Dette klare lys på hendes arbejdspapirer har blandt andet fået hende til at udvide næstformandsgruppen fra to til tre erfarne personer fra hver af de tre største partigrupper. Dét er klogt. Både at de nu er tre, fordi det i de fleste sammenhænge giver mere dynamik som gruppe, og fordi tre løfter bedre og mere end to. Især i lyset af de store udfordringer, EU står med: Brexit, et nyt og måske endnu voldsommere pres på de ydre grænser og ikke mindst handelskrige til højre og venstre med usund protektionistisk renæssance. Men også fordi udvidelsen af næstformandsgruppen med en EPP'er betyder, at Kommissionens øverste ledelse nu afspejler udfaldet af europaparlamentsvalget. Vælgerne har jo altid ret. Og hvis opbakningen til EU ude i befolkningerne skal respekteres og næres, skal vælgerne selvfølgelig kunne se, at deres fingeraftryk er tydeligt på den nye Kommission. […] For et lille land som Danmark, som kun kan gøre en forskel i verden i kraft af det, vi kan sende ud fra eget gode eksempel og vores hylder af løsninger, verden har brug for, vil der være masser af afsætningsmuligheder for en ægte win-win-situation for klimaet, pengekassen og de kommende generationer. De skal nok skal læse i historiebøgerne om de larmende år med Brexit, men også gerne konstatere, at verden alligevel ikke gik af lave - tværtimod.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Regioner: Der er mange ubesvarede spørgsmål om sundheds-apps
Altinget bringer et debatindlæg af Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner. Hun skriver blandt andet: ”Hvordan hjælper vi borgerne med at navigere i de mange tusinde sundheds-apps og nye sundhedsdata, som folk i stigende opsamler om sig selv? Det er ikke nogen let opgave. […] Lad mig slå fast: Vi er i den helt indledende fase. Der er mange ubesvarede spørgsmål. Og i dén fase er det altid godt med gode råd, sådan som Susie Wagner bidrager med. For eksempel vil vi også se nærmere på det store forarbejde i forhold til certificering af apps, der allerede er i gang i Europa-Kommissionen. Desuden har vi sammen med Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening lavet en analyse, der udkom i maj. Analysen beskriver, hvad man indtil videre har gjort på området i en række lande. Det er dog tydeligt, at der ikke er nogen hurtig eller nem løsning, når det handler om, hvordan vi som offentligt sundhedsvæsen skal forholde os til data fra alverdens sundheds-apps. Så vi er glade for alle kvalificerede bidrag, hvad end de kommer fra Susie Wagner, Lægeforeningen eller andre med viden og interesse for området.”
Kilde: Altinget

Klima: Connie Hedegaard i spidsen for EU’s - og klimaets – svar på månelandingen
EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moeda lod sig inspirere af Apollo-missionen, da han i juli præsenterede fem hold, der gennem forskning og innovation skal tackle europæernes største udfordringer såsom kræft, klimaændringer og forurening og samtidig har Ursula von der Leyen lovet, at hun efter tiltrædelsen som kommissionsformand 1. november inden for 100 dage vil præsentere en ambitiøs Green Deal, der blandt andet skal gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Connie Hedegaard og medlemmerne i Hedegaards missionboard mødtes første gang 6. september og de har valgt at fokusere på adfærd. "Der er sat halvanden milliard euro af til alle fem missioner. Det er mange penge, men det er ikke det, du løser batterigåden ved. Samtidig vil opdragsgiver gerne involvere de europæiske befolkninger, så man kan se værdien af at arbejde sammen om de her ting. Man har rigtig mange potentielle værktøjer, der for eksempel involverer data og kunstig intelligens, men de er ikke rigtigt koblet til, hvad der får mennesker til at ændre adfærd," siger hun ifølge Altinget.
Kilde: Altinget

Klima: Bilindustrien tigger EU om statsstøtte
Carlos Tavares, præsident for de europæiske bilproducenters brancheorganisation, ACEA, mener, at hvis politikerne mener det alvorligt med omstillingen til elbiler, bliver statsstøtte i stor skala uundgåelig. ”Bilindustrien arbejder intenst på at udvikle og producere elbiler, og udbuddet af modeller vil vokse kraftigt i de kommende år, men forbrugerne er tilbageholdende på grund af den manglende infrastruktur og i det hele taget manglen på en politisk helhedsløsning for EU,” siger Carlos Tavares ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”EU-Kommissionen har som mål, at der i 2030 skal være mindst 2,8 mio. ladestandere i EU. Der er i dag kun 144.000, og de er mildt sagt ikke jævnt fordelt. I Holland er der f.eks. 37.037, mens der i hele Grækenland kun er 50.” Ola Källenius, administrerende koncernchef for Daimler AG, mener at man politisk kan styre mobiliteten ved eksempelvis i nogle områder at gøre det mere attraktivt at benytte kollektiv trafik frem for bilen. Mobilitet falder ind under Margrethe Vestagers reviderede resort som EU-kommissær, men hvordan hun vil blive som med- eller modspiller, har bilindustrien endnu til gode at erfare. Den nye EU-Kommission skal inden længe forholde sig til en problemstilling, der tydeliggøres på IAA, hvor begrebet ”opladningshybrid” sættes i perspektiv.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Detaljer

Publikationsdato
17 September 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark