Tirsdag den 24. oktober

EU i dagens aviser

Tirsdag den 24 oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Arbejdsgiverne er kede af det – men EU får en social søjle
Selvom der er kritik fra arbejdsgiverne, så støtter den borgerlige regering med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen, at EU udstyres med en social søjle. Mandag blev den sociale søjle vedtaget med enstemmighed af de 28 EU-landes ministre for beskæftigelse og sociale forhold. Aftalen vil blive underskrevet officielt af Kommissionen og Europa-Parlamentet på næste måneds sociale topmøde i Gøteborg. Målet med EU's nye sociale søjle er at skabe et mere fair arbejdsmarked på tværs af grænserne i Europa og at styrke højere sociale standarder for borgerne i et EU, der altid har haft mere fokus på fri konkurrence og stærke markedskræfter. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) frygter, at den sociale søjle kan forurene og på sigt svække den danske model. “Vi er bekymrede for, at selv om søjlen ikke får nogen retsvirkning fra begyndelsen, kan den på længere sigt udfordre indholdet og balancerne i vores overenskomstaftaler. Enten fordi EU-domstolen vil begynde at fortolke på baggrund af de politiske hensigtserklæringer. Eller fordi den kommer til at udvikle sig til ny lovgivning fremover. Eller fordi fagbevægelsen nu kan begynde at spille de 20 anbefalinger ind i vores overenskomstforhandlinger. Vi vil helst have den danske model i fred for indblanding fra både danske politikere og fra EU,” siger viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen, DA. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget, at Socialdemokratiets nye EU-kurs er et blændværk, som dækker over en række selvmodsigelser og farlige afvigelser fra den linje, der ellers har været tradition for blandt de EU-ansvarlige partier i Danmark. Han skriver: ”Svaret er ikke, som Mette Frederiksen foreslår, en eller anden forblommet traktatændring, der vil give EU-kompetencer på det sociale område. Det er lige akkurat det, den såkaldte sociale pagt vil indebære. Det er smutvejen til en social union. Nej, i Danmark har vi brugt over 100 år på at opbygge den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter selv, der fører pennen og sætter standarderne for løndannelsen og de generelle arbejdsvilkår. Det er et velfungerende system, som socialdemokraterne - uanset forsikringer om det modsatte - nu kommer til at underminere ved at give EU-Kommissionen kompetencer til at regulere. Det vil Venstre ikke være med til. Den slags løses bedst nationalt”. Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at i teksten til den sociale søjle står der direkte, at medlemslandene har ansvaret for deres socialpolitik. Han opponerer mod sin kollega Morten Løkkegaard, som har givet udtryk for at den sociale søjle kommer til at være den danske arbejdsmarkedsmodels endeligt. “For mig at se handler det om, at Morten Løkkegaard egentlig ikke ønsker et socialt afbalanceret Europa. Og så er det nyttigt at kunne sige, at EU's sociale tiltag tager livet af den danske model. Faktisk er det er ikke kun i den sociale søjle, at EU blåstempler den danske model,” skriver Ole Christensen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11, 15; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Norditalienere sagde ja til øget selvstyre
Rundt i Europa er der små og store selvstyrebevægelser, som følger udviklingen i Spanien og hepper på, at det vil lykkes Catalonien at rive sig løs. I søndags blev en vejledende afstemning gennemført i de to italienske regioner Veneto og Lombardiet og det var et overvældende flertal, som stemte for mere selvstændighed. I modsætning til valget i Catalonien er dette vejledende valg helt lovligt for en italiensk region. Det skriver Berlingske, BT og Jyllands-Posten. I 1990'erne begyndte Lega Nord under partinavnet Lega Lombarda at mobilisere vælgerne på utilfredshed med regeringen i Rom og ikke mindst omfordelingen af skat fra det rige Norditalien til det fattige Syditalien. Partiet har base i Lombardiet, men har bredt sig og de får stemmer i hele Italien på et stærkt EU- og indvandrerkritisk program.
Kilder: Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 9; BT, s. 18

Andre EU-historier

Handel: Dansk Erhverv: Lang proces før EU kan handle toldfrit med Japan
Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget, at EU og Japan er tæt på at indgå verdens største frihandelsaftale. Siden 2013 har parterne forhandlet og ifølge EU-Kommissionen, der leder forhandlingerne på vegne af EU-landene, kan der komme hvid røg ud fra forhandlingslokalet hvert øjeblik. I december 2018 kan det være tidspunktet, hvor EU-Kommissionen er i stand til at fremlægge aftalen til godkendelse for EU-landene i EU's Ministerråd og samtidig for Europa-Parlamentet med henblik på parlamentets samtykke. Hvis Kommissionen ønsker at lade aftalen omfatte direkte investeringer og investeringsbeskyttelse, hvilket EU-Domstolen har besluttet hører under medlemsstatskompetence, så vil aftalen have karakter af en såkaldt "blandet aftale". Det umiddelbare bedste bud på, hvornår danske virksomheder vil kunne handle toldfrit med Japan er anden halvdel af 2019.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-ministre lander aftale om udstationering i ondt debatklima
Mandag gennemtrumfede et flertal blandt EU's beskæftigelsesministre et kompromis om opdatering af reglerne for udstationering af medarbejdere på tværs af EU. Ungarn, Polen, Litauen og Letland erklærede sig imod kompromiset. Undervejs i forhandlingerne advarede flere lande det estiske EU-formandskab mod at tvinge et kompromis igennem, der fik for mange til at stå af vognen. "Flere skridt fra EU, som indikerer disrespekt for de centraleuropæiske lande, kan lede til endnu større anti-europæisk stemning, og vi kan snart være meget tæt på en Tjexit, hvilket vi virkelig ikke ønsker," sagde social- og beskæftigelsesminister, Michaela Marksova, på mødet, hvor hun dog i sidste ende endte med at stemme for forslaget. Fra dansk side er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glad for, at de lange forhandlinger bar frugt til sidst og han er specielt tilfreds med, at der ikke blev introduceret særregler på transportområdet i direktivet, ligesom der efter lange forhandlingerne var enighed om, at perioden for langstidsudstationering blev op til 18 måneder.
Kilde: Altinget

Klima: Margrete Auken: EU er mere borgernært end vi tror
I et debatindlæg på Altinget skriver Margrethe Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, at EU-Kommissionen i øjeblikket behandler en sag om havbrug i Kattegat, og hun mener, at havbrugssagen er et eksempel på, at EU er langt mere borgernært end de fleste går og tror. Auken skriver: ”Havbrugssagen er et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er, at EU sætter konkrete og langsigtede mål, ikke mindst når det gælder natur- og miljøpolitik. Mange regeringer bøjer alt for let af for hurtige penge. Alene magter de ikke at værne om vores miljø og natur. Men sagen er også et eksempel på respekt for borgernes krav på, ret til og mulighed for at klage, når medlemslandene ikke lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig gennem EU's fælles lovgivningsproces.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vi skal tage fakta seriøst
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Stine Bosse, landsformand Europabevægelsen, at EU-borgere i Danmark giver overskud. Hver ikke-danske EU-borger i Danmark bidrog med 21.500 kroner i 2013, hvilket betød et nettobidrag til velfærdsstaten på 3,4 milliarder kroner. Hun mener, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at vi alle ved, hvad der er på spil, når vi diskuterer de friheder, som EU giver os danskere og de 500 millioner andre borgere i EU. ”I Storbritannien udspiller der sig den fuldkomne farce. Det, der sker, når politikerne ikke passer på det, vi har, men stikker den ene plade efter den anden. […] Det kaos og den totale uorden, der desværre udspiller sig for vore øjne, vil lade briterne tilbage med gigantiske problemer, der langt overstiger det, de resterende EU-lande står med - om end ingen går fri af konsekvenserne. Og så vil vi tydeligt kunne se, hvad tykke rapporter med masser af fakta ikke kan beskrive live. Nemlig hvad et forpligtende fællesskab er og hvad der mangler, når man vender det ryggen,” skriver Stine Bosse.
Kilde: Jyllands-Posten, s.17

Institutionelle anliggender: EU's nye normal
I sin Leder i dag skriver Jyllands-Posten, at sejren til Andrej Babis, som tegner til at blive Tjekkiets næste premierminister, har vælgerne igen bekræftet den tendens, som har tegnet sig flere andre steder i Europa. Det er nye bevægelser, som vinder frem og socialdemokraterne foretager et ryk mod højre for at kunne favne vælgerne. “Stor var lettelsen, da vælgerne afviste Wilders og Le Pen, og da den grønne Alexander Van der Bellen slog den højreradikale Norbert Hofer i Østrig. Men både det tyske, det østrigske og nu det tjekkiske parlamentsvalg har afdækket, at der i Europa findes rigtig mange vælgere, som ikke har tillid til de etablerede politikere, staten eller EU. "Både i Polen og i Ungarn har man taget hårdt fat. I Polen føres der med regeringens velsignelse kampagner mod domstolene, i Ungarn har Viktor Orban propaganderet mod EU og frie medier. Nu har vælgerne i Tjekkiet vist vejen. Mens blikket har været rettet mod Bruxelles, Paris og Berlin, vokser protesten i de nye EU-lande. Det varsler ilde for EU,” skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: EU-forbehold mindsker suverænitet
Nadja Schou Lauridsen, jurist, Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Politiken, at det er paradoksalt, at Danmark slet ikke har nogen formel indflydelse på områdets grænsekontrol, når det er blevet en dansk mærkesag. Danmark kan alene kigge på, mens de andre EU-lande bliver enige om spillereglerne for indre og ydre grænsekontrol på grund af det retsforbehold, som betyder, at Danmark ingen stemmeret har på området. Danmarks B-medlemskab af Europol betyder, at tusindvis af danske politifolk ikke kan få direkte adgang til Europols databaser, når de for eksempel skal opklare bandekriminalitet eller patruljere ved grænsen. En ny rapport fra Tænketanken Europa om danskernes holdning til suverænitet viser, at 52 procent af danskerne mener, at forbeholdene beskytter Danmarks suverænitet, hvor kun 21 procent mener det modsatte. Hun mener, at rapporten konkluderer, at danskerne gerne vil blæse og have mel i munden. “Skal Danmark have indflydelse på, hvornår grænsekontrol er lovlig, skal Danmark have medbestemmelse. Og skal dansk politi have adgang til et fuldt Europol-medlemskab, må Danmark spille på samme bane som de 27 andre lande,” skriver hun.
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: Organisationer retter kraftig kritik mod Støjbergs lov om udsatte flygtninge
Flere organisationer kritiserer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg's (V) lovforslag til en ny kvoteordning. Derfor har en lang række organisationer I forbindelse med lovforslaget skrevet et høringssvar, da de mener, at argumenterne halter og dokumentationen mangler. Røde Kors skriver blandt andet i høringssvaret, at de ikke tror på, at modtagelsen af 500 kvoteflygtninge fra dansk side i nogen som helst nævneværdig grad reducerer menneskesmuglingen til Europa, når man tænker på, at der i de seneste år er kommet langt over en million flygtninge og migranter til EU.
Kilde: Berlingske, s. 22

Migration: Calais stadig knudepunkt for migranter
Det er et år siden, at franske myndigheder ryddede lejren “Junglen” i den nordlige del af landet, men der er stadig i dag hundredvis af migranter i området. De fleste migranter i området håber, at kunne komme til Storbritannien, primært fordi de har familie på den anden side af kanalen. Men EU-regler forhindrer dette, da reglerne siger, at asylansøgere normalt skal søge asyl i det første EU-land, de kommer til. Mange af migranterne i Calais er allerede registreret andre steder og vil i princippet kunne sendes tilbage til et af de steder.
Kilde: Berlingske, s. 15

Interne anliggender: Et forandret Tyskland er på vej mod en højreregering
Parlamentet åbner i dag med Angela Merkels 'bedste mand', tidligere finansminister Wolfgang Schäble, som ny formand. Kredsformand for CDU i byen Freiberg i Sachsen, Jorg Wodniok, siger til avisen Tagesspiegel, at Angela Merkel har skylden for den forfejlede asylpolitik, og han kræver, at Angela Merkel træder tilbage. Det synes dog ikke sandsynligt, men det er en svækket kansler, som i denne uge forhandler om emner som forbedringer af uddannelsessystemet, Tysklands digitale infrastruktur, lavere huslejer, sociale forhold, skat, asyl og EU.
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Danmarks nabo tjener massivt på krigen i Yemen
Saudi-Arabien køber våben for milliarder af kroner fra Storbritannien. Ifølge Yemenforsker Maria-Louise Clausen fra Dansk Institut for Internationale Studier har Storbritannien gjort det vanskeligt for EU at stille et samlet krav om en undersøgelse af brud på international humanitær lov i Yemen, fordi man har sat muligheden for at tjene penge på våben højere. Når briterne siger farvel til unionen, kan det betyde, at EU får lettere ved at gå ind i rollen som uafhængig part. ”EU uden Storbritannien bliver set som en aktør uden bagvedliggende motiver. Og uden Storbritannien vil mange af de mere aktivistisk-sindede medlemslande føle, at de har mere plads til at handle, fordi Storbritannien har haft for vane at blokere handlinger, der signalerer kritik af Saudi-Arabien”, siger Adam Baron, stipendiat med speciale i Yemen.

Kilde: Politiken, s. 9

Landbrug: Økologisk Landsforening: Brug EU-støtte til at passe på jorden
Per Kølster og Sybille Kyed, henholdsvis formand og landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening skriver på Altinget, at EU's landbrugsstøtteordninger er meget vigtige for den danske natur, men at det ikke alene er EU, der skal sikre den danske natur, men også den enkelte borger i de rammer af regler vedtaget af politikere. Kølster og Kyed skriver: “Det er EU's landbrugspolitik, der har formet det landbrug, vi har i dag, og dermed er landbrugets støtteordninger medvirkende årsag til, at vores natur er under pres. Dernæst er der betydelige midler I EU'slandbrugspolitik, som vi burde bruge på fælles goder - herunder natur - frem for til passiv produktionsstøtte. Det er penge betalt af EU's borgere.”
Kilde: Altinget