Tirsdag den 18. februar

Dagens EU-tophistorie

Økonomi: Regeringen er klar til at ofre EU-støtte til danske projekter
Jyllands-Posten skriver, at regeringen ikke mener, at de rigeste regioner skal fortsætte med at have EU-støtte og forslaget kan blive en del af vejen mod et kompromis om EU's nye syvårige budget, som statsminister Mette Frederiksen sammen med sine 26 kolleger vil forsøge at indgå på et topmøde på torsdag. I spareforslaget, som allerede er blevet præsenteret for andre EU-lande, fremgår det, at regeringen vil fjerne de 34 milliarder euro, der går til de rigeste regioner. Danmark står til samlet at modtage omkring 600 millioner kroner, men det er uvist, hvor mange af de 600 millioner kroner regeringens forslag vil ramme. ”Behøver man f.eks. at bruge 34 milliarder euro på EU's rigeste regioner under samhørighedspolitikken, når samhørighedspolitikken egentlig bør fokuseres på de fattigste områder i EU? Vi er nødt til at kigge grundigt efter, hvor vi kan prioritere bedre,” skriver finansminister Nicolai Wammen i en mail til Jyllands-Posten. Flere af dem som tidligere har fået støtte, forudser, at regeringens forslag vil koste vækst og arbejdspladser. Slagterkæden i Esbjerg, Slagter Theilgaard, har fået hjælp fra et EU-støttet program for digital omstilling, og udover at det vil være ærgerligt, mener han også, at det kan være konkurrenceforvridende på et hårdt europæisk marked. Forslaget vækker også bekymring i det sønderjyske, hvor Erhvervshus Sydjylland udbyder både ”Spirende Fødevareoplevelser” og flere andre EU-støttede projekter. ”Det vil være meget ærgerligt, hvis regeringen får stoppet støtten til disse projekter, som vores erhvervsliv og virksomheder har stor gavn af,” siger formanden for erhvervshuset, Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), der peger på, at EU typisk står for halvdelen af udgifterne til projekterne. Han mener ikke, at det er muligt for regionen at overtage hele finansieringen af de mange støtteprogrammer. ”Det er helt afgørende, at EU kommer med halvdelen af midlerne,” siger Frandsen. Ekstra Bladet bringer en kommentar af opinions-redaktør Mads Kastrup. Han skriver blandt andet: ”På torsdag drager statsminister Mette Frederiksen så til Bruxelles for at sige, at vi vil ikke betale mere. Statsministeren vil sandsynligvis fejle. Der er langt flere medlemslande, der vil øge EU's budget, end lande, der vil begrænse det. […] Det er bedst at erkende grænsen, før den nås. EU's folkelige opbakning er ikke givet. Hvis det europæiske politiske aristokrati burde have lært noget af brexit, er det lige præcis dette. Det er ikke populisme, som mange - også hjemlige - EU-tilhængere har travlt med at fremføre, hvis man gør opmærksom på, at EU lige nu gør klogest i at tage spenderbukserne af og sætte unionsbyggeriet på pause. Der er klimaopgaver, en EU-hær, der skal oprettes, og en ydre grænse, der skal befæstes. Men man gør det ikke ved at udmatte de ydende borgeres betalingsvilje til fordel for de nydende. Midt i brexit med afskibningen af en af unionens største bidragydere bør mådehold være vejen frem. […] Vi skal, som den østrigske kansler siger, anerkende, at vi har store fordele af medlemskabet. Det er derfor, det er vigtigt, at Mette Frederiksen i et samarbejde med andre stiller sig op og siger, at der er en grænse.” Altinget skriver, at forud for torsdagens EU-topmøde har Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, præsenteret sit bud på et kompromis i håbet om at gøre den meget vanskelige forhandling mere gnidningsfri. Altinget bringer et overblik over, hvad det nye forslag til EU's budgetramme for 2021 til 2027 indeholder. Charles Michel foreslår blandt andet, at budgettet fremover skal udgøre 1,074 procent af BNI i stedet for de oprindelige 1,11 procent af BNI. Derudover skal rabatordningen alligevel fortsætte, men der lægges op til, at den skal reduceres løbende i den nye budgetperiode. I det nye forslag fra Charles Michel er der skruet lidt ned for migration og forskning i forhold til EU-Kommissionens udspil, men der lægges stadig op til en forøgelse af EU's store forskningsprogram Horizon Europe. Både landbrugsstøtte og samhørighedsmidler bliver beskåret i Charles Michels forslag, dog ikke helt så meget som i EU-Kommissionens forslag. Sidst men ikke mindst fastholdes forslaget fra EU-Kommissionen omkring klima, men som noget helt nyt er den såkaldte fond for retfærdig omstilling også indregnet i budgettet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Altinget; Ekstra Bladet, s. 17

