Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. september 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 19. september

EU i dagens aviser

19. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU studerende skylder Danmark 123 millioner kroner i SU-lån
Flere af dagens medier fokuserer på de udenlandske studerende i Danmark. Børsen, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og MetroXpress skriver, at man som studerende fra et EU-land har ret til SU og studielån i Danmark, såfremt man har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen. Berlingske skriver, at udenlandske studerende skylder 123 millioner i SU-lån til Danmark, men at der ikke afdrages en krone på næsten 40 procent af disse studielån. Grundet et hul i EU-reglerne, så kan de danske myndigheder nemlig ikke gå ud og hente ubetalte studielån hjem uden for Danmarks grænser. Dermed vokser den udenlandske studiegæld til Danmark markant hvert eneste år. Det skriver BT. De nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået flere til at kommentere på det nuværende system, samt EU-reglerne på området. Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm, siger: ”Det er slet ikke i orden. Hvis Danmark er så søde at låne folk penge til studiet og alt muligt andet, så nytter det ikke noget, at man ikke betaler pengene tilbage bagefter. Jeg vil bede ministeren om at undersøge, hvorfor vi ikke får disse penge tilbage. Er det kun EU-reglerne, eller skal vi gøre noget mere fra Danmarks side.” De Radikale ønsker lånemulighederne sat i bero, indtil der findes en løsning på at inddrive gælden, sådan at udenlandske studerende ikke kan låne penge, som Danmark aldrig får igen.
Kilder: Berlingske, s. 23; BT, s. 23; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 2; MetroXpress, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 2

Institutionelle anliggender: Tysk valg
I BT beskrives det hvordan, at det yderste højre tromler frem i Tyskland under valget. Tysklands EU- og indvandrerskeptiske parti Alternative für Deutschland (AfD), ser nemlig ud til at holde fast i en markant fremgang forud for det tyske valg på søndag, og kan meget vel ende som Tysklands tredjestørste parti. I Berlingske skriver Søren Hviid Pedersen, højskolelærer på Rønshoved, cand.scient.pol. og ph.d. i et debatindlæg, at Tyskland trænger til en national vækkelse. Søren Hviid Pedersen skriver: ”En af de største farer mod den europæiske civilisation i dag er EU. Dette skyldes, at EU er baseret på en ideologi, der, udover at være liberal, er fjendtligt indstillet over for folkenes selvbestemmelsesret. [....] Lad os håbe, at Alternative für Deutschland får et kanonvalg, så de kan vække nationalitetsfølelsen i Tyskland igen. Det vil gavne tyskere, danskere og alle europæere.” I den tyske kansler Angela Merkels hænder er eurozonens fremtid usikker, sådan indledes endnu en artikel om det tyske valg bragt i Berlingske. Trods de bedste intentioner mellem Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, så står udfordringerne nemlig i kø, når EUs to vigtigste lande skal forhandle eurozonens fremtid på plads efter det tyske valg. Forud for forhandlinger om eurozonen siger Mujtaba Rahman, der er konsulent for Eurasia Group, til avisen The Wall Street Journal: ”Paris og Berlin er meget langt fra hinanden, når det gælder substansen, og vil sandsynligvis ende med foreløbige, grundlæggende symbolske ændringer, der ikke vil gøre eurozonen mindre sårbar over for kriser.”
Kilder: BT, s. 16-17; Berlingske, s. 4-5, 34

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit
Et hårdt Brexit vil betyde økonomisk gevinst til Storbritannien, ifølge Patrick Minford, professor i anvendt økonomi ved Cardiff Business School, og formand for Økonomer for Frihandel. Det skriver Information. Der synes generelt at være en holdning til at Brexit vil få negative økonomiske konsekvenser for landet, men Minford hævder i en ny rapport, at et hård Brexit frem for at koste landet dyrt, vil føre til en stigning i BNP på hele syv procent, svarende til 135 mia. pund. Kristeligt Dagblad fokuserer i dag på den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, som i en kronik bragt i avisen Daily Telegraph beskrev sin vision for et Storbritannien efter Brexit. I kronikken var der en slet skjult advarsel om, at den britiske regering må stå fast og levere en Brexit, som er i briternes interesser. Dermed underforstået uden at give indrømmelser til de resterende 27 EU-lande i de igangværende, vanskelige og fodslæbende forhandlinger om betingelserne for det britiske farvel fra EU. Det har resulteret i kritik fra flere sider, og Johnson står nu isoleret tilbage. På Altinget beskrives det, at Storbritannien vil indgå en sikkerhedspagt med EU i forbindelse med Brexit. Mandag udtalte den britiske regering nemlig, at det er i både EU og Storbritanniens klare interesse, at briterne også efter deres exit fra EU kan bevare det "tættest mulige samarbejde", når det kommer til håndteringen af terrorisme, efterforskning af kriminalitet og andre sikkerhedstrusler.
Kilder: Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Sahara er migranternes nye grav
Jyllands-Posten beskriver Sahara som migranterne nye grav. Pengene fra EU til Niger har nemlig begrænset migranttrafikken til Libyen markant, og dermed er smuglerne nu presset ud på nye og endnu mere farlige ruter. I 2016 var trafikken på hovedruten gennem Niger til Libyen på i gennemsnit 26.500 migranter om måneden. I år er gennemsnittet faldet til omkring 3.000, og i juli talte man blot 1.500. EU har udpeget Niger som et af de fem højest prioriterede samarbejdslande i indsatsen for at dæmme op for strømmen af migranter, og alene sidste år modtog landet 4,5 mia. kr. Politiken bringer i dag en debat af Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA), Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V) og Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister (V). Samuelsen, Tørnæs og Hjort Frederiksen skriver: ”Vi vil styrke indsatsen i Sahelregionen for at sikre danskernes tryghed. [...] Samtidig støtter Danmark EU's indsats for at stoppe strømmen af migranter over Middelhavet. [...] Samlet forventer Danmark at støtte Sahel-regionen med omkring 700 mio. kr. om året i udviklingssamarbejde de kommende år - ud over vores humanitære støtte til flygtninge og internt fordrevne fra Boko Harams hærgen og krisen i Mali. Det er en indsats, der gør en forskel.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-borgerskab kan købes
Berlingske og MetroXpress skriver, at Cypern ifølge den britiske avis The Guardian har rejst fire milliarder euro, på at sælge statsborgerskaber til blandt andre russiske rigmænd siden 2013. Listen skal angiveligt tælle flere hundrede personer, og statsborgerskabet er udløst ved en stor investering i landet. Det portugisiske medlem af EU-Parlamentet Ana Gomes siger: ”Jeg er ikke imod, at medlemslande giver statsborgerskab eller opholdstilladelse til nogle, der giver et meget særligt bidrag til landet. Om det er inden for kunst, videnskaberne eller endda investering. Men det skal gives, ikke sælges.”
Kilder: Berlingske, s. 2; MetroXpress, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Menneskeret er mere politik end ret
I et debatindlæg bragt i Information skriver Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet, DF, om menneskeret. Messerschmidt skriver: ”I EU-parlamentet er det velkendt, at EU-dommerne i Luxembourg ikke ønsker en konkurrerende domstol til at udfordre deres magtmonopol. Menneskeret er nemlig mere politik, end det er ret. Mere følelser end jura. [...] I et retssamfund er det politikerne, der former loven. Men således er det ikke med menneskerettighederne. Her overlader menneskerettighedsregimet beføjelsen til de ikke valgte dommerne, der er hævet over det politiske. Og noget sådant burde netop en advokat med interesse for retspolitik bekymre sig for.”
Kilde: Information, s. 18

Klima: Tyskland mangler en grøn plan
Merkel insisterer på at Tyskland når sine CO2-reduktionsmål i 2020, men i forbindelse med det tyske valg kritiserer hun, for ikke at have en pålidelig køreplan for omstillingen til grøn energi. Tyskland er lige nu Europas største industrination, og den største udleder af CO2. Det skriver Information.
Kilde: Information, s. 1, 8, 9

Institutionelle anliggender: Danskerne: EU er både problemet og løsningen
Jyllands-Posten skriver, at danskerne er splittede når det kommer til suverænitet og Europa. Tænketanken Europa har undersøgt danskernes holdning, og Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa, siger: ”Vi kan se, at når vi spørger ind til konkrete områder som politisamarbejde, er vælgerne positive, men når de får at vide, at det indebærer suverænitetsafgivelse, falder tilslutningen med 20 procentpoint.” Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har kommenteret på undersøgelsen, og påpeger at den flugter godt med hans synspunkt, nemlig at ”EU skal fokusere på kerneelementer som frihandel og fred.” EU-Kommissionen formand Jean Claude Juncker fremlagde i en tale for nyligt mere føderale træk, og foreslog blandt andet at EU får en økonomi- og finansminister, en europæisk efterretningsenhed, en forsvarsunion, og at formandsposterne for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, som består af EU's stats- og regeringschefer slås sammen, og at flere beslutninger træffes med flertal. Catharina Sørensen mener ikke, at talen bidrager ikke til at gøre danskerne trygge.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Forsvarspolitik: Danmark til FN med penge til at bekæmpe terror i Mellemøsten
Når Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA), møder op til FN’s generalforsamling i New York, så er kufferten fuld af penge. Helt præcist 8,5 mio. kr. , som skal bruges til at bekæmpe og forebygge voldelig ekstremisme i tre lande: Irak, Jordan og Libanon, hvor Islamisk Stat er aktiv. Samuelsen vil annoncere bidraget fra Danmark under det årlige udenrigsministermøde i Global Counter Terrorism Forum, som er en uformel alliance mellem 29 lande og EU, det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Forsvarspolitik: Pas på, Tyrkiet
Politiken skriver i dagens Leder, at tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan skaber tvivl om tyrkisk loyalitet. Politiken skriver: ”Tyrkiet føler sig bedraget af europæiske lande. Det giver både præsident Erdogan og landets minister for forholdet til EU, Omer Celik, udtryk for. Det er desværre gensidigt. Senest giver Tyrkiets beslutning om at købe et avanceret antiflymissilforsvar af Rusland god grund til, at europæiske regeringer spørger, hvad i alverden vores Nato-partner Tyrkiet har gang i. [...] Men det handler ikke om Erdogan. Det handler om Tyrkiet. Og tyrkiske borgere bør vide, at Nato og EU oplever det stærkt illoyalt, at regeringen i Ankara køber våbensystemer i Rusland.”
Kilde: Politiken, s. 1

