Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 23. maj

EU i dagens aviser

23. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU27 melder klar til exitforhandlinger med briterne
Flere dagblade har i dag fokus på Brexit. Kristeligt Dagblad skriver, at EU27-landene i går officielt meldte sig klar til exitforhandlingerne med Storbritannien. Selve beslutningen blev truffet på et europaministermøde i Bruxelles, hvor de 27 lande, der bliver i EU, vedtog de såkaldte forhandlingsdirektiver. Landene har samtidig formelt udpeget EU-Kommissionen til at føre forhandlingerne på deres vegne. Den tidligere franske udenrigsminister og EU-kommissær Michel Barnier er chefforhandler. Barnier forventer at komme i gang med forhandlingerne så hurtigt som muligt efter det britiske parlamentsvalg den 8. juni. Jyllands-Posten skriver, at spørgsmålet ikke længere er, om man skal sige farvel, men derimod hvordan det skal foregå. Labour og Konservative har begge udgivet deres valgmanifester og lover at forlade EU. Dog er de uenige om de nærmere omstændigheder, viser en gennemgang af manifesterne. Labour går vil valg på et manifest, hvor de vil forsøge at få et blødt og skånsomt Brexit, hvorimod det konservative valgmanifest stadfæster den hårde Brexit-kurs, som May har anlagt. Information skriver, at anti-Brexit-aktivisten Gina Miller starter en ambitiøs kampagne, der gennem strategisk koordinering af de progressive vælgere skal forpurre Theresa Mays drøm om et kæmpemandat. Det er især udsigten til det hårde Brexit, som Miller frygter, for med et flertal på måske 100 frem for den nuværende 12, vil er ikke være nogen grund til at lytte til de partier, der ønsker at moderere forhandlingsoplægget. Altinget skriver, at EU-landene nu strammer skruen yderligere en tak ved at insistere på, at briterne skal betale deres del af EU's regninger, også efter de ifølge planen træder ud af unionen ved udgangen af marts 2019. EU’s udgangspunkt er, at man ikke ønsker at betale en eneste eurocent for briternes exit.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 13; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Grækerne har brug for rum til at ånde
Berlingske skriver, at den interne strid om Grækenlands gæld stadig lure i Berlin. Efter en ny runde reformer forventer regeringen i Athen, at de europæiske partnere går med til at udbetale en portion på syv milliarder euro fra den seneste hjælpepakke på i alt 86 milliarder euro til det gældsplagede Grækenland. “Vi fortjener og forventer, at mandagens møde i eurogruppen resulterer i en afgørelse, der betyder gældslettelser, som modsvarer det græske folks ofre,” sagde den græske premierminister, Alexis Tsipras, i sidste uge. Avisen skriver, at mens grækerne krydser fingre for, at EU’s finansministre når til enighed om at udbetale yderligere lån til Grækenland, kan Tsipras glæde sig over markant og højlydt støtte fra ledende tyske socialdemokrater. Den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel har udtalt til Süddeutsche Zeitung, at de græske borgere har måttet udholde store sociale besparelser. Gabriel mener, at hvis vi ikke vil miste dette tapre land, så må vi give dem rum til at ånde. De unge grækere står over for en stor beslutning: Skal de blive og prøve at redde fædrelandet eller skal de tænke på deres egen fremtid og flytte langt, langt væk? Det skriver Berlingske. “Vi hader EU. De kalder det ’hjælpepakker’, men der er ikke tale om hjælp. Lånene får os bare længere og længere ud over kanten på grund af renter og nedskæringer. Det eneste, de pakker hjælper, er EU, der tjener på det. Derfor er vi ligeglade med institutionen. Men vi er ikke ligeglade med menneskene i den - vi lever jo af turister. Men det er en helt anden måde, turisterne ser os på nu end tidligere,” fortæller Ilias Kostrinakis, en 26-årig studerende til Berlingske. Over en halv million mennesker har forladt Grækenland under krisen, og siden 2010 har flere hvert år forladt landet.
Kilde: Berlingske, s. 17, 18-20

Institutionelle anliggender: Kan Macron flytte Merkel på finanspolitikken?
Emmanuel Macron kræver flere tyske investeringer og nye spilleregler for euroen til gengæld for franske arbejdsmarkedsreformer. Det skriver Information. Macron kræver en tysk ”investeringsoffensiv” i eurozonen, og at Tyskland skal nedbringe sit enorme handelsoverskud, til gengæld for sine reformer af det franske arbejdsmarked. Angela Merkel siger, at hun støtter Macrons plan om at reformulere grundlaget for det europæiske samarbejde. Under et møde i Berlin talte Macron og Merkel samtykkende om ”en ny europæisk dynamik” og nedkaldte ”en ny grundlæggelse af Europa og eurozonen i samarbejde.” Avisen skriver, at de tyske socialdemokrater bakker demonstrativt op om et opgør med Tysklands sparepolitik og finanspolitiske ortodoksi. Partileder Martin Schulz og udenrigsminister Sigmar Gabriel opfordrede til flere tyske investeringer og indrømmelser for at støtte Frankrigs reformproces og forhindre, at Marine Le Pen har en chance ved næste præsidentvalg.
Kilde: Information, s. 12-13

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Eksperter tvivler på effekt af EU-opgør med gebyrer
Jyllands-Posten skriver, at der er lagt op til den helt store gebyroprydning på investeringsområdet, når EU's Mifid II-regler træder i kraft i Danmark i de kommende måneder. Ifølge en af landets førende eksperter på området, kan de private investorer godt begynde at sænke forventningerne. ”Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om Mifid II overhovedet vil få en effekt på det danske marked,” siger chefanalytiker fra Morningstar, Nikolaj Holdt Mikkelsen. I sin fortolkning af EU-reglerne har Finanstilsynet givet for eksempel Danske Invest og Nordea Invest lov til at købe kapitalforvaltning i deres beslægtede banker.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Valg i Europa
2017 var det helt store valgår i Europa, men det tegner ikke til at blive et stort år for socialdemokraterne. Det skriver Jyllands-Posten. Valget i Nordrhein-Westfalen var på forhånd udpeget som generalprøve på efterårets forbundsvalg i Tyskland. Martin Schulz må håbe, at en dårlig generalprøve er et tegn på en god premiere, da socialdemokraterne gik kraftigt tilbage, mens Angela Merkels konservative CDU overlegent tog sejren hjem. Politiken skriver, at heller ikke på det personlige plan er der nogen trøst at hente for Martin Schulz, da 49 procent af de adspurgte foretrækker Merkel som kansler, mens blot 32 procent ønsker sig Schulz. Jyllands-Posten skriver, at udover Tyskland og Frankrig, skal også en tredje europæisk stormagt, Storbritannien, sammensætte et nyt parlament.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 3

Institutionelle anliggender: Le Pen opgiver fransk udtræden af EU
Notitser i Jyllands-Posten, BT og Kristeligt Dagblad skriver, at Marine Le Pen og hendes parti Front National opgiver idéen om at trække Frankrig ud af EU og genindføre franc som landets valuta. Fredag sagde Le Pen, at det højrenationale parti vil tage hul på en debat om partiets euro-fjendtlige politik, når det franske parlamentsvalg er overstået i næste måned.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; BT, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Europa erstatter blasfemilove med had-forbud
Kristeligt Dagblad skriver, at det ene vestlige land efter det andet ophæver deres blasfemilove og i stedet flytter forbuddet til omfatte hadefulde ytringer og diskrimination. "Der er en generel tendens i Europa til at afskaffe blasfemiforbud af hensyn til ytringsfriheden. Det er især et resultat af sekulariseringen og af den kendsgerning, at tro ikke længere repræsenterer en officiel sandhed, som man mener, skal beskyttes af lovgivningen," påpeger Louis-Léon Christians, professor i religionsret ved det katolske universitet i Louvain i Belgien, UCL. Avisen skriver, at EU betragter forsvaret for religionsfrihed i verden som en vigtig udenrigspolitisk akse, og i april meddelte EU-Kommissionens særlige rapportør for religionsfrihed, Jan Figel, at han vil give topprioritet til spørgsmålet om forbud mod gudsbespottelse, ikke mindst i Asien.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Migration: Meget blokerer for DF-forslag om grænsehegn
MetroXpress skriver, at Dansk Folkeparti vil kopiere Ungarns udskældte grænsehegn på den dansk-tyske grænse, da det vil bringe asyltallet drastisk ned og spare Danmark for mange penge. Forslaget har dog ingen gang på jord, lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet. ”Det er et useriøst forslag. Ungarns grænse til Serbien er en ydre grænse i EU, og det er den dansk-tyske grænse ikke. EU-Kommissionen har gentagne gange påpeget, at der ikke skal være grænsekontrol ved de indre grænser,” siger han. Berlingske, BT og Kristeligt Dagblad skriver alle, at Venstre ikke er enige. Det omstridte pigtrådshegn skal ikke opføres i Danmark, lyder det fra Venstre.
Kilder: MetroXpress, s. 6; Berlingske, s. 15; BT, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 2

Handel: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker
I et debatindlæg på Altinget skriver Nanna Langevad Clifforth, kampagne- og researchmedarbejder, NOAH, at CETA handler om meget mere end handel. Dog virker det som om, at mange fortalere er fanget i en gammel forståelse af det, vi kalder frihandel som omhandlende told og tariffer. ”Men mange har peget på, hvad CETA’s 1.600 sider i stedet indeholder: særdomstole, hvor virksomheder kan udfordre demokratisk vedtaget lovgivning; dereguleringssamarbejde, der skal fjerne såkaldt "tekniske handelshindringer", der står i vejen for handlen; negativlister, der liberaliserer de fleste sektorer og gør det umuligt at rulle dem tilbage, og aggressive bestemmelser om offentlige indkøb, der gør det svært at sætte sociale og miljømæssige betingelser,” skriver Clifforth. Hun mener derfor, at frihandel er en misvisende betegnelse for den handelspolitik, CETA står for.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Bruxelles ruster sig til Trump-besøg
Altinget skriver, at onsdag aften lander manden, der kaldte Bruxelles et ”hell-hole”, jublede over Brexit og beskrev NATO som overflødig, i den belgiske hovedstad. Det er tydeligt, at hverken belgierne, EU-toppen eller NATO-folket rigtig ved, hvor de har den amerikanske præsident, når han i denne uge både gæster den belgiske kongefamilie og politiske ledere og skal hilse på diverse EU-formænd og til NATO-topmøde. Donald Tusk vil sammen med EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker tage imod præsidenten i Det Europæiske Råds nye Europa-bygning.
Kilde: Altinget

Klima: Naturen har det værre, end danskerne tror
Eksperter mener, at naturens tilbagegang er et faktum, som den danske befolkning ikke ved nok om. Det skriver Altinget. Udmeldingen kommer efter en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer, hvor over halvdelen af danskerne svarer, at naturen i Danmark har det godt. Eksperterne Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på KU og Hans Henrik Bruun, biolog og lektor ved Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at den danske befolkning mangler viden om naturens tilstand. Årsagen er blandt andet, at en anden undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2013 viste, at kun 20 procent af den danske befolkning ved, hvad biodiversitet er.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark