Tirsdag den 23. juni

Tophistorier

Ikke engang en fælles udtalelse kunne EU og Kina blive enige om på topmøde
Flere af dagens aviser skriver om det virtuelle topmøde mandag mellem EU’s og Kinas ledere. EU's forhold til Kina er endnu mere kompliceret end vanligt på grund af situationen i Hongkong og disinformation under coronakrisen. ”Forholdet mellem EU og Kina er både en af vores vigtigste og mest udfordrende relationer. Topmødet var en tiltrængt mulighed for at tale om alle aspekter af dette komplekse og afgørende forhold. Vores diskussioner var intense og vidtspændende,” sagde Ursula von der Leyen på det efterfølgende pressemøde ifølge Politiken. Efter topmødet stillede parterne ikke op til et fælles pressemøde og fra en EU-diplomat lød det tørt, at Kina ikke havde udtrykt interesse for det. Derfor var det kun EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, som samlede op på mødet. ”Vi gav udtryk for vores alvorlige bekymring over den foreslåede sikkerhedslov for Hongkong, ” sagde Charles Michel og nævnte andre problemer med menneskerettigheder og internationale forpligtelser, som EU havde påpeget. Kritikken fra EU preller dog af på Kina, skriver Politiken. Den kinesiske ambassadør i Belgien, Cao Zhongming, siger i et interview med EUobserver, at han var meget overrasket over anklagerne om kinesisk disinformation under coronakrisen. ”Vi er bekymrede over denne slags beskyldninger, da de giver en forkert opfattelse af Kina og vildleder den europæiske offentlighed. Hongkong er en del af Kinas suveræne territorium. Hongkong-forhold er en et internt anliggende for Kina, som ikke tillader udenlandsk indblanding,” siger Cao Zhongming.

Børsen skriver, at EU's ledere efterlyser konkret handling fra Kina, men EU vil ikke tale om sanktioner, hvis kineserne undlader at levere. “Vi har understreget behovet for at implementere de løfter, der blev givet i 2019,” sagde Charles Michel og pointerede, at handelsforholdet mellem EU og Kina er “dynamisk” og “enormt”. EU er Kinas største handelspartner, mens Kina er Europas næststørste. “Men der er brug for fremskridt på mange områder for at rebalancere forholdet,” sagde Michel og nævnte punkter som markedsadgang, statsstøtte, adgang til offentlige udbud og lige konkurrencevilkår. EU er ikke tilfredse med, at konkurrencevilkårene for europæiske virksomheder ofte er ulige, da mange kinesiske virksomheder opererer med enorm statsstøtte i ryggen. ”Vi har fortsat et ulige handels- og investeringsforhold. Vi har ikke gjort de fremskridt, som vi lagde til grund på sidste års topmøde i forhold til markedsadgang. Vi har brug for større ambitioner fra kinesisk side,” siger Ursula von der Leyen ifølge Politiken. I sidste uge fremlagde Vestager og den franske kommissær Thierry Breton et udspil til et nyt instrument, som skal give Kommissionen mulighed for at gribe ind over for udenlandsk statsstøtte på det indre marked. Børsen skriver, at det er et klart signal til Kina om, at EU forventer gensidighed. Indsatsen mod klimaforandringer blev også drøftet mandag på topmødet, skriver Jyllands-Posten. ”Kina har gentagne gange fremstillet sig selv som en leder i forhold til de globale klimaudfordringer, og Kina er bestemt på vores side i det her. Men det at være en leder indebærer også et ansvar for at følge op med handlinger. Vi har derfor indtrængende bedt Kina om at forpligte sig på klimaneutralitet så hurtigt som muligt efter 2050,” sagde Ursula von der Leyen. Kina står for mere end en fjerdedel af verdens udledninger og derfor er der for EU-Kommissionen ingen vej uden om Kina, når det gælder forsøget på at redde planeten og menneskeheden.
Politiken, s. 6; Børsen, s. 23; Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 10; Information, s. 11 (23.06.2020)

Prioritede historier

Jordskredssejr til Serbiens populistiske præsident, Vucics, parti. Han vil gerne med i EU, men ikke for enhver pris
Inden serberne gik til parlamentsvalg søndag, blev valget kaldt en farce af det internationale samfund, skriver Politiken. Men der blev stemt, og ifølge de foreløbige optællinger blev krydsende i stor stil sat ved præsident Aleksandar Vucics højrepopulistiske parti, Serbiens Progressive Parti (SNS). Hans parti fik op mod to tredjedele af stemmerne, men stemmeprocenten var kun på 48 procent, og i hovedstaden, Beograd, hvor oppositionen står stærkt, var stemmeprocenten på bare 35 procent. Aleksandar Vucic og hans SNS-parti er medlemmer af EPP, det europæiske konservative/kristendemokratiske parti, og SNS hører til partiets mest højrepopulistiske fløj, side om side med Fidesz fra Ungarn med premierminister Viktor Orbán i spidsen. Formanden for EPP er den tidligere EU-præsident Donald Tusk, og han er kritisk over for Orbán. Mandag gav Tusk partikammeraten Aleksandar Vucic, en lykønskning, hvor man anede samme kritiske holdning. Tusk opfordrede Vucic til at bruge valgsejren til at bane vej for serbisk EU-medlemskab, men mindede også om, at Vucic skulle huske at tage hensyn til mindretallet. ”Jo mere magt, man har, jo større ansvar har man også,” skrev Tusk på Twitter. I sine yngre dage var Aleksandar Vucic en arg modstander af EU og kunne ikke drømme om at se Serbien i det selskab, men i dag vil han gerne ind, men tilsyneladende ikke for enhver pris. Siden 2015 har Serbien ført optagelsesforhandlinger, sammen med Montenegro, og begge lande har en foreløbig deadline, der hedder 2025. Hvis man ser på Serbien med EU-øjne, overholder landet ikke de demokratiske spilleregler, og Serbiens meget tætte politiske bånd til Rusland vækker heller ikke jubel i Bruxelles. Kina investerer i Serbien, blandt andet i infrastruktur, og det har Serbien forsvaret og forklaret med de fastfrosne EU-forhandlinger. Logikken lyder, at hvis ikke EU vil, er der andre, der vil. En anden stor hurdle er Serbiens manglende anerkendelse af Kosovo som selvstændig republik. I sidste uge sagde Vucic ifølge netmediet Euroactiv, at hvis det eneste, Serbien ville få ud af at anerkende Kosovo, var et EU-medlemskab, ville svaret fra Beograd være nej.
Politiken, s. 6 (23.06.2020)

EU ’mørklagde’ sag om manglende tilsyn med brutalt kroatisk grænsepoliti
EU-Kommissionen anklages for ”skandaløs mørklægning” ved at undlade at oplyse Europa-Parlamentet om, at Kroatien ikke har etableret et effektivt tilsyn med landets grænsepoliti, selv om EU har afsat penge til det. Information skriver, at The Guardian har set en intern mailkorrespondance fra EU-Kommissionen, hvor det fremgår, at embedsmænd i Bruxelles anbefaler at fortie, at Kroatien har forsømt af etablere den tilsynsmekanisme, som EU har bevilget midler til. Der har været talrige rapporter om, at Kroatiens grænsepoliti bruger voldelige metoder til at presse flygtninge og migranter tilbage over grænsen til Bosnien og derfor havde EU stillet en betingelse for en større EU-bevilling, nemlig skrappere tilsyn med grænsepolitiets adfærd over for migranter. EU-Kommissionen præsenterede mekanismen som en metode til ”at sikre, at alle foranstaltninger ved EU's ydre grænser er proportionelt afpassede og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU's asyllovgivning. ” Sidste år hævdede kroatiske ministre, at de øremærkede midler var kanaliseret videre til FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og ngo'en Det Kroatiske Lovcenter, og at disse organisationer skulle stå for at etablere tilsynsmekanismen, men begge organisationer afviser at have modtaget pengene. I januar i år bad et irsk europaparlamentsmedlem, Clare Daly, EU-Kommissionen om at gøre for rede denne uoverensstemmelse. Interne e-mails viser, at den fulde viden om 'underforbruget' af de midler, som kommissionen afsatte, er blevet tilbageholdt. ”Når vi ser, hvor uheldigt Kroatien har fremlagt dette spørgsmål, vil de i sidste ende få brug for (din?) hjælp til at give rapporten det sidste touch,” skriver en embedsmand fra Kommissionens migrationsafdeling til en kollega. ”Kan du få Kroatien til at give dig et forhåndseksemplar af den endelige rapport?” Til The Guardian siger Clare Daly: ”Det er skandaløst. Kommissionen ser ud til at stå i ledtog med de kroatiske myndigheder om at mørklægge det her.” En talsmand for EU forklarer, at tilbageholdelse af information alene er sket, fordi der var tale om ”ufuldstændige” informationer og advarer mod ”at drage vildledende konklusioner ud fra en isoleret læsning af interne e-mail.” Han tilføjer: ”De kroatiske myndigheder forklarer i deres implementeringsrapport, hvordan overvågningsmekanismen er blevet etableret og fungerer i praksis og skitserer dens resultater. Men i betragtning af at den rapport, der blev forelagt af de kroatiske myndigheder, var ufuldstændig, har EU-Kommissionen bedt de kroatiske myndigheder om skriftlige og mundtlige forklaringer på udestående spørgsmål.”
Information, s. 7-9 (23.06.2020)

Finansielle anliggender

Rentestigning spøger: Hvem skal nu betale for krisen?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet og Senior fellow, Kraka og Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: ”Coronakrisen har udløst en dyb økonomisk krise, der også har stor effekt på de offentlige finanser. […] Underskuddet på de offentlige finanser vil øge gælden til ca. 41 pct. af bnp i 2021. Før finanskrisen var det gennemsnitlige gældsniveau i EU næsten 80 pct. af bnp, selv om et centralt element i eurosamarbejdet er en gældsgrænse på 60 pct. af bnp. Danmark vil derfor, trods de store konsekvenser af coronakrisen for de offentlige finanser, fortsat være et af de EU-lande, der har den laveste statsgæld. […] Mulighederne for at håndtere et stort, men midlertidigt underskud på de offentlige finanser, kan ikke sammenlignes med politiske ønsker om varige forbedringer i velfærden eller reduktioner i skatterne. Sådanne ændringer vil kræve en én-til-én-finansiering. Den lave rente er en væsentlig del af argumentationen, og den skyldes særligt to forhold. For det første er det globale renteniveau lavt, og i euroområdet er renten på statsobligationer yderligere holdt nede af massive obligationsopkøb fra Den Europæiske Centralbank (ECB). For det andet er det danske rentespænd (forskellen i renten på danske statsobligationer og f.eks. tyske statsobligationer) lavt og for alle praktiske formål nul. […] Mindre brug af offentlige ressourcer i dag øger muligheden for større offentligt forbrug i fremtiden og bidrager således til også at have et stærkt forsvar, næste gang der kommer en økonomisk krise.
Jyllands-Posten, s. 13 (23.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Frontalangreb på ytringsfriheden
I en klumme i Berlingske skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, blandt andet: ”På Christiansborg, og i redaktionslokalerne hos Jyllands-Posten, Politiken og Weekendavisen mener man, at sociale medier - særligt Facebook - udgør en fare for demokratiet og derfor bør reguleres. […] I disse dage arbejder en gruppe embedsmænd på, hvorvidt og i givet fald hvordan en model for særskilt platformsansvar kan udformes i dansk ret, ligesom der på EU-niveau foregår forhandlinger om samme emne. Både EU-Kommissionen og European Federation of Journalists har i den forbindelse udtrykt ønske om sanktionsmuligheder ift. disinformation på sociale medier. […] Men det er ekstremt kortsigtet, når pressen støtter regulering, der i praksis udgør et frontalangreb på den ytringsfrihed, som pressen ikke kan leve uden. For hvis sociale medier skal holdes ansvarlige for brugernes kommentarer, vil det betyde genindførelsen af den forudgående censur, som blev ophævet i det 19. århundrede. […] Hvor problematisk ønsket om platformsansvar er, blev fremhævet i sidste uge, da Forfatningsrådet i Frankrig slog fast, at den nationale Avia-lov er i strid med ytringsfriheden i den franske forfatning. Avia-loven forpligter sociale medie platforme til at fjerne klart ulovligt hadsk tale inden 24 timer, ligesom børneporno og terror skal fjernes indenfor en time. […] Det bør give både danske politikere - og i særdeleshed danske medier - anledning til eftertanke, at den slags lovgivning, som man ønsker indført her i landet, altså er i strid med ytringsfriheden i Frankrig. Et land hvor grænserne for ytringsfriheden er markant snævrere end her i landet, når det gælder emner som hadsk tale, terrorisme og Holocaust-benægtelse, og hvor selv karikaturtegnere, komikere - ja, endog Lars Von Trier - kan komme i klemme.”
Berlingske, s. 22 (23.06.2020)

Institutionelle anliggender

Den våde drøm om Dexit bliver et mareridt
Politiken bringer et debatindlæg af Julie Eriksen, studerende, King’s College London. Hun skriver blandt andet: ”Jeg flyttede til London i 2018 og har set, hvordan først Theresa May og nu Boris Johnson har forsøgt at lege hård forhandler med EU-maskinen. De insisterer på, at de selv kan få gode handelsaftaler i hus med USA, som er en gammel allieret, sørge for Storbritanniens selvstændighed én gang for alle og ikke mindst spare en pokkers masse penge. Det er en naiv, rosenrød retorik, som har kostet briterne dyrt. En retorik, der har skabt dybe kløfter i deres samfund. Og en retorik, der nu er ankommet til Danmark. […] Ja, EU koster penge. Det er et samarbejde uden sammenligning i verden, og det er ikke gratis at løfte i fællesskab. EU er ikke perfekt, og der er brug for en kritisk tilgang til forvaltningen af samarbejdet, men det gælder begge veje. […] EU giver flere muligheder for vores land og smæk for skillingen, men bruges ofte i dansk politik som en nem syndebuk, der ikke svarer igen. Det er på tide at give EU-kritikken et faktatjek og så oplyse danskerne om alle de frynsegoder, de tager for givet, samt hvad de reelt har fået for pengene siden 1973.”
Politiken, s. 9 (23.06.2020)

Marlene Wind: Gigantisk global værdikamp truer EU-samarbejdet
Altinget bringer en kronik af Marlene Wind Professor i statskundskab og leder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”I år fejrer vi to begivenheder, som kom til at forme det Europa, som vi kender i dag. 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig og 70-året for Schuman-erklæringen, som kom til at symbolisere det første spadestik til det unikke forpligtende europæiske samarbejde, som vi kender idag. […] Europa må ud af busken, ud af sin komfortzone. "Global Europe" er - og bør - være næste generations store projekt sammen med klimakampen. Ikke kun for vores egen overlevelses skyld, men fordi verden i dag - mere end nogensinde - har brug for de liberale, humanistiske og demokratiske værdier, som Europa står for. Europa står ved en skillevej. For hvor Schuman, Monnet og alle de andre så sammenfletningen af økonomierne, som samarbejdets DNA, og det, der endegyldigt skulle redde freden, bliver det tydeligere og tydeligere, at Europa i de kommende år vil stå overfor en gigantisk global værdikamp. […] Ligesom Schuman må vi insistere på fredens vej til en ny fremtid, hvor Europa spiller en langt større rolle. En fremtid, hvor vi ikke bare er tilskuere til giganternes slåskamp, men tør insistere på, at vores egen levevis og demokratiske værdier er og bør være vores faste fundament - og noget ingen udefrakommende magt bør bringe os til at tvivle på. Det forudsætter dog, at vi lærer at tænke globalt og at vi én gang for alle lægger alle vores reservationer og forbehold bag os. Som Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, formulerede det under præsentationen af EU's nye genopretningsfond i maj 2020: "Alene har nationalstaten ingen fremtid". Slet ikke den europæiske.”
Kilde. Altinget (23.06.2020)

Interne anliggender

Coronaalibi skal nedtone forventninger
Børsen bringer en kommentar af politisk kommentator Helle Ib, som blandt andet skriver: ”Folketingets afslutningsdebat afspejler, at vigtige slagsmål om den økonomiske politik er udskudt til efteråret. […] Deltagelse i klimaaftalen er ingen sikker adgangsbillet til også at være med i den grønne skattereform, fremgår det. Men aftalen lægger i sig selv beslag på en del af råderummet. Udover reserverne skal det generelle råderum bidrage med 13,5 mia. kr. frem mod 2030 - altså mere end en mia. kr. årligt. I forvejen har boligskatteaftalen og de økonomiske aftaler med regioner og kommuner lagt beslag på en del, og uanset hvordan EU-forhandlingerne om budget, krisefond og rabat ender, er det forventningen, at også her kommer milliarderne til at rulle. Alt i alt betyder det, at den pose penge, der måtte være tilbage til mere “fri leg” under de traditionelle finanslovsforhandlinger, må anses for stærkt begrænset.”
Børsen, s. 17 (23.06.2020)

DF er fanget i et firdobbeltkryds
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffman-Hansen, som blandt andet skriver: ”Dansk Folkepartis krise stikker dybere, end til hvem der er partileder. På mindst fire områder står partiet i et krydspres, som det bliver svært at komme ud af i en overskuelig fremtid. […] Dansk Folkeparti er over årene blevet stadig mere EU-kritisk og går nu ind for at melde Danmark helt ud af EU ligesom Storbritannien. Her er partiet dog på kollisionskurs med sine egne vælgere. Godt nok viste en meningsmåling i februar fra Voxmeter for Tænketanken Europa, at partiets vælgere er de næstmest skeptiske over for EU, kun overgået af Nye Borgerliges vælgere. Men 49 procent af DF's vælgere mener stadig, at Danmark skal forblive i EU. 46 procent vil ud. I resten af befolkningen mener et massivt flertal, at Danmark skal forblive i EU, så rent vælgermæssigt har Dansk Folkeparti svært ved at hente nye vælgere på at ville ud af unionen.”
Kristeligt Dagblad, s. 3 (23.06.2020)

Sommergaven: Ny usikkerhed
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Få hjemmesider kan være så deprimerende at besøge som Eurostat - EU's statistiske kontor. Netop offentliggjorte data viser, at Danmark samlet set har de højeste forbrugerpriser i hele EU. Overraskende er det ikke, men forstemmende. En anden statistik fra Eurostat viser, at de danske husholdninger betaler de højeste forbrugerpriser på elektricitet i hele EU - også selv om danskerne i årtier direkte og indirekte har betalt voldsomme tilskud til opstilling og drift af vindmøller. Det grønne foregangsland, som skiftende selvforherligende ministre gerne promenerer i internationale fora, er ikke den virkelighed, som et af verdens mest skatteplagede folk oplever i det daglige. […] Når der er grund til at hæfte sig ved ovenstående, skyldes det den klimaaftale, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og som nu indeholder truslen om en ”grøn skattereform” inklusive den CO2-afgift, som regeringen ellers hidtil ikke har villet vide af. Nu hedder det i klimaaftalen, at ”CO2beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse 70 pct.-målsætning”. […] Der var engang, da begrebet skattereform blev opfattet som noget positivt, men de dage er længst forbi. I dag ved danskerne og dansk erhvervsliv, at der venter en regning, som potentielt kan destabilisere økonomien for den enkelte. Usikkerhed er præcis, hvad der nu er skabt. I en tid, da der tales om nødvendigheden af at løbe økonomien i gang igen, drager Folketinget på sommerferie og efterlader især erhvervslivet i måneders uvished om, hvad indfrielsen af de politiske klimaambitioner faktisk kommer til at koste. Det kan man simpelthen ikke være bekendt.”
Jyllands-Posten, s. 16 (23.06.2020)

Ubehagelige EU-sokker og et forslag fra mølposen
Politikerne afsluttede traditionen tro folketingsåret med en maratondebat. Der blev diskuteret alt fra EU til topskat, skriver Berlingske. Under afslutningsdebatten trådte den radikale leder Morten Østergaard på en øm tå i den borgerlige lejr - nemlig synet på EU. Østergaard konstaterede, at der er behov for et bredt samarbejde om EU-politikken. Østergaard ville vide, om Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen var klar til en europapolitisk aftale, hvor man tager hul på afviklingen af forsvarsforbeholdet. Ellemann nikkede ja og han afviste samtidig, at Venstre har slækket på EU-begejstringen, selv om partiet ikke står bag det danske mandat i forbindelse med forhandlingerne om et nyt EU-budget. Fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl lød det: ”Jeg vil godt sige til hr. Jakob Ellemann-Jensen, at der er noget at arbejde med. Hvis der er et område, hvor hr. Jakob Ellemann-Jensen vil blive set som den nye Venstre-formand, der drejede partiet i en anden retning, så er EU-politikken ikke et heldigt valg at tage.”
Berlingske, s. 9 (23.06.2020)

Venstres EU-modstand
Information bringer et læserbrev af Jesper Hansen, cand. Scient. Han skriver blandt andet: ”Formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, og hans partikolleger i Folketinget har den 16. juni stemt imod at give statsminister Mette Frederiksen (S) mandat til de kommende budgetforhandlinger i EU. Dette blev varslet ugen forinden, og jeg opfattede det som en forhandlingstaktik fra deres side, snarere end en egentlig trussel. Men Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke fattet, hvor vigtigt det er, at de enkelte statsledere i EU har et stærkt mandat i ryggen - og en god pose penge med til EU-projektet. […] Hvis det var lykkedes at underkende statsministerens EU-mandat, ville Ellemann-Jensen kunne tage æren for, at Danmark endnu en gang sagde nej tak til samarbejde i EU og dermed ja tak til mere mafiastyring og kinesisk opkøb af virksomheder og infrastruktur i et i forvejen stærkt udfordret Sydeuropa. At Venstre skulle vise sig at være EU-modstandere, havde jeg trods alt ikke ventet.”
Information, s. 18 (23.06.2020)

Retlige anliggender

Retssag: Danmark går ind i strid om børnepenge
Selvom EU-Kommissionen har givet gentagne advarsler til Østrig, har den østrigske regering alligevel gjort det, som skiftende danske regeringer også gerne ville. Siden 1. januar 2019 har regeringen trukket arbejdstagere med børn i udlandet i børnepenge, hvis deres børn bor i et land med lavere leveomkostninger. Det kostede i maj østrigerne en stævning for EU-Domstolen for diskrimination. Fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lyder det, at regeringen nu vil gå ind i den sag om indeksering af børnepenge, som EU-Kommissionen har rejst mod Østrig. "Det er en høj politisk prioritet for Danmark at få mulighed for at indeksere børnechecken, og derfor ønsker vi at give indlæg i sagen til støtte for Østrig, når vi har set den konkrete stævning," skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et mailsvar til Altinget og fortsætter: "Danmark har, modsat Østrig, ikke ment, at det var muligt at indeksere efter den gældende fortolkning af EU-reglerne, men når der nu er en sag ved EU-Domstolen, så gælder det om at udnytte det åbne vindue til at forsøge at påvirke tolkningen." EU-Kommissionen mener, at indekseringen strider imod både EU-reglerne om koordinering af sociale sikkerhedssystemer og mod arbejdskraftens frie bevægelighed og derfor vil den have EU-Domstolen til at afgøre sagen.
Altinget (23.06.2020)

Økonomi

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld - alternativet er langt værre
Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lyder det, at Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bør hele krisepolitikken dreje sig om at undgå, at krisen sætter sig varige strukturelle spor, og der er gældsoptagelse til en mere lempelig finanspolitik det helt centrale redskab. ”Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet. Det er med til at sænke vækstpotentialet i økonomien,” siger cheføkonom i AE, Erik Bjørsted, ifølge Information og fortsætter: ”EU har sagt, at det er en ekstraordinær omstændighed. Det gør, at de vil acceptere, at der midlertidigt er nogle større underskud på de offentlige budgetter. Det var de ikke villige til efter finanskrisen, så spillerummet er meget større den her gang. Vi kan spille med langt større muskler i forhold til at håndtere krisen, end EU gav os lov til efter finanskrisen.” Til spørgsmålet ”Har EU lært noget af finanskrisen?” siger Bjørsted: ”Det tyder det lidt på. Måske er det også en erkendelse af, at man nu i lang tid har forsøgt at få gang i hjulene i EU ved at overlade det hele til pengepolitikken og Den Europæiske Centralbank, der pumper penge ud i systemet med negative renter, uden at det er så effektivt. Hvis renterne allerede er lave, hvad får man så ud af at gøre dem endnu lavere? Så det er nok en erkendelse af, at man er ved vejs ende i pengepolitikken og er nødt til at bruge finanspolitikken.”
Information, s. 8-9 (23.06.2020)