Tirsdag den 20. juni

EU i dagens aviser

20. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Storbritannien er på vej ud af EU
Flere dagblade har i dag fokus på Brexit. Berlingske skriver, at Brexit-forhandlingerne blev indledt mandag, med enighed om kalenderen og prioriteterne frem mod oktober. Dog venter substansen og det bliver svært. ”Det kræver stejl indlæringskurve, hvis Brexit-forhandlingerne ikke skal bryde sammen,” skriver Birger Riis Jørgensen, tidligere chef for Eksportrådet og tidligere dansk ambassadør i Storbritannien, i en kommentar i Berlingske. Han mener ikke, at der er noget godt at sige om Brexit, men han håber, at de danske virksomheder vil gå aktivt ind i kampen og forsøge at påvirke beslutningstagere i Bruxelles, London og de øvrige hovedstader. Jyllands-Posten skriver, at næsten et år efter, at briterne stemte for at forlade EU, kom den britiske Brexitminister David Davis flyvende til Bruxelles til de første reelle forhandlinger med EU's chef-Brexitforhandler, Michel Barnier. På et fælles pressemøde fortalte Davis, at de var blevet enige om i først omgang at fokusere på at tackle den usikkerhed, som Brexit har skabt for borgere mange steder i forhold til deres rettigheder samt på at få gjort regnskabet op og løse det særlige irske grænsespørgsmål. Ifølge Politiken er der lagt op til et hårdt Brexit. Mandag mødtes EU og Storbritanniens chefforhandlere til de første forhandlinger om EU-skilsmissen. Forhandlingerne er opdelt sådan, at man først forhandler selve skilsmissen fra EU: opgørelsen af Storbritanniens økonomiske forpligtelser, rettighederne for de tre millioner EU-borgere, som har bosat sig i Storbritannien, og den million briter, der bor i andre EU-lande, samt en løsning på det ømtålelige spørgsmål om den fremtidige grænse mellem Irland og Nordirland. Forhandlingerne går først videre til at fokusere på den fremtidige relation, når de resterende 27 EU-lande mener, at der er sket 'tilstrækkelige fremskridt' på disse områder. Ved ankomsten til EU's udenrigsministermøde i Luxembourg sagde den britiske udenrigsminister Boris Johnson, at Storbritanniens exit fra EU vil ende godt for både briterne og for EU. ”Jeg tror, at hele processen vil føre til en lykkelig afgørelse, der kan laves med udbytte og ære til begge sider,” siger Johnson, der mener, at det vigtigste lige nu er at hæve blikket og se ud mod horisonten.
Kilder: Berlingske, s. 7, 15; Børsen, s. 13; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 3; MetroXpress, s. 2; Altinget, mandag; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Danmark i klemme mellem nøgleallierede
Berlingske skriver i en analyse, at den russiske Nord Stream 2-gasledning, der skal passere dansk søterritorium ved Bornholm, kun er blevet endnu mere penibel for den danske regering med det amerikanske senats sanktionstrusler mod projektet, der har udløst harmdirrende reaktion fra Tyskland, som skal modtage den russiske gas. På hver sin side i slagsmålet står Danmarks to vigtigste allierede, og den danske regering kan ikke gøre begge allierede glade, hvis Tyskland holder fast sin støtte til Nord Stream 2, som det tyder på. Merkel har afvist, at der er behov for at give EU-Kommissionen mandat til at forhandle med Rusland om et særligt regelværk for Nord Steam 2, et mandat, som den danske regering ellers har presset på for. De nye amerikanske sanktioner, der direkte kan ramme ny naturgasrørledning fra Rusland, har skabt stor vrede i Tyskland, skriver Politiken. ”Vi kan ikke acceptere truslen om udefrakommende sanktioner, der er illegale i henhold til international lovgivning, og som vil ramme europæiske selskaber involveret i den europæiske energiforsyning, hvilket er Europas ansvar - ikke USA's,” siger Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel i en fælles udtalelse med Østrigs kansler Christian Kern. Ifølge Politiken vil den helt store taber, hvis Nord Steam 2 bliver etableret, være Ukraine. Landet er ikke blot afhængig af naturgas fra Rusland, men henter også store eksportindtægter på at transmittere russisk naturgas til Europa.
Kilde: Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 12-13

Migration: EU's flygtningepolitik
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, at Socialdemokratiet nu har fundet sammen med Dansk Folkeparti på EU-politikken. Begge partier mener, at Danmark skal kæmpe for ændringer af arbejdskraftens frie bevægelighed. ”Tanken, om at arbejdskraften frit skal kunne bevæge sig på tværs af EU's grænser, er en af grundstenene i EU-samarbejde,” skriver Maressa i indlægget. "Europa er et rigt kontinent, og vi kan ikke overlade flygtningeproblemerne til fattige lande som Libanon og Tyrkiet," siger den borgerlige svenske EU-parlamentariker og præst Cecilia Wikström, der er EU-Parlamentets chefforhandler på et forslag til en ny fælles flygtningepolitik, i et globalt interview i Kristeligt Dagblad. Wikström vil straffe de EU-lande økonomisk, som afviser at tage deres kvoter af flygtninge. I Wikströms forslag er et af de bærende elementer en automatisk omfordeling af flygtninge fra det første ankomstland i EU, der ofte er Grækenland eller Italien. ”Vi har i de senere år set, at hver stat beslutter sin egen flygtningepolitik, typisk for at skræmme flygtninge fra at komme netop der, men søge andetsteds hen. Det er det modsatte af det globale ansvar, som der er behov for, men flygtningepolitik er i mange lande, fx i Danmark, blevet en politisk slagmark,” skriver Ole Olsen, medlem af FN-forbundet i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Olsen mener, at den manglende solidaritet blandt EU-lande lige nu er emne for en sag ved EU-Domstolen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 4, 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Den demokratiske proces i Frankrig
Det rekordstore antal sofavælgere i Frankrig stiller spørgsmål til selve den demokratiske proces i Frankrig, skriver Information i en analyse. Emmanuel Macrons støtteparti La République en marche (LREM) blev søndag det franske parlamentsvalgs store vinder. Med 350 sæder i Nationalforsamlingen har LREM sammen med støttepartiet MoDem et uhyre bekvemt flertal til at gennemføre de lovede reformer i Frankrig. Berlingske skriver i en analyse, at der bliver rigeligt at tage fat på, hvis præsidenten skal holde sine valgløfter om at genopfinde Frankrig – økonomisk, politisk og socialt. Natalie Nougayrède, tidligere chefredaktør for Le Monde, skriver i en kommentar i Information, at netop som Storbritannien er på vej ud, lægger Angela Merkel og Macron til rette for realiseringen af deres ambitioner og visioner for kontinentet. ”Den fransk-tyske maskine er ikke først og fremmest optaget af Brexit, men snarere af konsolideringen af det 60 år gamle europæiske projekt gennem yderligere integration og samarbejde. I midten af det hele står en Macron-Merkel-alliance under konstruktion, der snart kan udgøre Europas nye drivkraft,” skriver hun i avisen.
Kilder: Information, s. 8-9; Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: Vi har brug for et nyt nordeuropæisk partnerskab i EU
I et debatindlæg i Berlingske mener Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, at Danmark bør kigge efter nye venner mod nord. ”Med briterne ude bør Danmark være med til at forme en nordeuropæisk gruppering i EU-samarbejdet. Vi danskere bør sætte os i spidsen for et værdi-politisk fællesskab, som på mange måder eksisterer allerede, men som vi ikke udnytter tilstrækkeligt,” skriver han i indlægget. Løkkegaard mener, at den stærke midterakse er klar. Netop nu er Tyskland og Frankrig i gang med at skabe kernen i det nye EU, og Emmanuel Macrons store sejr har været det afgørende skub. Han peger også på det nye Europa i øst, centreret omkring den såkaldte Visegrad-gruppe, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Polen, samt lande som Litauen og dels Letland.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: Tyskland risikerer at spare sin egen og Europas fremtid i stykker
Den førende tyske økonomiprofessor Marcel Fratzscher, der leder Tysklands største økonomiske institut, Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, DIW, siger, at det tyske handelsoverskud er skadeligt, også for Tyskland selv. Det skriver Information. Løsningen er dog ikke at eksportere mindre, men at investere og importere langt mere. Dog tyder den tyske valgkamp ikke på, at Europas stærkeste økonomi agter at tage ansvaret for Europas fremtid på sig.
Kilde: Information, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Minister udelod centrale oplysninger om overvågning i svar til Folketinget
Information skriver, at centrale oplysninger om Danmarks eksport af overvågningsteknologier til diktaturstater, ikke er blevet videregivet til Folketinget. Alternativets René Gade mener ikke, han har fået retvisende oplysninger fra daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen. ”Jeg mener jo, at årsagen til, at jeg stillede spørgsmålet, er åbenlys. Jeg ønskede at finde ud af, om Danmark er med til at underminere menneskerettighederne,” siger han i avisen. Erhvervsstyrelsen afviser kritikken. ”For størstedelen af de lande, der er nævnt i oversigten i spørgsmålsbesvarelsen, gælder det, at tilladelserne til disse lande vedrører droner og kameraer. Derfor fandt styrelsen det mest oplagt at henvise til, at tilladelserne eksempelvis er givet til droner og kameraer til overvågning af humanitære katastrofer mv. ,” skriver styrelsen.
Kilde: Information, s. 6

Sikkerhedspolitik: Gorillaen, slangen og kaninen
”På denne uges topmøde ventes EU-lederne at drøfte oprettelsen af en europæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk union,” skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udlandskorrespondent, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Tidligere på måneden udsendte EU-Kommissionen sit første strategipapir, der ventes at blive drøftet på stats- og regeringschefernes topmøde den 22. og 23. juni. Ifølge Nyholm påstår Donald Trump, at Nato er 'forældet', at Europa skylder USA milliarder af dollars, og at ingen allieret, hvis forsvarsudgifter andrager under 2 pct. af dets bruttonationalprodukt, skal regne med USA i en krigssituation. ”Denne blanding af vås og trusler har undergravet europæernes tillid til Nato - og velsagtens Ruslands frygt for Nato - så vidt, at EU nu foreslår en europæisk forsvars- og sikkerhedsunion begyndende med en integreret, konkurrencedygtig forsvarsindustri,” skriver han i indlægget.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Klima: Klima og energiaftale
MetroXpress skriver, at EU's klima- og energiministre fastslog på et møde i går, at de bakker op om klimaaftalen fra Paris og ikke ønsker den genforhandlet. Ved flere lejligheder har både EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker kritiseret USA for at trække sig fra aftalen. I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Jørgen Hansen, Tekniq Installatørernes Organisation, at Energikommissionen med sine anbefalinger har lagt et solidt fundament for den energiaftale for 2020-2030, som politikerne skal forhandle til efteråret. ”Følger vi Energikommissionens anbefalinger, er vi på vej ind i en tid, hvor energiudbygningen styres af teknologineutrale udbud, så konkurrence og marked bestemmer teknologivalget og sikrer en effektiv grøn omstilling;” skriver Hansen i indlægget.
Kilder: MetroXpress, s. 8; Altinget

Klima: Plastik skaber stadig hovedbrud
Altinget skriver, at EU-Kommissionen forventes, som en del af sin berømmede cirkulære-pakke senere på året, at præsentere en strategi for genanvendelsen af plasticaffald. De seneste tal fra 2015 fra Miljøstyrelsen viser, at genanvendelsen af husholdningsaffald fra 2013 til 2015 er vokset fra 40 til 46 procent. Dermed har Danmark pæne chancer for at møde EU's krav, men det kræver mere end god indsamling at løse plastikkens problemer.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: VLAK ser passivt på Kommissionens sociale slingrekurs
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, at der ikke er nogen rød tråd i Kommissionens sociale prioriteter. I løbet af de sidste par måneder har Europa-Kommissionen sendt det ene sociale udspil efter det andet videre til Europa-Parlamentet. ”Først kom der en social søjle med visioner for fremtidens sociale Europa og et socialt refleksionspapir, der ridser forskellige scenarier op for det sociale Europa i samme stil som kendes fra Junckers Hvidbog for EU. Senere kom vejpakken, der består af en række forslag til regler for vejtransporten i Europa, og heriblandt er der også en række yderst fornuftige tiltag mod social dumping i transportbranchen.” skriver han i indlægget. Christensen er glad for, at Kommissionen endelig med sine mange udspil viser det engagement i kampen mod social dumping.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Østarbejdere skaber problemer i Østeuropa
Det lykkedes ikke de europæiske beskæftigelsesministre, at blive enige om en ny version af udstationeringsdirektivet, ved torsdagens ministerrådsmøde i Bruxelles. Regelsættet skal opdatere rammerne for den vandrende arbejdskraft i EU, hvor et af de centrale emner er løn og hvorvidt der er brug for fælles regler for vandrende arbejdstageres vilkår. Løsningen er udsat til oktober.
Kilde: Altinget