Det digitale indre marked: EU-plan om ansvarlig IT skal udfordre USA og Kina
Onsdag vil Margrethe Vestager, som har fået det overordnede ansvar for det digitale område i EU, fremlægge planen for, hvordan EU skal modstå konkurrencen mod USA og Kina med vægt på streng beskyttelse af privatlivets fred og hård håndhævelse af den frie konkurrence. Berlingske skriver, at Vestager vil præsentere den strategiske plan sammen med den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton og planen er at efter præsentationen vil der være en 12-ugers høringsperiode, inden EU-Kommissionen vil fremlægge sit endelige forslag til de nye regler. ”Kunstig intelligens skal være til at stole på: Vi skal vide, hvad der foregår, der må ikke diskrimineres, og der skal kunne stilles nogen til ansvar,” fastslog Margrethe Vestager på et pressemøde i København i november ifølge Berlingske, hvor hun fortalte om arbejdet med den store plan. De store teknologigiganter har indset, at EU har taget teten på området og de er meget opmærksomme på, at EU’s beslutninger kan få vidtrækkende konsekvenser for dem. Teknologigiganternes topchefer ses på skift i Bruxelles, fordi de frygter for EU-indgreb, for nylig var Google-koncernens topchef, Sundar Pichai, forbi Bruxelles for at tale sin sag og levere sine synspunkter om den forestående regulering. B.T. skriver, at Facebooks øverste chef, Mark Zuckerberg, i går mødtes med en række topfolk i EU for at diskutere, hvordan man bedst muligt kontrollerer indholdet på sociale medier. ”Love, der stiller udgiveren til ansvar og straffer udgiveren for ulovlige udtalelser, hænger ikke sammen med verden på internettet,” lød det fra Facebook i forbindelse med besøget, hvor de foreslog at oprette en helt ny tilsynsmyndighed, som skal kontrollere hadsk indhold og misinformation på sociale medier.
Kilder: Berlingske, s. 2, 8; B.T., s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ”Valutakrige er nu tættere på end man tror”
Euro er på det svageste niveau over for dollar i 30 måneder, hvilket betyder, at det amerikanske handelsministerium allerede i begyndelsen af april kan iværksætte en ny straftold mod Tyskland, hvilket i praksis vil sige mod det meste af EU, inklusive Danmark. “Præsident Donald Trump bryder sig ikke om en stærk dollar. Hvis euro fortsat svækkes, vil Trump med garanti sige, at det ikke er i orden, og forsøge sig med verbal intervention. Men det kan også udløse en handelskrig mod Europa,” siger chefanalytiker Niels Christensen, Nordea, ifølge Børsen. Den amerikanske storbank Citi vurderer dog, at en “valutakrig” er på vej, og tror på, at dollar bliver ved at stige i år. Når eller hvis en ny handels- eller valutakrigs negative konsekvenser rammer EU, mener Nordeas Niels Christensen ikke, at ECB kommer til hjælp. “Flere rentefald vil ikke hjælpe væksten. Indtil for to måneder siden ventede vi et rentefald på ti basispunkter i år. Det gør vi ikke mere. ECB kan kun være tilfredse med en svag euro,” siger han. John Authers, den førende markedskommentator på Bloomberg, mener, at selv udsigten til mindst en rentenedsættelse i USA i år og uændret politik i ECB, vil ikke gøre indtryk, både på grund af forventningen om, at Donald Trump vinder valget, og at de store amerikanske virksomheder dominerer aktiemarkederne. Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Retten til at kalde et andet land for “valutamanipulator” har i årevis været et af de stærke våben i USA's arsenal i handelskrige. […] Departement of Commerce (DOC) vil 6. april ramme virksomheder i de lande, man vurderer er “valutamanipulatorer.” Hvorvidt en valutakurs er “fair,” er notorisk en svær øvelse at skaffe enighed om. Udgangspunktet for DOC er, at dollar målt over for en kurv andre valutaer er 7 procent højere end gennemsnittet for de seneste 20 år. Noget tyder altså på, at dollar lige nu er “dyr.” Men set i forhold til eurozonen afspejler det selvfølgelig, at man i USA får en positiv rente, mens den er negativ næsten overalt i EU. Samt at væksten er markant højere i USA, og at stigningerne i amerikanske aktier længe har overgået de europæiske. Det øger efterspørgslen på dollar. […] Hvordan DOC vil argumentere, at Tyskland er valutamanipulator, er uvist. Præsident Trump har totalt ignoreret, at Tyskland deler valuta og pengepolitik med 18 andre lande, hvoraf hovedparten er i dårligere økonomisk forfatning.”
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Topmøde blotlægger flosset bånd mellem USA og Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af journalist Tobias Stern Johansen, som blandt andet skriver: ”Tysklands præsident langede ud efter den amerikanske præsident for at undergrave det transatlantiske samarbejde, mens Tyskland selv fik hug for at være handlingslammet i international politik, da verdensledere i weekenden mødtes til den årlige sikkerhedskonference i München. […] Den amerikanske delegation forsøgte at bygge bro over kløften mellem USA og Europa, som især Donald Trump har været med til at grave ved at trække USA ud af internationale aftaler og ved at udvise foragt for Nato og kalde alliancen ”forældet”. ”Én ting er sikkert: Der vil ikke være nogen tilbagevenden til det tætte transatlantiske bånds storhedstid,” skriver Deutsche Welle og påpeger, at omvæltningerne kræver, at Europa samler sig militært, og at Tyskland igen lærer at bruge et magtsprog, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, behersker. Men netop Tyskland, EU's de factoleder og økonomiske stormagt, mangler vilje til at forme fremtiden, skriver Neue Zürcher Zeitung. […] Den franske præsident Macron lægger heller ikke skjul på, at han er frustreret over at vente på svar fra Tyskland på hans opfordring til et mere integreret Europa. […] Alt går da heller ikke skævt i det sikkerhedspolitiske samarbejde. Trods Trumps hårde retorik sender USA 20.000 soldater til Europa i år til forsvar mod et muligt russisk angreb.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Handel: Fair behandling af UK
Berlingske bringer et debatindlæg af Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), seniorrådgiver i Miltton Europe. Hun skriver blandt andet: ”Storbritannien er ude af EU. Nu skal EU og UK forhandle den fremtidige handelsaftale. Der er meget på spil på begge sider af Nordsøen. Mette Frederiksens udgangspunkt er, at vi i forholdet til Storbritannien skal finde frem til så blød en landing som mulig. Jo flere kompromiser, jo mere pragmatisk, jo bedre. Det udtalte statsministeren på Tænketanken Europas Europakonference 2020 i sidste måned. Undskyld mig. UK har meldt sig helt ud af fællesskabet. […] Hvorfor vil en socialdemokratisk statsminister så behandle en uorganiseret nabo pragmatisk? En nabo, der er i fuld gang med at vende de værdier, som vores land bygger på, ryggen. Nej, Danmark skal kridte skoene og forsvare vores og de fælles europæiske interesser. Den første store styrkeprøve bliver kampen om adgangen for vores fiskere til de britiske farvande. Her skal vi ikke behandle briterne pragmatisk. Nej, vi skal behandle dem fair - det er noget helt andet. Og vi skal slet slet ikke være naive. Briterne ved nok, hvad de vil have. Og de er kyniske. Efter regeringsrokaden i London er alle topministrene hard core Brexiteres, så der venter os hårde forhandlinger.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Kan Vesten gøre noget ved den indre kulturelle opløsning
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor og forfatter. Han skriver blandt andet: ”Der foregår en nedbrydning af de vestlige alliancer, et tilbagefald til verden af i går og i forgårs. ”Det er brandfarligt,” sagde den tyske præsident på den netop overståede sikkerhedskonference i München. ”Vesten er på tilbagetog, ja, på nedtur, og under permanent angreb, både inde- og udefra,” supplerede konferencens leder. Sjældent med den slags realisme på det niveau. Det fik ifølge Berlingske den danske reveilletrompet Margrethe Vestager til med teaterhvisken at spørge de nærmeste rækker, om det var en konference for depressive mennesker, hun var havnet i. Som dansk politiker har hun lært at være optimist til det sidste. […] Den vigtigste lære af historien er imidlertid, at intet er uundgåeligt. Civilisationer kan forandre sig og forny sig - se på Kina! En ting er, hvad der truer udefra, men det springende, aktuelle spørgsmål er, om Vesten i den nugældende situation er i stand til at gøre noget ved den indre kulturelle opløsningsproces, eller om denne vil fremture og fremskynde forfaldet. […] Det indebærer noget, der minder om en ny reformation og fordrer stærke kulturelle kræfter og en målrettethed, som det er svært at få øje på i tidens kævlerier. Men gudbevares. Man kan også som Margrethe Vestager holde fast i den radikale optimisme. Går det, så går det, og om hundrede år er vi alle døde.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Jo, et lavt asyltal er en fantastisk nyhed
Berlingske bringer en kommentar af Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S). Han skriver blandt andet: ”’Desværre er det rekordlave asyltal ikke en god nyhed,’ hævder Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp i Berlingske. Men et lavt asyltal er netop en god nyhed. […] Danmark leverer asyleksperter til EUs frontlinjestater i et omfang, der mindst svarer til vores andel af EUs generelle budget. Danmark leverer fly, udstyr og personale til Frontex, der varetager den ydre grænsekontrol i Europa. Herudover har regeringen allerede i 2019 åbnet for at modtage i alt ca. 30 kvoteflygtninge i form af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge inkl. deres nære familiemedlemmer. […] Så Danmark tager ansvar. Det har vi pligt til, og det gør vi gerne. Men regeringen ser det ikke som en løsning, at mennesker i konfliktområder skal bruge menneskesmuglere for at få adgang til Europa. Derfor går regeringen heller ikke ind for, at Danmark skal modtage en vis procentdel af de asylansøgere, der kommer til Europas grænser. […] Vi kan hjælpe flere på en mere fair måde i nærområderne. Det ser jeg kun som et fælles mål og en fælles interesse for både regeringen og Dansk Flygtningehjælp. Og netop derfor er det en god nyhed, når vi kan præsentere det laveste asyltal i 11 år.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: EU genoptager flådemission
EU-landene er blevet enige om en ny flådemission til at overvåge FN's våbenembargo mod Libyen. Det oplyser den tyske udenrigsminister Heiko Maas ifølge Ekstra Bladet og Østrigs udenrigsminister, Alexander Schallenberg, fastslår ifølge Politiken, at: ”Dette er en militær mission, ikke en humanitær mission."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 5; Politiken, s. 6

Klima: Europæerne flyver som aldrig før trods klimaadvarsler og flyskam
I slutningen af 2019 kom den seneste opgørelse fra Eurostat, som viser en samlet stigning i antallet af flypassagerer på 6,1 procent. EU-Kommissionen har bebudet et udspil senere i år til, hvordan væksten i flyvning kan bremses og der er allerede blevet diskuteret, om det er muligt at lave en form for beskatning. ”Det vil blive dyrere at flyve. Der vil komme et pres, som politikerne kommer til at følge,” forudser Andrew Murphy fra ngo'en Transport & Environment ifølge Jyllands-Posten. Flere lande presser på, og blandt andet Holland, Sverige og Tyskland har alle indført eller varslet nye passagerafgifter på flyene og Danmark skrev også under på en opfordring til kommissionen om at indføre tiltag mod flyene før jul. ”Vi kunne begynde med at lave en passagerafgift i morgen og så fortsat arbejde internationalt på en brændstofafgift. Man hører ofte politikere sige, at Danmark ikke skal gå enegang, men Danmark er et af kun fire lande i EU, der ikke har nogen form for moms eller passagerafgift. Danmark er et skattely for fly,” siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace i Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Klima: Dansk Industris nølen i klimadebatten minder om tobaksindustriens protest mod højere afgifter på cigaretter
Politiken bringer et debatindlæg af Martin Collignon, direktør i techselskabet Tomorrow. Han skriver blandt andet: ”Erhvervslivets største brancheorganisation, Dansk Industri, har stadig ikke forstået hverken klimateknologien eller tidspresset for den grønne omstilling. Det spil, som nu udfolder sig i klimadebatten, minder bekymrende meget om de mange år, vi tabte i kampen mod tobaksrygning. […] I dag er FN's Klimapanel og magtfulde internationale organisationer som OECD, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken samt Nationalbanken, De Økonomiske Vismænd og Klimarådet alle enige om, at en højere pris på drivhusgasudledning er den bedste og den billigste løsning til at reducere vores udledning. Vi taler om næsten samtlige verdens førende økonomer og hjemlige eksperter. Men stik imod al empiri og teori mener erhvervslivets største interesseorganisation, Dansk Industri, at en national CO2-afgift er en dårlig idé. […] Vi kan sagtens skabe en politisk model, som gør grønne danske virksomheder konkurrencedygtige og giver incitamenter til sorte virksomheder til at omstille sig, uden at løsningen vender den tunge ende nedad eller gør Danmark som helhed mindre konkurrencedygtigt.”
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Pinligt for Trump, pinligt for Netanyahu
I Signatur i Politiken skriver Anders Jerichow blandt andet: ”To omstridte mænds omstridte møde i New York i sidste uge burde have vakt opsigt. Det gjorde det ikke. De to mænd var ellers rejst langt med et dobbelt formål: at vise, at Trumps såkaldt historiske plan for fred mellem israelere og palæstinensere er håbløs, men også at vise, at der kan være mulighed for fred. De to mødedeltagere er hver især omstridt. Israeleren Ehud Olmert er en tidligere israelsk regeringsleder, som forlod sit embede, da han for 12 år siden blev ramt af en korruptionssag. Mahmoud Abbas er en palæstinensisk præsident, som ifølge den nuværende israelske regering ikke er parat til fred. […] I New York trak Olmert og Abbas tæppet væk under Trumps og den nuværende israelske regerings påstand om, at palæstinenserne ikke ønsker fred. Abbas erklærede sig tværtimod villig til at forhandle og til at slutte fred med Israel. Og Olmert anerkendte Abbas som fredens mand. Pinligt for Trump. Pinligt for Netanyahu. […] Hvis Trump og Netanyahu mener, at bosættelserne og israelsk annektering af meget af Vestbredden er vigtigere end fred, er det dem, der fravælger freden. Hvis EU-landene vil engagere sig i fred, giver mødet mellem Olmert og Abbas dem derfor et holdepunkt. […] Israel har allerede besat Vestbredden i 53 år uden at vinde palæstinensernes accept af besættelsen. Flere bosættere og fortsat besættelse vil kun forbitre palæstinenserne og svække Israel som demokrati. Trump ville ikke tage fat i denne kerne af konflikten. Vil EU?”
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: DA: Stine Bosse skal adskille EU-skepsis og skepsis over for fælles mindsteløn
Altinget bringer et debatindlæg af Christiane Mißlbeck-Winberg, Europapolitisk chef, Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver blandt andet: ”Ser man rundt i Europa i dag, må man give Europa-Kommissionen ret i, at der i medlemslandene er sociale udfordringer, som skal løses. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bedst løser dem. Og her er der bred dansk enighed om, at en europæisk lovbestemt mindsteløn er et rigtigt dårligt svar på Europas udfordringer. Europabevægelsens formand, Stine Bosse, har dog i Altinget opfordret til, at vi skruer lidt ned for den danske skepsis. Hun skriver, at regeringens "EU-skeptiske tilgang" er med til at mindske Danmarks indflydelse i EU. Men det er mildt sagt en sandhed med modifikationer. Vi må adskille EU-skepsis og skepsis over for mindsteløn. Danmark har brug for EU. Men Danmark har også brug for at beskytte den danske model, som har givet os et af verdens mest fredelige, fleksible og fair arbejdsmarkeder. […] Mindsteløn løser ikke Europas udfordringer. Stine Bosse er ligesom Europa-Kommissionen meget optaget af at sikre en "social bund" under Europas lønmodtagere. Og den hensigt har vi selvfølgelig også sympati for. Men det er meget svært at få øje på, hvordan en lovbestemt europæisk mindsteløn bliver den rigtige måde at sikre den sociale bund på. Der er ganske enkelt intet, der tyder på, at en lovbestemt mindsteløn er et effektivt redskab i den sammenhæng.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Ny strategi skal få udlandet til at investere i Danmark
Tirsdag lancerede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en ny strategi, som skal få flere udenlandske investeringer i Danmark, men han afviser at sænke selskabsskatten for at få det til at ske. Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, påpeger, at især lav selskabsskat og adgangen til velkvalificeret arbejdskraft er to af de ting, som udenlandske virksomheder kigger efter, inden de investerer i et land som Danmark. “Når en virksomhed ser på, hvor den skal lægge sine investeringer, så ser den på, hvor en investering giver mest mening. Der har selskabsskatten en betydning, og det har adgangen til den rigtige arbejdskraft også. I forhold til arbejdskraft, så har vi i dag nogle ret rigide regler for at tiltrække arbejdskraft fra ikke-EU-lande i forhold til krav om eksempelvis dansk bankkonto,” siger Jens Hjarsbech ifølge Børsen. Børsen bringer et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvor han blandt andet skriver: ”Jeg tager i dag det første skridt med lanceringen af en ny strategi for tiltrækning af bæredygtige investeringer fra udlandet. Den nye strategi er en vigtig del af min ambition om at føre en grøn og aktiv udenrigspolitik, der bidrager til at skabe arbejdspladser og udvikling i hele Danmark. Vi har i regeringen sat nogle meget ambitiøse, men nødvendige 2030-klimamål. Vi arbejder for at bevæge EU i retning af en klimaunion. Vores nationale ambitioner skal gå hånd i hånd med en aktiv og innovativ tilgang til verden omkring os. […] Det haster med at få sat fart på den grønne omstilling. Flere initiativer vil derfor komme til. For målet og vejen for vores økonomiske diplomati er klar - og den er grøn.”
Kilde: Børsen, s. 4, 15

Klima: Minister vil teste EU med grønt argument
EU har været fast i mælet, når det drejer sig om, hvorvidt man kan indføre et de facto-forbud mod husstandsomdelte reklamer og salgsaviser - eller en “Ja tak”-regel, men detvil S-regeringen og støttepartierne nu prøve at teste. I visse sammenhænge tillader EU nemlig, at medlemsstaterne indfører lovgivning, der skal beskytte miljøet, hvilket ofte kaldes EU's miljøgaranti. “Erhvervsministeriet mener, det er værd at undersøge, om miljøhensynet kan tillægges en anden og tungere vægt, end tilfældet har været tidligere,” skriver erhvervsminister Simon Kollerup i sit folketingssvar ifølge Børsen. Vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund, tvivler dog på, at EU falder for tricket. “EU sagde klart nej til denne idé i 2012, og den nuværende “Nej tak”-ordning fungerer godt. Alle kender den, det er nemt at framelde sig, mængden af salgsaviser falder og rigtigt mange anvender miljøtryksager. Der er ingen grund til at reparere et system, der ikke er i stykker,” siger Claus Bøgelund.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Det digitale indre marked: 85 procent af danskerne ser større hacker-risiko
En ny undersøgelse foretaget af EU's opinionskontor Eurobarometer viser, at frygten for at blive udsat for it-kriminalitet har ramt danskerne. 85 procent af danskerne svarer, at risikoen for at blive offer for cybercrime er stigende, 11 procent ser ikke en øget risiko og 4 procent svarer “ved ikke,” skriver DI Business ifølge Børsen. Til sammenligning er det ”kun” 76 procent af alle adspurgte i EU, som ser en stigende risiko for at blive udsat for cyberkriminalitet. “Resultaterne fra Eurobarometer er en blinkende advarsel. Der skal arbejdes hårdt for, at frygten for kriminalitet ikke får danskerne til at blive mere skeptiske overfor digitaliseringens muligheder,” siger direktør i DI Lars Frelle-Petersen til DI Business.
Kilde: Børsen, s. 12