Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. april 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 24. april

Tophistorier

Find balancen i det digitale regnskab
Flere dagblade skriver i dag om det digitale indre marked i EU. I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Nordqvist, EU-ordfører, Alternativet: ”Det kræver, at vi får fælles skatteregler på området, der tager højde for den digitale udvikling. Der er allerede kommet gode løsninger på banen fra EU-institutionernes side, og dem mener jeg, vi skal bakke fuldt op om i Danmark. […] Netop fordi den digitale udvikling ikke kender til nationale grænser, er det helt afgørende, at vi tager stilling og arbejder med de her udfordringer i fællesskab i EU. Som land er vi alt for lille til at kæmpe mod virksomheder som Facebook og Google alene. Men sammen i EU har vi faktisk musklerne. Så meget, at de nye persondataregler i EU - trods behovet for opstramninger - bliver toneangivende i verden, fordi de er et nybrud.”I et andet debatindlæg på Altinget skriver Peder Søgaard-Pedersen, fagleder for Digital Indre Marked i Dansk Industri, et modsvar til Kenneth Kristensen Berth (DF), der i et indlæg den 13. april skrev, at det digitale indre marked vil øge faren for misbrug og cyberkriminalitet, når danske virksomheder og borgeres data indsamles eller udveksles på tværs af landegrænser. Søgaard-Pedersen skriver: ”Det er desværre en udbredt misforståelse, at dataudveksling på tværs af landegrænser i sig selv udgør en sikkerhedsmæssig udfordring. Datasikkerhed er ikke et spørgsmål om geografi, men et spørgsmål om hvordan data behandles. Regulering af hvordan virksomheder og myndigheder må behandle persondata, er netop et område, hvor EU står allerstærkest. 25. maj træder EU's persondataforordning, som i dag er verdens strengeste databeskyttelsesregler, nemlig i kraft i hele EU. Det er en vigtig del af det digitale indre marked og er med til at hæve beskyttelsesniveauet betydeligt – også i Danmark. […] Fordelen ved at have fælles databeskyttelsesregler i EU er derfor, at de danske borgere og virksomheder kan være sikre på, at deres data behandles og opbevares sikkert - uanset hvor de befinder sig henne.” I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Jeffrey D. Sachs, der er professor i bæredygtig udvikling og professor i sundhedspolitik og administration ved Columbia University, og er direktør for Columbia Center for Sustainable Development og for FN Sustainable Development Solutions Network: ”Med nye standarder for privatliv og et forslag om højere beskatning af salg af online-personoplysninger har EU lagt sig i spidsen, når det gælder reaktioner på for eksempel Facebooks misbrug. Mere er dog både nødvendigt og muligt. […] I samtale med mig fortæller Quintarelli [Stefano Quintarelli er en af Europas førende it-eksperter og en ledende fortaler for online-privatliv], at EU's databeskyttelsesdirektiv, GDPR, som træder i kraft den 25. maj efter seks års forberedelse og debat "kan tjene som vejledning i nogle henseender".” I en kronik i Børsen skriver Rikke Hvilshøj, administrerende direktør, Dansk IT og Henrik Trepka, selvstændig rådgiver om at finde balancen i det digitale regnskab. ”Persondataforordning, it-sikkerhed og digital transformation står øverst på virksomhedernes digitale dagsorden - og så er der lige den daglige it-drift. Den altoverskyggende prioritet over de næste uger er ikke overraskende implementering af de krævende processer og dokumentation, som følger med efterlevelse af EU's persondataforordning. Den træder i kraft 25. maj 2018,” skriver Hvilshøj og Trepka. I Børsen svarer Stefan K. Schou, chef for medlemsservice i ITD, der er brancheorganisation for den danske vejgodstransport, på spørgsmål om, hvad danske transportvirksomheder skal være opmærksom på i forhold til den nye persondataforordning. Børsen skriver yderligere, at man netop hos ITD er opmærksom på EU's persondataforordning. Stefan K. Schou, siger: ”Ud over at oplyse gennem hjemmeside, nyhedsbreve mv., har vi haft cirka 20 procent af medlemmerne til informationsmøder. Nu fokuserer vi på at tage ud til hvert medlem, der har behov for hjælp. Ved at hjælpe den enkelte, bliver vi også selv klogere på at udvikle værktøjer, og vi bliver ved med at forfine vores værktøjer, efterhånden som retspraksis bliver etableret.”
Altinget; Børsen, s. 2, 4, 8; Kristeligt Dagblad, s. 9 (24.04.2018)

Prioritede historier

Ny EU-lov skal beskytte fremtidens whistleblowere
Ifølge første næstformand i EU-kommissionen, Frans Timmermans, gør EU-landene ikke nok for at beskytte såkaldte whistleblowere. I et forslag fra EU-Kommissionen lyder det, at sidder en EU-borger inde med en viden om korruption, skal det fremover være lettere at afsløre de væsentlige oplysninger - uden efterfølgende at blive mødt med konsekvenser. Det skriver Information og Berlingske. Frans Timmermans kræver derfor bedre EU-dækkende beskyttelse. Og det skal et nyt rapporteringssystem med tre niveauer blandt andet sørge for. ”Det vil styrke borgernes retssikkerhed, hvis de afslører et brud på EU-love. Man bør ikke straffes for at gøre det rigtige,” siger Frans Timmermans. Altinget skriver, at EU-Kommissionens forslag til nye regler kommer i kølvandet på række af skandaleafsløringer i Europa, hvoriblandt de såkaldte LuxLeaks endte med, at de involverede blev slæbt for retten for at have lækket følsomme oplysninger om store selskabers skatteaftaler i Luxembourg. Ifølge EU-Kommissionen selv bliver de nye regler et vendepunkt for whistleblowernes sikkerhed. Věra Jourová, der er justits-, forbruger- og ligestillingskommissær, siger i en pressemeddelelse: ”De nye whistleblower beskyttelsesregler vil være en game-changer. I en globaliseret verden, hvor fristelsen til at maksimere ens profit på bekostning af lovgivningen er en realitet, er vi nødt til at støtte de mennesker, der er villige til at tage risikoen ved at afsløre seriøse brud på EU-lovgivning.”
Altinget; Information, s. 7; Berlingske, s. 18 (24.04.2018)

To modsætninger og bonkammerater mødes i Det Hvide Hus
Når den franske præsident Emmanuel Macron møder den amerikanske præsident Donald Trump ved sit statsbesøg i USA, så er atomaftalen mellem Iran og Syrien øverst på dagsordenen. Det skriver Jyllands-Posten. Macron håber også, at Trump vil revidere sin bebudede tilbagetrækning af tropper fra Syrien og droppe planer om at lægge straftold på europæisk stål og aluminium. Macron sagde i et interview med Fox News: ”Det er for kompliceret at føre krig mod alle. Handelskrig mod Kina, handelskrig mod Europa. Krig i Syrien. Krig mod Iran. Kom nu, det virker ikke. I har brug for allierede. Vi er allierede.” Information skriver, at den tyske forbundskansler Angela Merkel også besøger den amerikanske præsident i den her uge. Trump vil ifølge tyske og amerikanske medier bruge anledningen til atter at påpege, at Tyskland ikke overholder sine forpligtelser i NATO. Tyskland, som bruger ca. 1,2 procent af sit BNP på forsvar og ikke har en forøgelse som en del af det nye tyske regeringsgrundlag, ligger mange milliarder under NATO-målet om et forsvarsbudget på to procent af BNP. Trump har brugt formuleringen, at Tyskland ”skylder” NATO ”enorme summer”. Med 1,8 procent er Frankrig tættere på to procentsmålet, som Trump insisterer på. Et andet emne på dagsordenen er Vestens forhold til Rusland. Hvorvidt og hvordan Macron og Merkel kommer til at snakke med Donald Trump om sanktionerne, og hvad der slipper ud fra de europæiske statsbesøg i Washington, er dog uvist.
Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 11 (24.04.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU-studie viser behov for nye havneinvesteringer
Et nyt studie bestilt af ESPO, Den Europæiske Brancheforening for Havne, bekræfter behovet for massive investeringer på danske havne, selv om flere havne er i fuld gang med omfattende udvidelser. Det skriver Børsen. Generalsekretær i ESPO, Isabelle Ryckbost, siger: ”Studiet viser et investeringsmønster blandt de europæiske havne, som afspejler havnenes forskellige roller i samfundsøkonomien.” Hun tilføjer: ”Mindre end 10 procent af det gods, der håndteres i de europæiske havne, er nationalt. Havne er en adgang til tredjelande og skaber værdi ud over de nationale grænser.”
Børsen, s. 24-25 (24.04.2018)

Finansielle anliggender

Den Europæiske Centralbank (ECB) afholder rentemøde på torsdag
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) afholder rentemøde på torsdag. Ifølge Niels Christensen, valutastrateg hos Nordea, er der ikke udsigt til en opstramning af pengepolitikken i eurozonen på mødet. Mandag viste PMI-tal fra eurozonen en samlet indeksværdi på 55,2 i april, hvilket var samme niveau som i marts, men dog lidt over forventningen i markedet. “Det underbygger temaet om udvidelsen af renteforskellen mellem USA og Europa, og det styrker dollar,” siger Niels Christensen.
Børsen, s. 32 (24.04.2018)

Grundlæggende rettigheder

Danskerne skiller sig ud i EU-undersøgelse om lige muligheder
Når det kommer til følelsen af at leve i retfærdigt samfund, så viser nye tal fra EU-Kommissionen et plettet europakort. Det skriver Altinget. I en såkaldt Eurobarometer-undersøgelse udført blandt 28. 000 EU-borgere og offentliggjort mandag står det klart, at danskerne i langt højere grad end den gennemsnitlige europæer føler, at de bor i et land med gode muligheder for den enkelte. De underliggende tal afslører, at jo lavere uddannelsesniveau, jo mere sandsynligt er det, at modgangen hænger ved. Det samme gælder for arbejdsløse i forhold til folk i job, gamle i forhold til unge, og dem, der bor i fattige områder, over for dem, der bor i rige. Og jo sværere en person har ved at betale sine regninger, jo sværere er det også for dem at komme på ret køl igen. Højere uddannelse og færre økonomiske, problemer har en finger med i spillet i forhold til, hvor overordnet positive de adspurgte forholder sig, konkluderer EU-Kommissionen, hvilket kan være én af forklaringsmodellerne bag de høje danske tal.
Altinget (24.04.2018)

Immigration

Haves: Flygtninge. Ønskes: 40 milliarder
Politiken skriver, at den tredje donorkonference om Syrien, der skal samle penge ind til de 13 millioner syrere, der på grund af borgerkrigen enten er flygtet til nabolandene eller er internt fordrevne, i dag åbner i Bruxelles. Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp erkender forud for donorkonferencen i Bruxelles, at det er op ad bakke. Forud for konferencen har EU lavet en rapport, der viser at beskyttelse, uddannelse og overhovedet at have råd til en hverdag er de tre største udfordringer for de syriske flygtninge, der bor enten i eller uden for lejre i Jordan, Tyrkiet og Libanon.
Politiken, s. 6 (24.04.2018)

Institutionelle anliggender

'I Israel taler vi ikke længere om palæstinenserne'
Kristeligt Dagblad skriver, at Israel i høj grad frygter et atombevæbnet Iran. Den tyske forbundskansler Angela Merkel sagde i søndags til den israelske tv-station Kanal 10, at hun forstår Israels bekymring over Iran, men fastholdt også, at selv en dårlig aftale er at foretrække. Den israelske ambassadør i Danmark, Benny Dagan, siger: ”Det handler ikke kun om atomaftalen. Israel føler sig omringet af områder, hvor Iran får stadig mere indflydelse. Visse steder er de kun 15-20 kilometer fra vores grænser. […] Men selvom det bekymrer os, og Iran truer os, så er Israel kun en del af den iranske strategi. Deres overordnede dagsorden er ønsket om mere indflydelse i hele Mellemøsten." Information skriver, at den israelske besættelse af Vestbredden ofte er mere synlig uden for Israel end i Israel selv. Gideon Levy, israelske journalist på Israels ældste dagblad, Ha'aretz, siger: ”At dialogen med palæstinenserne hovedsaligt har været spil for galleriet, nu er selv skuespillet afsluttet. Og det afslutter forestillingen om en tostatsløsning, som for mig har været død længe med så mange bosættere. Det spørgsmål, der står tilbage nu, er, om Europa - og andre - vil drage de nødvendige konsekvenser af det.” Levy ser udelukkende forandringen komme udefra. Enten som reaktion på en stigende konfrontationskurve eller som et principielt pres fra omverdenen - og særligt EU - for forandringer. Ellers kommer det ikke til at flytte sig fra den nuværende situation.
Information, s. 10-11; Kristeligt dagblad, s. 5 (24.04.2018)

EU vil omlægge milliarder til pressede lande
Ifølge Jyllands-Posten skriver Financial Times, at EU planlægger at omlægge milliarder af euro i finansiering fra Central- og Østeuropa, heriblandt Polen, Ungarn og Tjekkiet, til nogle af de lande, der blev ramt hårdt af finanskrisen, såsom Spanien og Grækenland. EU vil derfor ændre praksissen for, hvordan pengene fordeles - fra næsten kun at være baseret på bruttonationalprodukt per indbygger, til i stedet at blive fordelt baseret på et langt bredere grundlag, helt fra ungdomsarbejdsløshed, uddannelse og miljø til migration og innovation. Udover at revidere processen for fordeling vil EU-Kommissionen også genindføre kravene til berettigelse, heriblandt retsstatsprincippet samt indføre flere restriktioner på, hvordan EU-midlerne må bruges.
Jyllands-Posten, s. 13 (24.04.2018)

Interne anliggender

Historien gentager sig - nu i Ungarn
I et debatindlæg i Information skriver Frederik Damgaard fra København om Ungarn. ”Siden Viktor Orbán blev premierminister i Ungarn i 2010 er det ungarske demokrati med stor hast blevet indskrænket og banket på plads. Orbáns mange angreb på demokratiet er blevet grundigt dækket af medierne i forbindelse med parlamentsvalget den 8. april, hvor Orbáns parti fik 49 procent af stemmerne, men løb med over to tredjedele af sæderne i parlamentet. Som et middel til at straffe Orbán, og dermed styrke demokratiet i Ungarn, taler man i EU om at fratage landet stemmeret i EU'sministerråd. Man har også talt om at koble EU-finansiering sammen med overholdelsen af demokratiets principper - noget der ville gå hårdt ud over Ungarns økonomi. En ting er sikkert: Noget må der gøres, hvis vi er seriøse omkring demokratiet i Europa,” skriver Damgaard.
Information, s. 18 (24.04.2018)

Landbrug

Små landmænd har mit hovedfokus i budgetforhandlinger
EU's landbrugskommissær Phil Hogan har i en tale slået fast, at hans højeste prioritet i den igangværende EU-budgetforhandling er at beskytte de små og mellemstore landmænd. Det skriver Altinget. Hogan udtalte i en tale: ”Brexit skaber et hul på 12 milliarder euro i det samlede europæiske budget, og andre prioriteter som sikkerhed, migration og forsvar er blevet mere fremtrædende de seneste år. Derfor bliver den fælles landbrugspolitik mange steder betragtet som det åbenlyse mål for nedskæringer." Landbrugskommissæren fortalte også, at han har understreget betydningen af den fælles landbrugspolitik over for en række stats- og landbrugsministre i blandt andet Irland, Ungarn, Portugal, Frankrig, Slovenien og de baltiske lande.
Altinget (24.04.2018)

Detaljer

Publikationsdato
24. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark