Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. november 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 19. november

Tophistorier

Frederiksen: Nato er åbenlyst udfordret
Flere medier skriver i dagens aviser, at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), til en vis grad er enig med den franske præsidents, Emmanuel Macron, kritik af Nato. I et interview har han kaldt Nato en ”hjernedød” forsvarsalliance og et ”kommercielt projekt”. Berlingske og B.T. Metro skriver, at Mette Frederiksen ikke går så vidt, men at hun kalder Nato for ”udfordret”. ”Jeg vil ikke give mig i kast med at vurdere ord. Men den grundlæggende analyse af, at Nato er udfordret, den har, mener jeg, noget på sig. Det mener jeg, er helt åbenbart - også på baggrund af det, der er sket i Syrien,” sagde Mette Frederiksen (S) efter et frokostmøde mandag med Macron i Élysée-palæet i Paris. Tidligere har Macron forklaret, at han mener, at Nato set med amerikanske øjne er et kommercielt projekt, hvor præsidenten - først Barack Obama og nu Donald Trump - konstant kræver, at de øvrige lande øger deres forsvarsudgifter. Den tyske forbundskansler Angela Merkel har erklæret sig uenig i kritikken, men den danske statsminister er mere lydhør. Til Jyllands-Posten understreger Mette Frederiksen også, at hun trods sin kritik af Nato fortsat mener, at forsvarsalliancen er relevant. ”Jeg er ikke en af dem, der tror, at man kan opbygge et europæisk alternativ til Nato,” sagde Mette Frederiksen og forsatte: ”Det europæiske samarbejde må aldrig ske på bekostning af USA.” I avisens leder skriver Børsen: ”De seneste års voldsomme begivenheder i verden gør vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser meget tydelige. I USA er præsident Donald Trump i færd med at trække sine soldater hjem, og det er en beslutning, som præsidenten har opbakning til, og som udstiller en europæisk militær svaghed. I Storbritannien betaler man prisen for, at ledende politikere konsekvent har kritiseret EU overfor vælgerne. I Kina får en hastigt voksende selvsikkerhed alvorlige konsekvenser overalt, også herhjemme hvor ingen indflydelsesrige politikere længere tør kritisere styret. Læg dertil store interne europæiske udfordringer med migration, med cybertrusler, med et erhvervsliv, som risikerer at blive distanceret af amerikanske tech-giganter, og med folkelig uro i form af gule veste i Frankrig, separatister i Catalonien osv. For et lille sårbart land er EU-medlemskabet afgørende og ikke kun for vores økonomiske handlefrihed, men også for vores frihed og suverænitet. Dette er Mette Frederiksen naturligvis helt klar over, men spørgsmålet er, hvilket lederskab hun vil udvise? Vil hun tage det ansvar på sig, som rækker ud over meningsmålinger og næste valgkamp, og tale et forpligtende europæisk samarbejde op? Eller vil hun forfølge et taktisk formål og ligge i læ bag den folkelige skepsis? Foreløbigt lurepasser statsministeren. […] I et EU som i mange år troede, at frihandel var vejen til fred, mens vores amerikanske venner garanterede vores militære sikkerhed, lærer vi nu en ny virkelighed at kende på den hårde måde. Vi har brug for ambitiøse og modige politiske ledere, som vil stille sig foran og ikke bagved vælgerne. Vi har brug for både et stærkere EU og for en stærkere folkelig opbakning til EU, og den opgave kræver et mere tydeligt lederskab, end det vi foreløbig har set fra Mette Frederiksen.” I et debatindlæg i Politiken opfordrer Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, Danmark til at genoverveje sit forsvarsforbehold. Hun skriver: ”Verden omkring os har desværre bevæget sig. Der er et mere diffust og alvorligt trusselsbillede i dag end for få år siden. Putins Rusland opruster, og Trumps USA ved ikke helt, om Nato-samarbejdet er, hvad det var. Det er helt oplagt, at EU, ja, hele Europa, må stå sammen. Vi ser allerede Tyskland og Frankrig tage ansvaret på sig i erkendelse af, at vi skal til at garantere vores egen sikkerhed. Det betyder øgede udgifter til forsvar, men også tættere samarbejde mellem de europæiske lande. I Danmark er vi imidlertid bundet af forsvarsforbeholdet. […]EU-spørgsmål er ikke mere komplekse end al anden politik, men de kræver tid til grundig oplysning om faktiske forhold og herefter diskussioner om, hvad der er rigtigt for os. Rettidig omhu med vores forsvarsstilling i Europa er ikke for meget forlangt. Det er herligt at følge ministeren spise brunsviger med officerer og soldater, men det vil være endnu mere relevant at høre ministerens overvejelser for og imod tættere europæisk samarbejde, og hvor dette stiller Danmark. Og oplysning tager tid. I Europabevægelsen vil vi i 2020 starte debatten om forsvarsforbeholdet, vores sikkerhed, og hvordan vi faktisk står netop nu. Det er vigtigt. Det er vores sikkerhed, det handler om.”
Berlingske, s. 5; B.T. Metro, s. 9; Jyllands-Posten, s. 5; Politiken, s. 6; Børsen, s. 2 (19.11.2019)

Mette Frederiksens europæiske asyldrøm har uden held været forsøgt i 30 år: ”Det virker ikke særligt realistisk”
Flere medier skriver i dagens aviser om Mette Frederiksens (S) første officielle besøg hos den franske præsident, Emmanuel Macron, i Paris i går. Ifølge B.T. var den danske statsminister allerede inden mødet opsat på at diskutere migration med Macron. ”Jeg er meget glad for, at præsidenten også fremhæver, at vi kommer til at tale migration,” sagde Mette Frederiksen i en kort udtalelse inden mødet. Politiken skriver, at mødet trak ud, netop fordi de to statsoverhoveder diskuterede første skridt i et fælles dansk-fransk samarbejde på asyl- og migrationsområdet. Grundlæggende er de enige om, at der er brug for en ny strategi på migrationsspørgsmålet, men de er uenige i en række detaljer. For eksempel er begge enige om, at der skal etableres modtagecentre, men i Frederiksens udspil, ønsker hun modtagecentre for flygtninge og migranter uden for Europa, mens Macron taler om modtagecentre i Europa. De er heller ikke enige om hendes totale stop for asylbehandling i de enkelte lande, men de er enige om, at der er noget galt i det system. Til Politiken sagde Mette Frederiksen efter mødet: ”Det er det vigtigste for mig: at vi er enige om ikke at lukke nogen døre, og at vi er enige om at gå videre”. Berlingske skriver imidlertid i dagens avis, at Mette Frederiksens forslag om at lave asylbehandling uden for Europas grænser, allerede har været forsøgt mange gange uden held. ”I min tid prøvede vi med det, der hed et flygtningeinitiativ, på FNs generalforsamling med henblik på at forsøge at beholde flygtninge i deres nærområde. Vi lagde et konkret forslag frem om at behandle sagerne i nærområdet og så samarbejde med flygtningehøjkommissæren om at få de ting til at fungere. Det snakkede vi en del om, men det løb ud i sandet. Det er en svær snak,” forklarer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske. I 2002 forsøgte daværende integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder også en lignende forslag, men det strandede også: ”Det blev ikke til noget af den grund, at det ikke er muligt at finde lande, som vil huse sådan en europæisk flygtningelejr. Det er det, der hele tiden er problemet,” har Haarder forklaret til avisen. Meldingen er nogenlunde den samme fra tidligere udlændingeminister Inger Støjberg, der heller ikke havde held med at finde modtagerlande til et lignende forslag. På den baggrund mener en række eksperter, at det er urealistisk, at Mette Frederiksens forslag bliver til andet end en snak med Frankrigs præsident Emmanuel Macron. ”Det er værd at bemærke, at ingen af forslagene nogensinde er blevet til noget. Det antyder i sig selv, at der må være et eller andet, som er meget vanskeligt. Hvilket der er,” sagde Jeff Crisp, forsker ved center for flygtningestudier under University of Oxford i Storbritannien.
Berlingske, s. 4; B.T., s. 2; Politiken, s. 1-2 (19.11.2019)

Prioritede historier

Dansk krav om EU-besparelser kan ramme regeringens egne mærkesager
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at Danmarks ønske om at spare på EU-budgettet vil ramme regeringens egen ønskeliste. Landet kæmper sammen med Holland, Østrig og Sverige for, at det næste flerårige EU-budget bliver markant mindre, end EU-Kommissionen har foreslået. Men samtidig vil den danske regering gerne bruge flere EU-penge på forskning, stærkere grænsekontrol og migrationsforebyggende investeringer i Afrika. Det hænger ifølge EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, ikke sammen. ”I konklusionerne bestiller vores ledere altid ekstra service fra EU. Mere til forskning, mere til det digitale, mere til Afrika og mere til sikkerheden. Men vi skal jo finde pengene,” siger Günther Oettinger. Den danske statsminister Mette Frederiksen og Østrig, Sverige og Holland - som sammen kalder sig "De Sparsommelige Fire" - kræver at EU-budgettet kun koster landene 1,00 procent mod de 1,11 procent, som der er lagt op til. ”Nu skal vi altså fylde hullet efter Storbritannien, finansiere nye opgaver, uden at vi må skære i landbrugs- og samhørighedspolitikkerne. Og alt dette skal vi så gøre for 1,00 pct.? Undskyld mig, det er ikke muligt med disse tal, forventninger og begrænsninger,” siger Oettinger. Men udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at en modernisering af budgettet gør det muligt at få mere for færre penge. ”Det er en politisk kamp, og vi skal modernisere budgettet, så det fremover rammer de områder, der betyder noget for folk. Forskning, klima og migration. Det der med, at fordi man har nogle traditionelle politikker, så kan man ikke lave dem om - den form for stilstand er ikke rimelig,” siger Kofod og fortsætter: ”Ligesom alle andre skal EU kunne prioritere inden for et budget. Da økonomierne vokser, så er der også med 1 pct. af BNI flere penge. Lad os se på, hvad der giver europæisk merværdi. Det er migration, klima, investeringer i Afrika. Og så må der være mindre til landbrug og samhørighed.”
Jyllands-Posten, s. 1, 4-5 (19.11.2019)

Kina storsejrer over Europa på ny teknologi
Børsen skriver i dagens avis, om Kinas enorme satsning på teknologi. Avisen skriver blandt andet, at den kinesiske teknologiinvestering vil danne grundlaget for fornyet økonomisk vækst i landet og kan betyde, at EU sakker håbløst bagefter. ”Inden for kunstig intelligens (kendt som AI, red.) er Europa langt bagud i forhold til både Kina og USA. Teknologi er grundlaget for, hvem der vinder kapløbet om det globale økonomiske og politiske førerskab, og Kina er nu førende inden for både kunstig intelligens, alle former for digital kommunikation og 5G,” siger Francis Gurry, generaldirektør i Wipo, World Intellectual Property Organization. Han peger på, at uden en fælleseuropæisk teknologipolitik har Europa ingen udsigt til at kunne indhente hverken Kina eller USA på de teknologier, der overvejende sandsynligt vil være afgørende for velfærdsudviklingen i de kommende årtier. Det bliver i høj grad Margrethe Vestager, EU's kommende digitale kommissær, der skal stå i spidsen for at skabe bedre rammer for opbygningen af en konkurrencedygtig techsektor i EU. En svær opgave, mener Francis Gurry.
Som eksempel på én af de udfordringer, der venter Vestager og EU, bruger Gurry en statistik, der viser, at næsten halvdelen af alle verdens patentansøgninger sidste år blev afleveret i Kina. I omfang er der tale om 1,54 millioner kinesiske patentansøgninger. The European Patent Office, der beskytter patenter i EU, fik knap 175.000 ansøgninger. Udviklingen bekymrer også den britiske storbank HSBC. I en analyse skriver banken, at man ser kombinationen af enorme investeringer i højhastighedstog og anden infrastruktur og tilsvarende store investeringer og et niveau i verdensklasse på ICT (Information and Communications Technology) som “vejen mod en produktivitetsdreven vækst i de kommende år”. Altså en vurdering, der indikerer, at Kinas aktuelle vækstrater på cirka 6 procent af bnp, der er de laveste i tre årtier, kun er en overgang, før væksten igen tager fart. “Kinas hurtige investeringer over de seneste ti år har resulteret i både basal infrastruktur og ICT-infrastruktur, der ofte er på niveau med højindkomstlande. Økonomisk forsigtighed i forhold til gældsopbygningen og lave afkast har ledsaget dette boom. Men investeringerne vil give afkast i de kommende år,” skriver Qu Hongbin, cheføkonom for Kina, HSBC, ifølge Børsen. Børsen skriver samtidig, at en del af handelskrigen mellem USA og Kina ikke bare handler om straftold på import fra Kina, men også om amerikansk forbud mod eksport af højteknologiske komponenter til blandt andet Huaweis produktion af mobiltelefoner. Francis Gurry påpeger, at det er klart, at Kinas fremmarch “skaber nervøsitet i USA, i Sydkorea og i Japan”. Men Gurry advarer også Europa, og siger, at “vi er på et tidspunkt, hvor Europa er nødt til at demonstrere, at man kan slås på lige fod med de store drenge i skolegården. Ellers vinder Kina og USA. Det understreger, hvor vigtig forskning i EU er”. Avisen kan også fortælle, at USA vil stoppe Kinas digitale fremmarch ved at stoppe for køb af forskere. I flere år har kinesiske universiteter tilbudt forskere og videnskabsmænd job og penge. Af en amerikansk efterretningsrapport fra 2018, fremgår det, at Kina har rekrutteret 2629 videnskabelige eksperter gennem et program, der hedder “Thousand Talents Plan,” der kun er ét af over 200 lignende programmer, hvor det kommunistiske styre i Beijing finansierer udenlandske forskere. Tirsdag indledes en høring i Senatet, der handler om, hvordan man netop undgår, at forskning på blandt andet amerikanske universiteter deles med Kina.
Børsen, s. 24-25; (19.11.2019)

Det digitale indre marked

Parlamentsmedlem: Vi skal i EU tage styringen over kunstig intelligens
I et debatindlæg på Altinget skriver Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet (R): ”Kunstig intelligens har et gigantisk potentiale, men også en række lang etiske dilemmaer, der endnu ikke er tydelige for os. Det skal ikke handle om et for eller imod kunstig intelligens. Men om et fornuftigt førerhus, der både sikrer regulering med fokus på borgernes sikkerhed og vilkår, men også gør os i stand til at vurdere, hvilke områder AI-teknologierne kan komme os til gode. Det er Europa, som skal sætte sig i førersædet på toget. Kunstig intelligens bygger på data. Det er os, der er indmaden i algoritmerne. Men data, der kan forudsige både sygdom og social adfærd, stiller os i et gigantisk etisk dilemma. For hvornår er det for eksempel okay at bruge personfølsom data inden for det sociale område? […] Hvis vi vil regulere teknologien, så skal vi handle i EU. Den digitale udvikling er global. EU er redskabet til at styre den. Ligesom EU gjorde med databeskyttelse, skal vi fastsætte en regulering, der sætter mennesket i centrum. Modsat databeskyttelsen så har vi mulighed for, at vi tager styringen i stedet for at lade os styre af teknologierne. Det er nu, vi har chancen for at sætte ind og skabe et fundament, der implementerer en standard for etiske og moralske retningslinjer, der i højere grad vægter borgernes ret og sikkerhed frem for profit for Silicon Valley, eller hvad der er nemmest og billigst for staten.”
Altinget (19.11.2019)

Venstre: Kommissionen skal bringe EU i front digitalt med liberale løsninger
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V): ”Vi skal opbygge et indre marked i EU for data. Et styrket indre marked for data vil være en stor gevinst for mindre lande som Danmark, fordi vi nationalt ikke råder over så meget data sammenlignet med store lande som USA, Kina eller eksempelvis Frankrig. Netop franskmændene er nemlig et af de lande, der hiver i håndbremsen, når det gælder om at kickstarte det indre marked for data i EU. Venstre bekæmper ihærdigt dataprotektionisme! Vi er nødt til at sørge for, at Danmarks mange små og mellemstore virksomheder kan vokse ved at have bedre adgang til data på tværs af grænser. […] Desinformation er ligesom cybersikkerhed blevet vigtigt i mange medlemslande - og med god grund. Borgere i hele EU bombarderes med misinformationskampagner. Det udfordrer vore demokratier, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Som liberal er løsningen at støtte kvalitetsjournalistik, uddanne europæiske borgere til en digital verden og modarbejde desinformation. Den europæiske udenrigstjeneste EEAS bekæmper allerede i dag desinformation i særligt Øst- og Centraleuropa, og Venstre ønsker at styrke tjenesten, så den også kan bremse forsøg på desinformation fra andre aktører end Rusland.”
Altinget (19.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Demokratiet skuffer flere i Europa
Kristeligt Dagblad skriver i dagens avis, at Ungarn blot er et ud af 6 europæiske lande, hvor det demokratiske glansbillede er falmende. En ny undersøgelse fra Det Internationale Institut for Demokrati og Valghjælp, Idea, der offentliggøres i dag, viser nemlig, at der er flere demokratier end nogensinde før, men der er også flere dårlige demokratier end nogensinde før. Og det er i tråd med den rapport, som den amerikanske ngo Freedom House udgav tidligere på året med titlen ”Demokrati på tilbagetog”. ”Flere lande går til demokratiske valg, hvilket er den måde, vi definerer på, at det er tale om et demokrati, men det er ikke nok for at være et sundt demokrati,” siger Annika Silva-Leander, leder af demokratimåling og politisk analyse hos Idea. For at være et sundt demokrati skal landet med hendes ord blandt andet overholde menneskerettighederne, der skal være en høj grad af pressefrihed, en lav grad af korruption, og de folkevalgte parlamenter skal repræsentere befolkningen. Og i det lys går flere lande tilbage. I Europa er det EU-landene Ungarn, Polen og Rumænien samt Serbien, Tyrkiet og i nogen grad Ukraine. ”Ungarn er et godt eksempel på denne tendens. For der er ikke tale om, at Viktor Orbán vil afskaffe frie valg, men i stedet rokker han ved pressefriheden og tager mere kontrol over domstolene,” siger Sam van der Staak, leder af Ideas Europa-afdeling.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.11.2019)

Institutionelle anliggender

Parlamentarikere giver grønt lys til ungarsk kommissærkandidat
Mandag eftermiddag har et flertal af de politiske grupper i Europa-Parlamentet godkendt den ungarske kommissærkandidat Oliver Várhelyi, der derfor nu blive EU's nye kommissær med ansvar for udvidelse og naboskab. Det betyder, at den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen næsten er i mål med at danne en ny EU-Kommission. Alle 27 kommissærkandidater er nu godkendt med undtagelse af Storbritanniens. Storbritannien har nemlig ikke udnævnt en ny EU-kommissær, og det nægter landet også at gøre på denne side af det britiske parlamentsvalg, som afholdes 12. december. Det er nu planen, at Europa-Parlamentet skal stemme om den samlede nye EU-Kommission onsdag i næste uge, hvor parlamentarikerne er samlet til plenarsamling i Strasbourg. Forventningen er, at Kommissionens jurister i øjeblikket arbejder på at finde ud af, hvordan en ny Kommission kan træde til og være gyldig, selvom den ikke består af en kommissær fra hvert nuværende medlemsland.
Altinget (19.11.2019)

Interne anliggender

Folkebevægelsens nye formand: Jeg lod mig overtale til titlen
Altinget skriver, at Folkebevægelsen mod EU for første gang står uden noget mandat i Europa-Parlamentet, og spørgsmålet om, hvorvidt organisationen overhovedet stiller op til næste parlamentsvalg. Bevægelsen har nu for første gang har udpeget en formand for partiet. Valget er faldet på Susanna Dyre-Greensite, der tidligere har været talsperson i Folkebevægelsen mod EU. Hun fortæller, at valget blandt andet faldt på hende på grund af hendes uddannelse og bopæl. ”Flere tænkte, at det var godt at have en profil, der var ung, boede i byen, var akademiker og kunne henvende sig til nogle af de grupper, vi ikke tidligere har være så gode til at få fat i," siger Susanna Dyre-Greensite.
Altinget (19.11.2019)

Han spænder både cykelhjelmen og jernkæden om den tyske statskasse
I dagens avis skriver Berlingske, at den tyske finansminister Olaf Scholz nægter at løsne jerngrebet om den tyske statskasse på trods af, at EU, Den Internationale Valutafond og adskillige økonomer opfordrer Tyskland til at skrue op for de offentlige investeringer. De mener alle, at investeringer i digitalisering og infrastruktur vil give et løft af Tysklands langsigtede vækstpotentiale, samtidig med at det på kort sigt vil understøtte den tyske økonomi, der de seneste måneder har bevæget sig på kanten af recession. I Danmark har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, beregnet, at en vækstpakke, hvor de offentlige investeringer i Tyskland øges med én procent af landets bruttonationalprodukt, BNP, vil skabe godt 400.000 arbejdspladser i Tyskland og øge landets bruttonationalprodukt, BNP, med 1,2 procent. Men indtil videre er Scholz ikke villig til at investerer. I oktober forsikrede han dog, at han er klar til at åbne op for den tyske statskasse, hvis økonomien går yderligere ned i gear. ”I en økonomisk krise, som endnu ikke er på vej, er vi selvfølgelig klar til at tage alle finanspolitiske muligheder i brug,” sagde han dengang.
Berlingske, s. 16 (19.11.2019)

Sejr til spansk højrefløj udfordrer den europæiske familie
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent: ”Matteo Salvini, leder af Lega i Italien var en af de første til at lykønske spanske Vox med valgsejren. Han lagde et billede ud af sig selv og Santiago Abascal, som står skulder ved skulder: ’Tillykke Vox,’ proklamerede Salvini og indbød ved samme lejlighed til et væddemål om, hvorvidt det spanske parti snart ville blive udsat for overskrifter som ’Højreekstremismens sejr, racister eller fascister.’ ’Men hvilken racisme eller fascisme, i Italien ligesom i Spanien ønsker vi bare at leve roligt i vores eget hus,’ lød det fra Salvini. Før valget til Europa-Parlamentet i maj forsøgte at han samle de europæiske partier, som er modstandere af indvandring, modstandere af eller skeptiske over for EU og konservative i den forstand, at de står på fast på gamle dyder og sætter kernefamilien højt. Salvini er ikke den første, som har forsøgt sig, og heller ikke den første, som må erkende, at hvad der på papiret virker indlysende, er noget sværere at navigere i, når det bliver virkelighed. Nationalisme er ikke så entydig endda. […] Fordelingen af Europas nye eller nyere højrepartiet i Europa-Parlamentet viser da også, at selv om de ofte nævnes under samme hat, så er det er en splittet familie: I Salvinis gruppe, Identitet og Demokrati, sidder Dansk Folkeparti, Marine Le Pens Rassemblement National og tyske AfD. Også sandfinnerne er med, men man kigger forgæves efter både Vox og Sverigedemokraterne. De sidder nemlig et andet sted, i gruppen af europæiske konservative og reformister, som også har selskab af Lov og Retfærdighedspartiet i Polen og af de flamske separatister fra Belgien. Viktor Orbáns Fidesz-parti befinder sig et helt tredje sted, p.t. i et parlamentarisk limbo, fordi partiet er suspenderet fra det konservative-kristendemokratiske fællesskab. De EU- og indvandrerkritiske partier er blevet spået at være en kraft, som kunne udfordre Europas etablerede partier. Adskillige valg har da også vist, at de har godt tag i vælgerne, senest i Spanien. Men som det spanske valg også viser, så kan netop nationale faktorer være stærkt afgørende for, hvor meget vind der kommer i sejlene.”
Jyllands-Posten, s. 16 (19.11.2019)

Landbrug

Ny klimaøremærkning må vente i EU
Miljø, klima og bæredygtighed var på dagsordenen, da EU-landene mødtes om fremtiden for den fælles landbrugspolitik (CAP) i Bruxelles mandag. Majoriteten af EU-landene går ind for flere grønne tiltag for landbruget, men en ny øremærkning af landbrugsstøtten må vente til efter de kommende budgetforhandlinger for perioden 2021-2027. Det er den foreløbige konklusion fra ministerrådsmødet mandag.
Børsen, s. 24 (19.11.2019)

R om kvælstof-forhandlinger: Vi skal have sikkerhed om mål for vandmiljøet
Altinget skriver, at forhandlingerne om nye kvælstof-krav til landbruget næste år er blevet noget mere komplicerede, end regeringen havde forestillet sig. De radikales miljøordfører, Zenia Stampe, kæder nemlig kvælstofindsatsen sammen med EU’s Vandrammedirektiv. "Hvis vi skal hjælpe med at rydde op efter landbrugspakken, vil vi også være med til at lægge spor ud for den fremtidige kvælstofindsats. Det betyder, at vi skal i mål i forhold til Vandrammedirektivet. Og så skal vi arbejde med mere sikre effekter," siger Stampe til Altinget. Danmark er ifølge EU's Vandrammedirektiv forpligtet til at skabe god økologisk tilstand i vandmiljøet frem mod 2027. Faktisk skulle det allerede været nået med de nuværende vandplaner, der løber frem til 2021, men Danmark har valgt at udskyde en resterende kvælstofindsats på 6.000 tons frem til 2027. De nuværende forhandlinger tager dog udgangspunkt i, at regeringen vil skærpe kravene til landbruget, fordi de kollektive indsatser for at reducere kvælstof i blå bloks landbrugspakke ikke er blevet gennemført som forudsat. Regeringen lægger derfor op til at fremrykke et reduktions-krav på 1.150 ton kvælstof fra 2021 til 2020, sådan at der i 2020 bliver et ekstra krav om efterafgrøder på 130.000 hektar. Regeringen vil i den forbindelse afsætte 65 millioner kroner på næste års finanslov til at kompensere landmændene. Målet er i øvrigt at lande en bred politisk aftale. Det konkrete efterafgrødekrav er Radikale sådan set klar til at acceptere, lyder det fra Zenia Stampe, selvom partiet hellere havde set, at man indskrænker landbrugets mulighed for at bruge gødning på markerne ved at genindføre reducerede kvælstofnormer.
Altinget (19.11.2019)

Steen Gade: Klima og biodiversitet må ikke spænde ben for hinanden
I et debatindlæg på Altinget skriver Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen: ”Regeringen har med startmødet på Marienborg om styrket indsats for biodiversiteten valgt at give indsatsen en tydelig prioritet. Og dermed også foræret miljøministeren en mulighed for at udvikle et grønt flagskib, så ikke al grøn opmærksomhed centreres om alene at tælle CO2-ækvivalenter. Klimaindsats og indsatsen for at standse nedgangen i biodiversiteten bør i stedet hænge sammen. Som det ser ud nu, får vi en klimahandlingsplan i foråret 2020 og først en handlingsplan for biologisk mangfoldighed til efteråret 2020. Det giver desværre en betydelig risiko for, at sammenhængen mellem indsatsen for at begrænse udslip af drivhusgasser og at standse nedgangen i biodiversitet forsvinder. Både i regeringens forberedelser, og i Folketingets behandling af forslagene. […] Det vigtigste på kort sigt vil faktisk være at få EU's kommende landbrugspolitik for de næste syv år udformet på en sådan måde, at det vil blive muligt for medlemslandene at indrette støtteordningerne, så samtænkning bliver tilskyndet. Et godt redskab vil derudover være at åbne for forsøg med meget friere muligheder i lokalt afgrænsede områder - for eksempel på vores øer - for at eksperimentere med en mere og mere holistisk tilgang. Grønne frikommuner, der får belønning for at nytænke og samtænke så mange grønne formål som muligt.”
Altinget (19.11.2019)

Svinepest: Landbrugets mareridt springer tættere på Danmark
Den frygtede sygdom svinepest er i weekenden sprunget 300 km mod vest i Polen og er nu blot 80 km fra grænsen til Tyskland, og det bekymrer Bent Nielsen, afdelingschef for veterinær- og kvalitetsforhold ved landbrugets rådgivningscenter, Seges: ”Det er en meget uheldig udvikling. Jeg er betydeligt mere bekymret, end jeg var før weekenden. Polakkerne har i fire år med stor succes holdt svinepesten øst for Warszawa. Nu springer sygdommen pludselig 300 km mod vest, og det værste er, at der ikke bare er tale om et dødt vildsvin, man har fundet i skoven.” Dansk landbrugs veterinæreksperter har klassificere hele Polen som såkaldt sort zone, mens det østlige Tyskland nu også er opgraderet til rød zone. Det betyder, at lastbiler, som kører gennem disse områder, skal overholde skrappe karantæneregler, inden de må nærme sig en dansk landbrugsbedrift. Et udbrud af svinepest i Danmark vil medføre, at slagteriernes milliardeksport af svinekød til lande uden for EU omgående lukker. Det vil få priserne til at kollapse og udløse tab i milliardklassen. Slagterierne lukrerer lige nu på, at udbruddet af svinepest i Kina har skabt et gigantisk hul i markedet, men dette eksporteventyr vil på et splitsekund blive forvandlet til et mareridt, hvis svinepesten når til Danmark.
Jyllands-Posten, s. 10 (19.11.2019)

Naboskabspolitik

DF: EU magter ikke at beskytte Norden
I et debatindlæg på Altinget skriver Liselott Blixt, ordfører for nordisk samarbejde og medlem af Nordisk Råd (DF): ”Norden er lykkedes med en masse, som EU kun kan drømme om. Vi kunne nævne den frie og gnidningsløse trafik mellem landene. Muligheden for at bosætte sig og tage arbejde i et andet nordisk land. Forholdsvis ensartede regler og et minimum af sproglige vanskeligheder. Vi kunne også nævne det tætte samarbejde og de historiske bånd mellem landene i norden, som rækker århundreder tilbage i historien. Vores kulturelle fællesskab og værdier. Men det måske vigtigste er den tryghed og tillid mellem landene, som kort tid efter Anden Verdenskrig muliggjorde, at vi kan rejse mellem vore lande uden at tage passet med. Pasfrihed er ikke noget, som man skal tage for givet. Denne frihed forudsætter nemlig en høj grad af tryghed og fred. Men trygheden er kraftigt udfordret. […] Men på det overordnede plan er det ikke kun den svenske kriminalitetsbølge, som udfordrer pasunionen, men selve Schengen-samarbejdet i EU, som aldrig har kunnet levere den nødvendige sikkerhed ved EU's ydergrænse. Hele flygtningekrisen og den deraf følgende krise har sin rod i et fejlbehæftet Schengen-samarbejde. […] I Norden kan vi allerede de ting, som EU arbejder for. Men vi kan dem meget bedre, end EU nogensinde vil kunne. Det skal vi fastholde. Nordisk Frihed er overbevist om, at Schengen-samarbejdet vil bryde sammen i en nær fremtid. Derfor skal vi kæmpe for, at i det mindste de nordiske lande forbliver et trygt sted, hvor borgerne tillidsfuldt kan færdes uden forhindringer. Men betingelsen for dette er et langt tættere samarbejde og et opgør med den berøringsangst, som stadig præger dele af Norden i forhold til at bekæmpe alt fra kriminalitet til illegal indvandring.”
Altinget (19.11.2019)

Økonomi

Det globale gældsbjerg er vokset med 50.800 mia. kr. på et halvt år
Berlingske skriver, at en ny rapport viser, at verdens samlede gæld er steget kraftigt de seneste måneder. Gælden er nu oppe på et rekordhøjt niveau, og mange økonomer og analytikere frygter, at det høje gældsniveau i mange lande og virksomheder vil forværre den næste økonomiske krise. Institute of International Finance (IIF) har udarbejdet rapporten, og forventer, at den store stigning i den globale gæld vil fortsætte og runde 255.000 milliarder dollar inden årets udgang.
Berlingske, s. 10 (19.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
19. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark