Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. april 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 20. april

Tophistorier

Indlagt Navalnyj behandles med medicin og vitaminer
Russiske fængselsmyndigheder oplyser til nyhedsbureauer i Rusland, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet overflyttet til et hospital for indsatte og tilses dagligt af en læge, skriver B.T. Tilstanden beskrives som tilfredsstillende og Navalnyj, der har sultestrejket siden 31. marts, har indvilget i at tage vitaminer i forbindelse med medicinsk behandling. Mandag holdt EU's udenrigsministre møde om blandt andet Rusland og Navalnyjs situation og inden mødet lød det i en videokommentar fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at han har været i kontakt med den russiske regering for at skaffe hjælp til oppositionspolitikeren. ”Vi er meget bekymrede over hans helbred. Vi har bedt russiske myndigheder om give ham den hjælp, som han har brug for,” siger Borrell og fortsætter: ”Vi holder de russiske myndigheder ansvarlige for hans helbredstilstand”. Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, som blandt andet skriver: ”Samme dag som EU's udenrigsministre mødtes online for at diskutere nye sanktioner mod Rusland, blev den russiske oppositionsleder og antikorruptionsaktivist Aleksej Navalnyj i går overflyttet til en anden straffelejr for at modtage lægebehandling efter tre ugers sultestrejke. […] I sidste uge og op til weekenden gjorde Navalnyjs læge, advokat og andre fra hans antikorruptionsfond i stigende grad opmærksom på, at hans helbredstilstand forværredes, og at man frygtede for hans liv. At det sker i ugen op til EU's udenrigsministermøde, er intet tilfælde og udtrykker en dyb forståelse af, hvordan beslutningsprocesserne er i EU. […] Dette drama med livet som indsats når en foreløbig finale i morgen, når Ruslands præsident, Vladimir Putin, holder sin store årlige tale om nationens tilstand. Oppositionen opfordrer til protestmarcher, mens det russiske indenrigsministerium beder befolkningen blive hjemme for ikke at bringe deres sikkerhed og helbred i fare. […] Navalnyjs team har anbefalet, at vestlige sanktioner går hårdt til Ruslands allerrigeste og mest magtfulde - den kurs har hverken amerikanerne eller europæerne slået ind på. Endnu. Med Østukraine, Tjekkiet og Navalnyj højt på den vestlige dagsorden er vi måske nærmere det scenarie, og så skal Putin ikke blot bekymre sig om nationens tilstand, men måske også sin egen, for massive sanktioner mod den russiske elite kan destabilisere præsidentens personlige politiske legitimitet.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”At flere vestlige regeringer lige nu advarer om, at den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj regulært kan dø af sin dårlige helbredstilstand i fængslet øst for Moskva, er i sig selv et udtryk for, hvad Vesten efterhånden tiltror præsident Putin. Kreml bruger Navalnyj i et kynisk spil. […] Mens Donald Trump havde en svaghed for en autokrat som Putin, lyder der helt andre toner fra Joe Biden. Putin er simpelt hen en morder, meddelte præsidenten forleden, mens han skærpede en række sanktioner mod Rusland. Nato er også kommet op i gear, og selv EU-kredsen skæver nervøst mod øst uden dog - naturligvis - at kunne finde en fælles kurs. EU's udenrigsministre afsendte mandag et par rituelle protester, men det afgørende skridt, som et stop for den storstilede Nord Stream 2-rørledning, der skal fragte russisk gas gennem Østersøen til Vesteuropa, ville være, blev heller ikke taget denne gang. Imens svæver Aleksej Navalnyj mellem liv og død. Vesten må gøre hans sag til sin. […] Mange husker, hvordan menneskeretsforkæmperen Andrej Sakharov med sin udfordring af regimet var med til at underminere Sovjetunionen. Navalnyj kan blive samme katalysator for den voksende protestbevægelse i Rusland. Det forudsætter, at han overlever.”

I en kommentar skriver kommentator Michael Jarlner blandt andet: ”Diplomatiske udvisninger og fængslingen af Aleksej Navalnyj er led i en storpolitisk nervekrig. […] Det er en nervekrig, hvor Joe Biden som en af sine første embedshandlinger har kaldt sin russiske kollega en killer. […] Men det er også en nervekrig, hvor Vladimir Putin ikke bare har strammet sit greb om magten, siden han mødte Joe Biden for ti år siden. Han har også understreget sin foragt over for Bidens 'demokratiske alliance' ved at tage sin værste politiske modstander, den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, som gidsel i et kynisk spil på liv og død. Og så er det en nervekrig, hvor Putin i årevis har ført skjulte cyberkrige mod USA, mens han hen over de seneste uger har sat sig i spidsen for en massiv militær optrapning på grænsen til Ukraine. En oprustning, som stadig ingen ved, hvor fører hen: mod krig eller blot udenrigspolitisk pression? Hvad der er slående i denne mangefacetterede nervekrig, er, at Putin tilsyneladende er fortsat med at øge indsatsen, selv om USA indtil flere gange har svaret igen med sanktioner. […] Men uagtet sanktioner og udvisning af diplomater har Vesten ikke fundet medicinen til at tøjle Putin. Faktisk er det snarere den russiske præsident, der svinger taktstokken, og som på det seneste har set en mulighed for yderligere at underminere USA's magt: en alliance med Kina imod Bidens såkaldte demokratiske alliance.”
B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 1 (20.04.2021)

Prioriterede historier

De rigeste klubber går selv
Natten til mandag offentliggjorde 12 af de største europæiske klubber, at de vil oprette en ny liga med navnet European Super League (ESL). Både Uefa og Fifa er fortørnet og truer de 12 med udelukkelse fra Champions League og landshold - med øjeblik virkning, skriver flere aviser. Politiken skriver, at hele balladen kan ende i retssager, der vil teste lovligheden af dels at bryde ud, dels at straffe med eventuelle sanktioner. Europa-Kommissionen har dog tidligere annonceret, at det var i strid med unionens konkurrenceregler, da Det Internationale Skøjteforbund på hård vis sanktionerede udøvere, der deltog i private konkurrencer. Den slags straf ”tjener til at beskytte egne kommercielle interesser og forhindre andre i at oprette deres egne begivenheder”, udtalte konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Dommen blev bekræftet af EU-Domstolen i december 2020 og med den dom rejses der tvivl om, hvordan det vil gå med Uefa's ønske om at udelukke klubberne fra nationale ligaer og bandlyse deres spillere fra landsholdene.

Ekstra Bladet bringer en kommentar af sportskommentator Jan Jensen, som blandt andet skriver: ”Der 12 klubber, seks fra England og tre fra henholdsvis Italien og Spanien, bliver truet med at blive ekskluderet fra deres nationale ligaer, ligesom klubbernes spillere ikke må stille op for deres landshold. […] En del tyder på, at de 12 har gjort deres juridiske hjemmearbejde. Således kan klubberne finde støtte i en dom fra EU-domstolen fra december 2020. Den internationale skøjteunion, The International Skating Union, som er et forbund under IOC, havde forbudt flere atleter at stille op til en privat arrangørs konkurrencer i Dubai. Truslen var, at skøjteløberne ville blive udelukket fra OL og andre officielle konkurrencer. Men den går ikke, slog EU-domstolen fast, og det er en dom, som er blevet grundigt studeret hos de 12 klubber. Klubberne har da også allerede skriftligt meddelt både UEFA og FIFA, at de har taget en række juridiske skridt for at imødegå sanktioner og udelukkelse. Men lur mig, om vi ikke alligevel nu bliver vidner til en lang række juridiske trakasserier. Jeg tror stadig ikke, at vi får en lukket europæisk superliga. I hvert fald ikke i år. Tanken er afskyelig.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”De største og rigeste fodboldklubbers planer om at hegne sig inde i en lille lukket liga ligner en radikalisering af den udvikling, som i tre årtier har forvandlet fodboldklubber til firmaer og gjort ideen om folkets sport til et tomt udsagn. […] Investeringsbanken JP Morgan har efter sigende lagt 30 milliarder kroner i projektet, som altså på overfladen ligner det, vi på nudansk kalder en god business case. Aktiemarkederne har da også allerede reageret positivt. Det er de til gengæld stort set alene om. Ideen er blevet mødt med noget nær entydig fordømmelse. Fans og kommentatorer har taget afstand, fodboldens forbund har truet klubberne med sanktioner og udelukkelse, og statsledere som Boris Johnson og Emmanuel Macron har kritiseret planerne. Selv EU-Kommissionen har langet ud efter projektet som et anslag mod ”europæiske værdier”. […] I lyset af de problemer, vi ellers går og tumler med, kan man indvende, at hvem der spiller fodbold mod hvem og hvorfor ikke burde være et anliggende for Emmanuel Macron og EU-Kommissionen - eller Dagbladet Information for den sags skyld.”
Jyllands-Posten, s. 16-17; Politiken, s. 10; Berlingske, s. 16, 18, 19; Ekstra Bladet, s. 1; Information, s. 1, 20 (20.04.2021)

Messerschmidt tiltales for dokumentfalsk
Folketingsmedlem og tidligere EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) tiltales for både misbrug af EU-midler og dokumentfalsk i forbindelse med Meld- og Feldsagen, skriver flere aviser. ”Det (er) Søik's opfattelse, at Morten Messerschmidt har gjort sig skyldig i EU-svig efter straffelovens § 289 a, stk. 1 og 2, i forbindelse med påstået afholdelse af en MELD-konference i Skagen i august 2015, ligesom Morten Messerschmidt i forening med en medarbejder efter SØIK's opfattelse har begået dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 1, ved at have gjort brug af falsk 'Service Provider' kontrakt af 25. maj 2015 for at skuffe i retsforhold,” skriver anklagemyndigheden ifølge Ekstra Bladet. Morten Messerschmidt bekræfter i et opslag på Facebook, at udkastet til anklageskriftet indeholder påstand om både ”bedrageri og dokumentfalsk”, men han nægter sig skyldig i alle anklager. Folketinget skal først give samtykke, før Messerschmidt formelt kan tiltales i sagen, da folketingsmedlemmer har såkaldt ”immunitet”, men i praksis giver Folketinget altid samtykke til at ophæve immuniteten, når det gælder straffesager. Onsdag skal Folketingets Udvalg for Forretningsordenen drøfte sagen og derefter skal Folketinget stemme om det.
Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; Ekstra Bladet, s. 6-7; kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 3 (20.04.2021)

Finansielle anliggender

Renten steg lidt på ECB’s obligationskøb
Den Europæiske Centralbank kom mandag med tal på ECB's obligationsopkøb under pandemiprogrammet, PEPP. ECB købte obligationer for 16,3 mia. euro i sidste uge, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Torsdag er der rentemøde i ECB. “Opkøbene er lidt til den skuffende side. Men alt i alt kan man sige, at vi er i starten af ugen for et rentemøde. Og vi ser normalt, at markedet er lidt på stikkerne forud for dette,” siger Jeppe Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, og fortsætter: “Vi regner ikke med ændringer på rentemødet. Men der vil blive holdt nøje øje med, hvilke signaler ECB kommer med.”
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 24 (20.04.2021)

Institutionelle anliggender

Anders Holch Povlsen fra Bestseller har en særlig evne til at samle på møgsager
Politiken bringer en analyse af korrespondent Claus Blok Thomasen, som blandt andet skriver: ”Der er noget påfaldende og modsætningsfyldt ved Anders Holch Povlsen. Han er anerkendt for sin dygtighed og driftighed og er måske af samme årsag en af Danmarks rigeste mænd. Samtidig har hans tilgang til etik gang på gang bragt ham i problemer. […] I de seneste år har Bestseller fastholdt samarbejdet med to fabrikker i Myanmar, selv om en FN-rapport i 2019 direkte fastslog, at de havde tætte økonomiske forbindelser til militæret i Myanmar. Ved at få tøj produceret på disse fabrikker har Bestseller altså været med til indirekte at finansiere militæret i Myanmar, hvis man skal tro FN-rapporten. Det er hårde beskyldninger, idet militæret i Myanmar er et af de mest brutale i verden. Det fik søndag helt ekstraordinært udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til offentligt at hænge Bestseller ud som en særdeles uansvarlig virksomhed, og han gjorde det klart, at Bestseller risikerer at blive ramt af nye EU-sanktioner. […] Det er næppe en god position at være i, og Anders Holch Povlsen er tilsyneladende nået til samme konklusion. Søndag bad han EU's udenrigsministre om at komme med retningslinjer for, hvordan virksomheder skal opføre sig i Myanmar, så de undgår at blive ramt af sanktioner. Det smager af kamufleret tilbagetog fra Bestsellers side, men det tegner også et billede af en virksomhed, som kan have svært ved se skriften på væggen, før skaden er sket.”
Politiken, s. 9 (20.04.2021)

Forskere tegner et glansbillede af brexits konsekvenser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Peter Bamberger, formand for Danish Seafood Association. De skriver blandt andet: ”Brexit er en af de allerstørste udfordringer for den danske fiskerisektor nogensinde. Alligevel kunne vi forleden læse, at forskere på Københavns Universitet har konkluderet, at det hele slet ikke er så slemt. Som erhverv står vi måbende tilbage. For virkeligheden er en helt anden. Der står mange arbejdspladser på spil, uanset hvad universitetets regnedrenge påstår. Set med vores øjne tegner rapporten fra Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitetet et naivt glansbillede af virkeligheden i den danske fiskerisektor efter brexit. Den forholder sig ikke til fiskerne, men kun til industrien på land. Det er et problem, da brexit helt åbenlyst har store konsekvenser for de danske fiskere, der har mistet fiskekvoter til en værdi på over 1 milliard kroner. […] Dertil kommer, at det danske fiskeri lige nu står i en situation, hvor briterne stik imod aftalen om det fremtidige samarbejde med EU lægger op til at gennemføre tiltag, der begrænser det danske industrifiskeri i britisk farvand. Det er et gigantisk usikkerhedsmoment, som kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskere og for industrien på land, der risikerer at miste råvarer. […] Opfordringen fra fiskerisektoren er derfor klar. Politikerne i Danmark skal tage brexit yderst alvorligt - uanset hvad forskerne antager, og hvad deres lommeregner viser.”
Jyllands-Posten, s. 20 (20.04.2021)

Jeg har kinesiske rødder og frygter den racisme, jeg ser vokse frem
Politiken bringer et debatindlæg af Ming Ou Lü, tidligere Asienkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Hun skriver blandt andet: ”Vi oplever allerede i dag systemisk racisme mod mennesker, som har deres rødder i Kina. Forskere, universitetsstuderende, virksomheder etc., der har en tilknytning til Kina, møder diskrimination og mistænkeliggørelse. […] Der er 1,4 milliarder, mennesker i Kina - og derudover mere end 100 millioner mennesker rundtomkring i verden, som på en eller anden måde har en direkte tilknytning til kinesisk kultur og sprog. Kinas befolkning alene svarer til USA plus EU ganget med to, og mon de alle mener det samme som den kinesiske stat? Nogle gange kan det bedrøve mig, hvor lidt de personer, som råber højest op omkring deres Kina-kritiske holdning, har af viden omkring generel geopolitik, kinesisk politik og for den sags skyld basal udenrigspolitik. […] Der, hvor vi i Danmark og EU skal være skarpe, er i handelsaftalerne og håndhævelsen af disse over for Kina. Der er ingen tvivl om, at Kina favoriserer deres egne virksomheder på deres hjemmemarked, og hvis de kan slippe afsted med at udnytte fri konkurrence på det indre europæiske marked, så gør de også det. Vi har brug for økonomer, politologer og jurakyndige mennesker, der kan forhandle og sikre, at de handelsaftaler, som vi har med Kina, bliver efterlevet, således så danske virksomheder ikke bliver stillet dårligere i Kina, end kinesiske virksomheder bliver stillet i Danmark og EU. […] Lad os se, hvornår Folketinget tager debatten om den gule fare.”
Politiken, s. 5 (20.04.2021)

Sofagate
Politiken bringer et læserbrev af Kim Garval fra Frederiksberg, som blandt andet skriver: ”Det er godt, at Politiken via Elisabet Svanes artikel 13. april fokuserer på den ydmygende behandling, von der Leyen, EU's kommissionsformand, blev udsat for i sidste uge ved et EU-møde med Tyrkiets diktator, Erdogan, i Ankara. Og endnu pinligere er det, at EU-præsidenten, franskmanden Charles Michel, lod det passere. Han havde åbenbart ikke format til at hjælpe von der Leyen og cementerede derved sin patriarkalske (franske) holdning. Føj! Og diktatoren i Ankara må have nydt EU-toppens manglende samarbejde og fasthed, lige hvad han spillede på, henholdende sig til det diplomatiske setup. […] Jeg håber aldrig, at Erdogan får mulighed for at blive medlem af EU! Skulle det overhovedet komme så vidt i ansøgningsprocessen, så må han selv medbringe en klapstol til ventetiden uden for EU-hovedkvarteret.”
Politiken, s. 6 (20.04.2021)

Interne anliggender

Sådan vil Die Grünen forandre Europa
Tysklands grønne parti er den nye magtfaktor i Europa og der er stor sandsynlighed for, at de kommer i regering efter valget 26. september, skriver Børsen. De har måske endda kanslerposten indenfor rækkevidde. Børsen har spurgt to tysklandskendere Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, og Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør, om, hvad De Grønne egentlig vil – og hvordan vil de forandre Europa. “Habeck sagde det direkte: Vi har bevæget os fra at være et enkeltsags- og protestparti til at være et programparti, der har en række store overordnede visioner for samfundets udvikling,” siger Friis Arne Petersen og fortsætter: “Der vil stadig være enkelte medlemmer, som er mere klassisk venstreorienterede og EU-skeptiske. Men de to ledere, Baerbock og Habeck, er formentlig endnu mere proeuropæiske end selv de tyske konservative.” Fra Lykke Friis lyder det, at De Grønne gerne vil gøre EU's krisefond til en permanent ordning, så der også på længere sigt sker en større omfordeling i Europa. ”Desuden ønsker partiet en ændring af budgetreglerne i EU's vækst- og stabilitetspagt, så reglerne tillader en mere ekspansiv finanspolitik,” siger hun og fortsætter: ”På det økonomiske område bliver det interessant - uanset hvem de kommer i regering med. De tyske liberale i partiet FDP går ikke ind for en permanent EU-krisefond, og det gør de konservative i CDU-CSU heller ikke, selvom de er ved at bevæge sig på det punkt. Det bliver et tema i valgkampen.”
Børsen, s. 16-17 (20.04.2021)

Sundhed

EU bestiller endnu flere vacciner
I en pressemeddelelse meddeler Pfizer, at EU har indgået aftale med Pfizer og Biontech om levering af yderligere 100 millioner coronavacciner i 2021. Den ekstra levering betyder, at EU kan se frem til at modtage op mod 600 millioner doser af selskabernes vaccine i 2021.
Børsen, s. 18 (20.04.2021)

Udenrigspolitik

EU afviser Ukraines bøn om nye sanktioner mod Rusland
Rusland har aldrig haft flere soldater i og omkring Ukraine og bønnen fra Ukraine var klar, da EU's udenrigsministre mandag trådte sammen: Forbered flere sanktioner mod Rusland. Men EU's udenrigsministre er ikke klar til flere sanktioner. ”Nej, for tiden er der ingen bevægelse mod flere sanktioner” siger EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Situationen på grænsen er virkelig meget forværret. Mere end 150.000 russiske styrker marcherer mod Ukraines grænser og på Krim. Risikoen for yderligere eskalering er åbenlys.” EU-ministrene udtrykte dog fuld støtte til Ukraine og opfordrede Rusland til at trække sig tilbage og drøfte afspænding i det såkaldte Normandiet-format. Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark vil være parat til flere EU-sanktioner, hvis Ruslands ”provokationer” ved den ukrainske grænse fortsætter. ”Nu handler det om deeskalering, da der står over 100.000 russiske tropper linet op ved grænsen. Men det er klart, at hvis Rusland fortsætter disse provokationer, så er jeg bestemt meget åben over for yderligere sanktioner,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod og tilføjer: ”Det er en voldsom stigning som følge af blandt andet russiske snigskytter. Det var et meget vigtigt budskab i vores samtaler med Kuleba, at vi viser fuld solidaritet med Ukraine og landets territoriale integritet og suverænitet.”
Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.04.2021)

Her er fire steder, hvor Rusland og Vesten støder sammen lige nu
I en analyse skriver kommentator Michael Jarlner blandt andet: ”Oprustning omkring Ukraine. Hemmelige agenter. Diplomatisk ballade. Cyberkrige. Der er torne nok i forholdet mellem Rusland og Vesten i disse år. […] Gennem to uger har Rusland optrappet militært ved grænsen til Østukraine og på den annekterede halvø Krim. Ved et EU-udenrigsministermøde mandag skønnede den udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, at der nu er 150.000 russiske soldater ved den ukrainske grænse. ”Risikoen for yderligere eskalering er åbenlys”, advarede han. ”Det er det højeste antal (russiske soldater, red.) på grænsen til Ukraine nogensinde.” […] Søndag udviste Tjekkiet pludselig 18 russiske diplomater på mistanke om, at Rusland i 2014 stod bag en eksplosion i et stort ammunitionslager nær den tjekkiske landsby Vrbetice. To blev dræbt. Tjekkisk politi udpegede tilmed de hovedmistænkte som to berygtede medlemmer af den russiske sikkerhedstjeneste GRU's lige så berygtede Enhed 29155. […] Rusland benægter og svarede mandag igen ved at udvise 20 tjekkiske diplomater. […] USA og EU forsøger imidlertid at undgå, at den hviderussiske oppositions krav om demokrati gøres til et spørgsmål om, at de vil kappe båndene til Rusland til fordel for Vesten. Derved ville man nemlig risikere en situation som i Ukraine, hvor det netop var kravet om tættere forbindelser til EU, der endte med at dele den tidligere sovjetrepublik i to - og Rusland til at støtte prorussiske separatister i Østukraine med såkaldte grønne mænd – fordækte russiske soldater. […] Fra russisk side ser tingene ganske anderledes ud: Det er Nato og EU, der har bredt sig mod Ruslands grænser, ikke omvendt. Og det er vestligt inspirerede demokratikræfter, der har væltet flere prorussiske ledere i det tidligere Sovjet, og som lige nu også viser sig i Hviderusland (Belarus) og i Rusland med Aleksej Navalnyj.”
Politiken, s. 2 (20.04.2021)

Myanmar presses med flere sanktioner
Mandag aftalte EU-landenes udenrigsministre flere sanktioner mod Myanmar. Der tilføjes 10 personer i militærstyret til EU's sanktionsliste samt to konglomerater med forbindelse til styret og kuppet, skriver Jyllands-Posten. EU-landene håber med sanktionerne at få styret i Myanmar til forhandlingsbordet, lød det fra Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, efter EU-mødet på video mandag: ”Militærstyret fortsætter sin voldelige kurs og fører landet mod en blindgyde. Derfor øger vi presset for at få militæret til forhandlingsbordet,” sagde Maas.
Jyllands-Posten, s. 13 (20.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
20. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark