Tirsdag den 25. februar

Tophistorier

Coronavirus rykker tættere på Danmark: Gør, som du plejer
Flere aviser skriver i dag om, at coronavirussen spreder sig i Europa, og det nu er sandsynligt, at også danskere vil blive smittet. "Det er sandsynligt, at vi vil se tilfælde i Danmark, og det er også sandsynligt, at der vil kunne ske smittespredning mellem mennesker i Danmark," siger Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, SSI, til Kristeligt Dagblad. I øjeblikket afventer SSI og Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol har vurderet, at de forventer nye tilfælde af coronavirus i Italien og også i andre dele af EU i de kommende dage. "I takt med at der ses smittespredning i Italien, rykker covid-19 selvfølgelig tættere på. Vi skal derfor også forberede os på et scenarie, hvor der sker vedvarende smittespredning inden for Europa," siger faglig direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse ifølge Børsen. I Børsen kan man læse, at 50.000 indbyggere i en gruppe mindre italienske byer er sat i karantæne, efter Italien er blevet Europas epicenter for coronavirus. Derfor breder nervøsiteten sig i de omkringliggende lande. Blandt andet Østrig og Schweiz. I Østrig ledede kansler Sebastian Kurz mandag et krisemøde i indenrigs- og sundhedsministeriet. Her sagde han, at det er vigtigt, man ikke går i panik. Dog er panikken i Italien ved at sprede sig. Det kan for eksempel ses ved at hylder i supermarkederne tømmes hurtigt. Italien er i forvejen presset økonomisk og coronavirussen gør det ikke bedre. Den offentlige gæld på 135 procent af bnp er den næsthøjeste i EU. "Vi har allerede reduceret vores vækstprognose i år til stagnation efter det skuffende fjerde kvartal sidste år samt effekterne af coronavirus på den eksterne efterspørgsel og forsyningskæderne. Men det pludselige hop i covid-19-infektionerne i den nordlige Italien bliver et direkte slag mod økonomien," siger Nicola Nobile, økonom i tænketanken Oxford Economics. I Børsens leder kan man blandt andet læse: "De økonomiske og finansielle bekymringer knyttet til corona-epidemien er taget til, og mandag faldt aktiemarkederne i både Europa og Danmark markant. [...] Der er derfor nu også i Europa grund til bekymring for de direkte økonomiske effekter af epidemien i tillæg til de indirekte effekter via kinesisk økonomi. Dermed bliver de potentielle økonomiske effekter større. Italien er EU's tredjestørste økonomi, og det får mærkbare effekter i hele Europa, hvis den skrøbelige italienske økonomi sættes yderligere under pres."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 2, 8, 20-21 (25.02.2020)

Prioritede historier

Præstestyre i Iran vinder valget - som planlagt
Politiken skriver, at præstestyret i Iran har vundet stort ved Irans parlamentsvalg i fredags. Det lykkedes til gengæld kritikerne af styret at boykotte valget, så det blev den laveste valgdeltagelse siden den islamiske revolution i 1979. Præstestyret i Teheran fik en ordentlig lussing, da kun 25 procent af indbyggerne i byen afgav deres stemme. Sidste gang var det dobbelt så mange. Det nye parlament vil arbejde imod en åbning mod Vesten, imod opblødning af censur og imod en accept af atomaftalen, så længe USA opretholder et maksimalt pres på den iranske økonomi. Eller lige så længe EU ikke vil kompensere Iran for de tab, som USA har pålagt landet. I Jyllands-Posten kan man læse, at de ultrakonservatives valgsejr i Iran er gift for Europas forsøg på at genoplive atomaftalen. Det nye parlament vil formentlig forsøge at stække præsident Rouhanis magt, som sammen med hans udenrigsminister, Mohammad Javad, var nøglefigur i forhandlinger om atomaftalen. Desuden vil han få svært ved at få vedtaget love, som for eksempel hans forsøg på at få iranske banker på højde med internationale standarder, når det gælder finansiering af terror og hvidvaskning. En lovgivning, som ville kunne lette EU's forsøg på at genoplive atomaftalen med Iran.
Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13 (25.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Tysk MEP: En fælles EU-mindsteløn vil styrke hele Unionen
I et debatindlæg på Altinget skriver Gabriele Bischoff, medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Man kan spørge, hvorfor minimumslønninger er sat så højt på EU's dagsorden. Det er en af prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede endda at stille forslag i løbet af de første hundrede dage, hvilket hun har opfyldt. Kommissionen indledte første fase af drøftelserne med arbejdsmarkedets parter i midten af januar. [...] Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og mange andre parter har nu, da økonomien er ved at komme på fode, krævet, at EU gør en indsats for at styrke de kollektive overenskomstaftaler igen. [...] Det er tydeligt, at vi ikke kan overlade det til markedet. Der er behov for europæiske indsatser for at opnå stadig stigende konvergens og en fair andel til arbejdstagere og deres familier. [...] Vi er nødt til, mere end nogensinde før, at sikre, at uafhængigheden af overenskomstsystemet garanteres i overensstemmelse med EU's officielle motto "Forenet i mangfoldighed." For arbejdsmarkedets parter kan det anbefales at gå efter en beskyttelsesklausul, der skal beskytte løntarifferne i de europæiske traktater."
Altinget (25.02.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk Metal: Regulering må ikke bremse forskere og firmaer i at få EU-midler
I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard og Henrik Aarestrup, henholdsvis EU-chef og erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, blandt andet: "Et internationalt ekspertpanel leverede for få måneder siden en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet. De pegede på, at der er stort potentiale for at binde dansk forskning og erhvervsliv bedre sammen. [...] EU's forskningsprogram ser nemlig heldigvis ud til at vokse en hel del i det nye EU-budget. Det er en stor fordel - ikke mindst for industriens ansatte. For de seneste par år har Europa brugt færre penge på teknisk forskning end vores konkurrenter i for eksempel Kina, USA, Japan og Sydkorea. Ligesom Europas private investeringer i kunstig intelligens kun fyldte seks procent i forhold til de amerikanske investeringer og under 25 procent i forhold til de kinesiske investeringer i 2018. [...] Der er altså god grund til at flytte EU-pengene til de kasser, der kan styrke Europas forskning til gavn for virksomheder og lønmodtagere ude på arbejdspladserne. Desværre peger eksperterne på, at der ikke altid er lige stor tilskyndelse for danske virksomheder til at hente penge fra EU-kasserne. Det kan nemlig blive modregnet i de nationale tilskud, som vi giver til forskning. Det er en skam, hvis dansk regulering ender med at bremse danske forskere og virksomheder i at hente midler fra EU-kasserne.
Altinget (25.02.2020)

Skal Aarhus bare være en forstad til København?
Uffe Østergaard, professor og historiker på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Regeringens udspil til at trimme EU's budget for de næste syv år, rummer blandt andet et forslag om at beskære støtten til regional udvikling gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der skal styrke den sociale og økonomiske samhørighed i EU og udjævne regionale skævheder. For at få besparelsen igennem tilbyder regeringen, at Danmark som et velhavende land skal afstå fra EU-millionerne. Er det en god idé? [...] At det forholder sig sådan, skal man åbenbart bo i Jylland for rigtigt at forstå. Det handler megen dansk politik om, også det forkølede forsøg på en symbolsk udflytning af centraladministrationen under den tidligere regering. [...] Denne situation har EU-støtten ikke ændret afgørende, men den har støttet initiativer i Nordjylland, Sønderjylland og Lolland-Falster, som ikke finder nåde i den centralistisk tænkende statsadministration. Det er altid bedre med et alternativ - en second opinion, som det hedder i lægevidenskaben. Det redder ikke altid patienten, men afhjælper lidt."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (25.02.2020)

Handel

Eksport til ufrie lande er steget markant
Jyllands-Posten skriver, at det kan gøre os mere sårbare, at den danske eksport går til "ikke frie" lande. Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier mener, at når danske virksomheder eksporterer til disse lande, så vil for eksempel russisk utilfredshed udmønte sig i "tekniske forhindringer", så eksempelvis fødevarer går i stå ved grænsen. "Alt andet lige vil jeg sige, at vi bliver mere sårbare af, at en større del af vores eksport går til disse lande," siger han. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er uenig og mener, at eksporten til disse lande kan have en positiv effekt. "Når man interagerer med andre lande, kan man være med til at fremme de værdier, vi står for. Det betyder ikke, at vi ikke kan have udfordringer fra stat til stat og have behov for at påtale ting. Det gør vi via FN, EU og bilateralt," siger han.<br />
Jyllands-Posten, s. 1 (25.02.2020)

Regler og harmonisering driver EU fremad - men alle kan se problemer i horisonten
Berlingske bringer en kronik af Jesper Lau Hansen, jurist og professor på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Brexit er indtruffet, og England har forladt det europæiske samarbejde. Det virker kuriøst på de fleste herhjemme at iagttage den ihærdighed, hvormed England nu begiver sig ud på en ny og ukendt kurs. [...] Ideen om samhandel er god, for handel skaber velstand. Især for et lille land afhængigt af samhandel som Danmark har den europæiske samling været til stor gavn. Men netop derfor bør vi spørge os selv, om EU fortsat fremmer samhandel? EU synes i dag at stræbe efter stadigt mere regulering, hvilket har fortrængt ideen om samhandel som et middel til at skabe et velstående og fredeligt Europa. Regelproduktionen i EU er omfattende, og harmoniseringen fortrænger den lokale lovgivning og tvinger alle dele af det stadigt så forskellige EU til en usund ensretning. [...] Hvis vi virkelig værdsætter EU som et middel til velstand og fred, gør vi nok klogere i at tillade en højere grad af konkurrence baseret på gensidig anerkendelse og ikke total ækvivalens. [...] Denne sunde konkurrence om at skabe de bedste regler, og ikke blot de fleste, er næsten uddød i EU som følge af harmoniseringen, men en samhandelsaftale baseret på gensidig anerkendelse kan genoplive den."
Berlingske, s. 24-25 (25.02.2020)

Tænketank: EU og Storbritannien forhandler i et skær af uligevægt
Altinget bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, handelspolitisk seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: "Størrelsen gør en forskel - i hvert fald, når det gælder internationale handelsforhandlinger. Hvis du kan tilbyde din handelspartner adgang til et stort og købedygtigt marked, står du stærkere, end hvis du er en lille eller mellemstor økonomi. Dette vil EU's udenrigsministre være ganske klar over, når de i dag (d. 25. februar) samles for at give EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, mandat til at begynde forhandlingerne om en handelsaftale med Storbritannien. [...] Mere end 40 procent af Storbritanniens eksport går til EU, mens Storbritannien aftager omkring 8 procent af EU-landenes totale eksport. [...] EU lægger op til en aftale med uden told og kvantitative begrænsninger, det vil sige begrænsninger på, hvor store mængder af bestemte varer, der må sælges. Storbritannien ønsker en aftale, der svarer til den, EU har med Canada. Her er visse varer pålagt told. Derudover ønsker EU kort sagt, at briterne følger EU's regler imod at få god adgang til EU's indre marked. Det har Boris Johnson afvist. I dag følger britiske virksomheder alle EU's standarder og produktionsvilkår, men Johnson vil ikke binde sig til dette fremover, for briterne skal være "herre i eget hus". [...] EU lægger i sit udspil op til, at en indgået aftale kun kan ophæves, hvis begge parter er enige herom. Med den model vil briterne være inde i rusen, da de kun med EU's accept kan komme ud igen."
Altinget (25.02.2020)

Klima

Den lange vej til en bæredygtig stat
Rasmus Willig og Anders Blok, henholdsvis lektor på Roskilde og Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Længe har det lydt, at Danmark er et grønt foregangsland. Men efter opråb fra forskerne, de unge klimaaktivisters ihærdige mobilisering og det første 'klimavalg' i Danmarkshistorien står det klart, at denne fortælling lider af et troværdighedsproblem. [...] Debatten om det nye 70 procent-reduktionsmål har tydeliggjort, at gennemsnitsdanskerens CO2-udledning er tårnhøjt i global sammenligning, og langt over niveauet for hvad en overholdelse af Paris-aftalens klimamålsætninger tillader. Hvis alle mennesker i verden skulle leve som os danskere, så ville klima- og biodiversitetskriserne hurtigt løbe endnu mere løbsk. [...] Højhastighedstoge i hele Europa er et tilsvarende oplagt projekt for et grønnere EU. På kort sigt kommer vi næppe uden om, at staten må lægge begrænsninger på os i den flyvende middelklasse. Men på længere sigt har den bæredygtige stat kort sagt behov for helt nye og anderledes infrastrukturer. [...] Tværtimod er vi først nu ved at erkende, at vi netop ikke befinder os på den rette udviklingsbane, og at nuancer af lysegrøn ikke giver nogen egentlig klimaomstilling. I et land som USA har fortalerne for en Green New Deal trods alt den fordel, at Trumps antiklimapolitik og de akkumulerede effekter af manglende politisk handlen over mange årtier gør erkendelsen af behovet enklere."
Politiken, s. 5-6 (25.02.2020)

Mattias Söderberg: EU's klimamål halter efter videnskaben
På Altinget kan man læse en kommentar af Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og formand for klimaarbejdet i ACT Alliance. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen vil i denne uge præsentere et forslag til en klimalov for unionen. Spørgsmålet er, hvad den vil indeholde, og om den vil få nogen effekt på EU's klimapolitik? [...] Ulandene kritiserer ofte EU for ikke at forholde sig til det historisk set enorme udslip. Derfor vil det være godt, hvis EU's nye klimalov kan signalere både ansvar og engagement. Flere nationale klimalove - inklusive den svenske, danske og britiske - inkluderer selvstændige klimaråd, der har til opgave at analysere og rådgive politikerne om klimapolitik. Der kommer løbende ny forskning om klimaforandringerne og om de klimaløsninger, som skal hjælpe os med den grønne omstilling. [...] I de internationale klimaaftaler er koblingen mellem grøn omstilling og klimatilpasning inkluderet, og de rige lande har også skrevet under på at hjælpe ulandene med deres klimaarbejde. Disse forpligtelser bør også være nævnt i EU's klimalov. [...] Den nye EU-Kommission har travlt, og der er en presset klimaagenda i de kommende måneder. Jeg håber, at flotte taler om øget ambition nu bliver efterfulgt af lovgivning, nye klimamål og konkrete initiativer, som kan gøre en forskel for klimaet både herhjemme og i de ulande, hvor behovet for handling vokser hvert sekund."
Altinget (25.02.2020)

Stop EU's investeringer i gas
Information bringer et debatindlæg af Signe Munk, klima- og energiordfører for SF. Hun skriver blandt andet: "I forrige uge vedtog EU sin fremtidige energiinfrastruktur - den såkaldte PCI-liste. Listen er propfuld af fossile projekter og meget langt fra at være på linje med Parisaftalen, derfor skulle den have været afvist. [...] Især De Radikale er kommet på sumpet grund ved at stemme for de fossile projekter. Det ser ikke rigtig ud til at være i tråd med partiets hjemlige linje. Som forklaring henviser Ida Auken og Morten Helveg i Information den 17. februar til, at EU's klimakommissær Frans Timmermans på twitter lovede, at der kun gives penge til klimavenlige projekter. Men Timmermans har ikke sagt noget om, hvordan han vil vurdere projekternes klimaaftryk, og kommissionen har for nylig bekræftet, at man stadig anser naturgas for at være klimavenlig. Det på trods af, at naturgas udleder klimaskadelig metan langs hele forsyningskæden og derfor ofte ikke er bedre for klimaet end kul og olie. [...] Nu handler det om at komme videre. Jeg er ikke i tvivl om, at De Radikale også vil klimaet det bedste."
Information, s. 18 (25.02.2020)

Konkurrence

Stor millionbøde til spansk hotelkæde
EU-Kommissionen har givet en stor bøde til den spanske hotelgruppe Meliå Hotels International. Bøden lyder på 49.898.752 kroner, og er uddelt, da hotelkæden har overtrådt konkurrencelovgivningen ved at have forskellige priser til forskellige nationaliteter. "Forbrugere skal være i stand til at gøre fuld brug af det indre marked og finde de bedste tilbud," siger næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager ifølge Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 14 (25.02.2020)

Migration

"Hvis vi ikke snart får hjælp, så vil det hele eksplodere"
Information skriver om situationen på den græske ø Lesbos, som i fem år har ligget på flygtningekrisens frontlinje. Både flygtning og øboere protesterer og situationen beskrives som en krudttønde, der kan eksplodere når som helst. "Nu er det nok. Vi har gjort vores for at hjælpe, men nu vil vi have vores liv og vores ø tilbage," siger borgmester i byen Moais, Ioannis Mastroyiannis, og fortsætter: "Vi har sympati for flygtningenes situation, men de har ødelagt vores hjem." Også den lokale entreprenør Tasos Balis har fået nok. "Vores ø bliver brugt til at løse Europas flygtningeproblem, uden at vi får tilstrækkelig hjælp hverken fra regeringen i Athen eller EU, og nu får vi indtrykket af, at den her situation vil vare for evigt, men hvis vi ikke snart får hjælp, så vil det hele eksplodere," siger han. Lesbos har siden 2015 modtaget hundredtusindvis af flygtninge, som er strømmet til i gummibåde fra Tyrkiet. <br />
Information, s. 8-9 (25.02.2020)

Naboskabspolitik

Den katolske kirke arbejder for fred ved Middelhavet
Kristeligt Dagblad skriver, at 58 katolske biskopper fra 20 lande omkring Middelhavet sidste uge mødtes for at diskutere, hvordan de kan arbejde mod, at Middelhavet bliver "fredens hav". De vil fremme dialog om fred og give Europa et andet syn på området. "Kristne er ikke dømt til irrelevans. Der er en tørst efter fred omkring Middelhavet, som er såret af for mange konflikter, men freden har brug for dialog og venskaber for at konstruere broer og overvinde mure af forskelle og had," sagde historiker fra universitetet Roma Tre, Adriano Roccucci, som var en af deltagerne på mødet. Præsident for komiteen for bispekonferencerne i EU, ærkebiskop Jean-Claude Hollerich, ser udspillet om at arbejde mod fred omkring Middelhavet som en stor mulighed. "For i den aktuelle situation, hvor Middelhavet er grænse mellem civilisationer, kan det ændres til at være et bindeled, og det er helt nødvendigt. Ellers dør folk i Middelhavet eller lider i lejre i Libyen, og det er uværdigt. Det er imod Kristi lære, mod dét, vi står for, og mod menneskeheden. Hvis regeringerne ikke vil gøre noget, så må kirken hæve sin stemme," sagde han forleden til Vatican News.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (25.02.2020)

Retlige anliggender

Demokratiet trives dårligt i skyggen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Oluf Jørgensen, jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus. Han skriver blandt andet: "Lukketheden giver muligheder for at styre informationsstrømmen til medierne, og Jyllands-Posten har afsløret, at regeringspartiet har lagt store planer om, hvordan det skulle gøres i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Offentlighedsloven har en generel undtagelse for sager om lovgivning, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget (§ 20). Denne undtagelse blev udvidet ved lovændringen i 2013 med bemærkninger, som Justitsministeriet holdt godt skjult for Folketinget. [...] I et demokrati må politikerne kunne forsvare deres beslutninger. Det er legitimt, at politikere vægter politiske hensyn højere end faglige, men det undergraver demokratiet, når de politiske hensyn bliver skjult eller camoufleret ved sammenvævning med pseudofaglige vurderinger. I flere lande og i EU sikrer lovgivningen også muligheder for aktindsigt i faglige analyser under forberedelsen af lovgivning. EU-Kommissionen har forsøgt at undgå offentlighed under forberedelse, men EU-domstolens øverste instans holder fast i, at borgerne har ret til oplysninger på et tidspunkt, der gør dem i stand til effektivt at gøre deres synspunkter gældende ved de valg, der træffes under forberedelsen. EU-domstolens øverste instans har afvist kommissionens argumenter om, at offentlighed kunne underminere dens mulighed for at handle uafhængigt i almenhedens interesse."
Jyllands-Posten, s. 19 (25.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Boris åbner nye sprækker i EU
Politiken bringer et debatindlæg af Catherina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "De fleste forbinder nok brexitforhandlinger med frihandel, fisk og fri bevægelighed. Men sikkerhed er også på dagsordenen, når EU's udenrigsministre tirsdag skal give mandat til chefforhandler Michel Barnier. [...] Indtil videre har der været tavshed om Johnson-regeringens sikkerhedspolitiske ønsker, og i disse uger daler forventningen til, at der overhovedet kommer en aftale. Johnson distancerer sig fra sin forgænger Theresa May, der gav udtryk for, at lige netop på sikkerhedsområdet skulle Brexit stort set ikke betyde Brexit. Selv om der kan være forhandlingstaktik i den britiske tilgang, presses EU til at gøre op med sig selv, i hvor høj grad man ønsker en forpligtende sikkerhedsaftale. [...] For EU betyder Storbritanniens geografiske nærhed, militære størrelse og sikkerhedsmæssige kompetencer, at man også har en klar samarbejdsinteresse. Storbritannien er Europas eneste medlem af den såkaldte Five Eyes-efterretningsalliance med USA, og især de østeuropæiske medlemslande har en geopolitisk interesse i fortsat adgang til britiske efterretningsdata. [...] Under alle omstændigheder vil Danmark skulle holde et vågent øje med tendensen til separate aftaler mellem Storbritannien og enkelte EU-medlemmer. Gryende planer om for eksempel en tysk-britisk venskabsaftale eller genoplivningen af det fransk-britiske forsvarssamarbejde kan rykke ved balancen mellem små og store lande i Europa."
Politiken, s. 5 (25.02.2020)

Udenrigspolitik

Vesten skal lære at leve med et stærkt Kina
Flemming Ytzen, journalist på Politiken, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Mens deltagerne i verdens største sikkerhedspolitiske konferencen i München forleden diskuterede noget, der kunne ligne en nekrolog over vestlig politisk sammenhængskraft, gjorde amerikanske og kinesiske diplomater sig parat til næste fase i en helt anden manual for klodens fremtidige magtrelationer. [...] For europæere må de presserende spørgsmål lyde: Vil den amerikanske udenrigspolitik være så venlig at træde et skridt frem? Hvis Pompeo og Pence ønsker en konfrontation med Beijing, hvordan passer Trumps købmandsdiplomati så ind i klodens vigtigste bilaterale magtrelation? [...] Konsekvenserne af den aktuelle tilstand bliver mærkbare langt fra Kina, ikke mindst i de højt udviklede økonomier i Østasien, Europa og Nord- og Sydamerika. Hubei og dets naboprovinser er hjemsted for megavirksomheder, der leverer afgørende volumen i de globale produktions- og værdikæder, som mange af klodens økonomier er dybt afhængige af. [...] Når Kinas leder, Xi Jinping, i september mødes med EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i Leipzig, vil Europas største modtager af kinesisk investeringskapital, Storbritannien, være fraværende. Men europæernes udfordringer angående håndteringen af den marxistisk-leninistiske gigant i øst bliver ikke mindre af den grund. For til den tid kan en amerikansk-kinesisk fase 2-aftale enten være færdigforhandlet eller være så langt i forberedelserne, at toget vil være kørt for europæerne uanset coronavirussens virkninger."
Politiken, s. 7 (25.02.2020)