Tirsdag den 24. juli

Tophistorier

EU vil have USA til at sætte trussel om biltold i bakgear
I morgen mødes EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker med den amerikanske præsident Donald Trump. Det skriver Berlingske og Børsen. Berlingske skriver, at mødet har til formål at afværge truslen om øget amerikansk told på europæiske biler. Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, tror dog ikke på, at Trump og Juncker kan tale sig væk fra en handelskonfrontation. Milhøj siger: ”Trump har i 35 år set handel som et nulsumsspil, hvor andre lande har udnyttet USA. Jeg har svært ved at se, at et møde skulle ændre på det synspunkt, hvilket også skyldes, at kampagnen til midtvejsvalget i USA også på sin vis er startet.” Internt i EU ønsker man dog ikke den eskalering, men der er divergerende meldinger om, hvad Jean-Claude Juncker har med i kufferten til Washington, som kan formilde amerikanerne. På et pressemøde i går understregede Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, at kufferten er tom. Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, siger i Berlingske: ”Vores største bekymring går på, om eskalering af handelskrigen kan føre til problemer for de globale økonomier. USA er på vej ind i det længste opsving nogensinde. Det er selvfølgelig et spørgsmål om, hvor længe opsvinget kan holde sig gående.” Martin Munk, senioraktierådgiver hos Jyske Bank siger i Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten: ”Trump har været ude med en hård retorik igen. Handelskonflikten lurer hele tiden i baggrunden, og nu kigger den frem igen. Det bliver også et tema i den her uge, hvor Trump skal mødes med EU-Kommissionens chef og tale om blandt andet det her.” I en kommentar i Børsen skriver økonomisk kommentator Ulrik Bie: ”I EU står industrien til at blive ramt både direkte af amerikanske toldsatser og indirekte gennem lavere investeringer. Usikkerheden næres dog også af indenlandske forhold, herunder den nye italienske regerings økonomiske program med tilbagerulning af reformer, lavere skatter og øgede udgifter; det vil blive iværksat fra efteråret. IMF's skøn på 2,2 procent vækst i euroområdet i år er også for optimistisk. Desuden fortsætter de britiske konservative borgerkrigen om forholdet til EU på langt sigt.”
Berlingske, s. 4-5, 6-7, 13; Børsen, s. 4, 18, 22; Jyllands-Posten, s. 12 (24.07.2018)

Prioritede historier

London vil have valuta for pengene
Berlingske skriver, at den nye minister for Brexit, Dominic Raab, i et interview med The Sunday Telegraph siger, at Storbritannien vil nægte at betale sin regning for skilsmissen på 325 milliarder kroner, hvis Den Europæiske Union ikke indvilliger i en handelsaftale. I ”5 spørgsmål” i Børsen skrives der, at alle parter gør klar til et katastrofescenarie. Til spørgsmålet om, hvor meget der skal være forhandlet færdigt i oktober, lyder svaret: ”Der er tre aftaler, EU og Storbritannien forhandler om: Den første, skilsmisseaftalen, fastsætter de juridiske spilleregler fra dag 1 efter Brexit, og skal senest være færdig til oktober. Dernæst er der en aftale om en overgangsperiode frem til december 2020 – den aftale er der enighed om, men den træder kun i kraft, hvis skilsmisseaftalen falder på plads. Endelig er der fremtidens handelsaftale – her når parterne højest frem til en hensigtserklæring inden oktober.” Hvis parterne ikke bliver enige, så bliver der juridisk kaos. Storbritannien bliver et tredjeland uden nogen former for aftaler med EU, og samhandlen vil blive hårdt ramt. I Børsen advarer Amazons britiske chef, Doug Gurr, at et no-deal scenarie for Brexit kan føre til uroligheder i Storbritannien. Og Ryanair skriver i deres seneste regnskab, som de fremlagde mandag: ”De seneste begivenheder i den britiske politiske sfære har bidraget til usikkerheden, og vi mener, at risikoen for et hårdt Brexit bliver undervurderet.” Ryanair advarer samtidig om, at det kan blive nødvendigt at begrænse stemmerettighederne for aktionærer uden for EU efter et hårdt Brexit, hvor Storbritannien får status som tredjeland. Det skal sikre, at det fortsat er aktionærer i EU, der ejer majoriteten og kontrollerer selskabet.
Berlingske, s. 25; Børsen, s. 15 (24.07.2018)

Nordiske banker får millionbøder for ulovlige kreditvurderinger
Danske Bank og fire svenske storbanker har fået millionbøder for gennem flere år at have foretaget såkaldte skyggevurderinger uden tilladelse. Det skriver Berlingske. Det er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, der i går meddelte, at Danske Bank, Nordea, SEB, Handelsbanken og Swedbank hver især skal betale en bøde på 3,7 millioner kroner svarende til 495.000 euro for at have foretaget såkaldte skyggevurderinger uden at have søgt tilladelse til det. Dermed har bankerne forbrudt sig imod loven i Credit Rating Agencies Regulation (CRAR). Børsen skriver, at det fremgår af afgørelserne fra EU's børstilsyn, at ingen af de fem banker troede, at de var omfattet af de nye regler for kreditvurderingsbureauer i september 2009. “Vi beklager, at vi ikke har fortolket reglerne korrekt,” lyder det fra vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen i en meddelelse fra Danske Bank, som har accepteret bøden.
Berlingske, s. 7; Børsen, s. 11 (24.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Far skal sgu på barsel
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Sørensen, formand, HK Privat Østjylland, om EU's øremærkede barsel til mænd. ”EU-landene har besluttet, at to måneders barselsorlov fremover bliver øremærket til mænd. Halvanden måned skal være betalt, en halv måned vil være uden løn. Dette forslag er kontroversielt - også i Danmark,” skriver Sørensen blandt andet.
Jyllands-Posten, s. 5 (24.07.2018)

Det digitale indre marked

”På en måde truer Facebook mig. Og det er stik imod europæisk lov”
Det sociale netværk Facebook arbejder igen intenst med ansigtsgenkendelse. Det sker angiveligt for at beskytte brugerne, men kritikere råber vagt i gevær. Kernen i spørgsmålet er Facebooks tilgang til brugernes indhold. I Den Europæiske Union kræver en relativt ny forordning, at selskaber indhenter en udtrykkelig og ”klar bekræftelse”, inden de indsamler følsomme oplysninger som ansigtsdata. Nogle kritikere hævder, at Facebook har forsøgt at påvirke brugernes samtykke ved at præsentere ansigtsgenkendelse som et værktøj til identitetsbeskyttelse. Viviane Reding, medlem af Europarlamentet og daværende justitskommissær, var med til at fremlægge forslaget til forordningen, og hun siger: ”Og det er stik imod europæisk lov, fordi det forsøger at manipulere sig til et samtykke.”
Berlingske, s. 14-15 (24.07.2018)

Handel

Kinas massive investeringer og opkøb i Europa ses stadig mere som en trussel
Information skriver, at Kina er på en gevaldig indkøbstur i Europa. På sin vej river kineserne alt fra havne og robotfabrikker til dækproducenter og vindmølleparker ned i kurven. Kinas opkøb af europæiske havne er det mest konkrete symbol på den kinesiske regerings planer om at styrke adgangen til Europa. Men de kinesiske virksomheder er ikke kun interesseret i havnene. De kinesiske investeringer har både givet anledning til store forventninger og voksende bekymringer. Investeringerne kan skabe job og vækst, men i flere lande ser man stadig mere på de kinesiske opkøb som en ”enorm udfordring”, som den tyske kansler Angela Merkel udtrykte det i begyndelsen af året. Opkøbene kan svække europæisk konkurrencedygtighed, og i flere lande lader investeringerne også til at åbne op for kinesisk politisk indflydelse. Chefen for Bundesamt für Verfassungsschutz, den indenlandske efterretningstjeneste i Tyskland, Hans-Georg Maassen, råder imod, at man i EU tillader europæiske firmaer, som håndterer strategisk vigtig national infrastruktur, teknologi og ressourcer, blive opkøbt, da opkøbene giver kineserne mulighed for legalt at få fingrene i for eksempel tysk teknologi.
Information, s. 10-11 (24.07.2018)

Institutionelle anliggender

Europas stræbsomme brobygger
I Lederen i Information skrives der: ””Et Europa, der beskytter.” Så trygt og blidt lyder mottoet for det østrigske formandskab i EU-Rådet her i andet halvår af 2018, hvor Østrigs strategiske geni af en kansler - den bare 31-årige Sebastian Kurz - har overtaget EU-stafetten fra Bulgarien. […] Kurz ser ikke bare sig selv som brobygger i den nye nord-syd-akse fra Berlin over Wien til Rom - eller rettere: fra den tyske indenrigsminister Seehofer til hans italienske kollega Salvini. Han plejer ligeledes sine bånd østover til stærkt indvandringsskeptiske og globaliseringsængstelige lande som Orbáns Ungarn, Babis' Tjekkiet og Kaczyńskis Polen. Og endelig prøver han også at slå stabile broer mod både Balkan og Moskva. […] Frem for alt taler Kurz pænt om EU-fællesskabet, hvor han er sprængklar til at hoppe ind i magtvakuummet efter Brexit, efter den falmende Merkel og efter drømmen om den tysk-franske akse. Men præmissen er et fædrelandenes Europa, et slankere og mere funktionelt Europa. Og frem for alt: Et Europa, der beskytter mod verdens flygtninge.”
Information, s. 20 (24.07.2018)

Skide være med æren, når det gælder magten
I en Signatur i Politiken skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: ”Politiske partier bliver mere og mere hensynsløse, når det gælder om at vinde valg. Et problem for demokratiet? […] Der var demonstration i München søndag eftermiddag. Det er der jo så tit, så det var først og fremmest en sag for tyske medier. Men der er et par principielle aspekter, som må få folk i det mindste resten af EU til at spekulere over de kommende år i et land, der af mange betragtes som Europas økonomiske og politiske rygrad.”
Politiken, s. 7 (24.07.2018)

Migration

Libyen siger nej til at huse EU-migrantcentre
Information skriver, at Libyens premierminister Fayez al-Sarraj, afviser EU-planer om at etablere flygtninge- og asylbehandlingscentre i landet og understreger samtidig, at ikke nok så store finansielle incitamenter kan få det til at fravige beslutningen. Til den tyske avis Bild siger Sarraj: ”Vi er absolut imod et Europa, der officielt vil have os til at huse de ulovlige indvandrere, som EU ikke selv ønsker at tage imod.” På et møde i sidste uge vedtog de europæiske udenrigsministre at gøre mere for at uddanne den libyske kystvagt ved at oprette EU-træningshold i Libyen. Europa-Parlamentets præsident, Antonio Tajani, sagde efter en rejse til Niger, en tidligere hovedindfaldsvej på migrantruten ind i Libyen, at EU er nødt til at investere langt flere midler i Sahel-regionen for at mindske incitamenterne til at forlade området.
Information, s. 8-9 (24.07.2018)

Sikkerhedspolitik

USA og Iran optrapper ordkrig mod hinanden om atomaftale
Ifølge Jyllands-Posten er forholdet mellem USA og Iran under hastig forværring, og det fyger med trusler og hårdt optrukne, verbale angreb mellem Washington og Teheran. I en tale som den iranske præsident Hassan Rouhani holdt for iranske diplomater i Teheran søndags, truede Rouhani USA med, hvad han kaldte ”Alle kriges moder”. Han advarede USA mod at hidse den iranske befolkning op mod den politiske ledelse, og han truede med at lukke Hormuzstrædet, hvis det amerikanske pres fortsætter. Den amerikanske præsident Donald Trump reagerede på Rouhanis tale med voldsomme vendinger i et tweet. Med adresse til Irans præsident, skrev han: ”De skal aldrig igen true USA, ellers får De konsekvenserne at mærke, som kun få i historien nogensinde har fået dem at mærke.”
Jyllands-Posten, s. 8 (24.07.2018)

Økonomi

Angste grækere på briksen under krisen
Politiken skriver, EU-Kommissionen har erklæret den græske krise for overstået, i anledning af at den sidste lånepakke afsluttes i næste måned. Men for de fleste grækere er intet forandret. Arbejdsløsheden er eksempelvis fortsat tårnhøj. Mere end hver femte står uden arbejde, og for de unge er det endnu værre.
Politiken, s. 6 (24.07.2018)