Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. april 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 18. april

EU i påskens og dagens aviser

13-18. april 2017

Påskens og tirsdagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Inden valget i Tyrkiet
Torsdag bringer Berlingske en debat, der argumenterer for, at Tyrkiets folkeafstemning peger væk fra demokrati. Konkret skal Tyrkiet afgøre, hvorvidt landet skal overgå fra et parlamentarisk til et præsidentielt system. BT skriver fredag, at Erdogan har forsøgt at vinde valget ved at stille sig kritisk overfor EU. Flere gange har han kaldt EU-landenes regeringer ”nazister”, og refererer til EU som ”den syge mand”. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at et splittet tyrkisk samfund kan give Erdogan magten frem til 2029. Stemmer flertallet for Erdogan, så vil han som præsident stort set sidde på hele magten i landet. Modstanderne ser et ja til Erdogan som indførelsen af diktatur, skriver Jyllands-Posten lørdag. Samme dag skriver Jyllands-Posten også, at EU vil stå med et problem, såfremt Tyrkiet stemmer ja til Erdogan. Information skriver lørdag, at politik efter det mislykkede kup i fjor nu fylder langt mere for tyrkerne. Erdogan betragtes som en farlig mand i Europa, mens de tyrkere, der stemmer for Erdogan, er glade for, at han har gjort landet mere selvstændigt. En debat i Jyllands-Posten søndag argumenter for, at befolkningen i Tyrkiet uanset udfaldet af søndagens afstemning vil stå tilbage som de store tabere. Landet vil være efterladt i Erdogans vold, og det er hverken tyrkerne eller europæerne tjent med. Søndag skriver Berlingske, at prognoserne spår dødt løb ved afstemningen. De tyrkere, som prioriterer et godt forhold til EU, håber, at Erdogan vil tabe. Efter tilsviningerne af både Tyskland og Holland, mener mange inklusive den tyrkiske ledelse, at det er bedst, at tyrkiet tager en pause fra de lande, såfremt Erdogan vinder.
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 28; Berlingske, søndag, s. 6; BT, fredag, s. 7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Information, lørdag, s. 12, 13;

Institutionelle anliggender: Valg i Tyrkiet
Berlingske skriver mandag, at søndagens folkeafstemning for flere af de tyrkiske nej-sigere var en angstpræget oplevelse. Den altoverskyggende frygt for at se et helt system blive undermineret var tydelig, ligesom den dertilhørende frygt for at bevæge sig tilbage i tiden, og ikke fremad, var udpræget. I BT og Børsen tirsdag bringes et citat af Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA), som siger: ”Med forfatnings-ændringerne fortsætter Tyrkiet en kurs væk fra europæiske værdier og et muligt EU medlemskab.” På Altinget tirsdag skriver Jens Rohde medlem af Europa-Parlamentet (R), i et debatindlæg: ”Jeg deler så absolut statsministerens bekymring på tyrkernes vegne, men kan ikke sige mig fri for den tanke, at statsministeren måske også er lettet. Havde Erdogan tabt, ville han ifølge velinformerede kilder i Tyrkiet have givet Europa skylden og truet med at åbne sin grænse og sende 3 millioner syriske flygtninge mod Europa.” I en leder skriver Berlingske tirsdag, at Erdogan har vundet sin kamp mod et sekulært demokrati. Løbet er givetvis kørt for Tyrkiet, men man kan glæde sig over, at Erdogan ikke vandt en jordskredssejr. Næsten halvdelen af tyrkerne vælger at vender ryggen til Erdogan. Også Kristeligt Dagblad skriver tirsdag, at Erdogan nu har den fulde magt i et ellers delt Tyrkiet. Berlingske skriver, at det tyrkiske valg har skabt bekymrede miner hos Lars Løkke og Anders Samuelsen. Anders Samuelsen siger: ”Nej-siden har som bekendt krævet omtælling af en del af stemmerne, og vi følger situationen nøje. Senere på måneden skal jeg mødes med mine EU-kolleger, og der skal vi vurdere situationen.” Berlingske skriver tirsdag, at ingen i virkeligheden aner, hvilket Tyrkiet Erdogan ønsker at skabe. Ekstra Bladet skriver tirsdag i en leder, at Erdogan når den nye forfatning træder i kraft, vil kunne udpege både dommere og regering og få fuld kontrol over den tyrkiske stat. Information skriver tirsdag, at det handler om identitet og stolthed for ens land, når mange tyrkere bosat i Europa stemmer for Erdogan. Jyllands-Posten skriver tirsdag, at Europas politikere på baggrund af Erdogans nye kurs tvinges til at punktere den falske illusion om, at Tyrkiet kan blive medlem af EU. Også Kristeligt Dagblad skriver i en leder tirsdag, at Tyrkiet nu har valgt side og dermed har droppet tanken om at blive medlem af EU. Politiken skriver tirsdag, at en fordømmelse af Tyrkiet fra EU’s side ikke kommer til at få nogen betydning. Europas indflydelse i Tyrkiet er ganske enkelt blevet for lille. I en leder skriver Politiken tirsdag, at Tyrkiet er truet indefra af landets leder. Hverken Nato, EU eller tyrkerne har interesse i at ignorere, at Erdogan dræber demokratiet i Tyrkiet. Derfor må og skal vestlige regeringer reagere.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Berlingske, tirsdag, s. 6-7, 8, 32; BT, tirsdag, s. 12; Altinget, tirsdag; Børsen, tirsdag, s. 20; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 32; Information, tirsdag, s. 8, 9; Berlingske, tirsdag, s. 9; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1, 10; Politiken, tirsdag, s. 1, 9;

Institutionelle anliggender: Valg i Frankrig
I en debat i Jyllands-Posten torsdag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, at Le Pen har en chance for at blive præsident, og hvis det sker, så kan konsekvensen for fransk økonomi og Frankrigs rolle i EU være langt større, end hun selv tror. Politiken og Jyllands-Posten skriver fredag, at den yderste venstrefløjskandidat Jean-Luc Mélenchon blander sig med favoritterne til det franske valg. Politiken skriver fredag, at vælgerne fra Lorraine, også kaldt rustbæltet, kan afgøre det franske valg. Efter 30 års krise er området skeptisk overfor politikerne og EU. Politiken skriver lørdag, at særligt ledighed og skuffelse over dårlige fremtidsudsigter får mere end hver tredje vælger mellem 18 og 25 år til at oplyse, at de ønsker at stemme på Le Pen næste søndag. Politiken skriver lørdag, at fire kandidater ligger side om side i den franske valg. To af favoritterne, Jean-Luc Melenchon og Marine Le Pen, er begge modstandere af EU og Nato. Jyllands-Posten skriver søndag, at det med en uge til 1. runde af valget i Frankrig er umuligt at forudsige, hvem der vinder. Alt står åbent, og valget beskrives som ”fyldt med overraskelser”, ”uden for kategori” og ”uforudsigeligt”. De to pro-europæiske kandidater, har længe ligget alene i spidsen, men nu skal de til at se sig over skulderen. Jyllands-Posten skriver søndag, at mange landmænd i Frankrig er sure på EU, fordi de mener, at EU pålægger dem alt for mange regler. Derfor stemmer mange landmænd på Le Pen, som er imod EU. Politiken skriver i en debat søndag, at de franske vælgere er både vrede og frustrerede over deres politikere, som de mener har svigtet dem. Flere undersøgelser viser, at folket ikke føler en forbindelse til politikerne. Ekstra Bladet skriver mandag, at præsidentkandidaten Emmanuel Macron støtter EU-samarbejdet, og hans tilhængere roser ham netop for at kigge udad og ikke indad. Politiken skriver tirsdag, at Front National er det mest aktive parti på de sociale medier. Le Pen forsøger at fange de unge vælgere, som er den gruppe, der stemmer mindst i Frankrig. Børsen skriver tirsdag, at en sejr til en af de to kandidater på yderfløjene i Frankrig kan sende chokbølger gennem verdensøkonomien. Begge kandidater lover en folkeafstemning om EU-medlemskabet og ønsker at løsrive Frankrig fra Nato.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 28; Jyllands-Posten, fredag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 10, 12; Politiken, fredag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 2, 11; Politiken, søndag, s. 7; Politiken, tirsdag, s. 3; Ekstra Bladet, mandag, s. 12; Børsen, tirsdag, s. 20;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU klar med milliarder trods udsættelse
Børsen skriver tirsdag, at EU-Kommissionen fortsat støtter Fermen-projektet med milliardtilskud trods eventuel skred i tidsplanen og finansieringen. I en skriftelig kommentar fra EU's transportkommissær Violeta Bulc, skriver hun: "Givet den strategiske vigtighed af projektet ønsker EU-Kommissionen at indhegne medfinansieringen i tråd med CEF-reglerne på trods af forsinkelser, der måtte blive forårsaget af den tyske godkendelsesproces". Fermen-projektet fik i 2015 tildelt 4,4 milliarder kroner i EU-støtte gennem Connecting Europe Facillity (CEF)-fond. Trods tildelingen, mangler projektet fortsat 4 milliarder kroner fra EU´s puljer til infrastruktur. Disse penge kan Danmark søge i ny tildelingsrunde, fortæller EU-Kommissionen. Forsinkelser i projektet, skyldes en proteststorm i Tyskland på 12.600 indvendinger. Derfor frygter dansk side en retssag på tysk side, som vil trække projektet i årevis, det skriver Børsen tirsdag. Danmark er villig til at bruge af EU´s bevilling på 4,4 milliarder kroner, for at undgå forsinkelser i sagsbehandlingen: "Vores tilbud er at bruge af EU-midlerne til ekstra kapacitet til sagsbehandlingen. Hvis det kan hjælpe med 100 i stedet for 50 sagsbehandlere, så kan vi hjælpe på den måde fra dansk side," siger Kristian Pihl Lorentzen. Det tyske parti De Grønne, tror ikke på, at en retssag kan undgås. De mener ikke, at der i projektet er taget hensyn til miljøet. EU-kommissionen udtrykker sin bekymring omkring Tyskland: “Men den langvarige og komplekse plan for godkendelsesprocedure krævet i Tyskland giver en stor bekymring. Det kan føre til forsinkelser på op til tre og et halvt år i sammenligning med den planlagte tidsplan”. EU-kommissionen konkludere, at der er muligheder i CEF-reglerne for at justere på støtten, selvom pengene allerede er tildelt.
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 18, 19;

Institutionelle anliggender: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen
Altinget skriver lørdag, at EU-Kommissionen i sidste uge kom i søgelyset, da EU´s folkevalgte ikke mener, at de giver informative svar nok på de skriftlige spørgsmål EU-parlamentarikerne stiller til EU-Kommissionen. De 246 ud af 751 parlamentarikere, som har sat Kommissionen i stævne, mener, at svarerne fra Kommissionen på de skriftlige spørgsmål mangler reelt indhold og er utilfredse med det loft der er sat på svarerens længde. Tibor Navracsics, ungarsk uddannelses- og kulturkommissær, forsvarede Kommissionen. "Ingen stiller spørgsmålstegn ved Parlamentets grundlæggende ret til at stille spørgsmål til Kommissionen", skriver Tibor, og fortsætter:"I 2016 svarede EU-Kommissionen på mere end 9.500 spørgsmål. I gennemsnit blev 40 svar dagligt sendt til Europa-Parlamentet sidste år”. Han mindede parlamentarikerne om, at Kommissionens svar sker på kollektiv basis og at alle spørgsmål derfor skal sendes i bred konsultation. Han understreger samtidig, at de spørgsmål som ofte stilles til Kommissionen, ikke høre inden for deres arbejdsfelt. Tidligere beregninger viser, at det i gennemsnitlig koster 3.700 kroner for Kommissionen at besvarer et spørgsmål. Blandt danske politikere, er det Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, som er den mest spørgelystne af de danske EU-parlamentarikere. "Demokrati koster. Når man har besluttet, at man vil have 751 parlamentarikere, så er det også lig med mange spørgsmål,", siger Jørn.
Kilde: Altinget, lørdag;

Institutionelle anliggender: Positionskamp før Brexit
En kronik bragt i Berlingske tirsdag, skriver at Europa for tiden er fyldt med dramatiske forandringer – Brexit, Trump, Putin, terrorisme, efterdønningerne efter flygtningekrisen. Herudover venter det franske præsidentvalg, som kan betyde, at EU går fra et opbruds- til nedbrugsscenarie. Ikke mange i Berlin og Bruxelles tror på, at EU-samarbejdet kan fortsætte som i dag med Marine Le Pen i Élysée-palæet. Heller ikke hvis Emmanuel Macron skulle vinde det franske valg. Macron vil være tvunget til at reformere Frankrig. ”Ikke alene er det hele hans politiske projekt, men Frankrigs økonomiske afkobling (décrochage) til Tyskland, der presser ham til handling”, skriver Altinget. Den tyske bekymring er stor, idet de også står til at miste en nær allieret på det økonomiske område, nemlig Storbritannien. Tyskland har haft større vanskeligheder ved at få sin politik igennem, sammenlignet med Frankrig. Med Storbritanniens exit vil Frankrig på papiret, få andre store lande til at bakke dets synspunkter op. ”Frihandelskoalitionen” anført af Tyskland vil derimod efter brexit primært skulle trække på små eller mellemstore lande som Holland, Finland, Sverige og de baltiske lande. Tyskland vil derfor gøre alt for at holde fast i EU-lejren i de kommende forhandlinger med briterne. Den tyske advokat, Daniel Röder, har sat gang i demonstrationer i Tyskland, fordi de frygter, at EU-kritikerne kommer til magten. Det skriver Jyllands-Posten, søndag. ”Det er nødvendigt at vise, at vi vil Europa”, siger Daniel Röder. Forhandlinger om brexit fylder en del og forleden fremlagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, et udkast til retningslinjer fra forhandlinger om brexit vedrørende Gibraltar. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten mandag, retter Niels Pultz, tidligere ambassadør i blandt andet Spanien, sin kritik af Søren Espersen´s, folketingsmedlem (DF), indlæg fra 5/4. Niels giver Søren Espersen ret i, at folkeafstemning om tilhørsforhold på Gibraltar vil give et stort flertal for Storbritannien. Men Niels pointere, at Søren ikke medregner, at brexitafstemningen sidste år viste, at 96 procent af Gibraltars befolkning ønskede at forblive i EU. Dette skyldes blandt andet, at Gibraltar har nydt godt af EU´s indre marked, men ikke toldunionen. Når den britiske regering som et af sine forhandlingsmål har sat ophør af arbejdskraftens fri bevægelighed, giver det anledning til bekymring i blandt andet Spanien. Den britiske afsked med EU, giver også anledning til bekymringer i Storbritannien. Her kom resultatet af brexit-afstemningen bag på virksomheden Færrch Plast. Det skriver Børsen, tirsdag. Men administrerende direktør Lars Gade Hansen udtaler: "Det lykkedes at få et fornuftigt resultat i England i 2016, selvom pundet faldt. Vi har i løbet af året maksimeret produktionen på de engelske fabrikker, vi har gennemført ekstraordinære prisforhøjelser, og vi har sikret os adgang til flere lokale råvarer til produktionen derovre. Og overordnet er vores organisation agil, så vi er godt forberedt nu”.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 27; Berlingske, tirsdag, s. 28-29; Børsen, tirsdag, s. 14

Andre EU-historier

Handel: Pragmatik sætter tonen fremover

Torsdag bringer Jyllands-Posten en kommentar om Asean af Jan Lund, som er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore. “Det står klart, at den gamle WTO-verdensorden smuldrer i disse år. Tunge, bærende efterkrigstidsinstitutioner som IMF og Verdensbanken ruster stille og roligt, og ingen har større interesse i at gøre noget ved det. Med Trumps skrotning af TPP-aftalen og EU's manglende potens i forhold til at gennemføre bredere handelsaftaler, er banen åben for præsidentens foretrukne scenarie af en verden af tosidede handelsaftaler - med USA for bordenden,” skriver Jan Lund blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 20

Interne anliggender: Regeringen parat til grænsekontrol imod Sverige efter terrorangreb
Den danske regering er nu for første gang parat til, at indføre grænsekontrol imod Sverige. Det skriver Jyllands-Posten torsdag. Udmeldingen kommer efter fredagens terrorangreb i Stockholm begået af en afvist asylsøger. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), kan det blive nødvendigt, efter at det er kommet frem, at der er mere end 12.000 efterlyste, afviste asylsøgere, som de svenske myndigheder ikke har styr på. “Det er klart, at hvis udviklingen i Sverige bliver forværret, vil regeringen ikke tøve med at indføre grænsekontrol imod Sverige,” siger Inger Støjberg i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 2

Retlige anliggender: EU vil redde elite-universitet ad rettens vej
Jyllands-Posten skriver torsdag, at EU-Kommissionen truer med at hive Ungarn i retten for en række politiske beslutninger, som premierminister Viktor Orbån står bag. Ifølge EU-Kommissionen kan blandt andet en ny lov, som truer med at lukke det prestigefulde universitet Central European University (CEU) i den ungarske hovedstad, Budapest, være i strid med EU-ret. Den ungarskfødte milliardær og finansmand George Soros grundlagde CEU i 1991, og kritikere ser den nye lov som et angreb fra Orbån på George Soros. Premierministeren beskylder derimod Soros for, at forsøge at blande sig i politik og underminere Europa ved at fremme indvandringen.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 14.

Økonomi: EU-borgere bidrager med 5 mia. kr. Årligt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag skriver Nadja Schou Lauridsen, jurist Tænketanken Europa, at EU-borgere i Danmark i gennemsnit bidrager med 28.000 kroner per person, hvilket er næsten fem gange så meget som befolkningen som helhed, hvor bidraget blot er 5.000 kroner. “Dermed kan det endnu en gang konstateres, at EU-borgere er en gevinst for det danske samfund,” konkluderer Nadja Schou Lauridsen.
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 23

Institutionelle anliggender: Det kan blive som at spille Wimbledon uden de bedste spillere
Fredag bringer Jyllands-Posten et indlæg af Lykke Friis, som er prorektor ved Københavns Universitet, om konsekvenserne af Brexit for europæisk forskning og uddannelse. “Brexit tegner til at blive en "lose-lose-situation" for europæisk forskning og uddannelse. Eller som en fransk samtalepartner udtrykte det i Bruxelles: ‘Hvis britiske universiteter ikke længere kan deltage i EU's forskningsprogrammer, vil det være det samme som at arrangere et Wimbledon uden de seks højest rangerede spillere.’ I dag modtager britiske universiteter 15 procent af EU's forskningsmidler. Hvis de ikke længere kan være med, vil det svække Europas samlede gennemslagskraft - også fordi det øvrige Europa ikke behøver at stå helt så meget på tæerne for at få penge fra EU, hvis mastodonterne Oxford og Cambridge er ude, skriver Lykke Friis blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 22

Institutionelle anliggender: Bureaukrati for milliarder
Lørdag skriver en læser i Berlingske, at udregninger fra den europæiske revisionsret viser, at EU kunne spare 950 millioner kroner årligt, hvis Europa-Parlamentet droppede de obligatoriske møder i Strasbourg. “Det er fuldstændig til grin at anvende borgernes penge på denne måde. Det at placere et parlament i to byer viser EUs håbløse inkompetence. Europa-Parlamentets flertal har gang på gang stillet forslag om standsning af dette rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, men de ikke-folkevalgte kommissionsmedlemmer siger nej,” skrives der blandt andet i indlægget.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 37

Udenrigspolitik: Har Vesten forspildt sin chance for et bedre forhold til Rusland?
Søndag bringer Politiken et debatindlæg af Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet og medlem af Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), om forholdet mellem Rusland og Vesten. “En god begyndelse vil være tillidsskabende foranstaltninger, eksempelvis også en russisk indsats for begrænsninger i politisk propaganda og militær chikane. Det kunne åbne op for, at OSCE og Europarådet får flere ressourcer, at planerne om flere militærudgifter opgives på begge sider, og at kontakterne på civilsamfundsniveau bliver styrket. Planer for yderligere udvidelse af Nato mod øst med Ukraine og Georgien bør standses, en afmilitariseret zone langs den ukrainsk- russiske grænse vil kunne etableres, og Minsk II-processen skal have fornyet styrke. Og kun forhandlinger kan standse rædslerne i Syrien,” konkluderer Søren Riishøj.
Kilde: Politiken, søndag, 2. sektion, s. 3

Klima: Skru op for miljøteknologien i landbruget
I et debatindlæg bragt mandag i både Politiken og Jyllands-Posten argumenter Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, for, at landbruget mangler tilskyndelsen til indføre miljøteknologi, der reducerer ammoniakforurening. “Afslutningsvis skal det nævnes, at Danmark ifølge EU's NEC-direktiv slet ikke skal reducere forureningen med ammoniak fra 2020 til 2030, mens de resterende EU-lande i gennemsnit skal reducere 13 procent i denne periode. Så i disse år favoriseres dansk landbrug efter alle kunstens regler. I samme periode vil de danske leverandører af miljøteknologi til landbruget kunne eksportere løsninger til resten af EU til gavn for vækst, folkesundhed og naturen i både Danmark og udlandet,” konkluderer Kåre Press-Kristensen.
Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 28

Arbejdsmarkedspolitik: Flere sydeuropæere tager til Danmark for at finde arbejde
Jyllands-Posten skriver mandag, at antallet af sydeuropæere, som arbejder i Danmark er fordoblet siden finanskrisen, og at Danmark ifølge EU-Kommissionens seneste årlige rapport om mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked er et af de EU-lande, som modtager mest arbejdskraft udefra. EU-kommissær Marianne Thyssen mener, at arbejdskraftens frie bevægelighed hører til en af det indre markeds absolutte fordele. “Det giver ansatte mulighed for at søge job i et større i område og arbejdsgiverne et bredere rekrutteringsgrundlag. Men vigtigst af alt, så giver det mulighed for at dygtiggøre sig og tage sine erfaringer med hjem,” siger hun ifølge Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Migration: Europa og flygtninge
Berlingske skriver mandag, at den danske migrationsekspert Morten Lisborg opfordrer til et opgør med retten til asyl og i stedet argumenterer for, at flygtninge sendes til europæisk drevne lejre i nærområderne. “De seneste år har også vist, at flygtningestrømmen medfører sikkerhedsmæssige problemer. Der sker en gradvis destabilisering af Europa, EU-samarbejdet knager, og parallelsamfund, som dem man ser i Birmingham, Marseille og Paris, vokser konstant og medfører stadig større problemer. Jeg frygter, at det kan føre til yderligere højredrejning og underminering af EU-samarbejdet,” fortæller Morten Lisborg til Berlingske. Tirsdag bringer Politiken et interview med generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, som argumenterer for, at de internationale fællesskaber som EU og FN skal styrkes. “Det er en illusion at tro, at hvert enkelt land i Europa kan håndtere det her som solospillere. Sætningen, at det nok er bedst, at Danmark styrer sin egen asylpolitik, har jeg meget svært ved at tage alvorligt,” siger Kamm til Politiken.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 3; Politiken, tirsdag, s. 4

Økonomi: Det sker i EU
Altinget skriver tirsdag, at EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, fra torsdag den 20. april tager flere af de andre kommissærer med til Washington til IMF og Verdensbankens årlige forårsmøde. En begivenhed der samler flere tusinde embedsmænd, politikere, journalister og medlemmer af civilsamfundet for at tale om den globale økonomi.
Kilde: Altinget, tirsdag

Konkurrence: Når computeren overtræder loven
I en klumme i Jyllands-Posten tirsdag, skriver advokat Thomas Klausen, at EU-kommissær for konkurrenceret, Margrethe Vestager, i en tale har understreget, at virksomheder ikke kan undgå konkurrencereglerne ved at gemme sig bag prisovervågningssystemer, der kontinuerligt kan monitorere konkurrenternes onlinepriser. “På den korte bane er der især to ting, som virksomheder, der anvender sådanne systemer, bør gøre. For det første skal de sørge for, at deres i øvrigt velmenende it-medarbejdere, der håndterer systemerne, er klar over, at de ikke må koordinere priser mv. med konkurrenters it-medarbejdere (eller medarbejdere i øvrigt). For det andet er det en god idé - i lyset af Margrethe Vestagers budskab - at forholde sig til, hvad et system rent faktisk kan og gør på egen hånd,” konkluderer Thomas Klausen.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, Erhverv, s. 12

Retlige anliggender: Patentdomstol kan presse virksomheder ud i dyre forlig
Jyllands-Posten skriver tirsdag, at mange virksomheder kan komme i klemme, når den nye enhedspatentdomstol for EU træder i kraft. “Mange danske virksomheder tror fejlagtigt, at patenter ikke er relevante for dem, fordi de ikke selv har nogen. Men der er patenter på alt fra avanceret bioteknologi til gulvbrædder og tagplader. Alle virksomheder er simpelthen nødt til at finde ud af, om de kan blive ramt af en patentsag, og de er nødt til løbende at holde øje med, hvad konkurrenterne patenterer,” fortæller Nicolai Lindgreen, partner og patentekspert i advokatfirmaet Kromann Reumert, og konkluderer: “Der er meget usikkerhed om, hvornår EU-domstolen kommer, hvordan erhvervslivet reagerer på den - om der kommer mange krænkelsessager, og hvordan domstolen vil fungere. Men problemet er, at du som virksomhed ikke bare kan vente og se det an,” siger Nicolai Lindgreen til Jyllands-Posten..
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, Erhverv, s. 9

Grundlæggende rettigheder: “Et tørklæde gør ikke nogen til en bedre muslim”
Berlingske bringer tirsdag et interview med den britisk-amerikanske læge og debattør Qanta Ahmed, som for nylig vakt opsigt med en kommentar i det britiske, politiske tidsskrift “The Spectator”, hvor hun hylder en afgørelse fra EU-domstolen om, at europæiske arbejdsgivere må forbyde deres ansatte at bære muslimske tørklæder, hvis det er en del af et generelt forbud mod at bære religiøse symboler på arbejdspladsen. Ahmed har ligeledes tidligere forsvaret den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozys forbud mod niqab eller burka, der begge dækker kvindernes ansigt helt, samt et lignende politisk udspil fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel. “Først nu synes Vesten at have fundet ud af, hvad der foregår. Regler om påklædning er helt sikkert nødvendige at indføre, når en nations sociale sammenhængskraft er truet,” fortæller Ahmed til Berlingske.
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 10-11

Institutionelle anliggender: EU er i dyb krise
Politiken lørdag bringer et læsebrev, der skriver, at EU er værd at kæmpe for, selvom det er svært at nære stærke følelser for institutioner. “Til sammenligning virker EU syntetisk, for ingen har barndomsminder eller sanselige indtryk fra Europaparlamentets bygninger. EU består trods alt af institutioner, og det er svært at elske institutioner [..] Derfor er det ikke EU, der skal forsøge at være ung med de unge, men snarere de yngre generationer, der skal acceptere EU, for hvad det er”. Brexit og den højrenationalistiske drejning skal ses som et wakeupcall. Ligeledes bringer Politiken mandag et debatindlæg om, at EU's medlemsstater er splittede. Der mangler tillid til, at EU i sin nuværende form, kan finde løsningerne. Løsningerne findes ved, at erkende behovet for grundlæggende ændringer af den nuværende struktur. Hvis ikke, overlever EU ikke.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 3, mandag, s. 6

Detaljer

Publikationsdato
18. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark