Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. august 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 21. august

Tophistorier

Italien beder EU om hjælp
Flere medier skriver om migrationen til Sydeuropa og dets konsekvenser. Jyllands-Posten og B.T. Metro Danmark skriver, at Italien har bedt EU om at finde lande, der er villige til at tage imod 177 migranter og asylsøgere, som befinder sig på et af den italienske kystvagts skibe. Skibet ligger ud for øen Lampedusa, og Italien nægter at tage imod de ombordværende. Indenrigs- og vicepremierminister Matteo Salvini har truet med at sende alle 177 til Libyen, som EU ikke betragter som en sikker havn. Det italienske skib Diciotti, som de 177 befinder sig på, arbejder under EU's grænseagentur, Frontex. Torsdag forsøgte skibet forgæves at sejle de 177 til Malta. Politiken skriver, at flere lande forhandler om at finde en løsning som det var tilfældet for redningsskibet Aquarius sidste uge, men der vil i bedste fald blive tale om endnu en lappeløsning. Dette drama giver anledning til voldsomme protester fra den italienske kystvagts officerer. I sidste uge mindede admiral Giovanni Pettorino om, at italienske søfolk i over 2.000 år har bistået skibbrudne, og hans stedfortræder, Antonello Ciavarelli, beskriver nu situationen som helt uacceptabel. ”Det er uforståeligt og pinligt. Skibet Diciotti er et af den italienske stats militære fartøjer, og nu forbyder man det at lægge til i italiensk havn. Vi militærfolk adlyder naturligvis regeringen, men vi forventer også klare retningslinjer,” siger han til avisen La Repubblica. Dem kommer han til at vente længe på, for EU er totalt handlingslammet, mens indenrigsminister Salvini skruer op for retorikken: ”Enten beslutter EU helt konkret at hjælpe Italien, eller også bliver vi tvunget til at gøre det, som vil sætte en stopper for menneskesmuglernes forretning: at sende de reddede mennesker tilbage til en libysk havn,” lyder det fra den italienske indenrigsminister. Matteo Salvini ved udmærket, at EU ikke kan finde en løsning. Der kan i bedste fald blive tale om ad hoc-arrangementer som i sidste uge, da Spanien, Portugal, Frankrig, Luxembourg og Tyskland, accepterede at fordele 141 migranter og flygtninge fra redningsskibet Aquarius mellem sig. Politiken skriver også, at EU tidligere har forsøgt at overtale regeringen i Tunesien til at tage imod fartøjer med skibbrudne migranter. Internationale eksperter stiller dog spørgsmålstegn ved, om Tunesien lever op til internationale kriterier for at kunne tilbyde en såkaldt sikker havn. Det er helt sikkert ikke tilfældet for Libyen, som ifølge Matteo Salvinis nyeste udspil skal tage imod de migranter, som Italien og Malta ikke vil tage ansvaret for. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt allerede i 2012 og igen i 2015 Italien skyldig i at have brudt menneskerettighedskonventionen, fordi Italiens daværende regeringer returnerede migranter, som blev samlet op i internationalt farvand ud for Libyen. En ny rapport fra et ekspertpanel under FN's Sikkerhedsråd betegner situationen i Libyen som kaotisk. Netop udsigten til at blive sendt tilbage til Libyen udløser paniksituationen blandt reddede skibbrudne migranter, siger admiral Antonello Ciavarelli fra den italienske kystvagt. Kristeligt Dagblad fortæller, at EU vil udvide samarbejdet med Marokko om at holde migranter og flygtninge i landet. Udfordringen er Marokkos notoriske mangel på respekt for migranternes menneskerettigheder. I år er der indtil nu ankommet i alt 61.517 migranter og flygtninge til EU efter at have krydset Middelhavet eller Gibraltarstrædet. Knapt halvdelen af dem, 28.000 mennesker, er sejlet fra Marokko i Nordafrika i et forsøg på at nå til Spanien. Det er næsten lige så mange, som nåede frem i løbet af hele sidste år, viser de seneste tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Fremover skal Marokko sammen med Tunesien indtage en endnu større rolle i migrantsamarbejdet med EU-landene. Det gjorde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, klart på et nyligt pressemøde i Andalusien i Spanien efter et møde med Spaniens premierminister, Pedro Sánchez. I sidste måned blev EU-landene enige om at støtte Marokkos og Tunesiens migrantindsats med yderligere 410 millioner kroner, og tidligere i år luftede EU-landene et ønske om at etablere såkaldte regionale udskibningscentre i blandt andet Marokko. Det afviser Marokko dog. ”EU-landene løber en stor risiko ved at udlicitere sin migrantkrise til Marokko, og samarbejdet kan få katastrofale konsekvenser," vurderer Isabella Alexander, adjunkt i antropologi ved Emory University i Atlanta i USA, der i en årrække har udført feltarbejde blandt afrikanske migranter og flygtninge i Marokko. I 2018 er 1524 mennesker druknet i forsøget på at sejle fra Nordafrika til Europa.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; B.T. Metro Danmark, s. 4; Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 5 (21.08.2018)

Prioritede historier

Tyrkiet er på pinebænken
Børsen beretter, at Tyrkiet er på randen af økonomisk recession. Tyrkiet får lidt pusterum denne uge, hvor de lokale markeder er lukkede, men den valutariske krise er langt fra overstået. Liraen har fået støtte af bedre diplomatiske forhold til EU, kapital fra Qatar, og markedet har åbenbart større tiltro til finansministerens løfter om stramninger end præsident Erdogans foretrukne mantra om, at kriser skal behandles med byggeprojekter. Selvom centralbanken ikke har hævet den pengepolitiske rente, har myndighederne gennem tekniske tiltag begrænset likviditeten. Kombineret med skræmte investorer er markedsrenterne steget markant. Jyllands-Postens lederskribent skriver: ”Lirakrisen er blot den seneste påmindelse om, hvor meget Tyrkiet har flyttet sig under Erdogan. Fra at være solidt forankret i Vesten og NATO med et mangeårigt ønske om at blive medlem af EU er Tyrkiet i dag rykket tættere på Rusland og Iran, hvilket understreges af Erdogans hyppige retoriske udfald mod Europa. Det er hævet over enhver tvivl, at Tyrkiets største udfordring i dag hedder Recep Tayyip Erdogan, der især efter kupforsøget har koncentreret så megen magt, at han ikke længere synes at få kvalificeret politisk eller økonomisk modspil. Intet er mere farligt i et demokrati, og derfor giver udviklingen i Tyrkiet al mulig grund til bekymring, da Erdogan bestandigt er tvunget til at have fjendebilleder for at fjerne søgelyset fra, at han bærer ansvaret for Tyrkiets krise.”
Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 14 (21.08.2018)

Sanktionerne mod Iran har effekt
Information skriver, at de økonomiske problemer vokser for iranerne, og nu er europæiske virksomheder begyndt at pakke sammen i kølvandet på de amerikanske sanktioner. Men USA kan næppe tvinge det iranske regime til at skifte ideologi eller udenrigspolitik, vurderer Iran-eksperter. Den danske virksomhed Haldor Topsøe, som fremstiller katalysatorer til den kemiske industri, stopper sine aktiviteterne i Iran fra november og ventes at skille sig af med i alt 200 ansatte. Danskerne følger i halen på schweiziske Stadler Rail, tyske Daimler og franske Total i rækken af europæiske virksomheder, som officielt er begyndt at pakke sammen i Iran af frygt for de amerikanske sanktioner, som blev genindført i begyndelsen af august. I juli, to måneder efter præsident Trump trak USA ud af atomaftalen, faldt EU's import af iransk olie med 220.000 tønder olie (41 procent), og når det næste sæt sanktioner træder i kraft i november, kan importen ophøre fuldstændigt. Kina har ikke har tænkt sig at følge de amerikanske sanktioner, men vil på nuværende tidspunkt ikke øge importen af iransk råolie. Det gør det svært for Teheran at kompensere for tabet fra europæiske olieselskaber.
Information, s. 5 (21.08.2018)

Europas politiske højre står til massiv fremgang
Jyllands-Posten skriver, at ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 kan partierne til højre for Europas konservative partier blive den største gruppe. Hvis de ellers kan blive enige. Efter års splittelse er de EU-og indvandrerkritiske partier i Europa ved at finde sammen, og holder sammenholdet, går de efter at blive den største gruppe i Europa-Parlamentet, når det skal nybesættes i 2019. ”Chancerne er større end nogensinde før,” vurderer Andreas Johansson Heinö, der er politolog og forlagschef i den liberale svenske tænketank Timbro. ”Tidligere har jeg været skeptisk og mindet om, at de er splittede og ikke kan blive enige. Nu oplever vi, at chancen, eller risikoen, er meget større. De vil for alvor kunne blive en betydningsfuld gruppe i Europa-Parlamentet,” siger han. Den samme vurdering kommer fra Karsten Grabow, der er analytiker hos den tyske tænketank Konrad Adenauer-Stiftung, som ideologisk er tæt på Tysklands kristendemokratiske parti CDU. ”Jeg regner med, at højrefløjen - fra nationalkonservative til højre populistiske partier - bliver endnu stærkere næste år. Hidtil har de især villet have opmærksomhed, deres antiestablishment-attitude var nok for dem. Nu ved de, at de kan opnå mere, hvis de handler sammen,” siger han. Med på sidelinjen har partierne Donald Trumps tidligere kampagnechef, Steve Bannon, som i juli annoncerede, at han nu vil bruge kræfterne i Europa på partier, der er modstandere af EU. Målet er en sejr ved Europaparlamentsvalget i maj 2019.
Jyllands-Posten, s. 9 (21.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark er i top når det kommer til balancen mellem familie- og arbejdsliv
Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i et debatindlæg i Information: ”Stress rammer virksomhederne på deres vigtigste råstof: Medarbejderne. […]Derfor er stress noget, som danske virksomheder tager meget alvorligt. […] Det er da også noget, som virksomhederne går meget op i. De nyeste tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at personer i beskæftigelse er blandt de grupper i vores samfund, der er mindst stressede - mindre end både de studerende, de arbejdsløse og de pensionerede. Derudover er der helt generelt et godt psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, og det billede bekræftes, hvis vi sammenligner os med andre europæiske lande. Her ligger vi helt i top. De nyeste data fra Arbejdstilsynet peger i samme retning. Ud af de 22.000 arbejdspladser, som Arbejdstilsynet besøgte i 2017, var det blot to procent af virksomhederne, der fik et påbud om psykisk arbejdsmiljø. […] På dette område kan vi faktisk tillade os at være en smule stolte. Flere undersøgelser viser nemlig, at vi klarer os ret godt i Danmark, når det kommer til work-life-balance. Danskere scorer for eksempel højt i kategorier for, hvor meget vi selv kan ændre arbejdstider, afspadsere samt holde fri med kort varsel i den store europæiske undersøgelse European Quality of Life Survey, og i tal fra EU-Kommissionen ligger vi også helt i top, når der bliver spurgt ind til balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Information, s. 16-17 (21.08.2018)

Danmark vil have udenlandske studerende skal blive i landet
Berlingske fortæller, at når de studerende fra andre EU-lande er færdige med deres uddannelse i Danmark, er det forsvindende få, der bliver i Danmark, og det skal der laves om på, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I næste måned præsenterer han og regeringen et udspil til en række tiltag, der skal skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. ”Vi skal blive langt bedre til at fastholde dem, der kommer til Danmark for at læse, og undgå, at de for eksempel tager tilbage til deres hjemland for at blive arbejdsløse. Vi kan ikke forhindre folk i at forlade Danmark, men der er simpelthen for mange, som tager deres uddannelse i Danmark, som ikke har lyst til at blive her,” siger Troels Lund Poulsen. I 2016 modtog knap 20.000 med udenlandsk statsborgerskab SU i Danmark. Undersøgelser fra både Dansk Industri og tænketanken DEA viser, at det er en gylden forretning for Danmark at få færdiguddannede til at blive og arbejde i Danmark. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er der flere end otte millioner arbejdsløse i de fire sydeuropæiske lande Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Men Troels Lund Poulsen har ikke megen tiltro til, at de i større omfang vil kunne motiveres til at søge mod ledige job i Danmark. AE-rådet mener, at danske virksomheder har forsømt at se mod Sydeuropa, og at den store arbejdskraftreserve i den del af EU betyder, at der ikke er nogen grund til at lempe på kravene fra de arbejdstagere, som kommer fra lande uden for EU. Dansk Industri har længe presset på for at få nedsat den beløbsgrænse, der betyder, at en ansat, der er rekrutteret fra et land uden for EU, skal have en årsindkomst på 418.000 kroner om året eller derover. ”Det er jeg bestemt ikke enig i. Hvis danske virksomheder ikke skal løbe tør for arbejdskraft, er det også nødvendigt at se uden for EU. Det skal selvfølgelig ske på en fornuftig og fair måde,” siger Troels Lund Poulsen.
Berlingske, s. 5 (21.08.2018)

Måske vi skulle gøre noget ved uligelønnen?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Just, cheføkonom i HK: ”I slutningen af maj offentliggjorde tænketanken Vive en ligelønsrapport for perioden 2012 til 2016. Der var både godt og dårligt nyt. Den gode nyhed var, at lønforskellen mellem mænd og kvinder siden 2012 er faldet med 12 procent. Men den dårlige nyhed er, at lønforskellen fortsat er på hele 14,5 procent, og at mænd at i gennemsnit tjener 267 kroner i timen, mens kvinder kun tjener 231 kroner. […] Netop derfor er det så absurd, at den danske ligelønslov har været stort set uændret siden 2006. Men heldigvis står de ikke stille i resten af Europa, og der er derfor inspiration at hente i kampen mod uligeløn. Man kan eksempelvis spejde mod Storbritannien, hvor en yderst interessant ny ligelønslov trådte i kraft i april i år. Loven har, udover at lukke løngabet, til formål "at sikre, at kvinders fulde potentiale udnyttes og aflønnes retfærdigt". Loven, som omfatter virksomheder med mindst 250 ansatte, forpligter virksomhederne til en gang om året at offentliggøre seks nøgletal for aflønningen af mænd og kvinder, herunder forskellen mellem mænd og kvinder i gennemsnitslønnen og i medianlønnen. […] Et dansk studie viser, at op til 80 procent af indkomstforskellen mellem mænd og kvinder har rod i familiestiftelsen, og de seneste analyser fra OECD peger i samme retning. Socialdemokraterne og Venstre har længe barslet med et kompromis om en mere formel deling af forældreorloven, men måske bliver initiativet overhalet indenom af EU-Kommissionens nye forældreorlovsdirektiv. Det er en skam, at Danmark, som ellers hidtil har været forrest i kapløbet mod bedre ligestilling, har stået stille de seneste 10 år. Et løngab på 14,5 procent kræver nye politiske svar.”
Jyllands-Posten, s. 2 (21.08.2018)

Tyskland vil have flere udenlandske arbejdere
Berlingske beretter, at Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, i sidste uge fremlagde en ny indvandringslov, der har været på vej i to årtier. Nu skal det blive lettere for tysk erhvervsliv at ansætte medarbejdere, der kommer fra lande uden for EU. Tysk industri har i årevis sukket efter mere udenlandsk arbejdskraft. Selv om hver niende af de ansatte i Tyskland er udlænding, kan efterspørgslen ikke følge med. 1,2 millioner stillinger er ubesatte - det samme gælder 49.000 lærepladser. Den manglende arbejdskraft er ifølge det anerkendte økonomiske institut i Köln IW blevet en vækstbremse: ”Tyskland har brug for kvalificeret arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft er en økonomisk realitet, der ikke længere kan afvises,” siger migrationsekspert i IW Axel Plünnecke til avisen Die Welt. Den nye lov skal primært tiltrække ikke-akademisk arbejdskraft fra lande uden for EU. Bliver loven vedtaget, vil det blive lettere for tyske virksomheder at ansætte medarbejdere fra lande uden for EU. Alle tyske partier med undtagelse af Die Linke på venstrefløjen og Alternative für Deutschland (AfD) på højrefløjen støtter overordnet lovforslaget.
Berlingske, s. 5 (21.08.2018)

Det digitale indre marked

Demokratiet forsvinder frygter Vestager
I et interview på Altinget med EU´s konkurrencekommissær Margrethe Vestager, siger hun blandt andet: ”Jeg tror, at vi mennesker bliver nødt til at have fysiske steder og fysiske relationer. Vi føler os rodløse og ensomme, hvis ikke vi har fysiske relationer til andre mennesker og fysiske steder at mærke ting. Taktilitet og stoflighed. Det bliver vi nødt til at tage med ind i den digitale verden, for ellers kommer vi ikke selv med ind i den digitale verden. Jeg er træt af, at mad ikke kan spises, uden at det er fotograferet først. Vi skal huske at opleve verden. Den virkelige verden," siger Margrethe Vestager og fortsætter: "Hvis de her digitale rum bliver de eneste rum, vi befinder os i, så er risikoen i sin ekstreme konsekvens, at vi vil se en privatisering af demokratiet. Altså at demokratiet forsvinder. For hele idéen med demokratiet er jo, at der er offentlige rum, hvor vi mere eller mindre ser de samme ting, men netop ikke behøver at se ens på tingene. Det er jo det, vi diskuterer, når vi forestiller os, hvilken fremtid vi vil have." Margrethe Vestager har som yderst få teknokrater fået decideret folkelig opbakning i sin kamp med især amerikanske dominerende teknologivirksomheder.
Altinget (21.08.2018)

Institutionelle anliggender

Europa skal opgraderer sin infrastruktur
Katastrofen i Genova i Italien har fået resten af Europa til at kaste et kritisk blik på egne infrastrukturer. Siden finanskrisen har mange lande investeret mindre i vedligeholdelse. Det skriver Kristeligt Dagblad. Som i Italien, hvor den netop sammenstyrtede Morandibro i Genova kun var en af flere hundrede, hvis ikke tusinder af vaklende broer, har også Tyskland mange sorte punkter på det infrastrukturelle landkort. Og det samme gælder adskillige steder i Europa. Den årlige rapport fra den europæiske investeringsbank EIB, der kom i november, slog fast, at EU-landene bruger alt for få penge på infrastruktur. Det var dér, der blev sparet, da den finansielle krise ramte, og det bliver der stadig. Der bliver nu brugt omkring en femtedel mindre på infrastruktur i Europa end før krisen. Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, var hurtigt ude med anklager mod EU's budgetregler efter Genova-tragedien. "Italien skal være i stand til at bruge penge på at sikre floder, skoler, motorveje og hospitaler, uden at nogle skøre europæiske begrænsninger forhindrer det. Italienernes sikkerhed kommer først," skrev han på Twitter. Men EU-Kommissionen svarede igen og henviste til, at EU ikke har forhindret Italien i at sikre sine trafikårer. Tværtimod. "EU har opfordret til investeringer i infrastruktur i Italien," sagde talsmand Christian Spahr i torsdags. Ifølge EU-Kommissionen har Italien modtaget 2,5 milliarder euro til infrastrukturarbejde i 2014-2020, og så sent som i april godkendte EU en særlig plan for investeringer for 8,5 milliarder euro.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (21.08.2018)

Interne anliggender

Dansker er generelt glade for EU
Altinget fortæller, at tre borgerforslag har forsøgt at samle de 50.000 støtter, der er nødvendige for at få Folketinget til at tage deres sag op. Den 21. august udløber fristen på 180 dage for at få indsamlet underskrifterne for det sidste af de tre forslag. Der er dog ikke mange danskere, der har bakket op om forslagene til en folkeafstemning om EU-medlemskabet. De respektive forslag har mellem 352 og 1.080 støtter. Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i vælgernes holdning til EU, forklarer, at det er et udtryk for folkestemningen. Ifølge ham er danskerne overordnet set godt tilfredse med medlemskabet. Og sådan har det været over længere tid. "Kendetegnet for danskernes holdning til EU er, at danskerne bare ikke vil have mere EU. Det er kun mellem fem og ti procent af vælgerne, der vil forlade Unionen," siger han.
Altinget (21.08.2018)

Konkurrence

EU skal ikke blande sig i boligmarkedet
I et debatindlæg på Altinget skriver Danny K. Malkowski (LA), folketingskandidat og tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance Danmark, blandt andet: ”Danmark har senest indgået en aftale med den internationale udlejningsportal Airbnb om at indberette danskernes udlejningsindtægter samt antal udlejningsdage - også kendt som "Airbnb-aftalen". Men fremfor at stramme grebet yderligere om en succesfuld privat platformsøkonomisk virksomhed som Airbnb, der skaber værdi for landets borgere og turister, bør vi først og fremmest forstå, at Airbnbs popularitet er et resultat af politikernes manglende vilje til at imødekomme boligmanglen i København. Det er en problemstilling, vi skal løse nationalt i Danmark, ikke i EU. Danmark skal under ingen omstændigheder gå ind i en EU-aftale om regulering af Airbnb og det danske udlejningsmarked. Den polske EU-kommissær Elzbieta Bienkowska står ellers på spring for at hjælpe en række europæiske storbyer på dette punkt. Men sagen er, at det er lykkedes Danmark at indgå en aftale med Airbnb helt uden hjælp fra EU.”
Altinget (21.08.2018)

Detaljer

Publikationsdato
21. august 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark