Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 23. januar

Dagens EU-tophistorie

Puigdemont efterlyser dialog, men vil ikke svare på, hvordan han bliver præsident
Flere medier skriver i dag om Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemonts besøg i København. Jyllands-Posten skriver, at separatistlederen mandag talte for stort publikum på Københavns Universitet, og Carles Puigdemont lagde ikke skjul på sin skuffelse over den manglende opbakning fra EU-landene til folkeafstemningen og selvstændighedsprocessen: “Hvorfor er der dobbelte standarder. Er det, fordi Rajoy er medlem af Partido Popular og dækkes ind? Er en politisk familie vigtigere end fundamentale rettigheder?” spurgte Carles Puigdemont med henvisning til Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, som har fået opbakning fra sine kolleger i EU. Politiken skriver, at Puigdemont inden besøget på Københavns Universitet mødtes med idémanden til besøget, Magni Arge fra det færøske løsrivelsesparti Tj6ðveldi, som er utilfreds med, at EU er ensidigt på Spaniens side. Han har derfor i dag tirsdag inviteret folketingspolitikere fra fem udvalg til at mødes med den catalonske separatistleder. Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten fortæller dog, at en række politikere allerede har meddelt, at de enten ikke har tid eller lyst til at mødes med ham. Formanden for Folketingets udenrigsudvalg, Nick Hækkerup (S), mener således, at danske politikere skal blive væk fra mødet: “Folketinget og folketingsmedlemmerne skal være utroligt forsigtige med at blande sig i indenrigspolitiske forhold i andre lande, ligesom vi gerne vil have, at andre lande lader være med at blande sig i indenrigspolitiske forhold i Danmark, og derfor vil jeg i hvert fald ikke selv møde op,” siger Hækkerup ifølge Jyllands-Posten. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, er enig: “Det en rød klud i hovedet på spanierne, at man som her forsøger at bruge Folketinget som institution til sådan et arrangement. Det er simpelthen bare dumt. Spanien er et toneangivende land i EU, som vi skal opbygge et tillidsfuldt forhold til. Og her er hjælper det færøske tiltag os ingen vegne. Tværtimod,” siger han. Kun en håndfuld politikere fra venstrefløjen har meldt deres ankomst, mens regeringspartierne, Socialdemokratiet og Radikale alle har takket nej til at mødes med Puigdemont.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 14-15; MX-MetroXpress, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arla advarer regeringen i London og EU
Berlingske skriver, at lobbyister fra mejerigiganten Arla arbejder på at sikre, at selskabets mejeriprodukter fra Danmark og Tyskland kan komme toldfrit ind i Storbritannien efter Brexit. Også Arlas eksport fra Storbritannien til resten af EU frygtes ramt, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU. “Største risiko for Arla er helt klart, at der ikke bliver indgået en aftale og indført told på import og eksport af varer til og fra Storbritannien. Det absolut vigtigste for os er, at den britiske regering får forhandlet en handelsaftale med EU på plads. Næst-vigtigst er, at vi fortsat har adgang til kvalificeret europæisk arbejdskraft. Den er vi meget afhængige af,” siger Tomas Pietrangeli, chef for Arla i Storbritannien og ansvarlig for selskabets britiske Brexit-taskforce. Med mindre der indgås en handelsaftale, vil Storbritannien og EU-landene rette sig efter WTO’s standardtariffer for told for import og eksport af varer, heriblandt mejeriprodukter. Konsekvensen vil være, at der bliver lagt op til 50 procent told på alle varer, uanset om der er tale om import eller eksport fra Storbritannien eller EU-landene. Børsen skriver, at et udvalg i det britiske Overhus advarer om, at et hårdt Brexit kan blive en forhindring for landets affaldseksport til EU - en eksport der vel at mærke udgør en guldgrube for danske affaldsforbrændingsanlæg, sikrer millioner i afgifter til statskassen og holder danske fjernvarmepriser lave. Også her er det udsigten til toldmure, der er årsag til pessimismen.
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 17

Andre EU-historier

Klima: Din kritik rammer ved siden af, Jeppe Kofod
Børsen bringer et debatindlæg af Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V). Han skriver blandt andet: “Vi har i Danmark og EU en særlig rolle i at vise resten af verden, at vi bakker op om Paris-aftalen, og at vi både kan og vil begrænse den globale opvarmning. Derfor er jeg stolt af, at det i 2017 lykkedes at få forhandlet en række aftaler på plads i EU om de konkrete lovforslag, som skal gøre EU's bidrag til klimaaftalen fra Paris til virkelighed. For det første nåede vi til enighed i EU om at styrke unionens kvotehandelssystem, der har været plaget af et stort overskud af kvoter. […] For det andet fik vi kort før jul en aftale på plads om fordelingen af klimaindsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer såsom transport og landbrug. […] EU leverer det, som vi lover. Det er stærkt signal til resten af verden.”
Kilde: Børsen, s. 2

Udenrigspolitik: EU fastholder tostatsløsning
Børsen skriver, at EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, mandag mødtes med Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, i Bruxelles, hvor EU’s udenrigsministre var samlet til møde. Her gjorde Mogherini det klart, at EU fortsat holder fast i en tostatsløsning i forhandlingerne om fred mellem Israel og Palæstina. Abbas benyttede lejligheden til at bede EU om at anerkende Palæstina som selvstændig stat. “Vi ser EU som en ægte partner og ven, og derfor beder vi dens medlemsstater om hurtigt at anerkende Palæstina som stat,” sagde han. Ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skal Abbas dog ikke regne med, at EU samlet anerkender Palæstina som selvstændig stat. Det skriver Kristeligt Dagblad. Samme avis fortæller, at USA’s vicepræsident, Mike Pence, er på besøg i Israel, hvor han mandag genbekræftede flytningen af den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.
Kilde: Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Regeringen kræver mere af EU, men nægter at betale
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Jeg har selv gennem flere år foreslået, at man konverterer de europæiske strukturfonde til en føderal infrastrukturfond, hvor vi centralt beslutter, hvor der skal investeres i togskinner samt digital udbygning og et energinet, så vi ikke hælder grøn strøm ud i kloakken som det sker i dag. Det vil samtidig gøre EU i stand til at løfte beskæftigelsen, hvor det er tiltrængt. Fulgte man det forslag, ville vi kunne bygge, hvad der svarer til 159 Storebæltsbroer i EU på syv år frem for at lade småpenge gå til småprojekter af nogle gange tvivlsom karakter i de enkelte medlemslande. Men landene slår sig selvsagt i tøjret over for sådanne forslag om indgreb i deres kuvertpenge.”
Kilde: Altinget

Socialpolitik: Kom ind i kampen om velfærds-rimelighed
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Der skal selvfølgelig være rimelighed i tingene! Derfor har Venstre længe set med stor alvor på de senere års udviklingen, hvor flere og flere EU-borgere for eksempel modtager børnecheck til børn bosiddende i hjemlandet. Derfor har Venstre også ført en ihærdig kamp for at overbevise både andre medlemslande og EU-Kommissionen om, at familieydelser skal kunne indekseres, således at ydelserne svarer til omkostningsniveauet i det land, man får dem udbetalt i. Kampens omdrejningspunkt er forhandlingerne om en revision af forordning 883 om social sikring for vandrende arbejdstagere. Her har det været skuffende at konstatere, at EU-Kommissionen i deres forslag fra 2016 ikke rettede op på denne skævhed i reglerne.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: EU vedtager sanktioner mod venezuelanere
Berlingske og BT skriver, at EU’s udenrigsministre mandag indførte indrejseforbud og indefrysning af midler for syv ledende venezuelanske embedsmænd. Det sker som en reaktion på, hvad EU ser som manglende respekt for demokrati og for krænkelse af menneskerettigheder i Venezuela, hvor den politiske, sociale og økonomiske situation ifølge ministrene fortsætter med at forværres. Sanktionerne trådte i kraft med det samme.
Kilder: Berlingske, s. 7; BT, s. 21

Frihandelsaftale med USA: Trumps tale i Davos et vigtigt signal for verden
I anledning af World Economic Forum, som finder sted i Davos, Schweiz, i denne uge, bringer Berlingske et interview med Danmarks finansminister, Kristian Jensen (V), som er skuffet over Præsident Donald Trumps manglende globale engagement - blandt andet når det gælder den foreløbigt skrinlagte frihandelsaftale mellem EU og USA. “Det transatlantiske forhold er udfordret i øjeblikket netop på grund af den aggressivitet, der har været fra USA’s side. Hele drømmen om at få et kæmpe transatlantisk frihandelsområde ligger stadig i dvale. Det ser stadig meget, meget tungt ud at få et resultat der. Så jeg synes, at vi har et udfordret forhold,” siger Kristian Jensen.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Klima: Behov for regulering af ulve
Flere medier skriver, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at ynglende ulve i Danmark øger behovet for regulering af bestanden. Da ulven er fredet af EU-regler, vil ministeren derfor se på “muligheden for at samle de lande i EU, der har problemer med ulve, så vi sammen kan påvirke EU-Kommissionen til at se på, om der er behov for justering i selve reguleringen af ulve,” skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; MX-MetroXpress, s. 6

Institutionelle anliggender: EU kan også beskytte Danmarks suverænitet
Politiken bringer en kronik af Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: “En undersøgelse fra Tænketanken Europa om danskernes opfattelse af EU og suverænitet viser, at ‘mere EU’ nærmest per automatik udløser stor suverænitetsbaseret skepsis i befolkningen. Men direkte adspurgt er det langt de færreste, der i dag opfatter suverænitet som noget enten-eller. På trods af årtiers globalisering, EU-integration og digitalisering mener et stort flertal, at Danmark i dag er et suverænt land. Det understreger behovet for en mere nuanceret suverænitetsdebat om EU-medlemskabet.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udenrigspolitik: Konflikt om Krim kan koste russere adgangen til en vigtig domstol
Politiken skriver, at Danmarks faste ambassadør ved Europarådet, Arnold de Fine Skibsted, advarer om, at Rusland vil miste adgangen til at få sager afgjort ved menneskerettighedsdomstolen, hvis landet forlader Europarådet som følge af konflikten om Krim. Da Rusland annekterede Krim, tog Europarådet stemmeretten fra Ruslands repræsentanter i rådet, og Rusland har siden da boykottet møderne, og i 2017 besluttede landet at holde en del af sit kontingent tilbage. “Konflikten er potentielt meget stor. Det er klart, at en stat, der ikke betaler sit kontingent, ikke bare kan fortsætte som medlem. Og man kan kun være medlem i to år, hvis man ikke betaler,” siger Arnold de Fine Skibsted ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, s. 11

Økonomi: Svag dollar sætter skub i den globale økonomi
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Merklin, makroøkonom i den svenske bank SEB. Han skriver blandt andet: “I Europa er en stærkere dollar nemlig ikke kun en god nyhed. Her vil en stærkere valuta isoleret set udskyde den længe ventede opgang i inflationen, og hvis du er aktieinvestor kan en hurtig eurostigning også lægge en dæmper på opgangen. Den Europæiske Centralbank forsøger derfor åbent at tale eurokursen lidt ned igen ved at nedtone behovet for renteforhøjelser, og det giver plads til et længere, stærkere indenlandsk opsving.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Konkurrence: Apple skal betale 1,7 milliarder dollars
Jyllands-Posten skriver, at en årelang forsinkelse i tilbagebetalingen af skat til den irske regering givet Apple en ekstraregning på omkring 1,7 milliarder dollars i USA. Beløbet ville have været anderledes, hvis Apple havde betalt Irland den skyldte skat i de seneste 16 måneder, efter EU’s konkurrencekommissær, Magrethe Vestager, fandt selskabets skatteaftale med Irland ulovlig.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Jagt på ECB-næstformand
Jyllands-Posten skriver, at jagten på arvtageren til posten som næstformand for Den Europæiske Centralbank er gået ind. Den kommende næstformand skal med stor sandsynlighed findes i Spanien, og et godt bud er Luis de Guindos, som på nuværende tidspunkt er minister for økonomi og konkurrence i Spanien. Den nuværende vicedirektør er Vitor Constancio fra Portugal.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Handel: EU-forslag om overvågningseksport er et skridt i den rigtige retning
Information skriver, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at Europa-Parlamentets vedtagelse af et forslag om strammere regler for eksport af overvågningsteknologi er et skridt i den rigtige retning. “Det er positivt, at der med Europa-Parlamentets afstemning nu er skabt momentum i forhandlingerne i Bruxelles. Ministeriet er ved at nærlæse parlamentets forslag, men overordnet ser jeg forslaget som et skridt i den rigtige retning i forhold til at styrke kontrollen med overvågningsudstyr og samtidig skabe mere præcise fælles regler for europæiske virksomheder,” siger Brian Mikkelsen.
Kilde: Information, s. 5

Interne anliggender: Splittede socialdemokrater redder Merkel og baner vej for reformer af EU
Altinget bringer en analyse af søndagens socialdemokratiske partikongres i Tyskland, der formentlig baner vej for en tredje samlingsregering for SPD og Angela Merkels konservative i løbet af et par måneder. ”Hvis det lykkes Merkel at få en fjerde periode som kansler, så er det paradoksalt nok SPD, der har reddet Tysklands konservative leder fra at blive sendt på pension før tid. Dermed vil det også indirekte være de tyske socialdemokrater, der på et historisk afgørende tidspunkt har tippet balancen i retning af en ny satsning for at styrke det europæiske samarbejde. Det sætter gang i en udvikling, hvor reformer af vigtige politiske områder som eurosamarbejdet (ØMU’en) og den fælles udlændingepolitik vil udfordre Danmarks europapolitik i de kommende måneder og år,” skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark