Tirsdag den 23. april

Påskens og tirsdagens EU-tophistorier

Migration: Libyen er på vej mod en ny borgerkrig - nu truer endnu en flygtningebølge
Berlingske søndag og B.T. søndag skriver, at general Khalifa Haftar har angrebet Tripoli og at kamphandlingerne i øjeblikket eskalerer og truer med at kaste det i forvejen lovløse Libyen ud i en blodig borgerkrig. Selv ser Khalifa Haftar sig som en frelser og mener han vil redde Libyen. Premierminister Fayez al-Sarraj prøver at mobilisere støtte fra sine vestlige allierede til en modoffensiv mod Haftar. ”Vi står over for en krig, som vil sprede sine kræftceller gennem Middelhavet til Italien og Europa,” siger Fayez til den italienske avis Corriere della Sera. Haftars offensiv, der kom netop som FNs generalsekretær var i Libyen for at forberede en fredskonference, kom som et chok for omverdenen. Jyllands-Posten torsdag skriver, at en ny borgerkrig i Libyen kan udløse en ny bølge af migranter og flygtninge på op til 800.000, der vil søge tilflugt i Europa. Tirsdag var Ahmed Maitig, Libyens vicepremierminister, i Rom for at skaffe øget international opbakning i en truende borgerkrig. Maitig advarer om, at hvis krigsherren Khalifa Haftar fortsætter sit angreb på Tripoli, så vil hundredvis af tilfangetagne IS-krigere risikere at undslippe fra fængslerne og flygte til Europa. I en debat i Jyllands-Posten torsdag skriver Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat for DF, blandt andet: ”Nu kan alle ordentlige europæere ånde lettet op. Europæerne bekymrer sig ikke længere om indvandring og islam, men om klima, korruption, sundhed og boligpriser. Hvis altså det bare var rigtigt. Overskriften "Tre grunde, til at migration ikke har nogen betydning for EU-valget" var anbragt i Morgenavisen Jyllands-Posten over en kronik af Mark Leonard, direktør for European Council for Foreign Relations. ECFR har fået YouGov til at stille 46.000 borgere i 14 EU-lande en række spørgsmål om, hvad der optager dem før valget til Europa-Parlamentet den 26. maj […] For når de 46.000 europæere skal pege på de fem vigtigste problemer i deres eget land, lyder svarene: indvandring 23 procent, arbejdsløshed 20 procent, leveomkostninger 18 procent, sundhed 17 procent og korruption 16 procent Når de skal pege på de fem vigtigste trusler mod Europa svarer de 46.000 adspurgte i de 14 lande: islamisk ekstremisme 22 procent, migration 14 procent, økonomiske kriser 14 procent, nationalisme 11 procent og klimaforandringer 10 procent.”

Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: ”EU svigter ansvar over for mishandlede migranter. Det er forfærdende fortællinger, vi hører fra migranter, der enten har været eller stadig er tilbageholdt i først og fremmest libyske interneringslejre: Kvinder og mænd voldtages. Tortureres. Tvinges til incest. Tvinges til enten at voldtage eller blive voldtaget. Mishandles. Myrdes […] Alligevel er det ikke mange uger siden, at EU-Kommissionen frydede sig over sine fremskridt i forhold til den såkaldte flygtninge- og migrantkrise: Takket være aftaler med mere eller mindre anløbne statsledere og militser samt samarbejdet med Libyens EU-støttede kystvagt kom der sidste år kun 150.000 flygtninge og migranter til EU mod en million på højdepunket i 2015 […] Man kan mene, at Europa ikke kan tage flere migranter. Men man kan ikke samtidig løbe fra ansvaret for de overgreb, der begås af vores håndlangere. Lige så håndfast som EU har lukket sine grænser, lige så håndfast må vi insistere på, at mennesker behandles anstændigt. Og tage både økonomisk og humanitært ansvar for det.”

Kenneth Roth, chef for Human Rights Watch og en af verdens skarpeste forsvarere af menneskerettighederne mener, at det er alt for farligt at sende flygtninge hjem til Syrien. Det skriver Politiken torsdag. Med henvisning til paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik siger Roth, at kun en fremmedangst nation kan finde på at skifte ordet integration ud med hjemsendelse. ”Selv om krigen lige nu er droslet ned, er det fortsat præsident Bashar al-Assad, der har magten. Folk bliver stadig samlet op på gaden og smidt i fængsel. Og fængslerne er centre for tortur og henrettelser,” siger Roth. Roth mener ikke, at Den Europæiske Union lever op til deres forpligtelser overfor de tusindvis af flygtninge og migranter, som er strandet i mareridtsagtige interneringslejre i Libyen, da EU betaler den libyske kystvagt for at stoppe folk, der prøver at krydse Middelhavet.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 14; B.T., søndag, s. 8-9; Politiken, lørdag, s. 1; Politiken, torsdag, s. 6; Jyllands-Posten, torsdag, s. 12, 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit er vor generations Berlinmur
I et debatindlæg i Politiken tirsdag skriver kandidater til EU-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell (V) og Niels Fuglsang (S), blandt andet: "EU har et medansvar for Brexit, når man gang på gang laver for mange detaljerede regler om små ting, men ikke griber til handling på de store udfordringer. [...] Mens vi sagtens kan ryste på hovedet ad briternes besynderlige håndtering af Brexit og udsigt til et hårdt slag for deres økonomi, er vi også nødt til at tage deres opråb dybt alvorligt. For afstemningen om at forlade EU er udtryk for en folkelig frustration, som også findes andre steder i Europa. En del af ansvaret for Brexit, mener vi, ligger i EU's lovmaskine. EU-Parlamentet har nemlig været en motor for alt for mange detaljerede regler om alverdens ting ud fra en forestilling om, at EU bør blande sig i alting. [...] Vi er enige om, at det er noget pjat, at man ikke længere må bruge ordet vegetarbøf. Vi er ikke enige om, hvorvidt øremærket barsel til mænd er en god ide eller ej. Men hvad end man mener det ene eller andet, så er det svært at forklare, hvorfor EU skal blande sig i sager, der ikke er grænseoverskridende, og som Folketinget eller arbejdsmarkedets parter i Danmark sagtens selv kan håndtere. EU's såkaldte nærhedsprincip, der skal sikre, at beslutningerne altid træffes så tæt på borgerne som muligt, er åbenlyst ikke noget, der holder europapolitikerne vågne om natten. [...] Vi to er uenige om, hvilken politik EU skal føre, og om det skal være mere blåt eller rødt, men vi er enige om, at EU skal stoppe med at blande sig i de ting, som meget bedre kan håndteres af landene selv. EU-Parlamentet skal tage nærhedsprincippet alvorligt." Børsen skriver tirsdag, at Danmark får en ekstra plads i Europa-Parlamentet når Storbritannien forlader EU. Til den tid vil Parlamentet nemlig blive skåret ned til 705 medlemmer. Derfor omfordeles en række mandater til at afspejle nationernes størrelsesforhold. Men selvom briterne er på vej ud af EU påkræves det, at de afholder valg til Europa-Parlamentet alligevel. Det betyder, at Europa-Parlamentet indtil 31. oktober fortsat vil bestå af 751 medlemmer, og at Danmark har 13 sæder. Kristeligt Dagblad bringer tirsdag et interview med tre briter, som bor på det europæiske kontinent, og tre europæere med bopæl i Storbritannien. De bliver spurgt om, hvordan de personligt ser på det udskudte Brexit og hvad den kommende skilsmisse gør ved deres liv og fremtid. "Jeg er frustreret over hele processen, som er en komplet falliterklæring. Jeg har aldrig følt mig særlig britisk, for jeg er vokset op i Australien. Men nu føler jeg mig fremmedgjort fra mine forfædre. Det er en identitetskrise. Mine bedsteforældre kæmpede i krigene mod nationalismen og højreekstremismen. De bragte store ofre for at vinde freden i Europa," siger Amy Holden, som er brite bosat i Barcelona. Danske Trine Garrett, skuespiller og performanceunderviser er bosat i London. "Det hele med Brexit virker så absurd. Vi kan ikke bare flytte til Danmark. Jeg er teaterkunstner, så jeg ruller jo ikke ligefrem rundt i penge. Og hvis vi skulle rejse til et andet sted, hvortil skulle det så være? Men nu må vi se, hvad der sker med vores rettigheder som EU-borgere i Storbritannien. Om jeg kan se nogle fordele ved Brexit overhovedet? Ikke med de potentielle udsigter. Men som teaterkunstner fokuserer vi i vores kompagni, Foreign Affairs, på verdensdrama, og efter folkeafstemningen i 2016 blev vi et langt mere politisk teater, så kunstnerisk har det haft en positiv betydning," siger hun blandt andet. Det langvarige Brexit-kaos har udviklet sig til et sandt mareridt for producenter af kort og guidebøger. ”Vi er helt fortabte. Vi har i hvert fald ti forskellige bøger, som har et kort over Europa og af EU. Så det er kompliceret. Vi har stoppet printeren. Vi starter den igen, når vi har vished om Brexit,” siger Henri Medori, leder af forlaget Aedis ifølge Berlingske torsdag
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7; Børsen, tirsdag, s. 25; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 4; Berlingske, torsdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Salvinis EU-bevægelse udstiller den hvide mands byrde
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor på statskundskab og på iCourts på jura, Københavns Universitet, blandt andet: "Når vi ser tilbage på valget af Trump og Brexit, vil det, der står tilbage, ikke bare være, hvor mange der tog fejl af omfanget og styrken af den vrede, som den hvide middelklasse følte mod det etablerede politiske system. Det blev også starten på en selvransagelse blandt journalister og kommentatorer, som havde været så sikre på, at de vidste, hvad der rørte sig blandt helt almindelige mennesker. [...] De nye bevægelser var, hed det, en sund korrektion til de indspiste eliter. I stedet for at kritisere deres holdninger, skulle vi derfor "forstå populismen". Den vrede hvide mand blev nu symbolet på de nye krænkede, som var blevet misforstået, og som det var synd for. Det nye "sort" er derfor i dag at omfavne Salvini, Orban, Le Pen - og Trump - for de blev valgt af det folk, som vi alle havde fejllæst. Mens omfavnelsen af højrefløjen i Danmark for længst er old news, skal dette nye narrativ først nu stå sin prøve i Europa ved Europa-Parlamentsvalget. [...] Men hvad er det så egentlig, de vil, og kan de blive enige? En af de stærkeste forsvarere for den vrede hvide mands oprør mod de globale eliter er Venstre-folketingskandidaten Anna Libak. Hun skrev forleden her i avisen, at vi bør glæde os over, at Salvini og Co. vil "reformere" EU indefra. Ja, vi skal nærmest være taknemmelige for, at den omtalte alliance nu ikke længere vil forlade EU, men i stedet søge alliancer indenfor. Det fremgår imidlertid hverken af Libaks indlæg eller det, DFs Anders Vistinsen skrev i Ræson, hvad det er for bud, alliancen har på Europas fremtid, ud over den sædvanlige gamle traver om færre asylansøgere og mindre magt til Bruxelles. Skræmt af Brexit ønsker Salvini og Le Pen nemlig ikke bare at blive i EU, som Libak skriver. De vil end ikke ud af euroen, selvom Salvini nægter at overholde EU's budgetregler." Berlingske skriver i fredagens leder blandt andet: "De vil sætte et stop for indvandringen, de vil afskaffe euroen, og de vil forsvare nationalstatens suverænitet mod europæiske overgreb og bureaukraterne i Bruxelles. Og til det formål har de indgået en europæisk alliance. Sarkastiske sjæle har ikke været sene til at påpege ironien, da europaparlamentarikeren Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti sammen med Matteo Salvini fra det italienske højreparti Lega, formand Jörg Meuthen fra højrepartiet Alternative für Deutschland og Ollie Kotro fra De Sande Finner annoncerede dannelsen af en ny europæisk alliance bestående af EU-skeptiske højrepartier forud for det kommende valg til EU-Parlamentet. [...] Også spørgsmålet om indvandring kan vise sig at dele alliancepartnerne. Uanset eventuelle forhåbninger om en gennemarbejdning af det europæiske asylsystem har den italienske regering en akut interesse i, at de øvrige EU-lande hjælper til med at fordele asylansøgere, der er strandet i Italien. Noget som de andre partier ikke har skyggen af interesse i. Heller ikke spørgsmålet om forholdet til Rusland vil udløse enslydende svar i de respektive partier, hvor der er stor forskel på, hvor varmt et forhold, man har til Vladimir Putin. [...] Alternativt vil partierne for at opnå reelle resultater være nødsaget til at indgå kompromiser, der i sagens natur vil være europæiske. Det kan have en disciplinerende effekt på de vildeste stemmer på yderfløjene, og det kan hjælpe proeuropæiske kræfter til at skærpe deres omgang med årsagerne til nationalisternes fremmarch." I en kommentar i Berlingske fredag skriver Samuel Rachlin, forfatter og journalist, blandt andet: "Det er let nok at forstå politikere som Matteo Salvini og nogle af hans europæiske ligesindede, når de stiller sig op og lover deres vælgere, at de vil vise vejen mod et nyt og bedre Europa med guld og grønne skove. Det er populistiske politikeres speciale at løbe af sted med hovedet under armen og sprede fantasier uden ansvar og uden hensyn til den politiske virkelighed. Fra at have forbandet EU springer de nu ud som Europas frelsere, som det skete i Milano i forrige uge. Her var Salvini vært for tre meningsfæller fra populistiske partier i Tyskland, Finland og Danmark, der var repræsenteret af Dansk Folkepartis Anders Vistisen. [...] Men det er ubegribeligt, når politikere og kandidater, der skal repræsentere og beskytte Europas demokratiske værdier, kommer i fuld galop og hilser Salvinis europæiske udspil velkommen som den åbenbaring, Europa har ventet på. De ser det som et tilbud om at gøre EU demokratisk og give det tilbage til folket. [...] Lige så vel som andre opfanger Dansk Folkeparti, at vi lever i en tid med en ny politisk dynamik, hvor nye kræfter er sat i bevægelse, og gamle politiske begreber og forestillinger om demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder er kommet i skred. Man retter sig ind og følger strømmen. Europæiske populister vejrer morgenluft med en umiskendelig nationalistisk tanke og en mere diskret strømning, der trækker mod det autoritære. For at sige det enkelt, så er Vestens demokratier under angreb”. Altinget skriver søndag, at Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, har grundlagt en alliance i et forsøg på at samle EU's splittede højrefløj. Udover Marine Le Pens parti National Samling og Salvinis Lega bliver Dansk Folkeparti, tyske AfD, Frihedspartiet (FPÖ) i Østrig, finske De Sande Finner, Vlaams Belang fra Belgien og Estlands Konservative Folkeparti (Ekre) medlemmer.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, fredag, s. 2, 24-25; Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Britisk deltagelse i EU-valget booster skeptikerne
Målinger viser, at det vil styrke de EU-kritiske grupper i Europa-Parlamentet, hvis Storbritannien deltager i næste måneds valg til Europa-Parlamentet. Undersøgelsen er bestilt af Europa-Parlamentet og viser, at at de to mest EU-skeptiske grupperinger i parlamentet vil øge deres andel af pladser til 14,3 procent. En tidligere måling fra marts uden briterne gav skeptikerne 13,0 procent. Det skriver Berlingske fredag. På Altinget søndag kan man læse, at en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, bestilt af Udenrigsministeriet, viser, at omkring 50 fiskefartøjer kan få deres omsætning mere end halveret, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale. "Det er især de store fartøjer, der vil blive ramt af det her, og for dem, der er mest berørt, kan det betyde, at de næsten mister hele overskuddet," siger professor emeritus Peder Andersen, som har været med til at forfatte rapporten. Som reaktion på rapporten udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) blandt andet: "En Brexit uden adgang til fiskeri i britiske farvande vil potentielt kunne få alvorlige konsekvenser for fiskerne, og det er jeg meget bekymret for. Dertil kommer, at Brexit kan få konsekvenser for fiskeindustrien, følgeerhverv og lokalsamfund, hvor flere hundrede arbejdspladser kan komme i fare." I et essay bragt i Berlingske lørdag, skriver Peter Oborne, britisk journalist og forfatter, blandt andet: "Det er næsten tre år siden, at jeg og 17,4 millioner andre briter stemte for at forlade den Europæiske Union. Nu må jeg indrømme, at vi er løbet sur i Brexit-projektet. Brexit har lammet systemet. Brexit har gjort Storbritannien til grin. Og Brexit vil helt sikkert gøre os fattigere og føre til jobtab og lavere indkomster. [...] Hvis vi er ærlige, må vi Brexit-vælgere indrømme, at de økonomiske argumenter for Brexit er blevet ødelagt af en række knusende slag. De førende Brexit-fortalere hævdede op til folkeafstemningen i 2016, at den britiske økonomi var blevet holdt tilbage af medlemskab af EU, og at den snildt kunne klare sig og blomstre på egen hånd. Den påstand holder ikke længere. [...] Brexit-fortalerne fremsatte en række påstande, der senere viste sig at være usande. De sagde, det ville være nemt og smertefrit at forlade EU. De sagde, at en lang række handelsaftaler ville være på plads, når vi forlod EU. Med Liam Fox' ord: "Den frihandelsaftale, vi vil skulle opnå med den Europæiske Union, vil vel nok være en af de nemmeste i menneskehedens historie." De fremsatte overdrevne og falske påstande om de britiske finanser efter Brexit. De brugte ulovlige metoder, og deres finansiering var skummel. Hvis folkeafstemningen om Brexit havde været et almindeligt valg, ville Brexit-fortalerne være blevet væltet. Det kræver selvfølgelig en ny folkeafstemning at ændre vores tilgang efter et årsmoden overvejelse. Men jeg mener ikke, at det vil være udemokratisk." Politiken bringer lørdag et interview med den konservative politiker Daniel Hannan, som er en af Brexits nøglefigurer. Han stiller nu modvilligt op til EU-Parlamentet, fordi han vil sikre sig, at livsværket føres ud i livet. "Jeg har været en for stor del af denne proces i for lang tid til, at jeg bare kan gå væk nu. Jeg ville ønske, at dette valg ikke skulle foregå. Af politiske årsager, af personlige årsager. Men hvis jeg ikke følger det her til dørs, så vil det være som at desertere fra krig. Jeg forventer, at valgresultatet bliver det værste for mit parti i historien, fordi folk er så vrede på premierministeren. Men det er præcis på tidspunkter som dette, man ikke forlader skuden," siger han blandt andet. På Altinget kan man tirsdag læse et kort interview med professor Simon Hix fra London School of Economics. Han mener, at det objektivt set i de kommende uger stadig vil være en mulighed, at Storbritanniens valg til Europa-Parlamentet bliver aflyst, såfremt det lykkes premierminister Theresa May at få godkendt sin aftale om landets exit fra EU. Han mener også, at et kommende EU-valg bliver et knusende nederlag for Theresa Mays konservative regeringsparti. "Hvis det her valg kommer, så bliver det enden på Theresa May. Hendes vælgere er dybt, dybt skuffede over hendes håndtering af Brexit," lyder det fra professoren.
Kilder: Berlingske, fredag, s. 13, lørdag, s. 6-9; Altinget, søndag, tirsdag; Politiken, lørdag, s. 12

Klima: Brug markedskræfterne til klimaomstilling
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jesper Højmark Esbensen, civilingeniør og konsulent, som blandt andet skriver: ”Debatten raser om, hvordan vi undgår en overophedning af klimaet, og mange vil gerne blande sig i, hvad vi må og ikke må. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, da særinteresser og markedsføringsbudgetter hiver problemerne ud af proportioner [...] EU har her en mulighed for at vise, at den kan bruges til noget. EU er ikke en militær supermagt, men den er en økonomisk. Ved at forhindre forurenende varer i at komme ind i EU vil rigtig mange virksomheder uden for EU blive interesseret i at producere deres varer uden forurening, og de idéer og nye opfindelser, det medfører, vil kunne sprede sig til resten af verden. På samme måde vil virksomheder inden for EU have et stort incitament til at nedbringe deres forurening. Der burde kunne skabes opbakning til sådan et forslag.
I en debat i Børsen søndag skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, blandt andet: ”Danmark sætter ikke længere baren højt i EU, når det kommer til energibesparelser. Det er ikke godt nok. Danmark og danske virksomheder skal gå forrest i Europa […] Danmark har i mange år været drivende for en ambitiøs energi- og klimapolitik i EU. Man var stolt over at komme fra Danmark, når turen gik til Bruxelles. Her blev Danmark nemlig gang på gang fremhævet som foregangsland på området langt foran andre europæiske lande. Desværre er der ikke samme grund til at være helt så stolt længere. I forbindelse med EU's vedtagelse af et nyt direktiv, der handler om at reducere vores forbrug af energi i bygninger og erhverv, har Danmark desværre været med til at udvande, at EU skal have et bindende mål for energibesparelser i 2030 […] For at gøre ondt værre kan vi samtidig læse i EU's landerapport for Danmark, at vores eget energiforbrug er stigende, ikke faldende. Det skriger til himlen, at vi nøler med at energirenovere vores bygninger, mens vores børn går på gaden for klimaet! Danmark fifler med mål De eksisterende regler betyder at alle europæiske lande skal sætte et vejledende mål for energibesparelser i 2020 […] Danmark bidrager negativt i forhold til EU's vejledende mål om energibesparelser i 2020 […] Det er altså ikke længere Danmark, der sætter baren højt i EU, når det kommer til energibesparelser. Her er det godt, at vi har Europa Kommissionen og Europa-Parlamentet til at sætte nogle mere ambitiøse rammer.”
I en debat på Altinget skriver Kristian Pihl Lorentzen (V), MF, transportordfører blandt andet: ”En række debattører med base i den røde blok har op til valget travlt med at sprede myten om Venstres og regeringens politik som sort og bagstræberisk. Det er fuldkommen falsk. Vi tager om nogen klimaudfordringen alvorligt - og vi sætter reel og realistisk handling bag ordene med klare mål og virkemidler for grøn omstilling af energisystemet, transportsektoren og landbruget. Med sidste års brede energiaftale cementerer Danmark positionen som frontløber i EU, og vi investerer massivt i grønne løsninger frem mod 2030 sammen med mange gode kræfter i erhvervslivet […] Med energiaftalen kan danskernes elforbrug dækkes af vedvarende energi i 2030. Den sidste nye benzin- og dieselbil skal være solgt inden 2030 […] Konklusion: Venstre og regeringen løfter den grønne fane højt. Men vi løfter ikke fanen højere, end at benene kan nå jorden. Den grønne omstilling skal nemlig parres med økonomisk realisme og den teknologiske udvikling, så vi ikke risikerer at sætte konkurrencekraft og arbejdspladser over styr.”
I en debat i Information tirsdag skriver Lave K. Broch og Susanne Dyre-Greensite, kandidater til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og cand.scient.pol.er blandt andet: ”EU's regulering og ensretning mellem medlemslandene skader den grønne omstilling og bremser lande som Danmark i at gennemføre en visionær miljøpolitik. Det skyldes, at konkurrencelighed mellem landene får forrang for miljøet. Alt for ofte påstår EU-tilhængere, at EU er godt for miljøet. Vi deler ikke den holdning. Danmark ville kunne føre en langt bedre miljøpolitik, hvis vi var uden for unionen. Det vil ikke alene være godt for Danmark, men også for verden. EU-medlemskabet har stor betydning for vores demokrati og for de fleste politiske områder. Det gælder også inden for miljøområdet. Vi ser af og til, at EU laver gode love på miljøområdet for eksempel angående plastik i havet. Det er vi glade for, men vi ser også store problemer i EU's miljøpolitik. Helt grundlæggende har EU-medlemskabet betydet, at der er sat grænser for, hvor langt vores politikere må gå for at bekæmpe klimaforandringerne og lave miljøforbedringer. Nordiske EU-lande har oplevet, at EU både har truet med og startet retssager på grund af EU-regler på trods af de pågældende landes gode miljømæssige argumenter. […] Et andet eksempel var, da den svenske fødevaremyndighed Livsmedelverket ville lave en kampagne for klimavenlige kostråd. Livsmedelverket argumenterede for, at man skulle købe nærproducerede fødevarer, hvilket fik EU-Kommissionen til at true med en retssag. Livsmedelverket prøvede at omformulere kampagnen, men den blev tandløs, og det endte med, at den blev stoppet […] Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari har derfor spurgt EU-Kommissionen, om Danmark må lave et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler, men det svar, som kom retur, giver ikke klarhed. EU-Kommissionen vil ikke forholde sig til emnet, før det er et reelt lovforslag og ikke som nu en politisk erklæring. Vi ved dog allerede nu, at EU's regler om det indre marked overtrumfer regler til gavn for miljøet og sundheden. Hvis en vare er tilladt i et EU-land, er den også tilladt i andre EU-lande […] EU skal ikke kunne forhindre Danmark i at lave strengere regler. EU skal eksempelvis ikke kunne svække de danske økologiregler. EU skal ikke forhindre os i at gå sammen med de nordiske lande i FN om højere ambitioner end dem, som det er muligt at nå frem til i EU.”
I en debat i Jyllands-Posten fredag skriver Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, blandt andet: ”Bilister er forbrugere som alle andre. Bilister er derfor også lige så bekymrede for de globale klimaforandringer som folk i al almindelighed […] Modsat mange steder i udlandet har vi heldigvis i Danmark en form for klima- og miljøkonsensus. Der er stadig forskelle, men grundlæggende er alle enige om, at der skal ske noget, og at vi som nation har et ansvar for de globale problemer, vi står over for […] Derfor ligger der også et stort ansvar for den grønne omstilling hos de europæiske politikere i Europa-Parlamentet og Ministerrådet samt hos embedsmændene i EU-Kommissionen. For uden politiske og økonomiske krav kommer det ikke til at rykke for alvor. Omstillingen bør bredes ud til hele Europa.”
I en debat i Politiken fredag skriver Lars Christian Lilleholt og Tommy Ahlers, henholdsvis energi-, forsynings og klimaminister og uddannelses- og forskningsminister (V) blandt andet: ”Vi skal fortsætte med at vise verden vejen til et en grøn og bæredygtig fremtid. Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050. Det er regeringens mål, som vi med foreløbigt tre havvindmølleparker, fire milliarder til sol og vind samt mål om at udfase benzin- og dieselbiler i 2030 tager store skridt mod at indfri […] Da Europa-Parlamentet onsdag stemte for det storstilede forskningsprogram Horizon Europe, kom vi et skridt nærmere muligheden for at krydse de teknologiske grænser. Det forventes at blive historisk stort i EU-sammenhæng, og Kommissionen har foreslået et på 640 milliarder kroner, hvoraf en tredjedel skal gå til klima-målsætninger. Det er først og fremmest godt nyt for klimaet, men det er også godt for danske forskere og virksomheder, fordi forskning på dette område er en dansk styrkeposition. Under EU's nuværende forskningsprogram, Horizon 2020, har Danmark alene på energiområdet hjemtaget 840 millioner kroner, hvilket giver os den grønne førertrøje på energiforskning […] Regeringen er i EU lykkedes med at hæve prisen på CO2 og stramme kravene til bilers udledninger. Det fremmer erhvervslivets efterspørgsel på nye løsninger og baner vejen fra laboratorium til løsninger, der kan gøre en forskel ude på markedet […] Nu har vi i fællesskab i EU taget de næste skridt og afsat midlerne til at finde fremtidens løsninger. Så til alle kloge hoveder i Danmark er der kun et at sige: Kom i gang med at søge finansiering til ny forskning! Vi skal fortsætte med at vise verden vejen til en grøn og bæredygtig fremtid.”
I en kommentar på Altinget skriver Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen, blandt andet: ”Ligesom jeg var ved at blive overbevist om, at de to valgkampe, vi er i gang med, for alvor kan komme til at handle om grøn omstilling, reel bæredygtig udvikling, klima, natur og biodiversitet, oplevede jeg den totale nedtur for den grønne dagsorden i den første tv-debat med de to statsministerkandidater […] Det var jo politik, da Løkke-regeringerne lavede en landbrugspakke, der lige nu fører til mere forurening af kvælstof og fosfor i vores vandløb og skaber større risiko for vores grundvand. Kun aftalerne, som vi har indgået i EU-samarbejdet, hindrede et endnu værre resultat. Og det er politik, når regeringen nu ønsker at udsætte fristen for god økologisk tilstand i vores søer, vandløb og nære havområder til efter 2027, der ellers er den vedtagne slutdato […] Når trækfugle er nogenlunde beskyttede i hele Europa, skyldes det EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Når vi alle sammen nu snakker om at begrænse engangsplastik, skyldes det fælles beslutninger i EU med de første forslag i Europa-Parlamentet tilbage i 2013-15 med Margrete Auken (SF) som bannerfører […] For slet ikke at tale om, hvordan vi de næste år ændrer spillereglerne i de økonomiske beslutninger, så klima-, natur-, miljø- og biodiversitetsmål bliver styrende for de langsigtede økonomiske beslutninger i både Danmark og i EU- samarbejdet.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 23; Børsen, søndag, s. 2-5; Altinget, tirsdag; Information, tirsdag, s. 17; Jyllands-Posten, fredag, s. 21; Politiken, fredag, s. 7; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Elløbehjulenes første trafikdrab giver politiske reaktioner
Flere af tirsdagens aviser skriver, at en dødsulykke med et elektrisk løbehjul i Spanien har fået politikerne til at vågne op og regulere et fænomen, som udfordrer storbyer i hele Europa. De spanske storbyer blev ligesom København og andre europæiske metropoler taget på sengen, da det nye transportmiddel i 2018 pludselig begyndte at brede sig på gader og stræder samt, ikke mindst, fortove. "Anklagemyndigheden registrerede i 2018 næsten 300 ulykker, og hvis antallet af løbehjul fortsætter med at vokse i samme takt, ender det ifølge vores beregninger med 15-17 dødsofre i år," siger Francisco Valencia, leder af forsikringsselskabets forskningsfond i Spanien og fortsætter: "En meningsmåling, som vi foretog i forbindelse med undersøgelsen, viser samtidig, at 70 procent af spanierne ser løbehjulene som en risiko og kræver strammere regler. Men heldigvis er politikere nu begyndt at reagere, så forhåbentlig bliver vores forudsigelser gjort til skamme." Det skriver Berlingske. Berlingske og B.T. bringer tirsdag en oversigt over, hvad de forskellige europæiske byer gør, for at komme ulykker med elektriske løbehjul til livs. I Madrid blev alle tilladelser kort før jul trukket tilbage, og i februar fik firmaer, der udlejer de elektriske løbehjul, lov til at opstille 8.600 løbehjul ud af de 100.000 de havde ansøgt om. Det sker efter en kvoteordning, der skal forhindre løbehjul over hele byen. I Paris vil kommunen opkræve en årlig afgift på 50 euro per elløbehjul og i Bruxelles skal udlejningsfirmaer opfylde et detaljeret regelsæt. De skal blandt andet sikre, at løbehjul ikke hober sig op bestemte steder i byen, og garantere, at defekte eksemplarer repareres inden for 24 timer
Kilder :Berlingske, tirsdag, s. 8-9; B.T., s. 17

Interne anliggender: Anders Vistisens EU-bog er farlig
Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Jeg har forsøgt at læse Anders Vistisens bog. [...] Emnet er afhandlet allerede i forordet, det opdager man, hvis man læser videre: EU er et fjernt monster der tager magten fra Danmark og folket, og medierne er alle spundet ind i EUs edderkoppespind, støttet af de partiske "eksperter«" og den gennempolitiserede EU-domstol. De er nemlig alle " EU-begejstrede!" [...] Men af én væsentlig grund er bogen farlig. Når DRs Ole Ryborg er bogens hovedskurk, er det ikke fordi han fik forklaret DF-skandalen med meld og feld og gennem lange, sobre interviews fik frem, hvor meget både Morten Messerschmidt og Anders Vistisen er fedtet ind. Nej, grunden er at Ole Ryborg frem for nogen har gjort EU-journalistikken tilgængelig. Hans fremragende reportager har været et kæmpe løft til de andre EU-journalister. De hjemlige redaktører har nu opdaget, at EU ikke er noget fjernt, men vedkommende. Det har så medført, at den generelle folkelige forståelse for EU er blevet mærkbart bedre hvilket givetvis har bidraget til, at opbakningen til EUs politiske projekt er vokset, og at debatten ikke lammes i det ørkesløse 'for og imod EU'."
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 27

Det digitale indre marked: Vi smider om os med samtykke
B.T. og BT.metro bringer tirsdag en artikel, der omhandler, hvordan danskerne i stigende grad giver samtykke til, at digitale tjenester må bruge deres personlige data. Det er kun 11 procent af danskerne, der læser brugerbetingelserne før de installerer eksempelvis en app, 29 procent gør det sjældent, og ti procent gør aldrig. Det viser en undersøgelse blandt lidt over 2000 danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen IDA og Forbrugerrådet Tænk. "De fleste kender det nok, når man downloader en app. Det er helt uoverskueligt at læse vilkårene, så man siger bare ja. De nye strammere databeskyttelsesregler har øget opmærksomheden om, hvordan vores data bliver håndteret af virksomheder. Men vi savner stadig korte og klare vilkår," siger formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen, og fortsætter: "Hvad ved techgiganterne egentlig om os, når vi for eksempel bruger Google eller GPS? Selv om GDPR har strammet reglerne for, hvad virksomheder må gøre med vores oplysninger, så bliver der jo stadig samlet store mængder data om os. Retten til ikke at være overvåget skal man værne om. Uanset hvad virksomhederne bruger dem til, så kan vi have en interesse i at søge oplysninger i fred."
Kilder: B.T., tirsdag, s. 12-13; BT.metro, tirsdag, s. 10-11

Migration: Vi tog fejl
I Informations leder tirsdag kan man blandt andet læse: "I sidste uge viste en meningsmåling, at 18 procent af danskerne ser 'ulovlig migration' som det vigtigste emne til EU-Parlamentsvalget i maj. Dermed er migration, sammen med klima, valgets væsentligste tema for de danske vælgere - igen. For migration var også øverst på vælgernes dagsorden ved valget i 2015. Det giver mening. Antallet af migranter, som drømmer om et liv i Europa, vokser år for år i kraft af befolkningstilvækst mod syd, klimaforandringer, nye konflikter og ny informationsteknologi, der gør det lettere at forestille sig et liv i Europa. [...] I sidste uge stod det nemlig også klart, at EU-landenes forhandlinger om en reform af den såkaldte Dublin-forordning er strandet. Lande som Grækenland og Italien ville ellers meget gerne have ændret forordningen, som siger, at det første EU-land, som en flygtning ankommer til, skal stå for asylbehandlingen. Men efter tre års forhandlinger er landene altså stadig uenige, og nu er der snart valg, og så er det for sent. Forløbet er desværre symptomatisk for EU's håndtering af migrationsspørgsmålet. [...] Men så længe EU-landene ikke kan blive enige om at håndtere de migranter, der rent faktisk når ind i Fort Europa (hvoraf mange jo er krigsflygtninge), og så længe de ikke kan enes om et nyt migrationsregime, hvor man f.eks. vil kunne søge asyl fra ambassader uden for EU eller huse migranter i lejre i sikre tredjelande, ja lige så længe vil det grundlæggende problem bestå: At det nuværende migrationsregime skaber et incitament for migranter til at risikere livet på havet og i ørkenen for at nå til Europa. Og at de europæiske stater ender med at bruge flere penge på at sikre rettighederne for tusindvis af økonomiske migranter med grundløse asylansøgninger end på at hjælpe verdens svageste flygtninge i nærområderne, hvor penge alt andet lige rækker længst."
Kilde: Information, tirsdag, s. 20

Institutionelle anliggender: Filosof: Kina, Rusland og radikal islam truer os - enten bliver vi slaver, eller også tager vi kampen nu
Jyllands-Posten bringer tirsdag et interview med den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der gæster Danmark senere i april, hvor han optræder med sit onemanshow “Looking for Europe". En omrejsende tænke-mand, der vil vække de døsende europæere. Få os til at stemme til det kommende Europa parlamentsvalg og i det hele taget blive mere politisk engagerede. Filosoffen kalder sin monolog et wakeupcall. Og der er stort behov for en sådan opsang, mener han, for vi står midt i en accept af øget radikalisering. Vi accepterer kinesisk imperialisme. Vi accepterer trusler fra Putin. Alt dette sker, mens vi har egne populistiske partier, som blot ser til, lyder franskmandens analyse. "Jeg tror ikke på, at historien er givet på forhånd. Jeg tror på, at vi mennesker stadig kan skabe historien. Den europæiske civilisation og de værdier, den bygger på, er uhyre vigtige. Det vil være en katastrofe for menneskeheden, hvis de går tabt. Europa er det bedste, der er sket menneskeheden i nyere tid," siger Bernard-Henri Lévy.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 19

Udenrigspolitik: Eksperter: Det giver god mening, at flere anholdes for spionage
Ifølge to eksperter er der en god forklaring på, hvorfor flere bliver anholdt for at være iranske spioner i Europa. Ifølge den ene af eksperterne, tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste Frank Jensen, er en af forklaringerne, at Iran har bedrevet intensiv flygtningespionage i Skandinavien og Europa det seneste halvandet år. "Det iranske styre mener ikke, at de vestlige lande gør nok for at hjælpe dem med de eksiliranere, som Iran selv opfatter som terrorister. Styret har selv udtalt på et tidspunkt, at så må det selv gøre noget ved det. Des mere man laver af sådan nogle ting, des større er risikoen også for, at man bliver afsløret, " siger han. Iran-Ekspert Ali Alfoneh, der arbejder ved den amerikanske tænketank Arab Gulf States Institute i Washington, mener også, at det er en logisk konsekvens af, at Iran har øget sin spionagevirksomhed. Han peger blandt andet på, at Iran har to efterretningstjenester, der konkurrerer med hinanden indbyrdes. "Derfor kan vi komme til at se iransk spionageaktivitet, der er mere uforsigtig," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 2

Interne anliggender: Det nye tyske spørgsmål. Hvad sker der, hvis Europa går i opløsning?
Robert Kagan, amerikansk politolog og politisk kommentator, skriver i et essay blandt andet: "Mange har beklaget den mørke sti, som Europa og det transatlantiske forhold i øjeblikket bevæger sig ned ad, men der har ikke været megen diskussion om, hvor den sti fører hen. Et svækket og opdelt Europa, en strategisk "frakobling" fra USA, et flosset EU, "det næste Europa", " Europas ophør". Der bliver talt om mislykkede drømme, ikke mareridt. Alligevel kan et mislykket europæisk projekt, hvis det altså sker, blive et mareridt og ikke kun for Europa. Det vil blandt andet føre os tilbage det, der engang var kendt som "det tyske spørgsmål". [...] I dag er det umuligt at forestille sig, at nogle af de tidligere så komplicerede versioner af Tyskland ville kunne genopstå. Tyskerne er nu formentlig de mest liberale og fredelige mennesker i verden, og alle vil have Tyskland til at påtage sig den nu ledige titel som "leder af den frie verden". Mange på begge sider af Atlanten ønsker at se mere gennemslagskraft fra Tyskland. [...] Selv før den liberale verdensorden begyndte at falde fra hinanden, har der altid været et spørgsmål om, hvor længe Tyskland ville være villig til at forblive en ualmindelig nation, fornægte sig selv almindelige geopolitiske ambitioner, almindelige selviske interesser samt almindelig nationalistisk stolthed. [...] Tyskernes engagement i Nato i de seneste år har ikke været et spørgsmål om strategisk nødvendighed, men snarere et ønske fra deres side om fortsat at være forankret i Europa uden at være en trussel for nogen. Men lænker, man frivilligt har taget på, kan også blive taget af. I takt med at nye generationer kommer til, er dæmonerne blevet glemt, og restriktionerne er begyndt at irritere. Hvor lang tid går der, før nye generationer af tyskere kræver en tilbagevenden til normale forhold?"
Kilde: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 9

Interne anliggender: Tv-komiker skal regere Ukraine
Politiken skriver tirsdag, at TV-komikeren Volodimir Selenskij søndag blev valgt som Ukraines præsident med 73 procent af stemmerne. Den siddende præsident, Petro Porosjenko, 53, blev ydmyget af vælgerne. Han vandt ikke en eneste valgkreds og måtte nøjes med 24 procent. Men hvad vil Ukraines nye præsident? Han lovede på valgaftenen at få de 24 ukrainske søofficerer og matroser, der sidst i november 2018 blev opbragt af russerne under et forsøg på at sejle gennem Kertjstrædet ved Krim, fri fra fængslet i Moskva. Dermed skal han straks i forhandlinger med Rusland og præsident Vladimir Putin, der helt sikkert er glad for at slippe for Porosjenko, men ellers næppe i gavehumør. Selenskij har også lovet at holde den vestvendte, udenrigspolitiske kurs med optagelse i både EU og Nato som mål - det sidste dog efter folkeafstemning. I en analyse bragt i Berlingske tirsdag, skriver udlandsredaktør Ida Ebbensgaard blandt andet: "'Jeg er ikke politiker', sagde komikeren Volodymyr Selenskij fredag på det olympiske stadion i Kiev. Det var han ikke. Men det blev han to dage senere. Direkte ind på pladsen som præsident i Ukraine. Søndag aften vandt han nemlig en jordskredssejr over den siddende præsident, Petro Porosjenko. Ham var ukrainerne dødtrætte af - trætte af korruption, af dårlig økonomi, af stilstand i krigen. [...] Ukraine er altså et stort europæisk land, der tumler med noget så alvorligt som en krig i sin østlige baghave og Krim-halvøen, der er annekteret af Rusland. En helt uprøvet præsident skal nu stå i spidsen for fredsforhandlingerne om Østukraine. Han skal sørge for, at Ukraine ikke ryger (endnu længere) væk fra verdens topprioriteter. Han skal inden længe forhandle en ny gasaftale med Rusland, og det bliver en giftig affære. Det er altså Putin, Merkel, Trump og den klasse, han skal danse med nu. Kan han det? Vil han det? [...] Den smule, vi ved om hans linje for landet, giver også anledning til optimisme: Selenskij har lovet at holde Ukraine på en provestlig kurs, og lige her bakker hans historik ham op: I 2014 støttede han i flere tilfælde de europæisk orienterede kræfter, blandt andet under den blodige uro på Maidan-pladsen. Han har talt for medlemskab af EU og NATO, hvis folket bakker op."
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 2; Berlingske, tirsdag, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: Alternativet vil have 35 timers arbejdsuge og syv ugers ferie
Alternativet foreslår forud for europaparlamentsvalget den 26. maj en række EU-tiltag på arbejdsmarkedsområdet, der får både fagbevægelse og arbejdsgivere til at sætte hælene i, skriver Berlingske søndag. Partiet går til valg som en del af den tværeuropæiske liste European Spring, og i listens manifest foreslås det blandt andet at ”introducere ny europæisk mindstelønslovgivning” og etablere ”en fælles EU-standard med maksimalt 35 timers arbejdsuge og minimum 35 feriedage om året”. Sidstnævnte svarer til syv ugers ferie. Dertil kommer et forslag om et slags europæisk arbejdstilsyn. Bente Sorgenfrey, næstformand fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afviser blankt at lave fælles EU-regler på området. ”Vi har jo ikke noget imod, at man laver minimumsstandarder i de forskellige lande, hvis man har lyst til det. Men vi vil bare ikke have, at EU skal trække det ned over hovedet på os,” siger Sorgenfrey. Hos Dansk Arbejdsgiverforening er europapolitisk chef Christiane Mißlbeck-Winberg mindst lige så kritisk over for forslagene fra Alternativet og European Spring. ”Der er brug for positive EU-stemmer, og derfor har vi også med interesse og et åbent sind kigget på det her manifest, og hvad for løsninger European Spring har på EU's problemer. Når det er sagt, kan vi ikke bakke om de løsninger, de foreslår. De rammer godt og grundigt ved siden af,” siger hun og understreger, at en harmonisering af arbejdsmarkederne i EU ikke nødvendigvis vil højne standarderne i de enkelte lande. Berlingske skriver ydermere søndag at Socialdemokratiet på ingen måde kan se fidusen i den såkaldte Workers Compact i EU, som Alternativet foreslår som del af den tværeuropæiske liste European Spring. Men ifølge Alternativets spidskandidat, Rasmus Nordqvist, er standarderne nødvendige som følge af udviklingen på det europæiske arbejdsmarked.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Biler er skyld i hver femte sikkerhedsadvarsel i Europa
En ny opgørelse for 2018, som EU-Kommissionen har offentliggjort viser, at når EU-medlemslandene støder på produkter, der udgør en potentiel fare for borgerne, skynder de sig at advare de andre lande om produktet. Sidste år skete det ikke mindre end 2257 gange og i 19 procent af tilfældene, knap hver femte gang, skyldtes faren et køretøj især airbags. Det europæiske advarselssystem for produktsikkerhed er sat i gang af EU, bærer navnet Safety Gate og har fungeret siden 2003.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 15

Retlige anliggender: Danmark er godt på vej til at forblive i Eurojust
Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken skriver alle i fredags at alt tyder op, at Danmark får lov til fortsat at være tilknyttet Eurojust. Eurojust er et samarbejde mellem anklagemyndigheder i EU, men på grund af retsforbeholdet står Danmark ellers til at falde ud af samarbejdet i slutningen af 2019. Det er en konsekvens af nye regler for Eurojust, der blev vedtaget i november 2018. Danmark har bedt om tilladelse til at forblive tilknyttet til Eurojust via en særaftale og den blev i går godkendt med 588 stemmer for og 29 imod i Europa-Parlamentet.
Kilder: Berlingske, fredag, s. 13; Jyllands-Posten, fredag, s. 12; Politiken, fredag, s. 11

Klima: Engelbreth Larsen: Skovbrugsforskere vildleder om kulstof og urørt skov
Altinget bringer fredag en kommentar af Rune Engelbreth Larsen, forfatter, foredragsholder og fotograf, medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Han skriver blandt andet: ” Det seneste forsøg på at komme "for meget" naturskov i forkøbet er at bruge klimakrisen til at kræve endnu flere tømmermarker, nu italesat som det nye sort i forhold til at opsuge CO2. Den største årsag til biodiversitetskrisen er imidlertid, at naturen mangler plads til at udfolde sig SOM natur, og hvis man nu begynder at fylde ethvert potentiale for mere natur op med produktionsskove, løser vi aldrig biodiversitetskrisen, og så fortsætter den globale masseuddøen af arter. […] Nu er vi næsten femten års erfaringer klogere med naturnær skovdrift - afspejler denne produktionsform sig så i biodiversitetsfremskridt? I bedste fald marginalt. Bevaringsstatus for de 10 oprindelige danske skovtyper, der er beskyttet i henhold til EU's habitatdirektiv, er således ikke "gunstig", sådan som det var hele ideen ifølge Hedegaard, men tværtimod 100 procent "stærkt ugunstig" ifølge den seneste indrapportering til EU (Fredshavn m.fl. 2014). Hundrede procent. Stærkt ugunstig. Ser vi på andelen af dødt ved, får vi en del af forklaringen på, hvorfor det står så grumt til. […] Den internationale naturorganisation FERN, der blandt andet monitorerer EU's skovudvikling, kritiserer skovrige europæiske landes intensiverede tømmerhugst, fordi den "vil nedbringe skovenes evne til at lagre CO2", og man advarer af samme grund imod EU-støtten til den massive forøgelse af tømmermængder, der går op i røg i energisektoren (FERN, 12.4.2019). Summa summarum: Hovedårsagen til biodiversitetskrisen er manglen på PLADS, hvor naturen kan udfolde sig SOM natur. Men plads er ikke let at finde i Danmark.”
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Etiopiens fredsminister: Demokratiseringen kan ende i katastrofe, måske ser vi allerede begyndelsen på den
11. september sidste år blev grænsen mellem Etiopien og Eritrea åbnet. Siden er antallet af flygtninge fra Eritrea steget drastisk, skriver Politiken. UNHCR har af tekniske grunde ikke offentliggjort tallene siden august, men ifølge skøn er strømmen syvdoblet. Næsten 9 af 10 er kvinder eller børn. Etiopien er det helt store trafikknudepunkt for alle slags mennesker i bevægelser - migranter, flygtninge og internt fordrevne – og Etiopien har allerede taget imod omkring 1 million flygtninge fra især de borgerkrigshærgede og kaotiske nabolande Sudan, Sydsudan, Somalia og Eritrea. Etiopierne selv rykker nordpå til Europa, men efter at EU fik spærret for det meste af den trafik, tager de østover til Mellemøsten og især Saudi-Arabien og mindre grad sydpå til Sydafrika. Ifølge Ulla Tørnæs står der rigtig meget på spil i Etiopien, der er omgivet af lande med borgerkrig, diktatur og kaos. Danmark støtter især gennem EU tiltag, der mere direkte retter sig mod at lægge en dæmper på menneskestrømmene igennem og ud af Etiopien. EU har udpeget Etiopien som et af fem afrikanske prioritetslande på migrationsområdet og giver knap 2 milliarder kroner i økonomisk støtte. Til gengæld har Etiopien ligesom de andre afrikanske lande, der får støtte af EU, indført en lov mod menneskesmugling, som gør det strafbart at bistå migranter og flygtninge med rejsen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Finansielle anliggender: EU frikender det danske finanstilsyn i Danske Bank-sagen
Den Europæiske Bankmyndighed EBA slår fast i sin konklusion, efter at have kigget nærmere på både det danske tilsyns og det estiske tilsyns behandling af suspekte transaktioner for milliarder med udgangspunkt i Danske Banks estiske filial, at Finanstilsynet ikke har brudt EU-lovgivningen i dets håndtering af Danske Banks hvidvaskskandale. Det skriver Jyllands-Posten torsdag og Politiken lørdag. Den Europæiske Bankmyndighed igangsatte i februar en undersøgelse af de to tilsynsroller i hvidvasksagen, hvor op mod 1.500 milliarder kroner flød gennem Danske Banks estiske filial, hvoraf en stor portion ifølge Danske Bank selv har været mistænkelig. Undersøgelsen blev indledt på opfordring fra EU-Kommissionen, og det er den undersøgelse, der nu er afsluttet.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 3; Politiken, lørdag, s. 24

Det digitale indre marked: Fake News i fokus
Der er fokus på kampen mod spredning af misinformation og udenlandske magters påvirkning op mod folketingsvalget senest i juni og EU-valget i maj. Sidste år lancerede regeringen en plan mod fjendtlige udenlandske forsøg på påvirkning og de opstillingsberettigede partier til Folketinget og Europa-Parlamentet har givet hinanden håndslag på at modvirke, at valgkampene bliver præget af illegitim påvirkningsvirksomhed. Ifølge Martin Ruby, Facebooks politiske chef i Norden, har Facebook hanket op i sig selv og blandt andet strammet kravene til politiske annoncer.
Kilde: B.T., mandag, s. 20-21

Retlige anliggender: Fire partier skylder svar: Vil I lade danskerne vide, hvem der giver politikerne økonomisk støtte?
Morten Broberg, juraprofessor på Københavns Universitet, skriver i en kronik i Berlingske søndag blandt andet: ”Åbenhed omkring den offentlige forvaltning er et vigtigt kendetegn for det danske samfund. Således lægger vi i Danmark traditionelt stor vægt på, at borgerne skal have indsigt i den offentlige forvaltning. […] Tilbage omkring årtusindskiftet opstod der en situation, hvor denne ret blev truet. EU-Domstolen skulle nemlig tage stilling til, om det var i strid med EU-retten, at en offentlig østrigsk virksomhed ville udlevere oplysninger om nogle ansattes løn- og pensionsforhold til eksterne parter. Hvis EU-Domstolenhavde fastslået, at EU-retten forhindrede en sådan udlevering, ville det samtidig undergrave den danske offentlighedslovs bestemmelse om aktindsigt i offentligt ansattes lønforhold. Den danske regering gik derfor ind i sagen for EU-Domstolen og afgav et indlæg, hvori det blev påpeget, at retten til aktindsigt er afgørende for et velfungerende demokrati, og Danmark bad venligt, men bestemt, EU-Domstolen om at holde fingrene fra vore aktindsigtsregler. EU-Domstolen gengav summarisk de danske synspunkter - og valgte heldigvis at følge den danske indstilling. Derfor er det fortsat muligt at bede om aktindsigt i eksempelvis økonomi- og indenrigsministerens sekretærs lønforhold, eller hans departementschefs og spindoktors ditto.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44-45

Institutionelle anliggender: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!
Lørdag bringer Børsen en kronik af Kathrine Richter, europaparlamentskandidat på den belgiske liste for Volt i Belgien. Hun skriver blandt andet: ”Jeg sad i Dansk Industris sal tilbage i januar og lyttede til statsministerens tale til Europakonferencen afholdt af Tænketanken Europa. Et mere proeuropæisk og lydhørt publikum kunne man næppe finde hvis man ville præsentere konstruktive løsninger og ambitioner, men suk, vi blev præsenteret for gamle historier om risikoen ved fri bevægelighed - selvom Danmark skriger på arbejdskraft. Socialdemokraternes leder var ikke bedre. Senere indrømmede statsministeren i et interview til Altinget at både han og Venstre har bidraget til kritikken af EU og brugt EU som syndebuk. […] Er dette en del af et større narrativ om, at det er menneskeligt at fejle og at vi skal være glade for en menneskelig leder - én, der nu ønsker at fjerne de regioner, han var med til at etablere - en, der nu ønsker tilgivelse for sine fejl i forhold til Europa op til et Europavalg? Betyder det så at vi kan forvente hans opbakning til én af EU's mest succesfulde kommissærer, Margrethe Vestager? […] VI er alle borgere i dette fælles Europa og vi skal styrke vores hverdagsstemme - men det kræver modige politikere, der VIL fællesskabet og fremtiden, ikke bare magten.”
Kilde: Børsen, lørdag, s. 2-5

Institutionelle anliggender: Supereuropæer vil have et mere socialt EU
Politiken bringer søndag et portræt af den tyske justitsminister Katarina Barley, der modstræbende er klar til at afgive sit ministerium for at kæmpe for Europa. ”Jeg kandiderer for at få det bedst tænkelige resultat. Solid socialdemokratisk politik er vigtig for, at Europaoverhovedet skal eksistere. Vi må ikke overlade slagmarken til egoister og nationalister,” sagde Katarina Barley tidligere i år. Hun holder stædigt fast i posten som justitsminister under valgkampen og forlader den først, når - og hvis - hun vælges. Om hun i givet fald vil gå efter en post som kommissær eller for eksempel kandidere til at være leder for den socialistiske gruppe i EU-Parlamentet, hævder Katarina Barley, at hun endnu ikke har overvejet. Opbakningen til Katarina Barley er da også udtalt hele vejen rundt. Den tidligere partiformand og formand for EU-Kommissionen Martin Schulz, kaldte i Süddeutsche Zeitung udpegelsen ”et fremragende valg”. Ifølge Katarina Barley er de vigtigste temaer for EU en mere social union, modstand mod nationalisme og en fælles europæisk fond for arbejdsløse i hele Europa.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Verden begræder Sri Lanka eksplosioner
B.T. skriver mandag, at flere har udtrykt deres medfølelse efter den blodige påskedag i Sri Lanka, hvor flere eksplosioner ved katolske kirker og på hoteller fandt sted. Blandt de ledere, som har udtrykt medfølelse, er Paven, EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Storbritanniens premierminister, Theresa May samt den amerikanske præsident, Donald Trump. EU-Kommissionsformanden udtrykker på Twitter, at man i EU står klar med opbakning.
Kilde: B.T., mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: Vestager børe være EU-formand
Peter Wivel skriver i Signatur i Politiken fredag om Margrethe Vestager. Han skriver blandt andet: ”Margrethe Vestager bliver desværre nok ikke EU-Kommissionens ny formand, når Jean-Claude Juncker skal afløses til november. Lige så elendige årsagerne til dette fravalg er, lige så nødvendige er de begrundelser, hvormed den nuværende og den kommende danske regering skal insistere på hendes kandidatur. […] Siden hun i 2014 blev konkurrencekommissær, har hun gjort mere for det moderne europæiske fællesskab end nogen anden i hendes stillingskategori. […] Det eneste rigtige for Danmark er at indstille Vestager til formandsposten eller i det mindste til en ny periode som EU-kommissær med den klare begrundelse, at Danmark vil drive det fælles projekt Europa videre. […] Margrethe Vestager medbringer det, EU mangler - nemlig ansigt, lidenskab og mod. Hun er dansker og europæer. Hun går til nettet. Med hende tilkendegiver vi, at vi gør noget for Europa og ikke kun for vores partikammerater.”
Kilde: Politiken, fredag, s. 7

Handel: Vi skal passe godt på Produktionsdanmark i EU
Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det konservative Folkeparti, skriver i en kronik i Børsen torsdag blandt andet: ”I USA ønsker man med den foreslåede “Bring Home Jobs Act” at flytte arbejdspladser fra Sydøstasien tilbage til USA ved at give dem et særligt skattefradrag. Dette forslag har givet inspiration her til lands, hvor Dansk Metal har fremsat et forslag, der skal give virksomheder med “hjemve” et fradrag på 20 pct. af omkostningerne forbundet med at flytte arbejdspladser tilbage til Europa. […] Svaret på amerikansk protektionisme og kinesisk statsstøtte må aldrig være mere europæisk protektionisme og statsstøtte. Det bliver et ræs mod bunden, og der er ingen vinder. Man bekæmper heller ikke ild med mere ild. Dansk Metal skriver da også selv, at deres forslag ikke er lovligt inden for de gældende konkurrenceregler, men jeg læser deres forsag som et opråb til os politikere om at komme op på duppene overfor især Kinas protektionistiske adfærd, som parret med deres ditto imperialisme truer med at kvæle den frie og demokratiske verden, som vi kender den. Det vink med en vognstang skal vi søreme lytte til og jeg håber, at det nye Europa-Parlament vil lykkes med at samle EU omkring en tydeligere Kina-strategi, hvor vi i de forskellige handelssamarbejder, vi indgår i, får punkteret den protektionistiske og konkurrenceforvridende adfærd. Dette skal helst ske med en højere dosis af europæiske værdier af demokrati og respekt for menneskerettigheder. EU har - endnu - størrelsen til at træde i karakter overfor Kina og p.t. desværre også USA, vores gamle samarbejdspartner. Den størrelse har vi kun i fremtiden, hvis vi tør bruge den i nutiden.”
Kilde: Børsen, torsdag, s. 2-4

Handel: Kina deler Europa op i nord og syd
Flemming Ytzen skriver i ”Signatur” i Politiken torsdag blandt andet: ”Inden for ganske få døgn blev de gamle magters afmagt udstillet, så alle kunne forstå det: Mens EU's ledere diskuterede, hvorledes de kan fremstå mere samlede over for Beijings udsendte repræsentanter, tog den kinesiske generalsekretær og præsident Xi Jinping til Rom, hvor støvlelandet som det første G7-land har sagt ja til at blive partner i den gigantiske kinesiske infrastrukturplan, kendt som Belt and Road, og desuden har tilsluttet sig Kinas særlige forhandlingsforum for Syd og Østeuropa. […] Europæiske regeringers holdning til Kina ligger et sted mellem det ambivalente og det skizofrene, alt efter politisk ståsted og temperament. De vanskeligheder, som europæiske virksomheder har med at få adgang til det kinesiske marked, burde logisk føre Bruxelles til et bedre fodslag med Washington, men dette kommer ikke til at ske, så længe den amerikanske præsident er så stærkt fokuseret på at få handelspolitiske indrømmelser af Bruxelles. […] Kina har en alternativ forhandlingsplatform i Europa kendt som 16+1, der omfatter EU's 12 medlemslande i Øst- og Centraleuropa suppleret med en håndfuld ansøgerlande på Balkan. I sidste uge valgte Italien at tilslutte sig gruppen, der herefter kan kalde sig 17+1. Vejen frem er herefter at få skabt enighed om en fælles investeringsaftale mellem Beijing og Bruxelles inden næste års Kina- EU-topmøde. […] Intet taler for, at EU kommer til at vælge side i den altoverskyggende rivalisering mellem Washington og Beijing: USA forbliver den militære beskytter en rum tid endnu, mens Kina og andre aktører på det euroasiatiske kontinent, først og fremmest Indien, i stigende grad bliver kilder til vækst og velstand for europæiske virksomheder.”
Berlingske skriver søndag, at Kina stille og roligt øger sin økonomiske og militære indflydelse også i Europa. Alle europæiske aktører taler sagte om de økonomiske muligheder, hvis man holder sig på god fod med kineserne. Alle ved, at hvis man taler for højt om forholdet til Kina, kommer USA eller EU-Kommissionen efter en. EU-Kommissionen taler nemlig om de sikkerhedspolitiske risici ved at være for åbne over for den nye stormagt Kina, som ikke længere anses for at være et land på vej frem, men som en regulær supermagt. Kort efter Xis besøg i Italien udsendte EU-Kommissionen en bredside direkte mod italienerne og indirekte mod alle andre medlemslande og opfordrede til, at EU-landene holder sammen. ”Kina er en økonomisk konkurrent i forsøget på at nå teknologisk lederskab og en rival, der forfølger alternative former for ledelse,” hed det i en officiel udtalelse fra kommissionen. Også fremtrædende kilder i EU-kommissionen citeres for, at EU er ved at tabe magtkampen med Kina, fordi man i ti år har været optaget af andre ting. Migration, Brexit og økonomiske kriser har været emner, der har stået øverst på dagsordenen. Ikke den snigende kinesiske offensiv i Europa og andre steder, hvor europæerne har handelsmæssige interesser.
Kilder: Politiken, torsdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 13

Socialpolitik: EU’s nye trojanske hest
Ekstra Bladet bringer mandag et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen har i denne uge fremlagt et detaljeret forslag til, hvordan EU skal få afskaffet medlemslandenes vetoret på socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik. Udspillet er - som en anden trojansk hest - pakket pænt ind i floskler om diskrimination og beskyttelse af minimumsrettigheder. Men konsekvenserne kan blive vidtrækkende og skæbnesvanger, hvis det vedtages. [...] Får EU-Kommissionen sin vilje, skal alt dette og meget mere overgives til EU-pampernes luner og studehandler i form af flertalsafgørelser og håndsoprækning. [...] Skal EU overhovedet blande sig i vores velfærdssamfund? Ønsker vi virkelig at overdrage vores demokratiske selvstændighed og lægge vores fremtid i EU's hænder? Herfra skal lyde et rungende: Nej!”
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 14

Det digitale indre marked: Nyt copyrightdirektiv gavner forbrugerne
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund på vegne af flere kunstnerforbund. Han skriver blandt andet: ”Den 15. april vedtog EU's Ministerråd det nye copyrightdirektiv, direktivet om ophavsret i det digitale indre marked, som Europa-Parlamentet havde godkendt et par uger før. Den mest omtvistede bestemmelse i copyrightdirektivet handler om onlineplatformenes ansvar, altså YouTube og deslige. Den nye ansvarsregel skaber et bedre grundlag end i dag for at kræve, at tjenester som YouTube skal agere i overensstemmelse med almindelige, sunde ophavsretsprincipper og enten betaler for beskyttet indhold eller sikrer, at det ikke ligger på deres platform; techgiganterne skal indordne sig under samfundets almindelige spilleregler, ikke omvendt. [...] Direktivet er godt, fordi det tager fat på at stoppe det, som medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde (R) har kaldt ophavsretshistoriens største tyveri, nemlig at techgiganter som Google og Facebook bare kan gøre, som de vil på nettet, uden hensyn til ophavsretten.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 23

Konkurrence: At lægge en bund under selskabsskatten i EU går ikke - landene skal bestemme selv
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Pernille Weiss spidskandidat til Europa-Parlamentet (K), og Henrik Sørensen kandidat til Folketinget (K). De skriver blandt andet: ”Statskasser er stort set altid sultne. Politikere i mange EU-lande mangler skatteindtægter, så de kan opfylde deres løfter til vælgerne. [...] En oplagt - men ikke nem - løsning har længe været at rette skytset mod internationale selskaber med beskyldninger om, at de flytter deres indtægter i skattely for at reducere deres skat eller helt undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent deres penge. Mange har derfor foreslået, at EU skal indføre minimumsskatteprocenter eller skat på omsætningen for internationale selskaber. [...] Det lyder jo smart at indføre en bund under selskabsskatten eller en fast skattesats i EU, så landene ikke konkurrerer indbyrdes om at tiltrække virksomheder ved at sætte skatten ned. Men det er helt forkert. [...] Hvis EU-landene ønsker at undgå "skattekonkurrence", hvor landene konkurrerer om at tiltrække virksomheder ved at have den laveste skat, skal EU også harmonisere alle andre skattelove. Det er skruen, der afmonterer al national suverænitet. Det er vi konservative selvfølgelig imod. Også fordi det på sigt vil smadre EU's internationale konkurrenceevne. [...] Det er EU's ansvar at samle sig omkring denne opgave - ikke at spænde ben for hinanden.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 23

Udenrigspolitik: Cuba-høgene er tilbage i Det Hvide Hus
I Signatur i Politiken mandag skriver Latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen blandt andet: ”USA udfordrer EU ved at give grønt lys for op til 200.000 retssager om cubansk jord. [...] USA beskylder Cuba for at være hjernen bag den venezuelanske regerings repressive politik og for at styre landets efterretningstjeneste og andre centrale institutioner i Venezuela. [...] Trump skylder eksilcubanerne en stor tjeneste fra sidste valg. Det er åbenbart tid til at betale tilbage. Men er eksilcubanerne glade, så forholder det sig modsat med EU, der omgående meddelte, at man vil svare igen ”med alle forhåndenværende midler”. ”EU ser sig nødsaget til at benytte alle de instrumenter, der er til vores disposition,” hed det i et skarpt brev fra EU-Kommissionen til USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. EU truer også med at anlægge sager i verdenshandelsorganisationen WTO, samarbejde med andre berørte lande uden for EU om sagen og - det mest drastiske skridt - at konfiskere amerikansk ejendom i Europa. EU mener det alvorligt.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Retorikken om ny EU’s barseldirektiv slører for gevinsterne ved det
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Louise Raaschou Petersen og Nana Folmann Hempler, henholdsvis gymnasielærer og seniorforsker ved Region Hovedstaden. De skriver blandt andet: ”Torsdag 4. april stemte et overvældende flertal i EU-Parlamentet for, at europæiske mænd fremover skal have to måneders øremærket barsel. Målet for direktivet er at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for EU-borgere samt at modarbejde ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Modtagelsen af EU's nye barselsdirektiv har i Danmark været præget af en påfaldende negativ diskurs i den offentlige debat - særligt blandt mænd, men også blandt kvinder. […] For kvinder kan det betyde mere ligestilling på arbejdsmarkedet, mindre løngab i forhold til mænd og bedre pensionsopsparing. […] Uagtet politisk holdning eller fløj er direktivet kommet for at blive og trumfer dansk lovgivning. Det bliver nu interessant at følge, hvordan man i Danmark fra politisk side vil arbejde for at omsætte direktivet til national ret, særligt ift. det økonomiske perspektiv. Det er nemlig op til EU-landene egenhændigt at beslutte, på hvilket niveau orloven skal aflønnes.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Konkurrence: Det er tid til at forny Europa
Børsen mandag bringer et debatindlæg af konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager. Hun skriver blandt andet: “Snart skal vi stemme! Det varer ikke længe, før alle europæere kan stemme til valget til Europa-Parlamentet. Valget handler om at vælge politisk retning for den europæiske del af vores demokrati for de næste fem år. Det er betydningsfulde valg, der bliver afholdt på et meget vigtigt tidspunkt for Europa. […] Politik behøver ikke være noget, som vi kun deltager i, når der er valg. Og med en digital fremtid skal vores europæiske demokrati sikre, at vi som borgere får del i den udvikling, og at vores europæiske fællesskab er det mest attraktive sted for virksomheder - også de digitale. Vi skal skabe et fuldt fungerende digitalt indre marked. […] Konkurrence mellem digitale virksomheder er en god ting, der skaber innovation, men vi skal ikke tøve med bruge vores magt til at sikre, at konkurrencen bliver fair. I et åbent Europa med et fuldt indre marked skal der ikke være virtuelle grænser. […] Vi må gå sammen om at finde frem til de gode løsninger, så vores værdier også afspejles i den måde, som vi lever vores liv. Det er tid til at forny Europa.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 2-5

Institutionelle anliggender: På sporet af et Europa i opbrud
Berlingske bringer søndag et essay skrevet af journalist Thue Ahrenkilde Holm efter at han denne vinter tog på interrail rundt i Europa. Han skriver blandt andet: ”I 2018 kunne tusindvis af 18-årige europæere således på EU-Kommissionens regning rejse deres kontinent tyndt med et interrailpas som det, der fungerer som vores billet til dette nattog. 12 millioner euro blev afsat, så 15.000 unge voksne med uddannelses- og kulturkommissær Tibor Navracsics' ord kunne opleve, ”hvordan det føles at være en europæer”. [...] Efterhånden er der gået ti år i Europa med finanskrise, gældskrise, flygtninge- og migrantkrise og Brexit, og nutidens 18-årige europæere kan næppe huske dengang, det var traktater og udvidelser snarere end forgældede grækere, forhutlede flygtninge og besværlige Brexit-forhandlinger, der stod øverst på den europæiske dagsorden. [...] Da vi som nyslåede studenter første gang indtog det europæiske jernbanenet i 2012, mødte vi da heller ingen grænsekontrol på vores interrailtur til så forskellige lande som Holland, Tyskland, Slovenien, Italien og Tjekkiet, alle medlemmer af Schengen-samarbejdet. I år byder to danske grænsebetjente os velkommen hjem, da vi ti timer efter mødet med den polske paskontrol ankommer til Rødby. Det er slet ikke tilfældigt. Der er jo sket så meget i Europa de senere år.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-7

Arbejdsmarkedspolitik: Opgør med den fri bevægelighed skader os
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Christiane Mißlbeck-Winberg, som er europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver blandt andet: ”For nylig satte Mette Frederiksen (S) gang i debatten, da hun fra en talerstol på lønmodtagernes topmøde lancerede et grundlæggende opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed. [...] Uden europæiske medarbejdere var opsvinget i Danmark for længst bremset. Hver gang en europæer vælger at flytte til Danmark, er det en lille sejr. For Danmark, for danskerne og for den enkelte udlænding. Det er med til at sikre, at vores virksomheder kan holde gang i produktionen og skabe vækst og arbejdspladser på dansk jord. [...] 66.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra de nye EU-lande svarer det til en forøgelse af bnp på knap 42 milliarder kroner - eller til cirka 1,9 procent af det samlede bnp i 2018. I gennemsnit bidrager EU-borgere med cirka 20.000 kroner årligt til de offentlige kasser. Europæisk arbejdskraft er altså en uundværlig ressource for danske virksomheder. Og den er nødvendig for at fastholde et højt velstandsniveau for os alle sammen.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 27

Finansielle anliggender: Vesten taber udmattelseskrigen mod Ruslands sorte penge
Russisk kapital har gennem tre årtier taget flugten med respektable finansinstitutioner fra Bank of New York til Danske Bank som mellemmænd. Flere eksperter advarer om, at den dunkle trafik udgør en trussel mod de vestlige samfund. Anders Aaslund, ekspert og senioranalytiker ved tænketanken Atlantic Council, mener, at EU's banker har vist sig særligt dårligt rustede til at modstå presset. ”Både USA og Europa må øge deres beredskab, hvis de ikke skal presses yderligere i defensiven af pengestrømmene fra Rusland og lignende regimer. USA og EU har endnu ikke kunnet mønstre et koordineret svar på problemet,” skriver Anders Aaslund i sin analyse ifølge Jyllands-Posten, søndag.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Grundlæggende rettigheder: Barmhjertigheden er sendt i eksil
I en kronik i Politiken søndag skriver forfatter Stig Dalager blandt andet: ”Her i påsken er det værd at tænke over, om den danske udlændingepolitik lever op til de kristne værdier. [...] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at en central del af Danmarks regler for familiesammenføring er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi de diskriminerer danske statsborgere, der ikke er født i Danmark. [...] I sin foreløbige afgørelse vurderede EU's Generaladvokat, hvis vurderinger plejer at lægge linjen for EU-Domstolens endelige afgørelse, at det ikke var lovligt, da Danmark i 2009 nægtede at give familiesammenføring til en tyrkisk familie med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav. En endelig dom i den retning vil meget sandsynligt indebære, at 8.000 tyrkere kan få ret til at få genoptaget deres familiesammenføringssag. Sagerne kan gå helt tilbage til 2000. [...] I mellemtiden er der nu etableret flygtningelejre i Europa, hvor de menneskelige betingelser for de asylansøgende uomtvisteligt er langt ude over kanten, uden at hverken EU-politikere, herunder danske politikere, protesterer eller forsøger at gribe ind. [...] Barmhjertigheden er sendt i eksil.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Politisk åbenhedskultur
Børsen bringer fredag en kronik skrevet af tidligere direktør for European Policy Centre, Hans Martens. Han skriver blandt andet: ”For godt 15 år siden etablerede Europa-Kommissionen et organ, der skal øge gennemsigtigheden indenfor lobbyvirksomhed i EU. Men er danske lobbyister transparente nok? Mens det i EU for længst blevet en del den måde, man arbejder på i forhold til Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, at man lader sig registrere i et åbent register for at øge gennemsigtigheden af interesserepræsentationen, så er det ikke tilfældet i Danmark. [...] Hvis man vil have et adgangskort til Europa-Parlamentet, skal man være registreret. Hvis man vil mødes med en kommissær, et medlem af en kommissærs kabinet eller en generaldirektør i Kommissionen, skal man være registreret, og i forbindelse med møder med “almindelige” embedsmænd, skal disse sætte sig ind i registreringsforholdene. Man skal også være registreret for at kunne være med i visse ekspertudvalg, deltage i høringer osv. [...] Når tanken om et åbenhedsregister kommer op i Danmark, bliver det som regel afvist af politikerne og måske også af lobbyister. Ofte bruges “øget bureaukrati” som et afskrækningsmiddel, men det er simpelthen vrøvl.”
Kilde: Børsen, fredag, s. 2-5

Udenrigspolitik: En meningsfuld fredsproces
Politiken bringer fredag et debatindlæg af Henrik Chievitz, bestyrelsesmedlem i Dansk-Israelsk Forening samt formand for Fælleskomitéen For Israel. Han skriver blandt andet: ”En lang række europæiske toppolitikere - blandt andet fem tidligere danske udenrigsministre - opfordrede for nyligt EU til aktivt og tydeligt at støtte en tostatsløsning, som sikrer de besatte palæstinensiske områder lige rettigheder. EU har brugt og misbrugt vigtig tid, der har fastholdt denne ulykkelige konflikt. Unionen har ikke formået at signalere til Israel, at de er troværdige, samt at de understøtter Israel i dets legitime ret til at eksistere som en stat med krav på sikkerhed. [...] For at finde en løsning kræver det, at EU - hvis de vil bidrage positivt - er i stand til at være åbne og ikke fastlåser sig på ideer, der har vist sig ikke at fungere.”
Kilde: Politiken, fredag, s. 6

Institutionelle anliggender: Notre Dames brand risikerer at symbolisere Europas afmagt
Berlingske bringer torsdag en analyse skrevet af korrespondent Lykke Friis. Hun skriver blandt andet: ”Kansler Angela Merkel og EUs formand, Donald Tusk, er blandt de EU-ledere, der allerede har meldt ud, at de vil bidrage økonomisk til Notre Dames genopførelse. Det skyldes ikke mindst, at branden fremstår som et symbol på europæisk afmagt og tilbagegang. Men branden vækker også andre følelser. [...] Da spiret på Notre Dame kollapsede mandag aften, var der nemlig mange europæere, der så en vis symbolik i tragedien i Paris. Ikke alene udfordres EU i stigende grad af Kina, Donald Trump og Vladimir Putin; mange europæere sætter også spørgsmålstegn ved, om EU er en holdbar konstruktion. [...] Ved at genopføre Notre Dame vil Macron, Tusk og Merkel derfor trods tragedien kunne sende et budskab om håb. Midt i en tid med USAs Trump, Kinas Xi, Brexit, osv. er det muligt at få Notre Dame tilbage. Den post- europæiske tidsalder, hvor andre regioner overtager Europas afgørende position, er ikke en given ting.
Kilde: Berlingske, torsdag, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: EU-valgets vigtigste dagsorden er to ord som ingen rigtig ved hvad er
Berlingske bringer torsdag en kommentar af samfundsredaktør Bent Winther. Han skriver blandt andet: ”Om lidt går det løs. Og kaster man et kort blik på Socialdemokratiets, venstrefløjens og fagbevægelsens EU-kampagner, kan man let få det indtryk, at det største problem i Europa er, at østeuropæere får for lidt i løn, når de arbejder i Danmark. [...] Den udenlandske arbejdskraft lægger milliarder i statskassen, derfor mener arbejdsgiverne, at det ikke er social dumping, men mangel på arbejdskraft, der er en trussel mod dansk velfærd. [...] Social dumping forstået som virksomheder, der snyder og omgår de danske regler, er det af gode grunde svært at få et overblik over. Men begrebet blandes ofte sammen med protektionistiske lønmodtagere, som ønsker at beskytte sine goder i en alliance med pressede virksomheder, der har været vant til at operere på et beskyttet hjemmemarked. Man kan i hvert fald slå fast, at danske håndværkere de seneste år, hverken har mistet deres arbejde i en unfair konkurrence eller er presset ned i løn.”
Kilde: Berlingske, torsdag, s. 20

Finansielle anliggender: Pengepolitikken er død- politikerne bør have kriseplanen klar
I en kommentar i Jyllands-Posten torsdag skriver debatredaktør Magnus Barsøe blandt andet: ”Alt tyder på, at vi ramler ind i den næste økonomiske nedtur med en rente omkring nul. Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken får brug for hjælp. Sandet begynder at løbe ud af det pengepolitiske timeglas for Mario Draghi, der til efteråret stopper efter otte år i spidsen for Den Europæiske Centralbank. Centralbankens toneangivende rente er endnu negativ, og man hæver næppe renten i år, lyder meldingen. Samtidig begynder investorer at advare om en lurende økonomisknedtur - muligvis næste år. Alt tyder derfor på, at vi ramler ind i den næste økonomiske nedtur med en rente omkring nul. [...] Centralbankerne kommer formentlig ikke til at redde os næste gang, så man bør skitsere en offensiv, vækststimulerende investeringsplan og have den klar i skuffen. Den næste krise kan komme hurtigere, end vi regner med.”
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Krisen med Rusland er Vestens fejl
Politiken bringer en kronik af major Lars H. Ehrensvärd Jensen, som blandt andet skriver: ”Rusland er mange gange mindre økonomisk og militært i forhold til Vesten. Det er galimatias at anse det land som en reel trussel. Det er på mange måder os, der opfører sig truende over for Rusland. [...] Vi skal se at få gang i nedrustningsaftaler og afspænding! Som officer er jeg beskæmmet over, at militærfagligheden ikke fortæller, at aksiomet er forkert; at Rusland bærer hele skylden og pønser på at invadere og/eller destabilisere Vesteuropa. [...] Et kort fra 2019 viser, at Ruslandsmagtcenter og økonomi var centreret i Moskva, som efter Nato-udvidelsen nu kun lå cirka 750 km fra nærmeste Nato-land. Hvis Ukraine var blevet optaget i Nato, ville der kun være 450 km fra Nato til Moskva. Det forhindrede Rusland ved ukonventionel krigsførelse. Hvis Georgien og Ukraine var blevet optaget i Nato, ville Rusland reelt være inddæmmet. [...] Det er usandt, at Vestens eksistens er truet af det underlegne Rusland, som nu forsøger at splitte og svække overmagten gennem cyberangreb, informationskrig, hybridkrig osv. Dette er selvfølgelig træls, men i den følelsesmæssige selvhypnose i Europa overser man fuldstændig, at hvis det er statsstyret, så kan det også statsstoppes. Gennem traktater.”
Kilde: Politiken, torsdag, s. 5-6

Udenrigspolitik: Nord Stream 2 langer ud efter Danmark: Et bevidst forsøg på at forsinke processen
Altinget skriver, at selskabet Nord Stream 2 nu skærper retorikken over for de danske myndigheder efter to års sagsbehandling. De danske myndigheder har endnu ikke taget stilling til ruten for gasrørsledningen fra Rusland til Tyskland. Nord Stream 2 har indgivet en tredje ansøgning til Danmark med to alternative ruter sydøst om Bornholm. I en pressemeddelelse skriver Nord Stream 2: ”For en projektudvikler som Nord Stream 2 AG er det uforståeligt, hvorfor der endnu ikke er truffet afgørelse om ruten.” Danske politikere har været skeptiske over for de tysk-russiske planer om Nord Stream 2, som skal forsynes Tyskland med russisk naturgas. Frygten har bundet i, at gassen fra Rusland vil gøre EU alt for afhængig af Rusland.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Dobbeltvalg godt for skeptiske partier
Kasper Møller-Hansen, valgforsker, Københavns Universitet mener at det vil blive en fordel for partier som Dansk Folkeparti og Enhedslisten, hvis danskerne skal stemme til både Folketinget og Europa-Parlamentet på samme tid. Det skriver Børsen mandag. ”Alt i alt vil et dobbeltvalg betyde en mobilisering af de skeptiske vælgere til EP-valget. Tidligere er kortuddannede og nydanskere i meget stor udstrækning blevet væk, og de vil blive mobiliseret via folketingsvalget. Det er nogle, som Dansk Folkeparti og venstrefløjen har godt fat i,” siger Kasper Møller Hansen. ”EP-valget er kendetegnet ved mangel på synlighed. Der er ikke nok folk, der er opmærksomme på, at der er valg. Derfor har vi mere end nogensinde før gjort meget for at skabe synlighed omkring valget. Det vil i sig selv forhåbentlig få mange flere mennesker op af sofaen og ud at stemme,” siger spidskandidat Morten Løkkegaard (V).
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 24-25

Konkurrence: Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 millioner kroner
V2 Tobacco, som i 2017 gjorde brødrene Marc og Patrick Vogel til mangemillionærer, fortsætter deres vækst. I 2017 solgte brødrene deres snusfabrik i silkeborg til Swedish Match, som er en svensk tobaks- og tændstiksgigant. Det skriver Børsen mandag. For V2 Tobacco truer en mulig EU-sag, da de har omgået et forbud mod at sælge løs snus, ved at sælge hakket tobak, der skal tygges i lande som blandt andet Danmark og Tyskland. EU-domstolen kigger nu på, om reglerne er fortolket korrekt i landene. ”En negativ afgørelse kan påvirke salget af tyggetobak på bestemte markeder,” skrev Johan Wredborg, kommunikationschef, Swedish Match sidste år.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Konkurrence: Prisportaler skal forklare rangering
Børsen tirsdag skriver at den første EU-lov, der skal regulere forholdet mellem virksomheder og onlineplatforme, er blevet vedtaget af EU-Parlamentet. Det vil tvinge prisportaler som eksempelvis Hotels.com og Skyscanner samt søgemaskiner som Google til at fortælle virksomhederne, hvilke kriterier, der afgør, hvordan de rangerer produkter på deres hjemmesider. ”Målet er at skabe et mere gennemsigtigt og fair digitalt marked i EU,” siger Christel Schaldemose, europaparlamentariker, der har været ordfører for loven.
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 18

Institutionelle anliggender: Super måling for S: Fire mandater i Europa
Børsen tirsdag skriver, at ifølge de seneste målinger fra Greens Analyseinstitut, står Socialdemokratiet til et glimrende valg til Europa-Parlamentet den 26. maj, mens hverken Alternativet, LA eller De Konservative får en plads. Det vil give fire mandater og partiets spidskandidat, Jeppe Kofod, er glad for den aktuelle opbakning. Dog understreger han, at der stadig er lang vej igen. ”Det er et øjebliksbillede, der viser fin opbakning. Men det er stemmerne på valgdagen, der tæller, og der er mange, der ikke har taget stilling endnu, så der bliver hård kamp om stemmerne. Men jeg håber og tror på, at vi har mulighed for at blive danskernes foretrukne parti,” siger Jeppe Kofod. Når nu Brexit er udskudt til den 31. oktober, så skal Danmark i første omgang vælge 13 medlemmer til Europa-Parlamentet, og når briterne den 31. oktober forlader EU, så vil Danmark få et 14. mandat.
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 24-25

Klima: Rina Ronja Kari: EU er klimahyklere
I et debatindlæg på Altinget skriver Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU blandt andet: ”Ingen kan længere være i tvivl om, at klimakrisen er en af de helt store udfordringer i vores tid […] Alt for ofte er EU-regler til skade for miljø og natur, eller også begrænser de landenes muligheder for at lave bedre regler. Ligesom EU-støtte kan være med til at skabe problemer for mere miljøvenlige alternativer. Det gælder for eksempel EU-støtte til motorveje og konventionelt landbrug […] EU's direkte støtte til produktion og forbrug af fossile brændstoffer får unionens klimapolitik til at fremstå hyklerisk. Ifølge en rapport fra Climate Action Network er der inden for EU givet mindst 112 milliarder euro i subsidier til produktion og forbrug af fossile brændstoffer mellem 2014 og 2016. Heraf var 4 milliarder euro finansieret direkte af EU. EU vil gerne fremstå som miljøets og klimaets forkæmper. Men det er svært at tage alvorligt, når EU samtidig støtter produktionen af kul og andre fossile brændstoffer, som er nogle af de absolut værste årsager til global opvarmning […] EU lader også på klimaområdet økonomiske hensyn gå forud for alt. Et tydeligt eksempel er EU's marked med CO2-kvoter. Her udstedes en række kvoter for CO2-udledning, som virksomhederne kan købe. De kvoter giver dem ret til at udlede et bestemt antal tons kuldioxid. EU's kvotesystem får voldsom kritik fra miljøorganisationer […] EU har spillet fallit i kampen for at beskytte klimaet, og som borgere må vi kigge andre steder hen end mod EU. Verden er større end EU - det samme er klimaproblemerne. I EU-Parlamentet vil Folkebevægelsen mod EU og jeg kæmpe for, at vi i Danmark kan lave lovgivning, der går længere end EU, og at Danmarks stemme ikke skal begrænses af EU i internationale klimaforhandlinger.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Migration: Tørnæs ser konsekvenserne af sin politik i øjnene
Politiken tirsdag skriver, at migranter fra Etiopien har opgivet at komme til EU, men i stedet drager til Mellemøsten. I en samtale med Politiken fortæller Ulla Tørnæs (V), udviklingsminister, at det ikke har bevæget hende rent politisk at se de konkrete konsekvenser af EU's politik efter hun har mødt nogle af de kvinder, der vender tilbage med voldsomme traumer. ”Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at EU's løsning er den rigtige: At styrke de ydre grænser og samtidig sætte massivt ind med udviklingsbistand,” siger Ulla Tørnæs. Ydermere siger hun: ”Vi har været nødt til at sikre EU's ydre grænser bedre, end vi oplevede før 2015. Det handler også om sikkerhedspolitik. Det har været en bunden opgave.”
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 8