Tirsdag den 2. februar

Tophistorier

EU får drøje hug i vaccinestriden af europæisk presse
Flere EU-lande har interne problemer: Fra drastisk smittestigning i Portugal til mulige politiske rystelser ved regionalvalg i Spanien og regeringskrise i Italien, men den verserende vaccinestrid mellem Storbritannien, EU og medicinalvirksomheden AstraZeneca er ikke gået ubemærket hen i europæisk presse, skriver Information. Specielt EU-Kommissionens dramatiske kovending, hvor den fredag pludselig erklærede, at den ville aktivere en særlig klausul i Brexit-aftalens Nordirland-protokol med henblik på at indføre kontrol af vaccineeksport via den åbne grænse mellem EU-landet Irland og Nordirland. Senere samme aften fortrød kommissionen dog og fastslog, at EU's kontrol af eksport af de coronavacciner, der er fremstillet i unionsmedlemslande, alligevel ikke kommer til at omfatte Nordirland. Den tyske ugeavis Die Zeit skriver om forløbet, at EU-Kommissionen på tankeløs manér har leveret ”den bedst tænkelige reklame for Brexit ved at handle langsomt, bureaukratisk og protektionistisk - og derefter give alle mulige andre skylden for ting, der går galt”. Die Welt kalder EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyens strategi for ”et uforglemmeligt Brexit-selvmål, der har skadet EU's troværdighed”. Kun i Portugal, hvis sundhedssystem er spændt til bristepunktet, anlægger avisen Público et lidt andet perspektiv: ”Selv om der er uskønne aspekter i dette miks, er det godt at se, at EU-Kommissionen kæmpe for det, der vil gøre hele forskellen: at skrue op for hastigheden af vaccineforsyningen fra de farmaceutiske virksomheder,” skriver avisens lederskribent og fortsætter: ”Hvor store forskelle ville der ikke være på vores forhandlingsevner, hvis vi ikke var medlemmer af EU. Vacciner er det mest skinnende lys for enden af den tunnel, vi befinder os i. Selv om nogle spøgelser kaster skygger, er vi nødt til at fokusere på vaccinerne og insistere på at kræve hurtig og gennemsigtig udrulning.”

Berlingske skriver, at selvom Portugal har tacklet pandemien med større doser af sund fornuft og forsigtighed end resten af europæerne, er det uhyggelige coronatal, der ses lige nu i Portugal, hvilket viser med al ønskelig tydelighed, hvor uberegnelig og farlig en modstander coronavirussen er. Den seneste opgørelse fra European Centre for Disease Prevention and Control viser, at Portugal med 1.430 smittede pr. 100.000 indbyggere p.t. er det i særklasse hårdest ramte land i EU. ”Vi har simpelthen overskredet grænsen for, hvor mange patienter - covid eller ej - som vi har ressourcer til at behandle. Det betyder, at vi skal tage svære beslutninger om, hvem der skal have en sengeplads,” siger formanden for den portugisiske lægeforening, Ricardo Mexia, til den spanske avis El Mundo.

Altinget bringer et interview med Jens Ladefoged Mortensen, lektor i handelspolitik på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har de seneste par dage observeret EU-Kommissionens udrulning af nye eksportrestriktioner for coronavaccine til lande uden for EU og dommen er hård. "Eksport- og handelsrestriktioner er et utroligt potent instrument. Det er farligt. Det er ligesom med sanktioner - det giver meget nemt bagslag," siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter: "Der er alle mulige politiske konflikter, der springer op, så det er virkelig noget, man skal passe på med." Ifølge Jens Ladefoged Mortensen giver dette ridser i lakken for EU, der med rette vil kunne beskyldes for vaccinenationalisme. "I det større globale perspektiv er der fire områder, EU, Kina, Indien og USA, der producerer 90 procent af de her vacciner. Når EU nu er nærmest den eneste af de fire, som taler om globalt samarbejde og multilateralisme og har italesat sig selv som den gode magt, så gør det jo ekstra ondt, når vi bliver afsløret som nogle hyklere ligesom de andre," siger lektoren.

Børsen skriver, at Israel snart har vaccineret halvdelen af sin befolkning mindst én gang, men positivprocenten er stadig tårnhøj, hvilket bekræfter, at selv omfattende vaccinationer ikke for alvor vil låse op for den globale nedlukning i år. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at der både lørdag og søndag var ca. 2600 nye tilfælde af covid-19 i landet med ca. 9 mio. indbyggere og søndag var det samlede dødstal opgjort til 4786, hvilket er mere end dobbelt så mange som i Danmark, og det totale antal smittetilfælde er på over 643.000. Den åbenlyse succes med at få tilstrækkeligt med vacciner og at få dem hurtigt, skyldes den direkte kontakt mellem premierminister Benjamin Netanyahu, sundhedsminister Yuli Edelstein og topchef Pfizer Albert Bourla, hvor Israel har lovet direkte adgang til data og angiveligt også en høj betaling. B.T. skriver, at grunden til at Israel med længder fører det globale vaccinekapløb, først og fremmest skyldes, at landet har indgået en særlig aftale med Pfizer, hvor den amerikanske medicinalgigant dels har ansvarsfrihed, hvis vaccinerne skulle give bivirkninger, dels menes Israel at have betalt den dobbelte pris per dosis, 50 dollar, sammenlignet med EU. Derudover får Pfizer indsigt i israelernes sundhedsoplysninger, som ifølge Israels sundhedsminister, Yuli Edelstein, er anonymiseret.
Information, s. 9; Berlingske, s. 18; Børsen, s. 25; B.T., s. 8; Altinget (02.02.2021)

EU-chef forventer vaccineboom efter påske
EU-Kommissionen forudser nu, at EU får mindst 400 millioner doser vacciner før juli, skriver flere aviser. EU-Kommissionen har den sidste tid rettet meget hård kritik mod AstraZeneca, men nu melder AstraZeneca til von der Leyen, at selskabet vil begynde at levere vacciner til EU allerede i næste uge – hvilket er en uge tidligere end den justerede plan. Derudover melder de også, at virksomheden i februar og marts kan levere 40 millioner doser i alt - 9 millioner mere end meldt ud. Det oplyser EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen på Twitter. Derudover har Pfizer-Biontech oplyst, at man kan levere 75 millioner mere doser end forventet i andet kvartal. I alt forventer EU-Kommissionen derfor, at EU inden udgangen af første halvår vil råde over mindst 400 vaccinedoser til unionens 450 millioner indbyggere. Og hvis vaccinen fra selskabet Johnson&Johnson godkendes i løbet af foråret, som forventet, så løber det op i 480 millioner doser.

Politiken bringer et interview med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, som er blevet kritiseret fra mange sider for den langsommelige vaccineudrulning. EU har betalt 2,7 milliarder euro til investering i produktionen af vacciner, som ikke på forhånd var sikret succes og hun mener, EU-strategien var rigtig. ”Ved pandemiens begyndelse var der omkring 160 institutter og virksomheder, som ville udvikle vacciner. Vi skulle træffe et valg om, hvem vi skulle satse på. Og når jeg ser tilbage, må jeg sige, at vi traf de rigtige valg. Alle de succesfulde vaccineudviklere er i vores portefølje. Det var rigtigt at sprede porteføljen på tre forskellige vaccineteknologier og på forskellige virksomheder. Det var rigtigt at forudinvestere 2,7 milliarder i at udvikle kapaciteten. Og den grundige godkendelsesproces er den rette tilgang til at vinde folks tillid over tid. Og ja, opskaleringen af produktionen er vanskelig, men det kommer vi igennem,” siger Ursula von der Leyen. Der var ifølge Politiken ikke en eneste gang i det timelange interview med Politiken og syv andre europæiske aviser, hvor Ursula von der Leyen erkender, at EU-Kommissionen skulle have begået væsentlige fejl. ”Vi lærer hele tiden, for det har været en rutsjebanetur de seneste 10 måneder, men min overordnede opfattelse er, at jo længere krisen varer, desto mere overbevist er jeg om, at EU-tilgangen er den rigtige. Vi ville ikke være her i dag med tre vacciner på markedet og yderligere to på vej, hvis vi ikke havde stået sammen,” siger hun. Ursula von der Leyen holdt søndag eftermiddag møde med topcheferne for de seks medicinalvirksomheder, der har skrevet kontrakt med EU, hvor dagsordenen var virussens mutationer. ”Det, der bekymrer mig mest for tiden, er virussens varianter og vores viden om, at virussen muterer. Derfor skal vi forberede os på et scenario, som forhåbentlig aldrig realiseres,” siger von der Leyen.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionens formand måtte opgive kontroversielt våben efter få timer. Det udløser nyt kritisk lys på Bruxelles-håndteringen af et forløb, der slet ikke er slut endnu. […] Års brexitforhandlinger for at holde den grænse åben, trods Nordirland og resten af Storbritanniens farvel til EU, blev kastet på det flammende vaccinationsbål. Von der Leyen traf beslutningen i stor hast uden den store rådføring og uden at have varslet premierministeren i Irland, hvor den åbne grænse er helt afgørende. Lige så stærk handlekraften var tænkt, lige så ydmygende blev tilbagetoget få timer senere. Efter stærke protester fra London, Dublin og Belfast måtte kommissionen korrigere kort før midnat fredag aften: Brexitaftalens ”atomknap” forblev uberørt. Da von der Leyens talsmand mandag blev spurgt, hvorfor det fortrudte indgreb ikke var blevet afværget i tide, lød det, at ”kun paven er ufejlbarlig”. Pave er von der Leyen ikke. Og så er sagen vel officielt ”en fejl.” Den er von der Leyens. Og signalet er alvorligt. For når EU-Kommissionens øverste chef er villig til at bryde selve den aftale, der skal holde freden på den irske ø, for at sikre vacciner til EU, så bliver resten af verden bekymret. Især fordi EU fastholder muligheden for at blokere eksport. Canada og Japan har luftet bekymring allerede. Kravet til von der Leyen fra EU-landene er at sikre så mange doser til EU som muligt. Kravet fra resten af verden er, at EU ikke udnytter sin stærke økonomi til at tryne de fattige. Ifølge videnskaben er det i øvrigt i EU's egen interesse, at pandemien kommer under kontrol i resten af verden.”

Med overskriften ”Hvorfor samler EU på fiaskoer” skriver Jyllands-Posten blandt andet i sin leder: ”Det er ikke bare tåkrummende pinligt, men skandaløst, at EU's svulstige bureaukrati ikke har evnet at løfte denne opgave, som medlemslandene valgte at overlade til Bruxelles netop for at undgå en alles kamp mod alle om vaccinen i en brutal og kostbar budkrig. Status i dag er, at de 27 EU-lande under ét kun har givet 2,8 doser vaccine pr. 100.000 indbyggere, mens tallene for USA og Storbritannien er henholdsvis 9,7 og 14,2. Det europæiske kommentariat, der med vanlig blanding af skadefryd og forargelse ikke har været sen til at revse Trump-regeringen for dens coronahåndtering, er ramt af en påfaldende tavshed omkring udviklingen i Europa. […] Det kan ikke overraske, at brexittilhængere ser sig bekræftede i, at Storbritannien er bedre hjulpet uden for EU. Samme holdning kan hurtigt brede sig blandt kontinentale EU-skeptikere. Tilliden til EU-systemet bliver næppe større, når Ursula von der Leyen geråder i offentlig strid med leverandørerne af coronavaccinerne og overvejer det ultimative protektionistiske træk: et eksportforbud. Ret skal være ret - EU-Kommissionen skal ikke bebrejdes al fejlhåndtering under pandemien, da medlemslandene igen har vist, at enhver er sig selv nærmest - så kan vi altid tale om europæisk samarbejde ved en senere lejlighed. Netop derfor er det skandaløst, at når medlemslandene så endelig træffer den forstandige beslutning at overlade vaccinehåndteringen til Bruxelles, magter EU-Kommissionen ikke at løfte opgaven. Ikke nok med det - nu, da fiaskoen er en realitet - gør man som vanligt; skælder ud på alle andre frem for at administrere en klædelig dosis selvransagelse. Europa er intet uden Den Europæiske Union, men hvis det nuværende kaos fortsætter, ender det med, at nye millioner af europæere opnår flokimmunitet over for EU, længe før de får den første coronavaccine.
Politiken, s. 1, 8; Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 9, 14 (02.02.2021)

Prioritede historier

EU-præsident fordømmer militærkup
I går blev demokratilederen Aung San Suu Kyi og flere fremtrædende medlemmer af den afsatte regering tilbageholdt og den militære junta er straks skredet til handling og har udpeget 11 nye ministre efter kuppet. Juntaen siger, at den har afsat regeringen på grund af valgsvindel i november, hvor Suu Kyis parti vandt meget stort. General Min Aung Hlaing er den nye leder i Myanmar og han har meddelt, at landet vil være i undtagelsestilstand det næste år. EU's præsident, Charles Michel, fordømmer på det stærkeste militærkuppet og han kræver, at militæret i Myanmar løslader alle, som er blevet anholdt ved militærkuppet, skriver Børsen og Ekstra Bladet. “Udfaldet af valget må respekteres, og hele den demokratiske proces må genoprettes,” skriver Michel på Twitter. Ekstra Bladet skriver desuden, at Aung San Suu Kyi opfordrer Myanmars befolkning til ikke at acceptere gårsdagen kup mod hende og den demokratisk valgte regering. I dag ventes FN's Sikkerhedsråd at drøfte situationen i Myanmar.

Information bringer en analyse af korrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: ”Aung San Suu Kyi og toppen af Myanmars regeringsapparat blev mandag fjernet i et militærkup. For ti år siden indledte juntaen en reformproces, der førte til frie valg og et tiltrængt magtskifte. Nu er generalerne tilbage. […] Militæret opgav aldrig magten. Det sikrer en forfatning, der blev indført, mens juntaen stadig regerede. Den reserverer 25 procent af pladserne i parlamentet til militæret. Den sikrer også militæret kontrol med tre tunge ministerier, herunder indenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Den nyvalgte civilregering kom derfor aldrig i nærheden af sikkerhedsapparatet og måtte opgive at genvinde kontrollen over de konglomerater, militæret over årene har etableret, og som det stadig sidder på. […] Fra udlandet har kritikken været kontant fra demokratiske lande. USA og EU har fordømt kuppet og forlangt, at de anholdte sættes fri, og at valgresultatet respekteres. Kinas reaktion har været mere afmålt. ”Vi håber, at alle sider i Myanmar på passende vis kan håndtere deres forskelle under forfatningen og de juridiske rammer og sikre politisk og social stabilitet,” udtalte en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium mandag. […] En af Aung San Suu Kyis største politiske målsætninger har været at finde en langtidsholdbar politisk løsning. Det er ikke lykkedes. Med militæret ved magten er muligheden passeret. Som den anerkendte historiker og forfatter Thant Myint-U pointerer, er Myanmars fremtidsudsigter nu dystre og præget af uforudsigelighed.”
Børsen, s. 22; Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 1, 10, 11 (02.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdstidskampen i det 21. århundrede
Information skriver blandt andet i sin leder: ”For to uger siden vedtog et flertal i Europa-Parlamentet et forslag om at indføre en såkaldt ret til at være offline. Ifølge parlamentet har muligheden for at tage sin arbejdscomputer og resten af sit arbejdsliv med sig hjem gjort det sværere for mange at holde fri. Derfor handler kampen i dag ikke om de otte timer på arbejdspladsen, men om timerne før og efter. Og det er en vigtig kamp. […] Spørgsmålet er så, om EU er det rette sted at kæmpe? Ja og nej. I Danmark har det i årtier været arbejdsgivere og arbejdstagere, som i fællesskab har forhandlet rammerne på arbejdsmarkedet på plads. Når man i EU vil indføre en ret til at være offline, bør det ske med hensynstagen til traditioner som de danske. Som medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S) sagde i Information lørdag: ”Vi kan ikke sidde i Bruxelles og detaillovgive om, hvad der giver mening på den enkelte arbejdsplads. ” EU har med forslaget indledt en vigtig kamp om arbejdstid, men den skal vindes af arbejdsmarkedets parter. Ligesom andre kampe før denne, for eksempel kampen for otte timers arbejdsdag.”
Information, s. 2 (02.02.2021)

Sprængfarligt at lade Bruxelles bestemme mindsteløn
I et debatindlæg i Børsen, skriver Thomas Skriver Jensen, formand, Metal Ungdom og Carl Emil Lind Christensen, lærlingeformand, Metal Hovedstaden, blandt andet: ”Europæisk Ungdom skriver den 28. januar, at vi danskere bare skal bakke op om EU's mindstelønsforslag i solidaritetens navn. For os i Metal Ungdom er det en farlig melding. For selvom vi er store tilhængere af EU, så er det sprængfarligt at overlade vores løn til politikere i Bruxelles. Hvis I er i tvivl, så kig jer omkring i Europa. Her har mange lande lige fra Frankrig og Grækenland til Bulgarien og Rumænien rigid politisk lovgivning om løn og mindsteløn. Men ingen af de lande har nær så gode arbejdsmarkeder som i Skandinavien, hvor løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. […] Det står tydeligt i Lissabontraktaten, at EU ikke skal lovgive om løn. Den demokratiske garanti skal holdes, og traktaten skal respekteres. For faktisk er hele den artikel i EU-traktaten forudsætningen for, at Danmark og Sverige overhovedet er med i EU. Tovtrækningen om EU's mindstelønsforslag fortsætter.”
Børsen, s. 43 (02.02.2021)

Det digitale indre marked

Institut for menneskerettigheder: Forslag til kontrol af tech-giganter fjerner ikke presset på ytringsfriheden
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i front præsenterede midt i december sit udspil til en lovpakke, der skal regulere tech-giganternes ansvar og magt i Europa. […] Der stilles tillige krav til tech-giganterne om at gennemføre årlige risikovurderinger og at åbne sig for inspektion. Det er alt sammen positivt, og rettighedsmæssigt stiller det borgerne stærkere over for tech-giganterne. […] Et af de største problemer med forslaget er imidlertid, at kommissionen - ligesom praksis er i dag - baserer reglerne på en tilgang, hvor det er tech-giganterne, der skal afgøre lovligheden af enorme mængder indhold og dermed de facto definere ytringsfrihedens grænser. Det er fortsat de sociale medier, der suverænt bestemmer, hvilket indhold der bliver taget ned, og hvilke personer der udelukkes fra debatten. […] Så selvom EU's nye udspil på mange punkter er ambitiøst i forhold til at bringe tech-giganternes magt under demokratisk kontrol og på flere områder vil styrke borgernes rettigheder, så løser det ikke den udfordring, at det er private virksomheder, der kontrollerer de platforme, hvor store dele af vores demokratiske liv udspiller sig. Det løser ikke problemet med, at private firmaer i stadig større grad styrer en væsentlig social infrastruktur ud fra kommercielle interesser og dataøkonomi fremfor hensynet til borgerens grundlæggende rettigheder. Dataøkonomien og tech-giganternes magt over den offentlige samtale er en grundlæggende systemisk udfordring, som udspillet - trods sine mange gode elementer - ikke får inddæmmet.”
Altinget (02.02.2021)

Finansielle anliggender

Han stod midt i Europas gældskrise – nu frygter Poul Thomsen en ny eurokrise
Den mangeårige IMF-direktør, Poul Thomsen, er dybt bekymret og han advarer om, at en ny gældskrise som for ti år siden truer. “De mest forgældede lande i Europa - Italien, Spanien, Frankrig - kom ind i coronakrisen med den samme eller større gæld, end de kom ud af eurokrisen (i 2010-2012, red.) med, selvom der har været en lang genopretning ind i mellem. Det er virkelig exceptionelt. De har simpelthen ikke gjort noget som helst for at genskabe det finanspolitiske råderum, de tabte under gældskrisen,” siger Poul Thomsen ifølge Børsen. Den Europæiske Centralbanks lave renter og store opkøbsprogrammer har fjernet markedets pres på lande som Italien og Spanien og i foråret kom ECB på banen med nye opkøb og et kraftigt signal om, at de står 100 pct. bag euroen. “De finansielle markeder er sikre på, at det vil være print, print, print, og så vil centralbankerne redde dem. Det er et seriøst problem, som man er nødt til at diskutere, om centralbankerne er blevet de finansielle markeders gidsel, ” siger Poul Thomsen. Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der fungerer som EU-Kommissionens vismænd, er også på nogle punkter lige så bekymret på udviklingen, som Poul Thomsen. “ECB kan ikke blive ved med at være en slags lånekanal for landene på lidt længere sigt,” siger Niels Thygesen. I dag er Margrethe Vestager konkurrencekommissær og kommissionens ledende næstformand, og hun mener ikke, at tingene er så simple, som Poul Thomsen stiller dem op. “Den meget store forskel til den sidste store krise er, at på grund af Den Europæiske Centralbanks aktioner har alle lande adgang til markedet og kan låne til meget lave renter. Det er en meget stor forskel, fordi serviceomkostningerne på den gigantiske gæld, der bliver optaget i øjeblikket, er meget lavere, end de ville have været i forbindelse med finanskrisen,” siger Margrethe Vestager og fortsætter: “Selvom stor statsgæld kan serviceres med lave omkostninger i øjeblikket, betyder det ikke, at det er blevet ideelt at have en stor gæld. Jeg tror nok, at vi skal vende tilbage til et mere gammeldags syn på gæld. Men vi er nødt til at sikre, at måden, vi kommer tilbage på, rent faktisk støtter vores genopbygning uden den lange hale af negative effekter, der var i nogle lande efter finanskrisen, hvor det simpelthen tog for lang tid at komme ud af krisen.”
Børsen, s. 18-20 (02.02.2021)

Storbankernes bundlinjer bløder
Nu begynder regnskabssæsonen for de danske banker, og der er ifølge Jyske Bank udsigt til udbyttefest sidst på året og Sydbank tror også på pæne udbytter, skriver Jyllands-Posten. Når regnskaberne offentliggøres, vil virksomhederne melde ud om årets udbyttebetalinger, men det bliver ikke et stort tema for bankerne. Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Finanstilsynet har nemlig bedt bankerne om at holde igen for at være bedst muligt polstret i tilfælde af, at coronapandemien udvikler sig endnu værre. ”Bankerne er tvunget til at have meget kapital på balancerne, og det reducerer egenkapitalforrentningen. Indtil 30. september har ECB lagt låg på, men efter den dato kunne jeg godt forestille mig, at vi kommer til at se en udbyttefest, for de danske banker har rigeligt med kapital,” siger Anders Vollesen, aktieanalytiker i Jyske Bank.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (02.02.2021)

Sådan bekæmper vi hvidvask mere effektivt
I Kroniken i Politiken skriver Linda Nielsen, formand for Finans Danmarks Hvidvask Taskforce 2019 og formand for NCP Danmark, blandt andet: ”Hvidvaskbekæmpelse er vigtig. De seneste afsløringer har gjort det meget tydeligt, at hvidvask kan medvirke til at muliggøre våbenhandel, narkokriminalitet, terrorfinansiering osv. […] Der er masser af regler på området. Der er sket lovstramninger. Der er markant politisk fokus. Der er sket oprustning i bankerne. Finanstilsynet er på banen med yderligere tiltag og en lang række påbud. Der er øget opmærksomhed lokalt, nationalt og globalt. Og EU har et skarpt øje på hvidvaskbekæmpelse, f.eks. sådan at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA kan tænkes at få en udvidet rolle. Men regler gør det ikke alene, kontrol kan ikke fange alt, og når forbryderne bliver smartere, skal forebyggelsen og dørvogterfunktionen også blive smartere. Det kræver, at hvidvaskforebyggelse er indarbejdet i kulturen i bankerne, det kræver viden om, hvad man særligt skal se efter, det kræver mere it, og det kræver mere samarbejde - mellem bankerne og mellem bankerne og myndighederne.”
Politiken, s. 5 (02.02.2021)

Interne anliggender

Dansk Erhverv: Stop modregningen af EU-midler i statslige forskningsmidler
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: ”I denne temadebat er jeg blevet bedt om at tale om visioner for EU-samarbejdet. Det er dog svært at have større ambitioner for EU-midlerne, når de betyder mindre national forskning. Modregning af EU-midler i de statslige forskningsmidler er mildest talt en bagvendt incitamentsstruktur. Hver gang vi modtager én euro fra EU's forskningsprogram, fraregnes én euro på det statslige forskningsbudget, så vi samlet ikke kommer over målsætningen om at bruge 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning. Det vil altså sige, at hver gang en dansk forsker søger og får EU-midler, så straffer de kollegaerne kollektivt. […] Modregningen af EU-midler er måske den underligste incitamentsstruktur i Danmark. Det er meget svært at tale om visioner og øget hjemtag, hvis det fortsat skal betyde besparelser og færre visioner for de danske forskningsmidler. Vi har dygtige forskere i Danmark, og vi har stort behov for internationalt forskningssamarbejde. Derfor er første skridt at stoppe modregningen af EU-midler - derefter kan vi begynde at tegne visionerne for et stærkere EU-samarbejde.”
Altinget (02.02.2021)

Nationalisterne rev banneret i stykker, og så begyndte de at sparke, slå og spytte på kvinderne
I disse dage er Polen igen ramt af omfattende demonstrationer på grund af et abortforbud, der netop er trådt i kraft, hvor Forfatningsdomstolen har annulleret en lov, der tillod abort, i tilfælde af at fostret er svært beskadiget eller misdannet. 52-årige Elzbieta Podlesnas rejse fra almindelig borger til fuldblodsaktivist er gået lige så hurtigt, som retssikkerheden og demokratiet er blevet ødelagt i Polen, skriver Berlingske. ”Folk blev ved med at sige til mig, at det ikke ville blive så slemt. At vi er et civiliseret land, at vi er medlem af EU, og at det ikke kunne blive så farligt. De ville ikke høre mine dystre profetier,” fortæller Elzbieta Podlesna over en videoforbindelse fra Warszawa. Men hun har selv mærker på sin egen krop fra de farlige kræfter, der er i spil, hvor hun er blevet sparket og spyttet på af nationalister, og nu står hun til to års fængsel for at kæmpe imod dem. ”Måske appellerer vi til højesteret. Men problemet er, at det bliver sværere, jo højere op i systemet man kommer. For justitsministeren har ikke nået at udskifte alle dommerne i de lokale domstole endnu, men har udskiftet mange på de højere niveauer,” siger Elzbieta Podlesna. Hun har ikke meget tiltro til, at EU, eller den nye retsstatsmekanisme, vil ændre noget og bortset fra nogle enkelte personer har hun heller ikke meget tiltro til oppositionen i Polen. ”Jeg tror på de polske kvinder, men ellers har jeg desværre ikke meget håb. Man kan sige, at USA var syg i fire år, og nu er de i bedring. Men Polen vil være syg lang tid endnu,” siger hun.
Berlingske, s. 14-15 (02.02.2021)

Klima

Producent håber på klimamål: ”Ingen tør løbe med bolden”
Windowmaster melder sig ind i interesseorganisationen Synergi for at opnå et konkret klimamål for energieffektivisering fra politisk side, skriver Børsen. Synergis mærkesag er et mål for energieffektivitet på 30 procent i 2030 i forhold til 2005 og i den grønne tænketank Concito ser man også energioptimering som et væsentligt værktøj, der ikke er blevet samlet op. Børsen har rettet henvendelse til Klimaminister Dan Jørgensen (S) med spørgsmål om, hvorvidt der ligger planer om fra politiske side at fastsætte et specifikt mål for energieffektivitet og i et skriftligt svar skriver han: “Energibesparelser er en vigtig del af den grønne omstilling. Det er også derfor, at vi giver tilskud til energirenoveringer, så f.eks. de utætte vinduer kan blive skiftet, taget isoleret, og det sorte fyr skiftet ud med en grøn varmepumpe. Det er der heldigvis rigtig stor interesse for. I Danmark bakker vi helhjertet op om EU's mål for energieffektivitet, som både består af et landefordelt mål og et samlet mål for EU. Regeringen har arbejdet for, at øget energieffektivisering i EU prioriteres i anvendelsen af EU's genopretningsmidler.”
Børsen, s. 11 (02.02.2021)

Retlige anliggender

Vestager tager nyt opgør med Apples lukrative skat
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager gør klar til sidste, store runde i skatteslagsmålet med Apple, som hun tidligere har beordret til at betale 100 milliarder kroner i efterskat, skriver Berlingske. EU-Kommissionen har nemlig anket sidste sommers underkendelse af et skattesmæk på 100 milliarder kroner til iPhoneproducenten, fordi de mener, at dommerne begik juridiske fejl i deres afgørelse ved at sammenblande, at der ikke var ansatte i to af Apples irske selskaber, og selskabets ansvar for patentrettigheder ved salget af iPhones og iPads i Europa. I løbet af de nærmeste måneder vil EU-Domstolen holde en af sine vanlige høringer om sagen, inden den skal til domsforhandling.
Berlingske, s. 11 (02.02.2021)

Sundhed

Pharmadanmark: National vaccineproduktion giver hverken flere eller bedre vacciner
I et debatindlæg på Altinget skriver Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark, blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte forleden, at Danmark går i overvejelser om at etablere egen national vaccineproduktion. Ønsket bunder i en oplevelse af, at vi er for afhængige af de lægemiddelfirmaer, som i øjeblikket leverer de livsvigtige covid-19-vacciner. […] Det ændrer imidlertid ikke ved det store billede: Life science-industrien har - dygtigt understøttet af lægemiddelmyndigheder og offentlige forskningsinstitutioner - på rekordtid været i stand til at udvikle flere forskellige effektive vacciner og at begynde masseproduktionen af dem. Flere producenter er tæt på. Det er en kæmpe præstation. På kort tid har virksomhederne skullet omstille deres produktion til at kunne massefremstille covid-19-vacciner - og der er vel at mærke tale om meget kompliceret vaccineteknologi, hvor der selvsagt ikke må ske fejl i produktionen. Ingen kan leve med, at hastværk skaber utryghed om vaccinerne hos befolkningen. […] Covid-19 viser os, at det er muligt at nå frem til hurtige resultater, og at industrien er i stand til at skalere vaccineproduktionen massivt op, når der er brug for det - også selv om vi altså lige nu ikke får alle de vacciner, vi er blevet lovet. Og det er faktisk også lykkedes for EU-landene at stå sammen om at indkøbe vacciner i fællesskab og fordele dem imellem sig. Ikke så lidt af en præstation. Der har i mange år eksisteret et tæt og formaliseret samarbejde på lægemiddelområdet i EU - et samarbejde som er med til at give de europæiske lægemiddelbrugere en meget høj grad af sikkerhed. Lad os udbygge det til at være et forpligtende europæisk sundhedsberedskab, som sikrer os adgang til vacciner, næste gang, vi står over for pandemitrusler. Det giver os større sikkerhed end national enegang.”
Altinget (02.02.2021)

Økonomi

Trods stimuluspakker er Europas økonomi stadig skrøbelig
Information bringer en analyse af Adam Tooze, britisk historiker, professor ved Columbia University og direktør for Det Europæiske lnstitut. Han skriver blandt andet. ”EU's gigantiske genopretningspakke blev sidste år hyldet som et stort politisk gennembrud. Men selv når Europa kommer ud af pandemien, vil der være lang vej til ny optimisme og vækst. Ifølge OECD vil euroområdets BNP ved udgangen af 2021 stadig være tre procent lavere end i 2019, mens USA's økonomi sandsynligvis vil være genoprettet. […] EU's indsats i forhold til de sociale og økonomiske skadevirkninger af krisen skal bestemt ikke tales ned. Takket være massiv intervention fra Den Europæiske Centralbank lykkedes det i 2020 at undgå statsgældskriser som dem, der fulgte efter finanskrisen 2008. I juli indgik EU-landene desuden en foreløbig aftale om en EU-'innovationspakke' kaldet 'Next Generation'. Disse aftaler blev i sidste øjeblik bekræftet i en diplomatisk skæbnestund ved Det Europæiske Råds møde i december. Og det var helt sikkert bemærkelsesværdigt, at EU midt i krisen både formåede at mobilisere en ny finanspolitisk styrke og fastholde fokus på grønne klimaaftaler. […] Konklusionen er uafviselig. Trods al prisværdig vilje til at undgå fejltagelser som i 2010 har ECB, Europas regeringer og EU-Kommissionen ikke gjort nok for at afværge et meget alvorligt tilbageslag i europæisk økonomi. Jovist, de finanspolitiske regler blev omgående løsnet. Jovist, i nogle EU-lande, især Tyskland og Østrig, så vi betydelig finanspolitisk reaktion. Men problemet er, at i de finansielt svageste dele af euroområdet var stimulansen ikke i nærheden af at være stor nok - det gør sig navnlig gældende for Spanien, men også Italien, som ifølge nogle skøn står over for en afgrund på ti procent mellem den potentielle og den faktiske produktion. […] hvis Europa ikke leverer mere lyse fremtidsudsigter, og ikke kun for 'næste generation', men også for de nuværende, bør ingen undre sig, hvis den optimisme, der blev vakt til live med EU's politiske resultater i 2020, snart viser sig tyndslidt.”
Information, s. 8-9 (02.02.2021)