Sundhed: EU redder danskerne
I et debatindlæg bragt i Politiken skriver Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved det Økologiske Råd, om luftforurening i Europa. Helt konkret dør 300.000 europæere hvert år af luftforurening, og EU er ifølge Press-Kristensen den eneste løsning. Press-Kristensen siger: ”EU er på ingen måde perfekt, grænseværdierne burde være lavere, og der er masser af huller i direktiverne, der udnyttes på det groveste, ikke mindst af Danmark. Men der er ingen tvivl om, at luftforureningen, dødeligheden og sygeligheden ville være meget højere, hvis ikke vi havde EU til bl.a. at beskytte os mod vores egen og andres luftforurening.”
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Et bæredygtigt Europa
Steen Gade, formand for Nyt Europa skriver i et debatindlæg på Altinget, at civilsamfundet spiller en rolle i et bæredygtigt Europa. Gade siger: ”Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers "State of the Union"-tale i Europa-Parlamentet levede på en række områder op til den - efter min smag - lidt svulstige titel. [...] Nyt Europa har tilsluttet sig scenariet og vil prøve at mobilisere det danske civilsamfund til for alvor at gå ind i kampen for et nyt bæredygtigt Europa (både socialt, miljømæssigt og økonomisk), der bygger på folkelige kræfter, og som forstår, at der samarbejdes på tværs af grænserne på græsrodsniveau, fagforeninger, regioner og byer, lande og medier. Ellers får vi jo aldrig en bæredygtig fremtid.”
Kilde: Altinget

Handel: EU er på vej til flere job og mere vækst
I et debatindlæg på Altinget argumenterer Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet (K), for at EU er på vej til flere job og mere vækst grundet muligheden for flere frihandelsaftaler. Bendtsen siger: ”Der var godt nyt for frihandlen og Danmark i den tale, Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, leverede i Europa-Parlamentet i sidste uge. EU har åbnet forhandlinger om frihandel mellem EU og Australien, New Zealand, Japan, Mexico og de sydamerikanske Mercosur-lande, og Juncker regner med, at alle aftaler vil være færdigforhandlet, inden hans mandat udløber i 2019.” Dermed forventer Bendtsen, at der er god grund til at være optimistisk på vegne af både EU og Danmark. Vi er på vej til flere job og mere vækst, ifølge Bendtsen.
Kilde: Altinget

Klima: Ny strid om bæredygtig biomasse
Altinget skriver, at Miljøudvalget i Europa-Parlamentet, ønsker at skærpe EU-Kommissionens udspil til bæredygtighedskrav for træ til energiformål i EU. Miljøudvalget i Europa-Parlamentet ønsker at få udryddet al tvivl om, hvorvidt biomassen i kraftværkerne nu også er bæredygtig over for miljøet og klimaet en gang for alle, hvorfor der skal udarbejdes klare retningslinjer.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Folketinget frygter at ende på sidelinjen i kontrollen af Europol
Det ser ud til at Danmark bliver andenrangsmedlem af et nyt kontrolorgan, der skal kigge det styrkede Europol over skulderen, og det er flere danske politikere utilfredse med. Folketingets Europaudvalg sætter derfor alle sejl ind for at sikre et fuldgyldigt dansk medlemskab i den kontrolgruppe, formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen (S), siger: ”Vi finder det naturligt, at vi bliver fuldgyldigt medlem, når vi er fuldgyldigt medlem af EU.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
19. september 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark