Tirsdag den 22. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mays Plan A er også hendes Plan B
Flere aviser skriver, at den britiske premierminister, Theresa May, mandag eftermiddag fremlagde sin nye plan for skilsmissen fra EU. Ifølge Politiken er Mays nye plan tilsyneladende den samme som hendes oprindelige strategi, nemlig at overbevise de mest EU-skeptiske konservative partifæller om at støtte op om den Brexit-aftale, som hun har forhandlet på plads med EU. I det britiske parlament sagde May således mandag, at hun vil tale med sine kritiske partikammerater og sit nordirske støtteparti, DUP, om deres ønsker vedrørende den såkaldte bagstopper - forsikringsordningen der skal undgå en ‘hård’ grænse på den nye ydre EU-grænse mellem Irland og Nordirland. Konklusionen vil hun derefter tage med til Bruxelles for at se, om hun kan få yderligere indrømmelser fra EU, der dog står last og brast med Irland, som ikke ønsker at ændre på aftalens afsnit om bagstopperen.

Børsen har talt med Sam Lowe, senior research fellow og ekspert i handelsforhandlinger ved tænketanken Centre for European Reform, som vurderer, at det bliver meget vanskeligt for May at få EU til at rykke sig: “Der er ikke sandsynligt, at EU ville acceptere at ændre bagstoppet, for de mener, at det er nødvendigt, og alt, der foregår i den britiske debat lige nu, bekræfter blot, hvor afgørende bagstoppet er, for det er i stigende grad en mulighed, at vi ender med et langt hårdere brexit,” siger Sam Lowe. Ekstra Bladet skriver, at May ligeledes brugte sin taletid til at afvise, at der bliver en ny folkeafstemning om, hvorvidt briterne skal forlade unionen eller ej. “Jeg mener ikke, at der er flertal i dette hus for at gå den vej,” sagde May således i talen til Underhuset. Jyllands-Posten skriver, at det eneste håndgribelige tiltag i Mays tale var, at et gebyr på 550 kroner for EU-borgere, der vil søge om at blive i Storbritannien efter Brexit, afskaffes, og at det måske kan give lidt goodwill i EU-systemet.

Berlingske skriver, at ingen bryder sig synderligt om Mays redegørelse for sin fremtidige Brexit-strategi. Således sagde CBI - det britiske svar på Dansk Industri - efter talen, at det var “endnu en mørk dag i Storbritannien”, fordi premierministeren nægtede at udelukke et hårdt Brexit den 29. marts 2019, mens moderate medlemmer af parlamentet undrede sig over, at May ikke søgte et flertal for et blødere Brexit. Samtidig vil en tværpolitisk gruppe af parlamentarikere i næste uge forsøge at få vedtaget et forslag, som reelt lader parlamentet tage Brexit-styringen fra May via et forslag, som siger, at hun inden 26. februar skal have flertal for en aftale. Hvis ikke hun har det, skal hun søge om at få Brexit udsat, og hvis ikke EU vil gå med til en udsættelse, skal May trække udmeldelsen af EU tilbage for nu, skriver Berlingske.

B.T. Metro skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) håber, at briterne stemmer igen og vælger at blive i EU. “Jeg synes, det ville være ideelt for briterne og for os alle sammen. For hvad er det i bund og grund Storbritannien får ud af at melde sig ud?” I Berlingske skriver avisens lederskribent blandt andet: “For Irlands vedkommende viser Brexit-striden, at medlemskabet af EU har styrket landets suverænitet. […] Debatter om EU har ofte fokus på et muligt tab af suverænitet, når et medlemsland bliver stemt ned, eller en dom fra EU-Domstolen går et medlemsland imod. De tilfælde findes skam, men generelt bliver et lands evne til at påvirke verden omkring sig snarere styrket end svækket af EU-medlemskabet.” Og i en analyse skriver samme avis: “Selv hvis det mod forventning skulle lykkes May at overbevise irerne om en ny tillægsaftale, som de andre 26 lande altså kan tilslutte sig, er det uhyre tvivlsomt, om det vil kunne udløse det nødvendige jordskred i Underhuset. Den tidligere britiske premierminister Tony Blair er i hvert fald ikke i tvivl: ‘Selv hvis EU rykker væk fra backstoppet og opgiver den irske regerings position, hvilket jeg ikke tror vil ske, vil det ikke kunne redde aftalen i London,’ siger Blair i et stort interview i avisen Die Welt.”
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 17, 24; Ekstra Bladet, s. 24; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 2, 4, 5: B.T. Metro, s. 6; B.T., s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Ny svensk regering satser på klimaet og skubber integration i baggrunden
Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Børsen beretter, at Sveriges nye regering er klar, og at det igen er socialdemokraten Stefan Löfven, som sætter sig på posten som statsminister. Berlingske skriver, at den ny regering igen består af Socialdemokraterna og Miljöpartiet, og at klimaet bliver et af den nye regerings helt store fokusområder. “Sverige skal blive verdens første fossilfrie velfærdsnation,” har Löfven således proklameret, og det betyder blandt andet, at der ikke skal ikke sælges nye benzin- og dieseldrevne biler efter 2030. Regeringens nye EU-minister, Hans Dahlgren, har været rådgiver for det socialdemokratiske ikon Olof Palme og har desuden været FN-ambassadør, og det er tanken, at han skal være et sikkert kort i en regering med mange uprøvede ministre, skriver Berlingske. Politiken bringer et portræt af Miljöpartiets leder og nu også svensk miljøminister Isabella Lövin, der skal stå i spidsen for regeringens høje ambitioner på miljøområdet. “Vi har fået en regering ved at forhandle. Men man kan ikke forhandle med klimaet. Man kan ikke forhandle med de smeltende isbjerge,” sagde Lövin til mandagens pressemøde, hvor den nye regering blev præsenteret.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 16; Berlingske, s. 10; Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Naboens nye navn vækker vrede i Grækenland
Berlingske skriver, at meningsmålinger viser, at op mod 70 procent af grækerne er modstandere af Makedoniens officielle navneændring til Nordmakedonien. Og for flere grækere er spørgsmålet endda så betændt, at en fredelig demonstration i Grækenlands hovedstad, Athen, søndag udviklede sig voldeligt, efter at demonstranter ved hjælp af køller, brandbomber og andre kastevåben forsøgte at trænge ind i parlamentsbygningen. Striden drejer sig om en aftale, som regeringerne i Athen og Skopje indgik i juni sidste år, ifølge hvilken Makedonien skulle ændre navn til Republikken Nordmakedonien, mod at Grækenland til gengæld ville opgive sin modstand mod, at nabolandet blev medlem af NATO og EU. Aftalen blev tidligere på måneden godkendt af det makedonske parlament, men før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af parlamentet i Athen. Den græske premierminister, Alexis Tsipras, ventes at få et flertal for aftalen.
Kilde: Berlingske, s. 16

Udenrigspolitik: EU regner med russisk gas via Ukraine
Berlingske skriver, at EU-Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maros Sefcovic, efter et møde mellem Rusland, Ukraine og EU i Bruxelles vurderer, at det ikke ventes ikke at blive noget problem for Europa at modtage gas fra Rusland via Ukraine denne vinter. Ukraines statslige energiselskab har beskyldt russerne for at trække tiden ud i forhandlingerne om transporten af gas for at få bygget gasledningen Nord Stream 2, der efter planen skal gå gennem dansk søterritorium fra Rusland til Tyskland.
Kilde: Berlingske, s. 16

Institutionelle anliggender: Vi skal afskaffe totalitære regimer med vores europæiske værdier
Berlingske bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “Torsdagens afstemning i Europa-Parlamentet var interessant. Den handlede om beskyttelse af EU-budgettet og respekten for EUs værdier. I praksis betyder det, at lande kan fratages midler, hvis de ikke lever op til kravene, ved f.eks. ikke at bekæmpe korruption eller ved ikke at sikre domstoles uafhængighed. Noget man i et retssamfund med demokratiske traditioner og værdier meget enkelt kan tilslutte sig. Hvilket samtlige danske parlamentsmedlemmer på nær DFs gjorde. Hvis argumentet er det, Anders Vistisen fremfører, nemlig at PiS (det polske regeringsparti) er demokratisk valgt, og derfor kan afmontere demokratiet, så er der efter min mening grund til alarm.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Udenrigspolitik: Kemiske angreb i Salisbury og Syrien fører til EU-sanktioner mod Rusland
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at EU-landenes udenrigsministre i går for første gang besluttede at indføre sanktioner mod personer bag angreb med kemiske våben. Det bekræfter udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Sanktionerne er en følge af et russisk angreb på den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter i den engelske by Salisbury sidste vinter. EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, fortæller, at hun “er sikker på, at medlemslandene har truffet beslutningen på et meget stærkt juridisk grundlag”. Udenrigsminister Anders Samuelsen er enig: “Jeg står fuldstændigt på briternes side, og jeg stoler på de informationer, vi får fra dem,” siger Anders Samuelsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 13

Økonomi: Verdensøkonomien knirker
Information skriver, at både Den Internationale Valutafond IMF og bistandsorganisationen Oxfam International vurderer, at den globale vækst taber fart, mens den globale ulighed vokser. Således indledte Christine Lagarde, IMF's direktør, valutafondens pressemøde i Davos mandag eftermiddag med at minde om, at IMF allerede i oktober nedskrev sin prognose for den globale økonomiske vækst. Børsen skriver, at PwC’s årlige rundspørge blandt knap 1400 globale topchefer, som blev præsenteret mandag aften i forbindelse med åbningen af årets World Economic Forum i Davos, viser, at andelen af topcheferne, der tror på vækst i verdensøkonomien de kommende 12 måneder er faldet fra rekordhøje 57 procent i 2018 til 42 procent i 2019. Børsen bringer en analyse af Kenneth Praefke, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: “Inden alle søger mod beskyttelsesrummet på grund af lyden fra en knirkende verdensøkonomi, er det værd at hæfte sig ved Christine Lagardes afsluttende bemærkning: Betyder det, at en global recession er på vej rundt om hjørnet? Nej.”
Kilder: Information, s. 1, 8, 9; Børsen, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Nu kan danskere i London søge om Brexit-ophold
Jyllands-Posten skriver, at danskere og 3,5 millioner andre EU-borgere i Storbritannien nu kan søge om opholdstilladelse, så de kan blive i landet, når den frie bevægelighed slutter sammen med Brexit. Det britiske indenrigsministerium har således ansat 1.900 personer til at håndtere den enorme bunke af ansøgninger. “Fra begyndelsen har vi klart sagt, at det er vores prioritet at sikre rettighederne for EU-borgere, der bor i Storbritannien,” siger immigrationsminister Caroline Nokes.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Det digitale indre marked: Skyerne trækker sammen over musikere og medier
Altinget og Jyllands-Posten skriver, at konflikter er brudt ud mellem EU-landenes regeringer i Ministerrådet op til et forhandlingsmøde mellem rådet og EU-Parlamentet om copyrightregler på internettet. “Det er meget ærgerligt, at det er kørt fast, og det ser sort ud nu. Der er helt klart nogle kræfter i techindustrien, som forsøger at forhale de nye regler, og det her sammenbrud er en sejr for de kræfter. Det er skidt, for copyrightregler er afgørende for, at vi kan få det digitale indre marked i Europa til at fungere,” siger medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard (V), der har arbejdet for en stærkere regulering af digitale giganter som Google. Ministerrådet er særligt splittet på to områder: hvorvidt alle firmaer uanset størrelse skal være omfattet af et krav om ansvar for, hvad der deles via tjenesten, samt en anden ny regel, der vil betyde, at platforme som Facebook og Twitter fremover skal betale en afgift til dem, der ejer ophavsretten til det indhold, der deles via tjenesterne. Det rumænske formandskab har nu bedt om en tænkepause.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10; Altinget

Sikkerhedspolitik: Europas sikkerhed er under pres
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lars Bo Larsen, Danmarks ambassadør for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han skriver blandt andet: “På begge sider af Atlanten tales om, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed. Europa har seks gange flere forsvarssystemer end USA, men effekten er langt mindre - delvist af samme grund. I år afsættes for første gang midler over EU-budgettet, der vil fremme samarbejde om nye forsvarssystemer. Der bliver etableret et nyt kompetencecenter for cybersikkerhed. Og i tæt samarbejde med Nato implementeres militære hensyn i EU’s infrastruktur, så militære enheder nemmere kan flyttes på tværs af kontinentet - fx som svar på russiske trusler i øst. Samtidig øges forsvaret mod desinformation, der undergraver vores demokratiske debatter og tilliden til vores institutioner. Det ændrer karakteren af EU’s forsvarspolitik fra primært at have fokuseret på indsatser i tredjelande til i stigende grad at støtte medlemslandene i deres egen sikkerhed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Udenrigspolitik: Vesten marginaliserer sig selv i det globale magtspil
Kristeligt Dagblad skriver, at professor Poul Fritz Kjær fra afdelingen for management, politik og filosofi ved Copenhagen Business School, mener, at det er problematisk, at hverken Trump, Macron eller May deltager i årets Verdens Økonomiske Forum i Schweiz, hvor den politiske og økonomiske elite fra i dag diskuterer verdens fælles udfordringer. “De tre lande befinder sig hver på sin måde nærmest i en nødsituation. Deres fravær er symptomatisk og et tegn på, at de hverken har politisk vilje eller kapacitet til at deltage i løsningen af de globale problemstillinger, der ligger og venter derude,” siger Poul Fritz Kjær.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Udenrigspolitik: Frankrig og Tyskland rykker sammen
Politiken skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, i dag mødes for at underskrive en aftale, der skal gøre samarbejdet mellem de to lande stærkere som frontduo for det fortsat forenede Europa. Der er tale om en opdateret udgave af Elysee-aftalen fra 1963. “Til den gamle aftale vil vi føje en liste med projekter, som vil blive opdateret løbende for at vise, hvordan Tyskland og Frankrig fortsat vil arbejde sammen i Europa. Vi vil sammen bringe udviklingen fremad,” sagde Angela Merkel i weekenden. Ud over at samarbejde om handel, økonomi, kultur og i grænseregionen mellem de to lande vil Frankrig og Tyskland også stå sammen forsvars- og sikkerhedspolitisk. Blandt andet vil de to lande sammen lede FN’s Sikkerhedsråd i to måneder i foråret.
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Facebook samarbejder op til valg
Børsen skriver, at Facebook ifølge selskabets driftsdirektør, Sheryl Sandberg, vil samarbejde med det tyske ministerium for informationssikkerhed i en bredere indsats mod valgindblanding i både Tyskland og hele Europa frem mod forårets EU-parlamentsvalg. Initiativet bygger videre på tidligere samarbejder mellem Facebook og regeringen under forbundsvalget i Tyskland i 2017 og er en del af Facebooks samlede strategi om at styrke sin platform mod indblanding.
Kilde: Børsen, s. 16

Udenrigspolitik: Samuelsen bakker op om EU-plan mod falske nyheder
Altinget skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag slog fast, at Danmark utvetydigt støtter op om en ny EU-handlingsplan mod desinformation, som Kommissionen offentliggjorde i slutningen af sidste år. Mere end 50 lokale og nationale valg skal afholdes i EU inden udgangen af 2020, og planen skal forstærke bolværket mod særligt russiske forsøg på at afspore europæiske valgkampe med desinformation og falske nyheder. “Det er rigtig vigtigt, at vi beskytter de demokratiske valg, blandt andet europaparlamentsvalget, som står for døren, men også nationale valg som det danske, mod at blive hijacket af desinformation,” siger Anders Samuelsen.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland
Altinget bringer en kronik af Gunnar Olesen, international rådgiver. Han skriver blandt andet: “Konflikter kan være resultat af misforståelser og dårligt diplomati. Vesten forpassede i 1990’erne muligheden for at inkludere Rusland i en europæisk ordning, hvorefter EU og Nato udvidede sine grænser frem til de russiske, i strid med hvad Rusland opfattede som aftalt. Da også Ukraine syntes at gå den vej, var den russiske reaktion udtryk for, at man følte sig truet fra vest. Reaktionen fik Europa til at føle sig truet. Det svarede med sanktioner og Nato-tropper i Ruslands nabolande, hvorefter der kom russiske modsanktioner, militær manifestation i vores nærområde og internet-påvirkningskampagner. Der står vi så. Senest med gensidige trusler mellem USA og Rusland om fornyet atomoprustning i Europa.”
Kilde: Altinget