Tirsdag den 25. september

Tophistorier

EU-skeptikeren Jeremy Corbyn kan være det sidste håb for EU-tilhængerne
Mandag forsøgte premierminister Theresa May at få i det mindste sin regerings inderkreds af kabinetsministre til at bakke op om sin Brexit-linje. Men fremtrædende partifæller i form af tidligere udenrigsminister Boris Johnson, tidligere Brexit-minister David Davis og de konservative EU-skeptikeres uofficielle anfører, Jacob Rees-Mogg, står i kø for at afvise hendes såkaldte ”Chequers deal” som en helt ubrugelig og landsskadelig kurs for Brexit, skriver Berlingske. Labour-leder Jeremy Corbyn har understreget, at han foretrækker et valg, hvis - eller i Corbyns version snarere når - Underhuset har nedstemt Mays Brexit-aftale med EU. Eller hvis May havner på ingen aftale som bedste mulighed for Brexit, og det resultat bliver afvist af det britiske parlament. Corbyns nærmeste i partiledelsen ønskede til det sidste under timelange forhandlinger op til partikongressen at forhindre en diskussion om muligheden for, at en afstemning kunne omgøre selve udmeldelsen af EU. Men til sidst bøjede man sig og lod alle muligheder stå åbne. Politiken bringer en artikel om bevægelsen Momentum, en rød front internt i Labour, der har fået stor indflydelse under Jeremy Corbyn. Der er omkring 40.000 medlemmer af Momentum, det svarer til under en tiendedel af Labours medlemstal, men den Corbyn-loyale bevægelse har fået enorm indflydelse. Lederen i Berlingske skriver ligeledes om Storbritannien. Der skrives blandt andet: ”To år efter den britiske EU- afstemning ser vi, at kynisme og smålige magtspil fortsætter med at vinde over viljen til at tage ansvar i London. Det er trist at være vidne til. Storbritannien har givet os så meget som et stærkt, liberalt demokrati. […] Men i dag ser vi ikke britisk lederskab. Vi ser en nation udføre en selvskadende adfærd, som også vil skade Europa. Den britiske premierminister Theresa May har siden juli forsøgt at sælge sin såkaldte Chequers-plan for Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Chequers var udtryk for et svært kompromis i Mays splittede regering og derfor det bedst opnåelige resultat også for EU-siden, mente hun. Dette ”take it or leave it”-budskab mødte dog hård modstand fra de øvrige EU-lande under et topmøde i sidste uge. [...] Chequersplanen er fyldt med selvmodsigelser: Storbritannien vil gerne være med i EUs indre marked, men kun for varer. Storbritannien vil i praksis gerne være med i EUs toldunion, men uden formelt at være det. […] Storbritannien har i dag brug for politikere af Holger K. Nielsens støbning. Politikere, som kan skabe samling om en ny aftale om forholdet til EU. En aftale, som man så skylder de britiske vælgere at få lov til at stemme om.” Børsen skriver, at mens briterne strides stærkt om Brexit, besøger Folketingets Brexit-følgegruppe Bruxelles for at tage temperaturen på forhandlingerne. Blandt andet skal man drøfte hvad man gør, hvis det ender med et ”no deal”- scenarie, hvor briterne forlader EU uden nogen handelsaftale.
Berlingske, s. 2, 18; Politiken, s. 10; Børsen, s. 32 (25.09.2018)

Prioritede historier

Værdikampen udkæmpes på flere fronter i FN
Jyllands-Posten og Politiken bringer begge en artikel om FN. Politiken skriver, at USA i juni trak sig ud af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) efter at USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, kaldte rådet for en ”hyklerisk og opportunistisk organisation, der latterliggør menneskerettigheder”. Men hvis det står til statsminister Lars Løkke Ramussen (V) og uderigsminister Anders Samuelsen (LA) er det et råd Danmark skal ind i. De så gerne, at Danmark tager et af de tre vesteuropæiske sæder, der bliver ledige til nytår, når Belgiens, Tysklands og Schweiz' treårige medlemsperiode udløber. Valget skal træffes af FN's Generalforsamling i New York, og hvis Danmark bliver valgt, vil det være første gang, Danmark sidder blandt de 47 FN-lande, der udgør Menneskerettighedsrådet. Hvis det står til Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, skal Danmark følges med amerikanerne ud af UNHRC, der skal opløses. Jyllands-Postens internationale korrespondent, Jette Elbæk Maressa, skriver i et debatindlæg blandt andet: ”Man kan roligt hævde, at de internationale magtforhold er ændret flere gange, siden FN blev dannet og verdens lande delt op i fem geopolitiske grupper. Europa er delt, så de øst- og centraleuropæiske lande hører til i den østeuropæiske gruppe sammen med Rusland, mens de vesteuropæiske sidder i den vesteuropæiske sammen med USA, der dog kun har status som observatør. Efter Murens fald og EU's udvidelse lignede det i mange år en reminiscens fra en længst svunden fortid, men blev dog af praktiske grunde opretholdt. Grupperne skal bl.a. på skift indstille kandidater til Sikkerhedsrådet. […] For syv år siden tilkæmpede EU sig retten til at kunne fremsætte forslag og være blandt de første talere i FN's generalforsamling. Skal den position bruges til noget, kræver det naturligvis en vis enighed og samarbejde blandt EU-landene. Nu er Storbritannien på vej væk, Ungarn risikerer at få frataget stemmeretten, Polen har fået flere advarsler, og i Italien lægger den nye regering ikke skjul på utilfredsheden med sanktionslinjen over for Rusland. Europa står splittet. […] Konsekvenserne er åbenlyse. Når hverken Europa eller Vesten formår at stå sammen og holde en fælles værdipolitisk front i FN, så løber andre med dagsordenen.”
Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14 (25.09.2018)

Europæisk vagthund ser på tilsyns rolle
Børsen skriver, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, vil kigge på Finanstilsynets håndtering af hvidvasksagen i Danske Bank. Finanstilsynet forventer, at EBA i løbet af denne uge sender en formel henvendelse til Finanstilsynet om Finanstilsynets varetagelse af hvidvasktilsyn, oplyser tilsynet. Børsen, Politiken og Altinget skriver, at EU-Kommissionen har bedt EBA om at undersøge, hvad der gik galt med myndighedernes opsyn af Danske Bank. Det bekræfter EU-Kommissionen ifølge Reuters på baggrund af en artikel i Financial Times. Undersøgelsen skal ifølge Financial Times rettes mod finanstilsynet i Estland. Det er centrum i sagen, da hvidvaskningen har fundet sted i Danske Banks estiske filial. EU-Kommissionen vil blandt andet have belyst, hvor ofte og hvor dybdegående undersøgelserne af Danske Bank var. Desuden er Finanstilsynet i Danmark på radaren. Det gælder særligt spørgsmålet om, hvordan tilsynet forholdt sig til information fra det estiske finanstilsynom Danske Banks udenlandske kunder i Estland. Jyllands-Posten bringer en rettelse i forhold til en artikel i gårsdagens erhvervssektion. Her fremgik det fejlagtigt, at EU-Kommissionen har bedt det europæiske banktilsyn se nærmere på Danske Banks ledelses ageren i hvidvasksagen. Det er rettelig Finanstilsynets rolle, der er i centrum for den granskning, som EU-Kommissionen har bedt om.
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 5; Børsen, s. 6-7; Altinget (25.09.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Sådan løses virksomheders innovationsbarrierer med forskning
I et debatindlæg på Altinget skriver Mette Præst Knudsen, René Chester Goduscheit og Helle Aarøe Nissen, hh. professor mso, professor mso og postdoc, Syddansk Universitet, Center for Integrerende Innovationsledelse, blandt andet: ”EU's seneste rapport "The European Innovation Scoreboard, 2018" sammenligner EU-landene ud fra 27 forskellige parametre. Indikatorerne inkluderer blandt andet finansiering og offentlig støtte til innovation, hvor Danmark fortsat ligger i toppen. […] Der, hvor målingerne peger på udfordringer for Danmark, er på virksomhedernes evne til at omsætte viden til produkter og services på markedet. […] Det er nemlig ikke godt nok at ligge i toppen på The European Innovation Scoreboard, hvis de danske virksomheder ikke får omsat de gode vilkår for innovation til kommerciel forretning og vækst.”
Altinget (25.09.2018)

Det digitale indre marked

Modbølgen har ramt os: Men fører dataetikken os mod Europas genrejsning eller endelige fald?
I en nyoversat udgave af sidste års bestseller ”Verden fra forstanden” argumenterer den amerikanske forfatter Franklin Foer for, at Amazon, Apple, Facebook og Google er i færd med at gøre os alle dummere. Nye produkter er designede til at gøre os afhængige af en evig strøm af digitale stimulanser. Likes, swipes, beskeder, tåbelige spil og virtuelle bekræftelser. "Techgiganterne er ved at ødelægge noget dyrebart, nemlig evnen til kontemplation. De har skabt en verden, hvor vi konstant distraheres, konstant kigges over skulderen. Gennem deres akkumulation af data har de konstrueret en model af det menneskelige sind, som de uset bruger til at styre vores masseadfærd (og i stigende grad også vores individuelle adfærd) til at fremme deres egne økonomiske interesser," skriver Foer ifølge Altinget. Selvom EU over årene har udstukket bøder for næsten 200 milliarder kroner, står det klart, at de succesrige globale datavirksomheder i de kommende a r vil blive mødt med endnu mere striks myndighedsbehandling og nye krav og restriktioner fra europæisk side. Efter i årevis at være koblet af den teknologiske dagsorden kan det dermed vise sig, at Europa endelig finder sine egne ben. "Vi ser, at europæiske lovgivere med Margrethe Vestager i spidsen lige nu sætter den dagsorden, som også smitter af på USA og regulering af virksomheder som Amazon, Google og Facebook. GDPR og antitrust er udprægede europæiske dagsordener, som ikke kunne være opstået andre steder i verden,” siger Marie Louise Gørvild, der står i spidsen for Techfestival, en teknologisk græsrodsfestival.
Altinget (25.09.2018)

Finansielle anliggender

Draghi og tyske tal sendte renterne i vejret
Sammen med en overraskende udvikling i et tysk nøgletal sørgede Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, mandag for rentestigninger på det danske obligationsmarked. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Hovedårsagen til rentestigningen var en tale i Bruxelles fra Mario Draghi, som blev citeret af Bloomberg News for at sige, at han ser et relativt stærkt opsving i den underliggende inflation i eurozonen. En stigende inflation er et af centralbankens vigtigste mål før en kommende rentestigning, og derfor sendte udtalelsen også de europæiske obligationsrenter opad.
Jyllands-Posten, 20; Børsen, s. 25 (25.09.2018)

Handel

Kræver 20 mia. kr. af Storbritannien
Børsen, Jyllands-Posten og B.T. Metro skriver, at EU-budgettet mangler cirka 20 milliarder kroner, fordi Storbritannien efter sigende har ignoreret fusk ved import af kinesiske varer. Derfor giver EU-Kommissionen nu Storbritannien to måneder til at stille de manglende milliarder til rådighed for EU, meddeler EU-Kommissionen. Hvis ikke Storbritannien reagerer inden for den opstillede tidsramme, kan EU-Kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen. Ifølge EU-Kommissionen har importører mellem 2011 og 2017 svindlet i stor stil, når de har importeret varer.
Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 8; B.T. Metro, s. 16 (25.09.2018)

Interne anliggender

DF blåstempler Orbáns jernnæve
Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Ungarn har under Viktor Orbáns højreorienterede og nationalistiske ledelse taget store skridt væk fra de helt grundlæggende demokratiske principper. […] Hele synderegisteret kan man nærstudere i en resolution, vi i forrige uge vedtog her i Europa-Parlamentet, hvor vi opfordrer medlemslandene i Rådet til at starte den såkaldte artikel 7-procedure, som i sidste ende kan betyde, at Ungarn mister sin stemmeret. Dansk Folkepartis tre medlemmer af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, Jørn Dohrmann og Morten Messerschmidt, var de eneste danskere, der trykkede på den røde knap og stemte nej til resolutionen. […] For mig at se er den ungarske regering i gang med at fælde de demokratiske grundpiller, som ethvert medlem af EU skal stå på. Vores resolution handler ikke om migrationspolitik, men om at regeringen i Ungarn indskrænker deres domstoles uafhængighed, pressefriheden og foreningsfriheden.”
Altinget (25.09.2018)

Vækst kan på ny blive Italiens akilleshæl
Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten om budgetforhandlinger i Italien. Han skriv blandt andet: ”Den italienske regering med de umage partnere - Femstjernebevægelsen og Lega - har efter et væld af skingre udbrud gennem sommeren mod EU, Den Europæiske Centralbank, investorerne osv. skabt stor ængstelse for de igangværende budgetforhandlinger. Italien er eurozonens tredjestørste økonomi med Europas største obligationsmarked, så den slags giver genlyd i finansmarkederne. […] De seneste uger har budt på en markant kovending, hvor Salvini gentagne gange har slået fast, at Italien selvfølgelig overholder EU's regler. Det har sænket bekymringerne og med dem statsrenterne. […] For mens hele Europa har set vækstopbremsning i 2018, har den været særlig dyb i Italien. Industriproduktionen er nu faldende, mens erhvervstilliden sender et klart signal om svækkelse. […] Det kan kræve nye besparelser for at efterleve EU-reglerne, hvorved flere valgløfter må droppes. Eller også lurer nye slagsmål. For selv om EU's budgetregler har været en alvorlig hæmsko for Europa og skulle være opblødt, mens kreditklemme og bankkrise rasede, er Italien i dag nok ikke i en situation, hvor man kan tillade sig for store frihedsgrader. Risikoen er, at investorerne i stedet hælder til spanske, franske eller portugisiske obligationer. Derfor skal man holde godt øje med vækstsignalerne fra Italien, også på den anden side af de igangværende budgetforhandlinger.”
Jyllands-Posten, s. 2 (25.09.2018)

Klima

Foreninger klager til EU over naturbeskyttelse
B.T. Metro og Kristeligt Dagblad skriver, at hvis Danmarks mest værdifulde naturområder ikke længere er beskyttet som Natura 2000-områder, kan det få stor betydning for særlige planter, dyr og fuglelivet. Natura 2000 er beskyttede naturområder i EU, som skal beskytte truede, sårbare eller særlige dyr, fugle, planter og naturtyper. Danmark er i forvejen det land i EU, som har mindst beskyttet natur. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen og DF ønsker at fjerne 30.000 hektar af områderne fra listen over beskyttede arealer. Sådan lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, som vil sende en klage til EU-Kommissionen for at forsøge at få EU til at gribe ind over for regeringens planer. Kenn Skau Fischer, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Jeg ved godt, at det ikke er det indtryk, man får, når man læser Altingets artikel om arbejdet i Sverige med forvaltningen af de svenske Natura 2000-områder i Kattegat. Her kritiseres den danske regering for at modarbejde Sveriges ønsker om at naturbeskytte havområder i Kattegat. Men faktum er, at Danmark er europamestre i netop dette arbejde. Der er både i EU-Kommissionen og i de EU-lande, som vi deler farvande med, stor respekt for det danske arbejde med Natura 2000 - vi er langt fremme og har en professionel tilgang. Faktisk har de danske myndigheder afholdt workshops for myndigheder i de andre EU-lande, så de kan lære af vores arbejde.”
B.T. Metro, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget (25.09.2018)

Ud med sorte biler
Løkke vil udfase benzinbiler, skrives der i Politikens leder. ”I løbet af denne tirsdag bliver der solgt hundredvis af benzin og dieselbiler her i Danmark, og de vil i de næste mange år køre rundt på vores veje og udlede langt mere CO2, end en bil behøver at udlede. […] En endelig deadline for udfasning af diesel- og benzinbiler vil være et stærkt signal. Men det kan ikke stå alene. EU's indre marked giver nemlig ikke mulighed for, at et enkelt land kan forbyde en særlig type biler. Derfor skal Danmark have de andre EU-lande med på ideen. Den opgave er uhyre vigtig," skriver lederen.
Politiken, s. 1 (25.09.2018)

Kultur

Animationsskole: Vi skal ikke nøjes med at ville være Europas Hollywood
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Thorning, centerchef, The Animation Workshop/VIA University College: ”En EU-undersøgelse har vist, at 90 procent af tv-produktionen i EU er såkaldt live action, mens 10 procent er animation. Kigger man imidlertid på eksporten af disse tv-produktioner, ser billedet ganske anderledes ud - her står animationen nemlig for hele 40 procent. Der er således et kæmpestort eksportpotentiale inden for animation, som bare venter på at blive indfriet. Vi bliver aldrig Europas Hollywood, hvis det primært er os selv, der kigger på det, vi producerer. Derfor skal vi indgå alliancer med andre europæiske lande, præcis som vi har gjort med Frankrig - det land, som i øvrigt udgør årets tema på Animationsfestivalen. […] Den dansk-franske indsats bakkes op af EU-programmet Creative Europe, som med sidste års Animation Plan for Europe har lagt en fælleseuropæisk strategi for talentudvikling, promovering og finansiering af animationssektoren. Med andre ord går animation en vigtig tid i møde på europæisk niveau, men det er op til os selv at sikre, at vi får mest muligt ud af denne fælleseuropæiske satsning.”
Altinget (25.09.2018)

Landbrug

Greenpeace: Når man ikke kan se skoven for bare svin
Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget om landbruget. Han skriver blandt andet: ”Den danske regering var i 2013 drivkraften bag en EU-handlingsplan, som foreslår, at miljøkonsekvenserne af Unionens forbrug af fødevarer skal vurderes, og - hvis det er relevant - at EU-Kommissionen fremlægger en handlingsplan om at undgå rydning og ødelæggelse af skove. At EU-landene har et særligt ansvar, fremgik tydeligt af det studie, som EU-Kommissionen fik udarbejdet. Studiet viser, at EU er verdens største nettoimportør af afgrøder med "indlejret afskovning" (embodied deforestation). Her vurderes det, at EU-landene i perioden 1990-2008 importerede og forbrugte varer, der forårsagede afskovning af 7,4 millioner hektar. […] I den såkaldte Amsterdam Erklæring, der satte 2020 som det vigtige mål, gøres det klart, at produktion af kød, palmeolie og soja ikke må indebære afskovning. Herudover opfordrer erklæringen til, at der i forlængelse af EU-Kommissionens 2013-studie laves en forundersøgelse til en EU-handlingsplan for at stoppe EU's fodaftryk i form af skovrydning uden for EU. […] Dette nye studie er nu lavet, og det viser igen: at landbrugets ekspansion er hovedårsagen til skovrydningen, og den stigende efterspørgsel efter palmeolie, soja og kød er synderen. EU-landene er en stor del af problemet, men kan blive en del af løsningen, hvis man alvorligt adresserer problemet med import. Her er det interessant, at studiet konkluderer, at der må ske ændringer i EU'sfælles landbrugspolitik, så proteinunderskuddet i EU's husdyrproduktion ikke betyder sojaimport, fordi det blandt andet fører til fældning af tropisk skov. Vi har med glæde noteret os, at Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og England - igen - i marts i år sammen appellerede til, at alle EU-landene stiller sig bag en opfordring til EU-Kommissionen om at fremlægge "en ambitiøs strategi til at bekæmpe importeret skovrydning".”
Altinget (25.09.2018)

Kritik: Intensiv jagt på mårhund er gået for vidt
Både organisationen Dyrenes Beskyttelse og en af landets mest anerkendte biologer, Bjarne Klausen, direktør for Den Blå Planet og om få dage direktør i Odense Zoo, mener, at jagten på et uønsket dyr som mårhunden er gået for vidt i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Projektleder fra Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, foreslår at tage helt andre metoder i brug, når det gælder de uønskede arter. Herhjemme og i EU bør der laves en positivliste med dyr, som man tillader, mens det skal være forbudt at have og handle med alle andre.
Jyllands-Posten, s. 4 (25.09.2018)

Migration

Flygtninge har forvandlet EU fra fredsprojekt til fort Europa
I en kommentar på Altinget skriver Christine Nissen, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og associeret forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), hvor hun fokuserer på EU's forsvars- og sikkerhedspolitik: “Flygtningekrisen er blevet EU's 9/11, som den bulgarske samfundstænker Ivan Krastev har formuleret det. Den har ført til en normalisering af ideen om 'fort Europa' og EU som et sikkerhedsprojekt, der for få år siden var i modstrid med EU's egen selvopfattelse. […] EU blev grundlagt som det fredsprojekt, der skulle sikre, at der aldrig igen ville være krig i Europa. Dette har været EU's største succeshistorie og primære fortælling om sig selv lige siden. [….] Men ligesom al politik er et produkt af sin tid, er EUsom fredsprojekt, der skal eksporteres, i dag forældet. Min generation, der er opvokset i fredstid, tilskriver ikke EU æren for freden i Europa. Derimod synes verdens problemer at være rykket nærmere som følge af globaliseringen, hvilket kom mest dramatisk til udtryk, da migranter i hundredtusindvis i 2015 stod ved Europas dør og ville ind. Migrantkrisen førte hurtigt til nationale løsninger, herunder genoprettelse af den nationale grænsekontrol og dermed undermineringen af et af EU's vigtigste mål og værdier; den fri bevægelighed i et grænseløst Europa. Dermed blev migrantkrisen også til en af de største politiske kriser for EU. Hurtigt blev modsvaret fra EU'sside, at for at den europæiske model og EU skulle overleve, måtte den forskanses; åbne indre grænser krævede skarpt optrukne ydre grænser, og denne idé accepteredes bredt af europæiske politikere på tværs af politiske skel. […] Spørgsmålet fremover er, om et EU som sikkerhedsprojekt, der er villig til at forskanse sig defensivt, kommer i konflikt med de selv samme europæiske kerneværdier, som tiltagene har til hensigt at beskytte.”
Altinget (25.09.2018)

Klapjagt på Middelhavet har tvunget ngo-skibe til kaj
Tusindvis af nødstedte migranter og flygtninge om bord på miserable skibe og i gummibåde på vej fra Libyen over Middelhavet til Europa mistede i søndags det sidste håb om at blive reddet af et ngo-skib, hvis de kommer i havsnød, skriver Politiken. Det sidste ngo-skib i farvandet, 'Aquarius 2', er tvunget til at opgive sin mission, efter at den italienske regering tilsyneladende har presset Panama til at smide skibet ud af landets skibsregister. 'Aquarius 2's redningsoperationer har i månedsvis været en sten i skoen for EU's strammerkurs over for migranter, anført af Italien. I juni afviste Italien at lade skibet landsætte 630 migranter, i stedet trådte Spanien til i en humanitær gestus og tog imod de reddede migranter. I august måtte en række EU-lande efter et langvarigt spil sorteper fordele en anden gruppe reddede fra skibet imellem sig. Nu slipper EU for de problemer - bortset fra de sidste 58, som skibet har reddet. I stedet for ngo-skibene er det nu kun myndighederne i området, EU's grænseagentur, Frontex, og tilfældigt forbipasserende handelsskibe, der forsøger at redde folk i havsnød. I praksis betyder det, at de skibbrudne fortsat kan håbe på at undgå druknedøden, men i langt de fleste tilfælde vil de blive sejlet retur til tilbageholdelseslejre i Libyen af den libyske kystvagt, der uddannes og støttes af EU.
Politiken, s. 9 (25.09.2018)

Retlige anliggender

EU: Polen krænker domstoles uafhængighed
EU-Kommissionen meddelte i går at Kommissionen indbringer en sag om Polens omstridte retsformer til EU-Domstolen. Det skriver Berlingske, Kristeligt Dagblad og Altinget. Polen har med en lov, der trådte i kraft 3. april 2018, sænket pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 år til 65 år og dermed sker der en betydelig udskiftning af dommerstanden. EU-Kommissionen mener, at retsreformen er i strid med EU-traktatens artikel 19 og unionens charter om grundlæggende værdier ved at krænke domstolenes uafhængighed - herunder det at fjerne dommere.
Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget (25.09.2018)

Racismen er svær at løbe fra for nationalistiske partier
I en europæisk analyse i Politiken skriver Europakorrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”Nogle nationalister har det svært med racismen. Især inden EU-valget næste år. Italiens stærke mand, indenrigsminister Matteo Salvini, sætter nu ufrivilligt fokus på racismen i dele af det italienske samfund og politiske establishment ved at bringe en sag fra 2014 for en domstol. Han ønsker rettens ord for, at hans parti, Lega, ikke er racistisk efter en sommer, hvor flere af Legas medlemmer deltog i vold mod migranter. Sagen bliver ikke mindre vigtig af, at hovedpersonen er en mand, som i tilfælde af parlamentsvalg i morgen er næsten sikker på at blive ny regeringschef i et af verdens rigeste lande, og hans ambition er at føre en koalition af de nationalistiske partier til sejr ved valget til Europa-Parlamentet næste år.”
Politiken, s. 10 (25.09.2018)