Tirsdag den 25. maj

Tophistorier

Sanktioner og flyforbud truer Hviderusland efter en "flykapring"
Flere af pinseweekendens og tirsdagens aviser skriver om "flykapringssagen", hvor Hviderusland med militær magt søndag tvang et Ryanair-passagerfly til at lande i Minsk for at pågribe en systemkritisk journalist. Journalisten, der hedder Roman Protasevich og siden 2019 har levet i eksil i Litauen, blev taget af flyet sammen med sin kæreste og tilbageholdt, inden flyet kunne få lov at fortsætte til Vilnius. Ifølge BBC og Reuters menes agenter for den hviderussiske efterretningstjeneste at have fulgt Protasevich ombord, og ifølge hviderussiske statsmedier, var det præsident Aleksandr Lukasjenko, der personligt gav ordre til hele operationen. Sagen vækker vrede og forargelse i Europa. "Jeg mener, at der er behov for både en kraftig reaktion og tilhørende sanktioner, og så selvfølgelig for at få udboret, hvad det er, der er foregået. Men sanktioner er helt nødvendige," siger Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S). Hun skal deltage i et EU-møde i Bruxelles mandag aften og tirsdag, som i forvejen var planlagt, men som nu i store træk kommer til at handle om sagen. Der tales om at indføre sanktioner mod Lukasjenko og Hviderusland i form af indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler. Inden EU-topmødets start overvejede diplomater desuden mulighederne for eksempelvis at forbyde hviderussiske fly at komme ind i EU og for at standse EU-flyvninger til Hviderusland. Det kan også være en mulighed at afskære transport på landjorden mellem EU og Hviderusland. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtalt, at det hviderussiske regime vil blive stillet til ansvar. "Det hviderussiske regimes uhyrlige og ulovlige opførsel vil få konsekvenser. De, der er ansvarlige for kapring af #Ryanair, skal sanktioneres. Journalisten Roman Protasevich skal løslades straks," skriver hun på Twitter ifølge Jyllands-Posten tirsdag.

Flere aviser skriver om EU-chefernes forskellige reaktioner på sagen. I B.T. kan man mandag læse, at Grækenlands udenrigsministerium meddeler, at Protasevich var en del af den hviderussiske delegation, der var anført af oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja. "For Grækenland er det en principsag at forsvare grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder," skriver ministeriet og fordømmer den tvungne nødlanding i Minsk. "Flyet havde i alt 171 passagerer, hvoraf 11 var græske statsborgere. Denne handling, der bragte alle passagerers liv i fare, er uacceptabel," lyder det yderligere. Også Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drian fordømmer Hvideruslands handling og kalder på et samlet svar fra EU. Også Litauens præsident, Gitanas Nauseda, retter en skarp kritik mod Lukasjenkos styre. "En begivenhed uden fortilfælde! Et civilt passagerfly på vej til Vilnius blev tvunget til at lande i Minsk," skriver han.

Politiken tirsdag skriver, at den Polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er en af dem, der mest højlydt kræver et hårdt modsvar. "At kapre et civilt fly er statsterrorisme uden fortilfælde, og det kan vi ikke lade passere ustraffet," skriver han på Twitter. Grækenlands Premierminister Kyriakos Mitsotakis, siger ifølge Politiken, at søndagens tvungne nødlanding, der blandt andet involverede hviderussiske KGB-agenter på græsk jord, skal have "robuste konsekvenser." "Tvangslandingen af et kommercielt passagerfly for på ulovlig vis at anholde en politisk modstander og journalist er en fuldstændigt forkastelig og uacceptabel form for aggression, som vi ikke kan lade stå uimodsagt," siger han.

Kristeligt Dagblad tirsdag skriver, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fordømmer handlingen fra Hviderusland kraftigt. "Det er en ekstremt alvorlig situation og fuldstændig uacceptabelt, at Belarus tvinger et civilt passagerfly ned og bryder alle sikkerhedsregler for international luftfart og ovenikøbet anholder en passager om bord på flyet," siger han og kalder Hviderusland for Belarus som symbol på opbakningen til civilbefolkningen, der kæmper mod præsident Lukasjenko. Han forventer, ifølge Kristeligt Dagblad, at stats- og regeringscheferne i EU kan blive enige om nye sanktioner mod Hviderusland inden for kort tid. "Jeg er ikke i tvivl om, at det nytter noget. Det er en opbakning til civilbefolkningen, der kæmper en brav kamp trods de store omkostninger, det har for dem og deres familier," siger han.

Information og Ekstra Bladet tirsdag skriver, at Jeppe Kofod foreslår, at man indfører et EU-forbud mod at flyve over luftrummet i Hviderusland. En EU-kilde har, ifølge Information, over for nyhedsbureauet AFP nævnt muligheden for at bandlyse det hviderussiske luftfartsselskab Belavia i at lande i EU's medlemslande og at forbyde al transport til EU. Ekstra Bladet skriver desuden, at det skandinaviske luftfartsselskab SAS i den kommende tid vil flyve uden om luftrummet over Hviderusland. Reaktionen fra SAS kommer, efter at svenske transportmyndigheder har opfordret svenske luftfartsselskaber til at undgå det hviderussiske luftrum.

B.T. har tirsdag talt hviderusseren Franak Viacorka, som er en af de personer, der har mest på spil, når det kommer til aktioner fra Hvideruslands regime. Han er seniorrådgiver til oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaya, som mange mener vandt sidste års valg mod den mangeårige hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko. "Det kunne have været os. For bare en uge siden tog vi et fly på præcis samme ruter. Vi kunne have siddet i et af Lukasjenkos fængsler nu," siger han og fortsætter: "Jeg ser det her som en spontan handling fra Lukasjenkos side. Han er ved at miste legitimitet og magt, så han vil vise sig selv som en fortsat stærk mand, der kan handle. Han er ligeglad med, hvad resten af verden tænker. Han er en tsar i Hviderusland, der forsøger at gøre landet til et nyt Nordkorea."

Kristeligt Dagblad tirsdag har talt med lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han mener ikke, at et opråb fra EU kan få større konsekvenser for Lukasjenkos regime. "Hvis man laver nye sanktioner, skal man finde en måde, så det ikke går ud over folket. Og det kan man ikke. Så er den næste løsning at finde en person i sikkerhedsapparatet og sanktionere ham. Men det er heller ikke meget værd. Med alle de sanktioner, som EU allerede har smidt i hovedet på landet, er der ikke meget mere at stille op," siger han og fortsætter: "Man kan være fræk og sige, at jo mere magtesløs, man er, desto højere råber man op. Det vi hører fra Jeppe Kofod og Ursula von der Leyen kunne Lukasjenko ikke være mere ligeglad med."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 14-15; Ekstra Bladet, mandag, s. 16, tirsdag, s. 9; Politiken, tirsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1, 5; B.T., tirsdag, s. 10-11 (25.05.2021)

Lukasjenko har kapret passagerfly fra Ryanair for at arrestere en blogger. Er han vanvittig?
I flere af tirsdagens aviser kan man læse analyser, debatter og ledere om flykaprings-situationen i Hviderusland. I en analyse i Berlingske skriver Emil Rottbøll, visens Ruslandskorrespondent, blandt andet: "Diktatoren i Belarus har muligvis netop beseglet sit lands skæbne som en pariastat midt i Europa. Det siger alt om, hvad der dog er sket med manden. [...] Og der er så mange modstridende oplysninger i regimets officielle forklaring, at man skulle tro, at de ikke engang gider gøre sig umage med at lyve om det. Men det er blot resultatet af den seneste af Lukasjenkos virkelig dårlige ideer. Og de ender som regel med at skade ham selv. [...] Roman Protasevitj er medstifter af nyhedsbloggen Nexta på det sociale medie Telegram. Telegram og især Nexta kom til at spille en nøglerolle i protesterne efter præsidentvalget i august, hvor Lukasjenko fuskede sig til endnu en valgsejr. [...] Lukasjenko har selv anerkendt den rolle, som Nexta spillede i revolutionen, og i dag er mediet erklæret for en ulovlig ekstremistisk organisation i Belarus. Selvom Roman Protasevitj forlod Nexta allerede i september, satte sikkerhedstjenesten KGB i november ham og hans medstifter af Nexta på terrorlisten ved siden af IS-krigere og andre internationalt anerkendte trusler. De to unge fyre er de eneste belarusere på listen. [...] Anholdelsen vil måske afskrække nogle fra at kritisere regimet. Men samlet set har den skabt større international opmærksomhed og modstand mod regimet, end Roman Protasevitj nogensinde selv kunne have gjort."

I B.T.'s leder tirsdag, kan man blandt andet læse: "Det kunne lige så godt have været åbningsscenen til den nye - og længe ventede - James Bond-film. En falsk bombetrussel tvinger piloten på et RyanAir-fly fra Athen til Vilnius til at overveje, hvor han skal lande passagerflyet med 171 passagerer ombord. To jagerfly med skarpladte missiler tvinger flyet til at lande - ikke i den nærmeste lufthavn i Vilnius - men derimod i Hvideruslands hovedstad, Minsk. [...] Hele operationen var sat i værk for at anholde en ung kritisk journalist, der konsekvent og vedholdende har afdækket Lukasjenkos brutale politimetoder over for de demonstranter, der hver søndag er gået på gaderne i byer over hele landet. [...] 26-årige Protasevitj bad piloten fra Ryanair indtrængende om ikke at følge de hviderussiske statsterrorister. Han frygter nu for sit liv, men piloten følte sig tvunget til at lande flyet i Minsk. Det er oprørende, ubegribeligt og respektløst, at en regeringsleder på den måde vil lyve om en bombetrussel og dernæst kidnappe en passager, for det er, hvad der er sket. Fordømmelserne er strømmet ind, ikke mindst fra EU-landene og USA, men det er handling, der er brug for. Hurtigt og konsekvent. Klare sanktioner, der kan mærkes, gerne sanktioner, der rammer Lukasjenko og hans familie. Blokering af Hvideruslands luftrum. Lukasjenko skal mærke, at han er gået for langt. EU er endnu ikke på banen og afventede i går et ordinært rådsmøde og har foreløbig overladt det til de forskellige udenrigsministre at protestere."

I Politikens leder tirsdag kan man blandt andet læse: "Vi må reagere skarpt på hviderussisk pirateri. Politiske fanger får et gult mærke på deres tøj, fortalte den kendte hviderussiske systemkritiker Vitold Asjurak for et par uger siden i et brev fra sin fængselscelle. Har vi hørt om den slags før i historien? [...] Det var det sidste, familien hørte til ham. Fredag blev den 50-årige Asjurak erklæret død, officielt efter et hjerteslag. [...] Selvfølgelig var det et politisk mord. Et nyt i rækken af Lukasjenkoregimets voksende række af forbrydelser mod dets egen befolkning. Men dér stoppede den russisk-støttede diktator så ikke. [...] Men denne gang var det mere end det. Verden var vidne til en omgang hviderussisk statspirateri - en form for statsterrorisme - mod et civilt fly, der befløj en rute mellem to EU- og Nato-lande. Derfor må begge organisationer reagere skarpt. [...] Det giver i det hele taget sig selv, at der skal reageres skarpt. Søndag var det Lukasjenkos statspirater, der tvang et fly ned. I morgen kan det være et andet forbrydervælde, der får samme idé, hvis ikke vi viser, at prisen er høj. Måske tiden også er inde til, at udenrigsminister Jeppe Kofod tager en samtale med Ruslands ambassadør om, hvad Putin vil gøre."
Berlingske, tirsdag, s. 10; B.T., tirsdag, s. 2; Politiken, tirsdag, s. 1 (25.05.2021)

Prioriterede historier

EU-Parlamentet har lagt aftale med Kina i dybfryseren
Et overvældende flertal i Europa-Parlamentet ønsker ikke at fortsætte investeringsaftale mellem Kina og EU, før Kina indstiller deres sanktioner mod forskere, organisationer og politikere fra Europa. Det skriver Berlingske lørdag. Der er tale om investeringsaftalen Comprehensive Agreement on Investment (CAI). Aftale har været syv år undervejs, men mangler at blive ratificeret. På Twitter skriver Reinhard Bütikofer, leder af Europa-Parlamentets Kinadelegation: ”CAI er helt sikkert i fryseren. Kina har skudt sig selv i foden.” Reinhard Bütikofer er en ud af fem europæiske politikere, som for to måneder siden blev sat på en kinesisk sanktionsliste. Tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussens (V), organisation, Alliance of Democracies er også at finde på sanktionslisten. Sanktionslisten er en modreaktion på EU’s sanktioner mod kinesiske embedsmænd, der mistænkes for indblanding i overgreb mod uighur-mindretallet i Kina. Zhao Lijian, kinesisk talsperson, kaldte på et pressemøde d. 19. maj overgrebene for ”nødvendige, legitime og fair.” EU’s handelskommissær, Valis Dombrovskis sagde på en pressekonference torsdag d. 20 maj, at ” det var umuligt at anskue ratificeringen af investeringsaftalen uden at kigge på den bredere kontekst af forholdet mellem EU og Kina. Det faktum, at Kina har indført strafsanktioner, også mod medlemmer af Europa-Parlamentet, er helt sikkert ikke et befordrende miljø til at arbejde mod at ratificere aftalen.” Samtidig udtaler en talsperson for Europa-Kommissionen dog, at man noterer sig parlamentets stemme, men at man stadig mener, at CAI vil bringe fordele til Europa: ”Vi vil revurdere situationen, så snart det tekniske arbejde, den juridiske gennemgang og oversættelserne er færdiggjort.”

I en analyse i Information lørdag skriver Sydeuropa-korrespondent Martin Gøttske: ”At investeringsaftalen nu er lagt i dybfryseren, kan også skade europæiske økonomiske interesser, for der var lagt op til, at den ville lette europæiske virksomheders adgang til det mere lukkede kinesiske marked. […] Men Kina står også til at tabe stort politisk. For kineserne har sandsynligvis troet, at man ville kunne banke Europa på plads ved at svare hårdt igen på EU's kritik og sanktioner. Men Kina lader nu i stedet til at skade sine egne interesser med den selvhævdende udenrigspolitik, som sanktionerne mod EU blandt andet er udtryk for. […] EU har ellers hidtil forsøgt at holde økonomiske interesser uberørt af uenigheder om politik, menneskerettigheder og demokrati i relationerne til Kina. Det var investeringsaftalen netop et udtryk for. Man ville uddybe det økonomiske samarbejde, mens man ved siden af samtidig har skruet op for kritikken af menneskerettigheds-situationen i Kina. Men med Kinas sanktioner mod EU-parlamentarikere og EU-Parlamentets reaktion med at forkaste investeringsaftalen, er det nu blevet yderst vanskeligt for EU at fortsætte at holde balancen - det politiske ben spænder nu ben for det økonomiske ben. Og eskaleringen af konflikten mellem Bruxelles og Beijing betyder, at der formentlig vil blive skruet endnu mere op for den skepsis over for Kina, der allerede er vokset drastisk i Europa de seneste par år, hvor Beijing er blevet anklaget direkte af EU for at forsøge at underminere EU politisk og bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer. Europas frustration forstærkes yderligere af, at Kina nu er mere lukket, undertrykkende og autokratisk end tidligere. EU har hidtil set på Kina som både partner og rival. Nu er der større risiko for, at forholdet mellem Europa og Beijing vil blive stadig mere uforsonligt, og at man i Bruxelles - ligesom i Washington - i stadig højere grad vil se Kina som rival og fjende.”

Jyllands-Posten skriver i en leder, at de europæiske lande endelig er begyndt at reagere overfor Kina. Avisen skriver blandt andet: ”Profit har været vigtigere end principper, og derfor har serviliteten over for det kommunistiske diktatur været kvalmende. Der er blevet bukket og skrabet og frem for alt tiet. [...] Op til weekenden satte Europa-Parlamentet hælene i, da et overvældende flertal besluttede at ”nedfryse” den aftale om markedsadgang, som EU-Kommissionen på medlemslandenes vegne har indgået med regimet i Beijing. 599 stemte for, 30 imod, hvilket er en syngende lussing til ikke blot Kina, men også de tyske arkitekter bag aftalen. [...] Parlamentets beslutning kommer, efter at Kina har indført sanktioner mod europæiske parlamentarikere, videnskabsmænd, diplomater og tænketanke. Sanktionerne er gengældelse for, at EU har iværksat indrejseforbud mod fire højtstående partifunktionærer, heraf et medlem af politbureauets stående komité, der udgør topledelsen i det kinesiske kommunistparti. De fire, der også har fået indefrosset deres aktiver i EU, har alle være involveret i masseinterneringen af uighurer i koncentrationslejre i Xinjiang-provinsen. [...] Ganske vist har Europa-Parlamentet ikke definitivt afvist at ratificere aftalen, men forhåbentligt vil der ikke kun være tale om en ”nedfrysning”, men om permafrost. [...] Selv hvis regimet i Beijing måtte ophæve sanktionerne, må aftalen om markedsadgang aldrig blive ratificeret. Forhåbentlig vil EU's medlemslande, heriblandt Danmark, afvise at godkende aftalen, ligesom danske europaparlamentarikere må gøre alt for at sikre, at aftalen forbliver i dybfryseren.”
Berlingske, lørdag s. 19; Information, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, lørdag s. 26 (25.05.2021)

Våbnene tier, nu vil verdens ledere have fredsmagerne til at tale i Mellemøsten
Våbenhvilen mellem Hamas og Israel bifaldes af verdens ledere, men de ytrer samtidigt krav om en langsigtet løsning på konflikten. Det skriver Berlingske lørdag. I de 11 dage, den nuværende eskalering af konflikten har varet, har 250 civile mistet livet. Størstedelen af disse er palæstinensere, og en stor del er børn. På Twitter skriver FN’s generalsekretær, Antonio, ”at begge parter har et ansvar for ikke kun at gendanne roen, men for at starte en seriøs dialog for at tackle de grundlæggende årsager til konflikten.” Guterres opfordrer samtidig til, at det internationale samfund leverer en støttepakke til genopbygning og genopretning af Palæstina og dets institutioner.USA’s præsident, Joe Biden, udtrykker støtte til våbenhvilen, men lægger vægt på, at amerikansk nødhjælp og bistand vil ske i partnerskab med Palæstinas regering – ikke Hamas. Israels premierminister Benjamin Netanyahu udtaler ligeledes, at Israel vil tilgå våbenhvile og konflikt nedskalering i partnerskab med de palæstinensiske myndigheder og ikke Hamas. Netanyahu siger, samtidig, at konflikten har ændret dynamikken i regionen således, at Hamas nu står mere svækket. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder på Twitter våbenhvilen en velkommen nyhed og en sejr for diplomatiet. Ursula Von Leyen, EU-Kommissionens præsident, skriver på Twitter, at, ”kun en politisk løsning vil give varig fred og sikkerhed for alle.”Både i Israel og Palæstina er man tilfredse med våbenhvilen, og Hamas siger, ifølge nyhedsbureauet AP, at de vil overholde aftalen, så længe Israel gør det samme. Våbenhvilen er blevet forhandlet på plads af Egypten, og aftalen er blevet accepteret af begge parter.

Berlingske skriver søndag, at våbenhvilen næppe kommer til at fjerne problemet med, hvad internationale konventioner kalder ulovlige, jødiske overtagelser af palæstinensiske ejendomme i Østjerusalem. Israel påkalder sig retten til at overtage palæstinensiske ejendomme og land, i henhold til en israelsk lov, hvis israelsk ejerskab kan bevises. Og i Israel mener man, at israelske fondes opkøb af huse i Østjerusalem i 1870 netop beviser dette. Samtidig har Jerusalems viceborgmester og leder af bosætter bevægelsen, Arieh King, udtalt, at ”jeg vil have Jerusalem sikret for evigt som en jødisk by, og den eneste måde, vi kan beskytte den fra radikale muslimer, er ved at være flere end dem.”

I en nyhedsanalyse i Politiken søndag skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: "Israel blev presset til våbenhvile uden at have knust Hamas. Nu melder Biden sig med kendte krav om en palæstinensisk stat. [...] Den amerikanske præsident lovede natten til lørdag, dansk og mellemøstlig tid, at han vil støtte Israels ret til at forsvare sig mod Hamas' raketter. Han lovede samtidig, at USA under hans lederskab vil støtte oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel som den eneste løsnin på deres konflikt. For Biden er det ikke en modsætning. Det hænger sammen. Sikkerhed til Israel, men også uafhængighed for palæstinenserne. Netanyahu glædede sig over det første løfte - og ignorerede det andet. Den israelske højreleder har svoret, at der aldrig bliver en palæstinensisk stat på hans vagt. [...] Men både USA, EU, Rusland og Kina fastholder, hvad der var dagsordenen før Trump - at kræve forhandlinger om en afslutning af en israelsk besættelse af palæstinensiske områder til fordel for oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel.”

I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad d. 22 maj skriver mellemøstkorrespondent Allan Sørensen blandt andet: ”Mens Hamas i Gaza har vundet anerkendelse og en strategisk sejr efter 11 dages krig og en våbenhvile, må Israel nøjes med at notere en taktisk sejr. [...] For en bevægelse, der de seneste år har oplevet stigende intern kritik for sin fejlslagne økonomiske politik samt hårdhændede behandling af Gazas egen befolkning, er det i sig selv en præstation. Men Hamas bør også takke det palæstinensiske selvstyre i Ramallah og præsident Mahmoud Abbas for årtiers endnu dårligere ledelse. Selvstyret har mistet kontakten til de unge palæstinensere ved at insistere på sikkerhedssamarbejde med Israel og en to-statsløsning, som ingen tror på. Og da Mahmoud Abbas for nylig aflyste det palæstinensiske parlamentsvalg og præsidentvalg, var løbet kørt for regeringen i Ramallah. Det udnyttede man i Gaza, og i dag fremstår Hamas derfor som den eneste palæstinensiske organisation, der tør stå fast og kæmpe mod den israelske besættelse. Et populært standpunkt blandt palæstinenserne. [...] De 11 dages krig i Gaza har dog også betydet fremgang på andre fronter for Hamas' vedkommende. For det første var man militært set i stand til at overraske Israel ved at affyre så store mængder raketter, at det overrumplede det israelske missilskjold. På 11 dage affyrede bevægelsen lige så mange raketter som i den seks uger lange krig i 2014. Men den måske vigtigste udvikling denne gang er den politiske anerkendelse, Hamas høster. Fra at være en bevægelse fordømt for selvmordsangreb mod israelske busser, cafeer og restauranter, er Hamas nu blevet en spiller som er vanskelig at ignorere.”

Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, som blandt andet skriver: ”I går morges kunne børnene i Gaza igen I trække vejret. I går morges kunne israelere, som bor i skudlinjen for raketter fra Gaza, igen slappe af i kroppen. I hvert fald for en stund. Med den våbenhvile, der natten til i går trådte i kraft mellem staten Israel og den militante islamistiske gruppe Hamas, der styrer Gazastriben, er der indledt en tiltrængt pause efter de seneste 11 dages blodsudgydelser, der har kostet flere hundrede livet. Desværre tyder alt på, at der kun er tale om et komma, ikke et punktum. […] For Hamas, der af både Israel, USA og EU bliver betragtet som en terrororganisation, og som med skuffelse måtte se de planlagte palæstinensiske valg, hvor de stod til sejr, blive aflyst, har eskaleringen været en stor pr-sejr. Gruppen har effektivt iscenesat sig selv som den eneste reelle modstand mod Israel, udstillet det passive palæstinensiske selvstyre på Vestbredden og er blevet hyldet langt uden for Gaza for sin handlekraft. De civile på begge sider kan derimod med rette spørge: Hvad er egentlig blevet opnået i de seneste 11 dage, som sikrer, at vi ikke havner i præcis den samme situation om et år eller to? Svaret er - desværre - meget lidt.”

Den tidligere svenske statsminister og udenrigsminister, Carl Bildt skriver blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag: ”Problemerne med Gaza blusser op igen og igen, men for at sikre holdbarheden af en langsigtet løsning skal en fremtidig palæstinensisk stat benytte Gaza som adgangsvej til Middelhavet og videre ud i verden. Gaza skal også have forbindelse til Vestbredden uden at være en trussel mod Israel. [...] Denne gang håber jeg, at der - når det er slut med raketter og luftangreb - vil findes modige fredsmæglere, som ikke er bange for at tage de nødvendige skridt for at bryde mønstret af håbløshed. Det vil kræve langt mere end bare endnu en våbenhvile. Der er brug for en proces, hvor der arbejdes hen mod fred og et holdbart politisk forlig. […] Målet bør være en aftale, som både sætter en stopper for raketter, bombninger, tunnelgravninger og drab og skaber grundlag for en mere omfattende fredsaftale i fremtiden. [...] Til det formål er det første princip, at blokaden skal ophæves. Det er en politik, der har smadret Gazas økonomi. […] For det andet bliver man nødt til at se på Israels legitime bekymringer for sikkerheden. Der er trods alt ingen lande, der kan tolerere at blive udsat for vilkårlige raketangreb. Men Israel må også anerkende, at landets urokkelige forsvarspolitik er slået fejl. Den skal gøres mere åben over for initiativer fra det internationale samfund - især FN, EU og USA - for at finde en bedre måde at håndtere landets legitime sikkerhedsinteresser på. For det tredje skal Gaza være en del af den internationalt anerkendte palæstinensiske administration. […] Endelig er det nødvendigt for at sikre holdbarheden af en langsigtet løsning, at man lader den fremtidige palæstinensiske stat benytte Gaza som adgangsvej til Middelhavet, der vil være statens primære port ud til verden.”

Politiken bringer tirsdag en solidaritetserklæring fra en række danske mellemøstforskere. I erklæringen skriver de, at: ”Opfattelsen af konflikten som bestående af to ligeværdige parter forvrænger virkeligheden og flytter fokus fra den kendsgerning, at det er palæstinenserne, der lever under militær besættelse, fratages deres hjem og ejendom og lever adskilt som andenrangsborgere i et system, der af palæstinensiske, israelske og internationale menneskerettighedsorganisationer beskrives som apartheid. [...] Militær samhandel og militærrelateret forskning styrker Israels immunitet i deres alvorlige overtrædelser af international lov og medvirker til at forankre den israelske besættelse, kolonisering og systematiske fornægtelse af palæstinensiske rettigheder. [...] Vi opfordrer den danske regering, EU, og FN til øjeblikkelig at implementere en omfattende og juridisk bindende militær embargo af Israel, ligesom man gjorde mod Sydafrika under apartheid.”

Leila Stockmarr, Ph.d. i globale studier og folketingskandidat for enhedslisten (EL), skriver i et læserbrev i Politiken søndag, at konflikten mellem Israel og Palæstina ikke er imellem to parter med de samme forudsætninger, men at der i stedet er tale om israelsk forsøg på at kolonisere Palæstina. Leila Stockmarr skriver videre, at Israels afhængighed af alliancer med USA og EU giver verdenssamfundet mulighed for at forhandle en fair løsning for alle parter på plads, såfremt berøringsangst overfor Israel og egen historie viger for retfærdige handlinger.
Politiken, søndag, s. 3, s. 12, tirsdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 8, søndag, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 24 (25.05.2021)

Det digitale indre marked

EU-regulering af kunstig intelligens rammer bredt, men mildt
Dan Rose, medstifter af Paperflow, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag blandt andet: "EU's nye reguleringer af kunstig intelligens (ai) er ikke en jungle at finde rundt i, som man kunne have frygtet. EU har fremlagt sit nye airegulativ, som har været varslet længe for brug af kunstig intelligens. Med en sund og naturlig skepsis over for alt, hvad der kommer fra EU, og klog af skade fra GDPR-orkanen i 2018 var det med både spænding og lidt frygt, at jeg åbnede lovteksten. [...] EU har nemlig valgt at skyde med skarpt, og med den definition, den har bygget ind i loven, er stort set alle it-systemer defineret som kunstig intelligens (ai). [...] Modsat sidst har EU dog valgt at skrue lidt ned for kravene og har faktisk ingen krav til langt de fleste ai-systemer, som nu kaldes norisk-systemer. Det vil altså sige, at der ingen regulering eller krav overhovedet er til langt det meste ai. Når man læser den del af teksten, kan man ikke undgå at lade skuldrene falde lidt ned og føle, at man slap med skrækken for et EU-monster af administration uden mening. [...] EU's grundlæggende argumenter for overhovedet at indføre denne lovgivning er at sikre vores rettigheder som borgere og sikre mere innovation i ai. [...] Når det kommer til innovationen, giver EU-regulativet ikke meget mening. For langt de fleste ai-løsninger er der jo netop ingen ændringer, og for high risk er kravene nu blevet så høje, at færre vil kunne byde ind med nye, innovative løsninger. Som en sidste kategori stiller EU her med “prohibited” (ulovlig) ai-praksis. Her finder vi blandt andet politiets mulighed for billedgenkendelse i det offentlige rum (medmindre man leder efter forsvundne børn og terrorister). [...] Alt i alt er EU faktisk kommet med en lovtekst, som er ret konkret og lettere end GDPR-lovgivningen at omsætte til praksis."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18 (25.05.2021)

Forfra: Sådan kan vi genstarte internettet til glæde for os alle
Politiken bringer en analyse skrevet af Mikkel Flyverbom, professor, mso og medlem af Dataetisk Råd og regeringens Digitaliseringspartnerskab. Han skriver blandt andet: ”En af internettets grundpiller har altid været, at folk kunne udtrykke sig frit, uden at stater og andre kunne forfølge dem. Men samtidig er tonen ofte så hård, at folk ikke tør deltage i debatten, så ytringsfriheden gælder mest for de højrøstede. For tiden foreslår Djøf's jurapanel og folk i EU-Kommissionen, at vi alle skal have en verificerbar identitet på internettet, som vi kender fra NemID. Det kunne måske lægge en dæmper på de værste tastaturkrigere og give bedre muligheder for at stoppe spredningen af seksuelt krænkende materiale og andet ulovligt indhold, der for tiden er næsten umuligt at fjerne, når det først er blevet delt. Men en verificeret identitet er en kontroversiel idé, for både sociale medier og diktaturstater ville gnide sig i hænderne over at vide, hvem alle er. Så det store spørgsmål er, om grænser for anonymitet skaber mere forfølgelse og overvågning? Eller om det kan føre til bedre beskyttelse? […] Det er muligt, at vi i fremtiden får løsninger, som både kan beskytte vores privatliv, gøre sociale medier mindre ubehagelige, og skabe mere konkurrence og mangfoldighed. Det store spørgsmål er, hvor disse visioner for fremtidens digitale liv skal komme fra. For når Apple bruger et fokus på privatlivsbeskyttelse til at udfordre Facebooks reklamebaserede forretningsmodel, så er det jo, fordi Apple tjener en masse penge på telefoner og apps. Men hverken Facebooks ubegrænsede datahøst eller Apples dyre produkter er samfundsnyttige visioner for fremtidens internet.”
Politiken, søndag, s. 6 (25.05.2021)

Margrethe Vestager modtager digital frihedspris
Vinder af årets Libre Pris, en digital frihedspris, er EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand for kommissionen, Margrethe Vestager. Det skriver Altinget søndag. Hun tildeles prisen for hendes arbejde med tech-giganterne og hendes fokus på digitale borgerrettigheder. "Det store spørgsmål, som vi er mange der arbejder med, er hvordan åbenhed og frihed kan være de redskaber, som vi tager i anvendelse, når vi digitaliserer. Kun på den måde kan vi skabe tillid," sagde Margrethe Vestager i sin takketale ved prisoverrækkelsen fredag aften.
Altinget, søndag (25.05.2021)

Prosa: Danske justitsministre har ladet ulovlig masseovervågning finde sted i årevis
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Bertelsen, formand, Prosa, som blandt andet skriver: ”Man kan med rette kritisere GDPR for at være uforholdsmæssigt besværligt, men situationen omkring den ulovlige masseovervågning herhjemme er med til at understrege, hvor vigtig tankegangen bag databeskyttelsesforordningen er, og at den tankegang ikke kommer af sig selv. EU's logningsdirektiv er flere gange blevet underkendt af EU-domstolen, senest i oktober 2020. I marts 2021 præsenterede justitsminister Nick Hækkerup (S) så endelig en lovskitse, der skal ligge til grund for en revidering af den danske logningsbekendtgørelse, så den bliver lovlig. Det kan lade sig gøre, fordi den seneste EU-dom om logningsdirektivet åbner op for, at masseovervågning undtagelsesvist kan være lovlig, hvis der er tale om national sikkerhed. Center for Terroranalyse vurderede i marts 2021, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Derfor kan justitsministeriet revidere logningsbekendtgørelsen til at handle om terrorforebyggelse og ikke om at efterforske strafbare forhold, som formuleringen i dag retter sig mod. Loven forventes revideret i oktober 2021. Ministeren har i sin udmelding om lovskitsen understreget, at loven fortsat skal sikre, at så meget som muligt overvåges inden for EU-lovgivningens rammer. […] GDPR-forordningens udgangspunkt er, at data om borgerne er borgernes data, og at borgerne derfor skal have kontrollen med disse. GDPR sikrer dataminimering og beskytter mod formålsforskydning. Lad tankerne bag GDPR gennemsyre revisionen af logningsbekendtgørelsen: Log kun det mest nødvendige, i så kort tid som muligt, og gem data på en måde, som gør det teknisk umuligt at få adgang til dem uden en retskendelse.”
Altinget, tirsdag (25.05.2021)

Finansielle anliggender

Bristet bitcoin-boble truer finansmarkederne med styrtdyk
Berlingske bringer lørdag en kommentar af investeringsjournalist Sara Sjølin. Hun skriver blandt andet: ”Boblesnak har domineret debatten på finansmarkeder i denne uge og med rette. I Danmark har det fortrinsvis været centreret om de galoperede boligpriser, men lad os lukke den diskussion med det samme: Økonomer og andre fagfolk er enige om, at der ikke er en boble på boligmarkedet. Ja, priserne er stukket af, og ja, det vækker bekymring, men en boble er det ikke. Hvor man til gengæld godt kan tale om bobler er i lommer af aktiemarkedet - læs: Tesla - og i kryptovalutaer. For når noget falder 31 procent på et par timer, er det vel nærliggende at se på, om prisen var skruet lige lovligt højt op forinden? Det var præcis, hvad der skete for bitcoin i onsdags. Kryptovalutaen blev sendt i dørken, efter at de kinesiske myndigheder indførte nye og skrappe restriktioner på brugen af kryptovalutaer. Den Europæiske Centralbank (ECB) jog senere kniven endnu længere ind, da den sammenlignede bitcoins vanvittige stigning med tulipanboblen i 1600-tallet. […] Investorerne ser i øjeblikket inflation som den allerstørste trussel for finansmarkeder ifølge Bank of Americas månedlige rundspørge blandt globale porteføljeforvaltere. 35 procent af de adspurgte vurderer, at hurtigt stigende forbrugerpriser udgør den største risiko, mens 27 procent er mest bekymret for, at centralbankerne vil stramme pengepolitikken. De to forhold er i øvrigt tæt forbundne. På tredjepladsen ligger bobler på finansmarkedet - hej bitcoin - mens coronapandemien kommer på en fjerdeplads.”
Berlingske, lørdag, s. 23 (25.05.2021)

Bundlinjen: Stifteren af Tesla fører kniven mod bitcoin
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen. Han skriver blandt andet: "Han kalder sig teknokonge. I sidste uge levede Teslas stifter og topchef, Elon Musk, op til sin selvudnævnelse på markederne for digitale valutaer, først og fremmest bitcoin. Da han stemplede en af dem som 'a hustle', et lyssky forsøg på at forføre, faldt prisen med 30 procent. Da han senere tweetede, at han alligevel støttede kryptovalutaerne i kampen mod de penge, der udstedes af centralbankerne, så genvandt bitcoin sin styrke for en stund. [...] Denne gang er det ikke kun spekulanter, der er i spil. Myndighederne i Kina og USA vil regulere brugen af bitcoin, og der kan komme krav om, at den enorme klimaregning ved produktion af bitcoin skal betales eller nedbringes. [...] Elon Musk bekymrede sig ikke om en bristet bitcoin-boble eller den afsmittende negative effekt, som den kan få på de finansielle markeder. Han begrundede Teslas afvisning af bitcoin som betalingsmiddel med det intensive energiforbrug, computerne har, når de skal producere valutaen. [...] USA's præsident, Joe Biden, er på vej med forslag, som vil kræve, at alle bitcointransaktioner med en værdi på over 10.000 amerikanske dollars (cirka 61.000 kroner) skal rapporteres til de amerikanske skattemyndigheder. [...] Normalt er økonomer kede af at udråbe bobler, fordi de først kan dokumenteres i bakspejlet. Men den slags hæmninger gælder ikke bitcoin. I sidste uge sammenlignede Den Europæiske Centralbank kryptovalutaernes prisudviklng med den hollandske tulipanboble for tre hundrede år siden."
Politiken, tirsdag, s. 2 (25.05.2021)

Danske aktiefonde ligger helt i top blandt EU-landene
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at danskernes investeringsfonde leverer nogle af de bedste afkast til investorerne i EU. Samlet set har de aktiebaserede fonde i Danmark gennemsnitligt et årligt nettoafkast i perioden 2013-2019 på 9,4 procent, hvilket er langt bedre end EU-gennemsnittet for perioden, der ligger på 6,9 procent. Det viser en opgørelse fra det europæiske finanstilsyn ESMA. "ESMA's undersøgelse bekræfter, at danske aktiefonde har leveret rigtig flotte afkast til investorerne igennem en længere periode - ikke bare i kroner og øre, men også sammenlignet med aktiefondene i EU generelt," siger Birgitte Søgaard Holm, direktør i Investering & Opsparing, Finans Danmark. Ifølge ESMA lå kun en lille del af de aktiefonde i EU, der klarede sig bedst i 2019, også i top året før.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (25.05.2021)

Den negative rente kalder på en opskrivning af kronen
Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør og cand. oecon, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Først og sidst er Nationalbanken optaget af at sikre stabile priser, dvs. en lav inflation. Siden 1982, da Danmark knyttede kronekursen til den tyske mark og senere i 1999 til euroen, er Nationalbanken kommet til at opfatte fastkurspolitikken som midlet, der skal sikre en lav inflation. [...] Det kunne forekomme, at Nationalbanken i sin iver er kommet til at sætte midlet over målet. Mens vi før sikrede stabile priser ved at føre fastkurspolitik, sikrer vi nu fastkurspolitikken med en meget aggressiv rentepolitik. [...] Men spørgsmålet er, om ikke omkostningerne ved at fastholde en for lav kurs på kronen efterhånden er blevet for store. [...] Men det er regeringen, ikke Nationalbanken, der beslutter Danmarks valutapolitik. Over for Det Europæiske Valutasamarbejde har vi anmeldt en centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro, der har været uændret siden januar 1987. Pengepolitikken har alene til formål at fastholde kronens kurs over for euroen. Og det gør Nationalbanken med en negativ rente. Erhvervsministeren skulle hellere interessere sig for regeringens valutapolitik end for pengeinstitutternes rentesatser. [...] Med et overskud på betalingsbalancen på mere end 6 pct. af bnp over en periode af tre år anses dansk økonomi af EU-Kommissionen for at være i ubalance. Danmark kan med en revaluering af kronen bidrage til en bedre balance i euroområdet. Tiden er inde til at vise solidaritet med middelhavslandene, der døjer med en høj valutakurs - men er forhindret i at devaluere."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (25.05.2021)

ECB-chef bidrog til små rentefald
Fredag faldt renterne på de danske statsobligationer en smule tilbage, efter at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, dæmpede frygten for forestående pengepolitiske stramninger, skriver Jyllands-Posten lørdag og Børsen tirsdag. Lagarde udtalte i forbindelse med et møde i eurogruppen, at den højere inflation i 2021 er påvirket af midlertidige faktorer og vil være forbigående, og hun forventer, at prisstigningstakten i 2022 vil komme ned på et lavere niveau igen. ”Det er alt for tidligt, og det er faktisk unødvendigt at debattere langsigtede forhold. Vores forpligtelse til euroområdet er at fastholde favorable finansieringsbetingelser gennem hele pandemiperioden,” sagde Lagarde ifølge Bloomberg News. Derfor er det ikke sandsynligt, at der kommer en større ændring af den pengepoliske kurs i forbindelse med det næste rentemøde i ECB i juni.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Børsen, tirsdag, s. 29 (25.05.2021)

Hvad du ikke dør af gør dig kun stærkere
I Børsens Indsigt tirsdag, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Den økonomiske fremtid for store dele af verden ser ualmindeligt lys ud. Fraregnet den latente risiko for farligere mutationer af covid-19 - eller en ganske anden form for sort svane - tier alarmklokkerne for tiden næsten helt stille. Verdens tre økonomiske stormagter - USA, Kina og EU - er i varierende hastighed allerede i fuld gang med at indhente det økonomiske tab, man led under nedlukningerne. [...] . I en rapport fra tænketanken Breughel til weekendens uformelle finansministermøde i EU hedder det, at ni ud af ti virksomheder har øget deres digitalisering og automatisering. 75 procent af virksomhederne svarer i samme undersøgelse “ja”, til at “pandemien har gjort deres virksomheder mere effektive og modstandsdygtige.” [...] Europæerne sparede i 2020 50 procent mere op end i et gennemsnitligt år, fordi forbrugsmulighederne var stærkt begrænsede. Hvis de i år “bare” bruger meropsparingen fra sidste år, vil det øge privatforbruget med 10 procent. [...] Når man lægger de flerårige budgetter sammen, som de 27 lande sendte ind til EU-Kommissionen i april, så viser de, at den finanspolitiske ekstra stimuli i år vil blive på 3,3 procent af bnp mod 2,3 procent sidste år. Og det er endda uden, at der er taget højde for, at nogle af de 750 milliarder euro fra NGEU senere i år begynder at strømme ud i medlemslandene til grønne og digitale investeringer."
Børsen, tirsdag, s. 20 (25.05.2021)

Uligheden stiger under corona: De unge er endt som taberne
Pandemien har fået uligheden til at stige i Danmark og har gjort de unge til de store økonomiske tabere. Det siger Allan Polack, topchef i pensionsselskabet PFA i et interview til Berlingske søndag. Ifølge Allan Polack ser det værst ud i Sydeuropa, hvor han betegner situationen som værende ”ti gange mere problematisk.” Han frygter, at udviklingen kan blive fatal for velfærdssamfundene i Europa, og er bekymret for, om udviklingen vil føre til stigende social uro i Europa og i værste fald et opbrud i EU og euroen. En meningsmåling fra august, som er foretaget af mediet Euronews, viste, at halvdelen af italienerne ville overveje et Italexit, hvilket er kælenavnet for et italiensk farvel til EU og euroen. ”Det sker jo ikke under Draghi (nuværende premierminister Mario Draghi, red.), men hvis uligheden fører til social uro, og man vælter ham og i stedet vælger et højrepopulistisk parti, er der stor risiko for, at det siger: 'Vi vil ud af EU og euroen',” siger Polack. Han mener, at hvor centralbankerne før i tiden var adskilt fra politik, så er de to i højere grad fedtet ind i hinanden i dag. Han frygter, at centralbankerne nu får endnu sværere ved at sætte renterne op til ”normale” niveauer, da politikere gerne vil fastholde en ultraløs pengepolitik, hvorimod centralbankchefer traditionelt er mere optaget af stabilitet end af vælgerpopularitet. ”Vi kan ikke gøre meget ved pengepolitikken, for den er primært styret af ECB i Frankfurt som konsekvens af vores fastkurspolitik, og det giver ingen mening at droppe fastkursen,” siger Polack.
Kilde: Berlingske, søndag, side 18-20
Berlingske, søndag, side 18-20 (25.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

De kolde blikke på staten Israel
I en kommentar i Politiken mandag skriver journalist Peter Wivel, at antisemitisme har andre udtryk end bare knuste vinduer i Europas synagoger. Han skriver blandt andet: ”Antændte israelske flag symboliserer tilintetgørelsen af staten Israel, der frakendes sin eksistensret. Skulle nogen af de antisemitiske protester også skyldes borgere med mellemøstlig baggrund, viser disse, at de er velintegrerede i vores samfund. Antisemitismen i Europa har en lang historie med dybe rødder i lande som Frankrig og Storbritannien for slet ikke at tale om Tyskland. Velkommen er den ikke. Staten Israel står ikke til diskussion. [...] Israel blev et ligeværdigt medlem af verdenssamfundet ved en FN-resolution i november 1947 og fik dermed sine egne grænser. Heri adskilte landet sig ikke fra ny- eller genskabte stater som DDR og Østrig. [...] Her er vi tilbage ved de kolde blikke, der er fremherskende i Europa, hvad angår Israel. Landet savner ikke kritikere. Men hvordan har Hamas uset kunnet indsmugle de mindst 3.000 raketter, hvormed den diminutive terrorstat nu har forsøgt at ramme Tel Aviv og andre israelske byer? Dem ser vi først, når de brænder sig vej gennem himlen.”
Politiken, mandag, s. 7 (25.05.2021)

Handel

Du risikerer en ekstraregning
Fra 1. juli bliver det dyrere at købe småvarer på nettet udenfor EU. Det skriver B.T. søndag. Det er den såkaldte bagatelgrænse, som fjernes. Tidligere var varer til en værdi under 80 kroner fritaget for moms og transportgebyr, men, fra den 1. juli gælder det ikke mere.
B.T., søndag, s. 9 (25.05.2021)

EL, SF og ALT: Danmark skal afvise EU’s handelsaftale med sydamerikanske lande
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (SF) og Torsten Gejl (ALT), EU-ordfører, naturordfører og EU-ordfører. De skriver blandt andet: ”De næste måneder er afgørende, hvis vi i Danmark og Europa skal gøre vores for at mindske klimakatastrofen. Det gør vi ved at afvise EU's nuværende udkast til en handelsaftale med Mercosur-landene - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.Handelsaftalen vil betyde massiv forøgelse af CO2-udslip og skabe grobund for mere afskovning ved at mindske handelshindringerne mellem EU og Mercosur for klimaskadelige produkter. […] EU er et enormt marked med masser af rige forbrugere. Det bør være muligt for unionen at forhandle en ny aftale på plads, hvor der bindes mere CO2, end der udledes. Hvor vi beskytter mod skovrydning - ikke forøger den. Vis grønt mod, og kræv af EU og jeres europæiske samarbejdspartnere, at de siger nej til aftalen, så vi kan gøre jeres egen strategi til virkelighed. Vi har en unik chance for at gå forrest. Grib den.”
Altinget, tirsdag (25.05.2021)

Stor bilproducent fyrer alle forhandlere i Danmark
I Børsen tirsdag kan man læse, at Stellantis, som producerer bilmærkerne Peugeut, Open og Fiat vil opsige alle forhandlerkontrakter i Europa med to års varsel. Flere bilproducenter leger med idéen om at indføre en agentmodel, hvor bilforhandlernes handlefrihed vil blive marginaliseret. Det kan ifølge Thomas Møller Sørensen, direktør for organisationen bilbranchen under Dansk Industri (DI), være det, som Stellantis arbejder hen mod. "Når man kigger på, hvad de andre bilproducenter eksperimenterer med i disse år, så vil det være nærliggende at tro, at det også er noget, man overvejer i Stellantis-koncernen. Efter fusionen er det meget naturligt, at man ønsker at ryste posen og sikre sig, at man får synergieffekterne med," siger han og henviser til Stellantis-koncernens meddelelse om en kæmpefusion mellem Fiat Chrysler og franske PSA Group. Han påpeger desuden, at hele bilbranchen netop nu venter på et udspil fra EU-Kommissionen til den nye gruppefritagelsesordning, der regulerer forholdet mellem bilproducenter og forhandlere.
Børsen, tirsdag, s. 7 (25.05.2021)

Andre

Hvis du vil forstå Putin, finder du svaret i en pizzaslice
I en kommentar i Politiken søndag, skriver international korrespondent, Michael Jarlner, blandt andet: ”Hvis du vil forstå denne uges arktiske meldinger og møder, så kig på et kort: Vi er fanger af vores geografi og af klimaforandringerne. […] De fleste har nok hørt, at isen omkring Arktis smelter i lyntempo. Og at vi kan se frem til nye skibsruter mellem Europa og Asien nord om Ruslands arktiske kyster. Det er det, der nu forandrer international politik, og som alverdens magter for alvor er begyndt at reagere på. Selv Kina har til USA's irritation erklæret, at det ser sig som en arktisk magt. USA har kraftigt optrappet sit arktiske fokus, i erkendelse af at den smeltende ismur ikke giver amerikanerne samme beskyttelse som før mod arktiske atomubåde. Selv Indien formulerede for nylig tanker om en arktisk strategi. […] Hvem havde forestillet sig, at der kun skulle gå 15 år fra kommunismens sammenbrud i 1989 til optagelsen af de fleste af Vestens europæiske koldkrigsfjender i Nato eller EU. Det er denne historiske foranderlighed, russerne har taget med sig i den sikkerhedspolitiske tænkning af Arktis: Det, der i dag ånder af relativ fred og ro i et Arktis, som Danmark i særdeleshed forsøger at holde som et såkaldt lavspændingsområde, kan ændre sig. Og i russisk optik sker der allerede faretruende ting, som når f.eks. USA og Norge for nylig aftaler, at amerikansk militær får udstrakt adgang til norske baser. Eller når både Antony Blinken og danske Mette Frederiksen nævner Arktis og Nato i samme sætninger. Hvor amerikanere og europæere ser tegn på russisk aggression, ser Rusland et vestligt inddæmningsforsøg i familie med Nato-udvidelsen mod øst efter den kolde krig. Men det er også et lidt skizofrent forhold. For bag den ulmende øst-vest-konflikt er der også en vilje til at opretholde et vist samarbejde om bl.a. klima. Det var netop konklusionen på torsdagens møde i Arktisk Råd i Island, hvor Danmark deltog sammen med USA, Rusland, Norge, Sverige, Island, Finland og Canada.”
Politiken, søndag, s. 2 (25.05.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit-effekten er indtil videre negativ
EU-korrespondent Nilas Heinskov skriver blandt andet i en nyhedsanalyse i Politiken mandag: ”Hvor Brexit kun gæsteoptræder på EU-ledernes dagsorden, er EU-skilsmissen allestedsnærværende i det levede liv nord for Kanalen. Økonomisk har Brexit indtil videre ikke været nogen god forretning. Det er der bred enighed om blandt økonomer. Hvor dårlig en forretning det har været, er dog svært at sige præcist, da Brexit-effekten kan være svær at isolere fra corona-effekten. Et af de seneste forsøg på at opgøre det økonomiske slag kommer fra økonom John Springford fra tænketanken Centre for European Reform. På baggrund af de seneste eksporttal for marts opgør John Springford, at det indtil videre har kostet Storbritannien 11 procent af bnp at forlade EU's indre marked og toldunion. Det svarer til tabte indtægter på 7,7 milliarder pund, omkring 60 milliarder kroner.Dette tab kommer vel at mærke oven i de 10 procents nedgang i bnp, som tænketanken opgør, Brexit har kostet briterne mellem afstemningen i 2016 og det endelige exit fra EU ved nytårsskiftet.”
Politiken, mandag, s. 6 (25.05.2021)

Coronaen har givet mere sammenhold
I Signatur i Politiken mandag, skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: ”Prisen har været høj i menneskeliv, økonomi og hårde afsavn hos mange. Epidemien har vendt op og ned på vores liv. Men den har ikke formået at ryste vores samfund, vores politiske institutioner eller demokrati i dets grundvold. [...] Trods de hårde indgreb og begrænsning af vores frihedsrettigheder har befolkningerne accepteret de politiske beslutninger. [...] Nogle steder er tilliden større end andre steder. Meningsmålingerne i Danmark viser en høj grad af opbakning til regeringen, og statsministerens popularitet overgår langt de øvrige partilederes. Andre steder - som i Frankrig og Sydeuropa og flere tyske delstater - kommer de politisk ansvarlige ud af krisen med alvorlige skrammer. [...] Et relevant og vigtigt spørgsmål er, om indgrebene var for vidtgående i forhold til vores frihedsrettigheder? Bidrager kontrol, øget registrering, overvågning og den særlige coronalovgivning med dobbelt-op i strafudmåling for såkaldt 'coronarelateret' kriminalitet til at svække demokratiet?”
Politiken, mandag, s. 7 (25.05.2021)

EU må give ultimatum
Politiken bringer søndag et læserbrev af Carsten Lambrecht fra Holbæk. Han skriver blandt andet: ”Forholdene i Polen og Ungarn har bragt EU i en force majeure-situation. En situation, hvor reglerne ikke længere kan opretholdes. EU's regeringsledere, de villige af dem, bør derfor blæse på reglerne og give Polen og Ungarn et ultimatum. […] Hvis ikke disse handlinger er opfyldt inden de tre måneder, så bliver landene smidt ud af EU. Landene kan så tilbydes genoptagelsesforhandlinger baseret på Københavns-kriterierne, som de jo klart har forbrudt sig imod. Det første kriterium lyder: Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. NATO har tidligere rummet udemokratiske styrer: Portugal, Tyrkiet og Grækenland, og kan nok gøre det igen, men EU skal ikke dele økonomi og fremtid med udemokratiske lande.”
Politiken, søndag, s. 5 (25.05.2021)

Nyt slag om omstridt reklameordning i sigte
SF's forslag om en ja tak-ordning til reklamer samlede ikke flertal, men erhvervsminister varsler nye drøftelser, skriver Politiken lørdag. Fra Folketingets talerstol sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S), at det er for tidligt for regeringen at lægge sig fast på en entydig linje. ”Erhvervsministeren har nu lovet, at han inden sommer får afklaret, om en ja tak-ordning er i strid med EU-reglerne. Herefter vil han indkalde kredsen bag sidste års klimaplan om affald til drøftelser om, hvordan miljøbelastningen fra trykte reklamer kan mindskes,” siger Carl Valentin fra SF. Dette bekræftes af Erhvervsministeriet, hvor det lyder, at man har afholdt møde med EU-Kommissionen for at drøfte mulighederne for at indføre en ja tak-ordning i overensstemmelse med EU-retten. Den endelige konklusion forventes at foreligge før sommerferien og herefter vil aftaleparterne blive indkaldt.
Politiken, lørdag, s. 21 (25.05.2021)

Interne anliggender

Prisen for Holmegaard vækker undren på Langeland og Christiansborg
Ejendommen Holmegaard på Langeland skal efter planen huse et udrejsecenter for kriminelle, men nu er det kommet frem, at den danske stat har givet næsten dobbelt så meget for Holmegaard, som de tidligere ejere - et svindeldømt ægtepar - gav i 2008. Regeringen har dermed handlet direkte med et selskab, der har fået en stor bøde for svindel med EU-tilskud, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag. Ægteparret ejede Holmegaard gennem et selskab, og de havde fået EU-støtte til alle deres storslåede planer for Holmegaard. Men det viste sig, at EU-pengene gik til helt andre formål end planlagt, og i september 2017 blev ægteparret idømt hver seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 17 (25.05.2021)

Regeringen forsøger at redde danske koncerner fra kæmpe statsstøtteregning
Berlingske tirsdag skriver, at revisionshuset PwC i april vurderede, at regeringen siden september har fejlfortolket EUs statsstøtteregler, hvilket kan efterlade et enormt tilbagebetalingskrav mod danske koncerner. Nu skal en dialog med EU råde bod på miseren, så virksomhederne ikke bliver så hårdt ramt. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har svarer på et udvalgsspørgsmål, hvor det fremgår, at regeringen nu forsøger at løse situationen. "Det er naturligvis meget glædeligt, at regeringen erkender, at der er et problem, som skal løses, så det ikke er virksomhederne, der bliver sorteper som følge af den ændrede fortolkning af, hvorledes støtteloftet skal opgøres," siger Karina Hejlesen Jensen, partner i revisionshuset PwC. Revisionshuset kunne i april fortælle, at Erhvervsstyrelsen siden 1. september 2020 havde fejlfortolket EUs statsstøtteregler. Lidt forenklet var der tale om, at EU siden da havde opgjort beløbsgrænserne for, hvor meget man kan modtage i kompensation på koncernniveau og ikke for det enkelte selskab, der indgår i koncernen. Derfor er Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen i gang med at finde hoved og hale i, hvor mange koncerner der kan blive ramt af bekendtgørelsen, mens man også er i dialog med Europa-Kommissionen om muligheden for at bruge krisebestemmelsen, der indeholder videre rammer for kompensationsmulighederne. Det skriver ministeriet til Berlingske: "Ministeriet kan således bekræfte, at der arbejdes for at give en hjælpende hånd til den eventuelle resterende gruppe af koncerner, der fortsat måtte komme i klemme."
Berlingske, tirsdag, s. 3 (25.05.2021)

Regeringens EU-strategi er helt klar
Politiken bringer lørdag en kommentar af Jens Joel (S), MF og EU-ordfører. Han skriver blandt andet: ”Omkring vigtige topmøder eller op til Europa-dagen griber mange EU-lærde chancen for en rituel kritik af regeringens EU-politik. Bjarke Møller gør det i denne avis 24.4., ligesom pensionerede diplomater har gjort det før. Sproget er svulstigt, men kritikken primært teoretisk og meget lidt konkret. Somme tider direkte forkert. […] Møller bryder sig åbenbart ikke om de EU-lande, som regeringen i hans øjne indgår i alliancer med. Det må jo være hans sag. Vi samarbejder med forskellige lande fra sag til sag. […] Vi forbeholder os retten til at samarbejde med - såvel som udfordre - samtlige medlemslande, alt afhængig af konteksten. Det er både rimeligt og pragmatisk, og det er en vigtig forudsætning for et velfungerende EU-samarbejde. Ligesom vi skiftevis samarbejder med alle EU's medlemslande, samarbejder vi naturligvis også med andre lande uden for EU. Det gælder eksempelvis regeringens vaccinesamarbejde med Israel, som Møller også begræder. Når det gælder noget så livsvigtigt som at få skaffet flere covid-19-vacciner til danskerne, europæerne og resten af verdens befolkning, er det vores pligt at afsøge enhver tænkelig mulighed - både inden for og uden for EU. Det er der i øvrigt intet i EU's fælles vaccinestrategi, der står i vejen for, som kommissionsformand Ursula von der Leyen da også var ude og understrege i forbindelse med statsministerens rejse til Israel. […] Netop nu er Konferencen om Europas Fremtid skudt i gang. Det er en kærkommen lejlighed til at se EU-samarbejdet efter i sømmene, men vi ønsker for alt i verden ikke at havne i endnu en endeløs diskussion om traktatændringer og nye folkeafstemninger. Det er ikke 'nejhatten', vi har på. Det er hovedet, vi bruger. Og det tilsiger, at vi har masser af alvorlige grænseoverskridende problemer, der skal løses. […] Vi tror på og arbejder for et Europa for folket, hvor nationalstaterne udgør rygraden i samarbejdet.”
Politiken, lørdag, s. 7 (25.05.2021)

Østrigs Wunderkind kan ikke slippe ud af Ibizagate
Lørdag bringer Politiken et portræt af Østrigs kansler Sebastian Kurz, som er i dybe vanskeligheder på hjemmebanen, og har begået store brølere på den europæiske scene. I øjeblikket kører der en sag, hvor han er anklaget for at have vidnet falsk tilbage i 2020, da han blev afhørt i Ibiza-gate. Sebastian Kurz nægter sig skyldig og vil blive siddende, mens sagen kører. Det betyder, at Østrig snart kan stå i den noget bizarre situation, at kansleren er kansler om mandagen, mens han om tirsdagen sidder på anklagebænken, inden han vender tilbage til kanslerkontoret og igen leder landet fra om onsdagen. På EU-niveau ser Sebastian Kurz sig selv som brobygger mellem øst og vest, hvor han er optaget af udvidelsen med landene på Vestbalkan, og han er tæt på Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det er dog ikke noget plus i de fleste EU-lande, og det blev bemærket, at de østrigske konservative var de eneste, som ikke stemte imod at ekskludere Orbáns parti fra det europæiske konservative parti, EPP. Han flirter med Orbán, men holder sig tættere på den EU-politiske midte, da han godt kan se sig selv i en mere fremtrædende rolle i EU. Han kan godt se sig selv som kommissionsformand, men det kan kun ske, hvis man ikke ligger i politisk ske med Orbán.
Politiken, lørdag, s. 10 (25.05.2021)

Klima

Connie Hedegaard: Det internationale energiagentur viser vejen ud af den fossile æra
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Connie Hedegaard, formand for Concito & KR Foundation. Hun skriver blandt andet: ”Somme tider mærker men det knap nok, når de store skift sker. Lagde du for eksempel mærke til, at det internationale energiagentur, IEA, i sidste uge kom med et bud på, hvordan verden rent faktisk kan nå frem til netto-nul-udledning i 2050? [...] WEO har utrolig høj status hos alverdens regeringer og beslutningstagere og er simpelthen referenceværket, når der skal laves energipolitik. Præcis derfor har det været en torn i øjet på klimaforkæmpere verden over, at IEA i årevis konsekvent har undervurderet betydningen af vedvarende energi. Selv da organisationen efter voksende kritik for et par år siden erkendte, at de år efter år havde skudt pinligt under målet, når det gjaldt udsigterne for vind og sol, og lovede at forbedre sig, ja, så overhalede både prisudviklingen og udbredelsen igen-igen IEA. Derfor er det ikke en lille ting, at IEA nu præsenterer et gennemarbejdet klimascenarie og derigennem gør det helt klart, at hvis verden skal nå dét, som alverdens regeringer har tilsluttet sig med Paris-aftalen, så vil der ikke være brug for nye olie- og gasfelter. Punktum. [...] Faktisk tegner 2021 til at levere en af de mest markante årlige stigninger i CO2-udledningerne, som verden endnu har set. Ikke just i tråd med parolen om, at vi efter pandemien skal "Build Back Better". Alligevel er det med Biden og hans stærke team i Det Hvide Hus, med dommen fra Forfatningsdomstolen i Karlsruhe, der prompte tvang den tyske regering til at annoncere langt mere klimaambition, med EU-Kommissionen, der er ved at lægge sidste hånd på 'Fit for 55' (den store pakke med 13 direktiver, der skal revideres, så man kan levere på EU's 2030-mål), og nu altså med verdens globale energiorganisation, der beskriver vejen til et farvel til den fossile æra, ikke svært at turde tro på, at skiftet er i gang.”
Altinget, tirsdag (25.05.2021)

G7-landene vil stoppe statsstøtte til kulkraftværk
G7-landene er sammen med EU blevet enige om ikke længere at finansiere byggeri af kulkraftsværker, der udleder CO2. Det fremgår af et dokument fra et møde mellem G7-landenes miljøministre fredag, skriver B.T. og Ekstra Bladet lørdag. ”G7-landene er enige om, at yderligere investeringer globalt i kulkraftværker skal stoppe nu, idet de ikke er forenelige med målet om de 1,5 grader,” meddeler miljøministeriet i Tyskland. USA's klimaudsending, John Kerry, opfordrer samtidig G20, der er sammenslutningen af verdens 20 største økonomier, til at følge G7-landenes eksempel, skriver Ekstra Bladet lørdag. ”Det er ikke kun en enkeltstående begivenhed, håber vi. Det er afgørende for de mål, vi alle har for Glasgow,” siger Kerry med henvisning til det næste klimatopmøde i Glasgow i november.
B.T., lørdag, s. 17; Ekstra Bladet, lørdag, s. 17 (25.05.2021)

Regeringschefer tager hul på opgøret om klimaregningen
Jyllands-Posten mandag skriver, at EU's ledere mandag og tirsdag mødes til et topmøde, hvor klimaet kommet til at spille en hovedrolle. På mødet skal toplederne give EU-Kommissionen input til, hvordan klimalovgivningen, som skal gøre EU i stand til at nå 55 procent-målet, skal skrues sammen. Da statsminister Mette Frederiksen i sidste uge orienterede Folketinget om topmødet, henviste hun til målsætningen fra december og konstaterede: "I den har Danmark et reduktionsmål på 39 procent, og andre lande har et mål på 0 eller kun ganske få procent. For klimaets skyld er det vigtigt, at alle lande bevæger sig fremad og ikke kun nogle af os. Vi skal have grundlæggende respekt for, at landene står forskellige steder, men alle skal med." EU-Kommissionen har allerede bebudet, at den gerne ser den maritime sektor blive omfattet, så der skal betales for at udlede CO2 fra skibe. Desuden overvejes det blandt embedsmænd og politikere, om transportsektoren og byggeriet også skal omfattes. Det mødes af modstand fra især de lande i EU, hvor brugen af fossile brændsler fylder mere end i andre lande. Heller ikke nogle af Europas mest højlydte klimastemmer, De Grønnes gruppe i Europa-Parlamentet, er med på den strategi. "For at levere den økologiske omstilling på en social retfærdig måde, skal det ske sammen med folket. I stedet for at indføre en ekstra byrde på borgere ved at udvide ETS til transport og bygninger, skal vi bygge på grænser for udledningen fra biler og varebiler eller en udfasningsdato for forbrændingsmotorer. På den måde kan klimabeskyttelse og social retfærdighed gå hånd i hånd," skriver gruppen i en udtalelse.
Jyllands-Posten, mandag, s. 11 (25.05.2021)

Migration

Dansk asylbehandling i Rwanda
Berlingske bringer tirsdag et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, værdiordfører og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Regeringen arbejder på at få oprettet et asylmodtagecenter i et land udenfor EU, hvor asylbehandlingen kan foregå. Tanken er god og rigtig, og bliver det til virkelighed en dag, så kan det få betydelig indvirkning på den nuværende flygtningesituation. Det er tiltrængt. [...] Over 140 lande har underskrevet Flygtningekonventionen, så der er altid et land i nabolaget, man kan flygte til, og ikke kun til europæiske lande. Regeringen arbejder tilsyneladende på at få et modtagecenter i Rwanda. Fint hvis det lykkes. Rwanda skylder også Danmark en tjeneste. I 2020 besluttede regeringen at tage imod 200 kvoteflygtninge, der opholder sig i landet."
Berlingske, s. 23 (25.05.2021)

To måneder gammel baby reddet i Middelhavet
En to måneder gammel dreng ankom til Ceuta døden nær som en af tusindvis af migranter fra Marokko, skriver Politiken lørdag. Billedet af babyen går nu verden rundt. Ifølge spanske medier er årsagen til en masseflugt af migranter, at de marokkanske grænsevagter ser den anden vej, mens folk svømmer rundt om hegnet for at komme til Ceuta og Melilla, som er Europas eneste landegrænser til Afrika. Det udstiller et grundlæggende problem ved de aftaler, EU indgår med tredjelande i Afrika og Mellemøsten om at forhindre flygtninge og migranter i at rejse til Europa. ”De her grænsevogtere, vi har ansat ved Europas grænser, er på mange måder upålidelige. Når de har brug for politiske resultater, så tøver de ikke med at bruge migranter og flygtninge som et trumfkort til at få de europæiske lande til forhandlingsbordet,” siger Hans Lucht, der er migrationsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Politiken, lørdag, s. 9 (25.05.2021)

Uværdigt, Europa
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Hvad i hede hule h...... er det, der forgår i Europa? Det er vel rigtigt forstået, at EU og dets medlemmer gerne vil være demokratiske og præget af menneskerettigheder? Hvordan pokker kan EU-lande så sparke og banke tilrejsende asylsøgere eller migranter med stænger og knipler? […] Hvordan kan to EU-lande - Grækenland og Kroatien - udsætte flygtninge og migranter for regulært ydmygende mishandling for så at presse dem tilbage over EU's ydre grænser? Uden at give dem mulighed for at søge asyl - eller måske netop med det sigte? En ny rapport fra Border Violence Monitoring Network om såkaldte pushbacks dokumenterer, at det er sket i tusindvis af tilfælde på den såkaldte Balkan-rute, hvor ønsket om at blive fri for migranter og flygtninge åbenbart kan få myndigheder til at lukke deres øjne. Og værre endnu. Flere regeringer har endda ved såkaldte kædepushbacks direkte samarbejdet om at lempe fremmede ud og væk. […] Det er horribelt, at EU's grænseagentur, Frontex, også anklages for at bidrage til overgrebene. Og helt vildt utroværdigt, hvis EU, Frontex og de enkelte regeringer ikke fluks gør op med denne undergravning af Europas karakter.”
Politiken, søndag, s. 1 (25.05.2021)

Sundhed

Danmark vil donere millioner af skrottede vacciner til fattige lande
Politiken tirsdag skriver, at Danmark nu vil donere de tre millioner skrottede covid-vacciner til udviklingslande. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag på vej til et møde mellem stats- og regeringscheferne i EU: "Vi går efter at få sat et tal på, hvor mange vacciner vi forventer at donere ud af Europa i 2021. Vi vil fra dansk side allerede nu tilkendegive, at vi vil give tre millioner i løbet af indeværende år." Hun siger yderligere, at det kan ske gennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.
Politiken, tirsdag, s. 2 (25.05.2021)

EU-corona-pas vil ikke automatisk åbne grænser
Inden udgangen af juni vil EU få et ”Digitalt Covid-certifikat”, som vil gøre det muligt for borgerne at tage dokumentation for deres vaccination, testresultat eller immunitet med fra deres hjemland og få det anerkendt i alle andre EU-lande. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Den politiske aftale om certifikatet skal nu hastes igennem endelig godkendelse i EU's beslutningsproces. Et covid-certifikat er dog ingen garanti, da det fortsat er hvert enkelt af de 27 lande, der fastsætter sine krav til, hvem der kommer ind og på hvilke betingelser. ”Certifikatet vil ikke blive anset som et rejsedokument,” erkender Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse. ”Accepten af dit certifikat er op til det enkelte medlemsland,” siger EU-kommissær Didier Reynders, som er tilfreds med aftalen, da det forhåbentlig betyder, at indrejser bliver langt mere smidige end med forskellige systemer i spil. ”Aftalen betyder, at europæerne meget snart vil kunne rejse i sikkerhed,” udtaler Reynders.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 17 (25.05.2021)

Stort tjek af tyggegummi afslører ”problematisk kemi” i 7 af 10 mærker
Forbrugerrådet Tænk Kemi har tjekket 201 forskellige slags tyggegummi for stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller for at kunne skade vores dna, skriver Jyllands-Posten søndag. Testen viser, at 30 procent af de 201 testede produkter er fri for problematiske tilsætningsstoffer. Generelt går det også fremad med at udfase to af de uønskede stoffer, BHA og BHT. Til gengæld indeholder flere af de testede tyggegummier titaniumdioxid, som er mistænkt for at kunne skade menneskers dna. I maj 2021 udgav EU's Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, en ny risikovurdering af titaniumdioxid, og vurderingen er, at det ikke kan udelukkes, at indtag af stoffet kan beskadige menneskers arvemateriale (dna). Der er også øget mistanke om, at stoffet kan være kræftfremkaldende og på den baggrund har EU-Kommissionen varslet et kommende forbud mod titaniumdioxid i fødevarer.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (25.05.2021)

Vaccine til børn på vej
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) beslutter indenfor de kommende uger, om Pfizer og BioNTech’s vacciner kan godkendes til 12-15-årige børn. Det skriver B.T. søndag. Indtil videre er vaccinerne kun godkendt til personer over 16 år. Flere lande i EU, blandt andet Tyskland, siger, at de er klar til at vaccinere 12-15-årige, så snart EMA godkender dette.Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: ”Selv om der kan opstå komplikationer hos børn, rammer COVID-19 generelt ikke børn særligt hårdt, og foreløbig er ingen danskere under 30 år døde af sygdommen. Under normale omstændigheder ville vi næppe vaccinere børn imod en sygdom med så få ofre. En pandemi er imidlertid ikke en normal omstændighed, og hvis vi vaccinerer børn, vil vi hurtigere opnå flokimmunitet og dermed beskytte de borgere i risikogruppen, som af forskellige årsager ikke er vaccineret - eller hvor vaccinen ikke virker. Spørgsmålet er, om det er rimeligt at bede vores børn tage en vaccine for andre borgeres skyld. Generelt har vi i Danmark den grundholdning, at en sygdom skal være af en vis alvor, før vi vaccinerer børn imod den. Det skal være en fordel for det enkelte barn at tage vaccinen. Og når den sygdom, som vaccinen beskytter imod, er tæt på ufarlig for et ellers raskt barn, vil argumenterne for at anbefale den, være begrænsede. [...] Det kan ikke udelukkes, at det på et tidspunkt kan anbefales, at raske danske børn skal vaccineres imod corona. Men der er gode grunde til at vente. Måske er corona ikke et specielt stort problem i efteråret, når størstedelen af befolkningen er færdigvaccineret. Og hvis det viser sig, at der opstår nye coronabølger, som ændrer afgørende i regnestykket, kan man til den tid overveje, om man vil anbefale en vaccine til alle børn - og bruge flokimmunitet som argument.”
B.T., søndag, s. 8; Information, lørdag, s. 8-9, tirsdag, s. 20 (25.05.2021)

Økonomi

Nyt Europa: EU’s genopretningsplan revolutionerer samfundet mere end corona
Altinget bringer et debatindlæg af Lone Loklindt og Mads Falkenfleth, formand og bestyrelsesmedlem, Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”11,6 milliarder kroner. Så meget står Danmark til at kunne få ud af den genopretningsplan, kaldet Next Generation EU, som de 27 EU-medlemslande i sommers blev enige om. En historisk stor støtteplan på 750 milliarder euro fordeles til de blødende europæiske økonomier for at dæmme op for en truende økonomisk krise og fremtidssikre økonomierne ved at investere i klima og digital omstilling. I en tid, hvor nyhedsstrømmene oversvømmes af den ene breaking coronanyhed efter den anden, er det måske til at overse, hvor stor en nyhed det her er. Men tag ikke fejl. Kigger man godt efter i den danske plan, som finansminister Nicolai Wammen (S) netop har sendt til EU-Kommissionen, er der tale om intet mindre end en revolution i den økonomiske tankegang, der styrer vores samfund. […] Griber vi chancen nu, kan vi skabe et nybrud og gøre alvor af at bekæmpe uligheden, som er steget de seneste 40 år. På samme tid vil et kursskifte kunne bidrage til at sikre en mere fair fordeling ikke bare mellem rige og fattige i et land som Danmark samt mellem EU-landene og globalt. […] Skal vi have en ærlig demokratisk samtale om vores ønsker for samfundet, er det derfor nødvendigt, at befolkningen også har kendskab til de økonomisk-ideologiske kampe, der foregår netop nu. Vi står nemlig ved foden af en ny virkelighed for den europæiske og danske økonomi, der kræver levende debatter om, hvordan vi tilpasser de økonomiske regler efter krisen.”
Altinget, tirsdag (25.05.2021)