Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: 32 dage før Brexit: Labour presser May med ønske om ny folkeafstemning
Flere af dagens aviser skriver, at Labour nu støtter en ny folkeafstemning om Brexit. I Berlingske kan man læse, at Labour-leder Jeremy Corbyn nu lægger massivt pres på premierminister Theresa May ved at ønske sig en ny folkeafstemning om Brexit. Han mener det er nødvendigt for at forhindre, hvad han kalder "en ødelæggende konservativ Brexit-kurs". "Premierministeren er ude i en hasarderet kamp mod tiden i et forsøg på at tvinge parlamentsmedlemmerne til at stemme mellem hendes forkludrede aftale og et katastrofalt No Deal-scenarie. Det hverken kan eller vil vi acceptere," siger Corbyn ifølge avisen The Guardian. Der skal først stemmes om Labours eget bud på en Brexit-aftale, som blandt andet indebærer ønsket om en permanent og omfattende toldunion med EU. En tanke, der er helt uudholdelig for de Konservative Brexit-tilhængere i Mays parti. Hvis Labours plan bliver stemt ned, så vil partiet i stedet foreslå, at man afholder en ny folkeafstemning. Det er uklart, om Labours leder ved en sådan afstemning i givet fald ønsker at give vælgerne muligheden for helt at aflyse Brexit. Under et EU-topmøde med Den Arabiske Liga i Egypten søndag og mandag forsøgte Theresa May ellers på ny at få ændringer til den aftale, hun indgik med EU's stats- og regeringsledere tilbage i november. EU-præsident Donald Tusk forsøgte i går i Sharm el-Sheikh igen at overbevise May om, at det er svært at nå den formelle Brexitdato 29. marts, og at det ville være rationelt at forlænge tidsfristen. Det skriver Berlingske, Jyllands-Posten og B.T. Metro.

Bjarne Nørum, Kristeligt Dagblads korrespondent i Storbritannien, skriver i en nyhedsanalyse blandt andet: "Selvom premierminister Theresa May har udskudt afstemning om Brexit-aftale yderligere to uger, er der er ikke udsigt til, at premierministeren kan få flertal for aftalen Kaptajn Theresa May har endnu engang været nødt til at ændre kursen på det gode skib "MS Brexit". I et forsøg på at navigere igennem et vanskeligt indenrigspolitiske farvand har den britiske premierminister nu for tredje gang udskudt afstemningen om den aftale, som hendes regering har indgået med EU om briternes udmeldelse af Den Europæiske Union. [...] Theresa May sætter stadig sin lid til at få de andre EU-lande med på justeringer af den eksisterende aftale. [...] I takt med at tiden er ved at løbe fra hende, kan en løsning være, at briterne beder EU om at få udskudt skæringsdatoen den 29. marts. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslog i går i Egypten, at det kun giver mening at forlænge tiden til yderligere forhandlinger, hvis der reelt er udsigt til at få et resultat. [...] Theresa May kommer i dag med en orientering til Underhuset, som i morgen skal tage stilling til et forslag fra Labours Yvette Cooper og den tidligere konservative minister Oliver Letwin. Det skal give parlamentet magten over den fastkørte Brexitproces, hvis premierministeren ikke får fuld opbakning til aftalen.”

Politiken bringer også en nyhedsanalyse af udviklingen i Brexit. Elisabet Svane og Nilas Heinskou, EU-korrespondenter i Bruxelles, skriver blandt andet: "Labours Jeremy Corbyn har længe slået syv kors for sig, når partifæller har forsøgt at presse ham til at gå ind for en ny folkeafstemning om Brexit. [...] Mandag aften ændrede han så taktik og sagde på et møde i Labours parlamentsgruppe, at partiet onsdag enten selv ville fremlægge forslag om ny folkeafstemning eller støtte et eksisterende forslag. [...] Det var i aftes helt uklart, om der er noget flertal bag en ny folkeafstemning. Der er kræfter hos de konservative, der også ønsker en ny folkeafstemning; tre af dem har dog forladt partiet sammen med de otte, der har forladt Corbyn. Langt de fleste konservative folkevalgte er imod en ny folkeafstemning. Det samme er omtrent tolv medlemmer af Labour, så en ny afstemning ligger fortsat ikke i kortene. Det er heller ikke klart, hvad der i så fald skal stemmes om. Skal der stemmes om Mays EU-aftale, eller skal briterne ifølge Labours krav også tage stilling til, om de vil forblive i EU? Her har Corbyn også været meget nølende, men i december sagde han på ITV, at hvis der kom en ny folkeafstemning, skulle der også være en mulighed for at stemme for at blive i EU.”

Kristeligt Dagblad skriver, at usikkerheden om Brexit har fået statskirken Church of England til at planlægge fem dage med bøn. "Brexit har vist, hvordan vore politikere og samfundet gennem årtier ikke har gjort tilstrækkeligt opmærksom på de fælles goder, som er nødvendige for, at alle kan blomstre i landet. Smerten og udelukkelsen fortsætter i dette land. Hvis ikke vi som nation gør noget ved det, så vil det skabe større splittelse," sagde ærkebiskop Justin Welby i en tale. Her bebudede han, at han og hele kirken vil bede for forsoning i landet efter Brexit.
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 13; B.T. Metro, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5, 8; Politiken, s. 8

Klima: Martin Lidegaard: Intet taler mod en klimalov. Men den bliver næppe til noget

I Altinget kan man læse et debatindlæg skrevet af Martin Lidegaard (R), næstformand for den radikale folketingsgruppe og tidligere minister for klima, energi og bygninger. Han skriver blandt andet: ”I dag behandler Folketinget det tredje borgerforslag, der formelt hedder "Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu". Det er et fremragende forslag, der kort og præcist beder de danske politikere om at tage handling i forhold til den globale opvarmning. Og det haster. Som forslagsstillerne skriver i de indledende bemærkninger: "De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste katastrofer for mennesker og natur". [...] I borgernes forslag skitseres seks tiltag, som en klimalov som minimum bør indeholde. Seks forslag, der er sobre, fagligt funderede, realistiske - og krævende. Dermed tvinger borgerne alle partier til at melde kulør inden valget: Mener de det alvorligt, når de holder skåltaler om klimaet? Er de nu for første gang parate til at sætte tilstrækkelige ressourcer og politisk kapital bag dette politikområde, der i al for lang tid har levet med alt for mange ord, men få oprigtige initiativer? Og der er tale om god timing fra klimariddernes side: Enten bliver forslaget vedtaget og forpligter dermed det næste Folketing til en langt mere seriøs indsats. Eller også bliver det forkastet, og alle vælgere vil kunne se, hvilke partier der stemte grønt, og hvilke der stemte sort."

Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Jens Mattias Clausen, Hanne Jersild, Lars Køhler, Lars Koch, John Nordbo, Lasse Jesper Pedersen, Jakob Kronik, Thomas Meinert Larsen, Troels Dam Christensen, hhv. Greenpeace, WWF, Det Økologiske Råd, Mellemfolkeligt Samvirke, Care, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, 350 Klimabevægelsen og 92-gruppen. De skriver blandt andet: "I dag skal Folketinget for første gang behandle borgerforslaget om en dansk klimalov. Da forslaget for nylig nåede de magiske 50.000 underskrifter på blot to uger sammenlignede klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) initiativet med at "slå en åben dør ind". Regeringen er nemlig allerede i gang med at gennemføre "rigtig mange af de forslag", måtte man forstå. [...] Helt centralt i borgerforslaget står nemlig kravet om, at Danmark skal levere et fair bidrag til den globale indsats for at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader. [...] Med borgerforslaget vil vi give det nuværende Klimaråd mandat til at regne på videnskaben og på den baggrund komme med de nødvendige anbefalinger. Rådet skal også styrkes generelt og sikres uafhængighed fra skiftende politiske vinde. [...] Intentionen med borgerforslaget har hele tiden været at sætte klare rammer for Danmarks klimaindsats for at sikre, at vi lever op til vores globale ansvar for nu- og fremtiden, både hjemme og ude." Jeppe Ågård Kristensen, geograf og frivillig i Tænketanken Frej, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Debatten har i den seneste tid været præget af adskillige rapporter, som på hver deres måde vedrører landskabsforvaltning i Danmark - det fælles udspil fra Dansk Naturfredningsforening (DN) og Landbrug og Fødevarer (LF), evalueringerne af de første to år med regeringens landbrugspakke, samt adskillige indlæg fra repræsentanter for alternative landbrugsorganisationer. Fælles for dem alle er, at alle gerne vil bidrage til at løse de store udfordringer, vi har med at forvalte vores landskab på bæredygtig vis. [...] Dernæst har det gentagne gange været nævnt, at en omlægning af EU-støtten, så en større andel gives til miljøvenlig drift eller decideret udtagning, ville være oplagt."

Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi, Jan Hylleberg, administrerende direktør, Vindmølleindustrien, Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, Synergi, og Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Et af de væsentligste temaer, der venter de 14 danske udvalgte, er, hvordan vi skaber balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i Europa. I november 2018 præsenterede EU-Kommissionen et grundigt analysearbejde, der konkluderer, at EU bør være klimaneutral i 2050. [...] Det er nu, EU skal vise klimalederskab. Vi opfordrer derfor de danske EU- politikere på vej ind i valgkamp til at kæmpe for en ambitiøs klimapolitik. En stærk dansk indsats i EU-Parlamentet har de seneste fem år skabt betydelige grønne resultater, og vi skal fortsætte ad den vej."

Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Steen Gade, tidligere klima- og miljøpolitiker for SF. Han skriver blandt andet: "Folketinget diskuterer i dag et borgerforslag om, at vi har brug for en klimalov. Der er ingen tid at spilde - hverken i det danske Folketing eller i EU. [...] Det er et vigtigt initiativ, der er med til at sikre, at klima og miljø kommer højt på dagsordenen - ja, helt til tops - i de kommende to valgkampe. [...] Så hvis det argument nu gentages i dag, når klimaministeren skal svare på borgerforslaget i Folketinget, vil det - nu fem år efter - ikke bare være forkert, men aldeles uacceptabelt. Vi har jo siden 2014 sagt ja til Paris-aftalen, der er rimelig enighed i Folketinget om målet i 2050 og for fælles EU- målsætninger for 2030, og der er global enighed om, at indsatsen de næste 5-10 år bliver helt afgørende.”
Kilder: Altinget; Børsen, s. 2; Politiken, s. 5

Dagens EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Koskull beder politikere om hvidvask-hjælp
Børsen bringer flere artikler og kommentarer om hvidvaskskandaler i EU. Avisen skriver blandt andet, at Nordeas topchef Casper von Koskull melder ud, at der er brug for en fælles enhed mod hvidvask. Han mener nemlig ikke, at Nordea og resten af banksektoren kan løse hvidvaskproblemerne alene. Derfor opfordrer han politikerne til at skabe et fælles hvidvasktilsyn i EU. "Det, vi gør, er stadig ikke nok til at bekæmpe hvidvask effektivt. Bankerne kan ikke løse dette problem alene. Vi har brug for en overnational myndighed, der kan sikre, at bankernes hvidvaskbekæmpelse er effektiv, og at alle banker er på samme niveau,” siger Casper von Koskull. Hans ønskeseddel til politikerne omfatter også, at der lukkes ned for problemlande, der potentielt giver kriminelle en bagdør ind i EU's banksystem, blandt andet ved at sælge statsborgerskaber til formuende udlændinge eller ved at uddele visa og opholdstilladelser med løs hånd, som Storbritannien tidligere har gjort. Socialdemokratiet støtter Koskulls forslag. "Jeg er meget tilfreds med, at Nordea nu aktivt melder sig ind i kampen for at forstærke indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det vil der komme et langt bedre forsvar imod, hvis vi får oprettet en fælles enhed," siger Morten Bødskov, formand for Folketingets Erhvervsudvalg (S). Dansk Folkeparti er dog mere skeptisk. "Vi ser ikke et behov for en ny EU-myndighed. I Danmark har vi selv de bedste værktøjer til at sikre, hvordan vores tilsyn med bankerne skal være. Jeg vil ikke være tryg ved, hvis det pludselig skal blandes sammen med italienske, portugisiske eller franske hensyn," siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Tor Johannesson, souschef for Børsens finansredaktion, skriver i en analyse blandt andet: "Der er brug for markante politiske tiltag, hvis man vil vinde kampen mod hvidvasken. Sådan lyder budskabet fra Nordeas topchef, Casper von Koskull, som netop har kastet tre politisk eksplosive forslag ind i debatten. Nordea-chefen mener for det første, at der er brug for en overnational myndighed, der kan sikre, at hvidvaskbekæmpelsen er effektiv i alle banker. Alene ordet overnational er næsten en garanti for, at de EU-skeptiske politikere stejler. Derudover peger han på, at det skal være lettere at udveksle informationer på tværs af banker og offentlige myndigheder. Det skal nok møde modstand fra databeskyttelsesfolket. [...] Den lettiske statsminister udtalte f.eks. forleden et ønske om, at Den Europæiske Centralbank spiller en større rolle i kampen mod hvidvask. Og når man ser på slagsmålet mellem det danske og det estiske finanstilsyn om ansvaret for Danske Banks hvidvaskskandale, virker det da også tillokkende at sætte en voksen aktør i spidsen i stedet. I det hele taget virker det i stigende grad som om, at politikerne tror, at bankerne kan løse hvidvaskproblemerne. Men uden et effektivt samarbejde med myndighederne er det svært at se, hvordan det skal lykkes.” Børsen skriver også, at det er et generelt problem med hvidvask i Europa og at Baltikum er blevet et af epicentrene for finansiel kriminalitet i den europæiske banksektor.
Kilde: Børsen, s. 1, 16-17, 32

Institutionelle anliggender: EU-ledere slugte kamelen i Egypten
Den Arabiske Liga og EU har de seneste to dage holdt deres første topmøde. De europæiske politikere mødtes med nogle af verdens mest udemokratiske ledere for at styrke det fælles samarbejde, især for undgå migration over Middelhavet. De seneste to dage har stort set alle EU's stats- og regeringschefer været til topmøde i den egyptiske by Sharm el-Sheikh med en række af verdens mest autoritære ledere under overskriften "Investering i stabilitet". Kristina Kausch, seniorforsker ved Bruxelles-kontoret under den amerikanske tænketank German Marshall Fund, peger på, at europæerne stort set kun interesserer sig for regionen i kraft af dens betydning for migrationen ind i EU og derfor er optaget af at støtte stabile regeringer, der kan forhindre deres borgere i at rejse. "Jeg tror ikke, at europæerne er ligeglade med menneskerettighederne. De er bare mere optaget af andre ting, i dette tilfælde stabiliteten på deres dørtrin," siger hun. EU's præsident, Donald Tusk, sagde på pressekonferencen efter topmødets afslutning i går eftermiddags, at topmødet blot var en begyndelse, men en "god begyndelse" på et styrket samarbejde mellem EU og Den Arabiske Liga. Det skriver Kristeligt Dagblad. B.T. skriver, at menneskerettigheder var et af temaerne på topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga søndag og mandag. Til FN-kritikken om, at Egypten eksekverer dødsstraf uden en retfærdig retsproces, sagde den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi: "I må respektere vores moral og vores værdier, som vi respekterer jeres. Et enkelt terrorangreb kan forvandle Sharm el-Sheikh til en spøgelsesby i tre til fire år."

Elisabet Svane, Politikens EU-korrespondent i Bruxelles, skriver i en analyse blandt andet: " Topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga endte som forventet: uden hverken klare svar eller håndfaste aftaler. Han har det med at tale i klartekst, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Og lagde heller ikke fingrene imellem, da han selv skulle beskrive topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga, som netop har været afholdt i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh: "Mødet er jo budskabet i sig selv", som han sagde. Med andre ord: Ja, der har været et møde, vi har talt sammen, og der skete ikke mere. Fordi der ikke skulle ske mere. [...] Men selv om EU shiner i selskab med Den Arabiske Liga, er der som bekendt skygger i kernefamilien. Brexit er et, men der er også hyletoner, når det kommer til ønsket om at gøre EU til en stærkere europæiske stemme, der kan høres på den internationale scene. Problemet er, nu som før, at EU ikke taler med samme stemme, når det handler om udenrigspolitikken, for den juvel vil landene ikke give fra sig. [...] Det er netop et sådant forsøg, der har banet vejen for topmødet mellem EU og ligaen. Sidste sommer var EU's præsident, Donald Tusk, og den daværende EU-formand, Østrigs Sebastian Kurz, i Kairo, hvor de mødtes med el-Sisi for at lave en aftale mellem EU og Egypten om flygtninge og migranter. El-Sisi havde nemlig gjort noget, som EU-bosserne godt kunne lide: Han kan holde flygtninge væk fra EU."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 5; Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Handel: Efter våbenhvile i handelskrigen: Frygt for at Trump kaster sig over biltolden
Søndag besluttede USA's præsident Donald Trump at forlænge våbenhvilen i handelskrigen med Kina, men det frygtes allerede, at Trump er klar til en ny front i handelskrigen. Våbenhvilen redder nemlig ikke svaghederne i den globale økonomi, og vi risikerer, at Donald Trump efter håndslaget med kineserne nu kaster sig over EU med en 25 procent straftold på de europæiske biler. "Der er stadig en truende biltold. Der ligger en fortrolig rapport fra det amerikanske handelsministerium til Det Hvide Hus, hvori det bliver beskrevet, at den europæiske bileksport til USA udgør en national sikkerhedsrisiko," siger Michael Bremerskov Jensen, seniorkonsulent i Dansk Erhverv. Underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, er enig. "Jeg er ikke sikker på, at det er ovre mellem Kina og USA. Lad os lige se, om de rent faktisk får en aftale. Men selv om de gør, er det et meget realistisk scenarie, at Trump kaster sig over den næste kamp og gør alvor af at lægge straftold på europæiske biler," siger han og fortsætter: "Hvis Trump lægger told på europæiske biler, vil EU lave et modtræk, og så har vi ”en fuld skala”-handelskrig mellem USA og EU. Man kan se på den nye NAFTA-aftale. Her spillede Trump højt spil, men han endte med at få en aftale til fordel for USA. Jeg tror, at tænkningen hos Trump og hans administration er, at det virker at spille med musklerne."
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Administration: Er 400.000 kroner i blyantspenge helt i orden
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet, skiver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Den danske regering vil intet gøre for, at offentligheden får en indsigt i, hvordan skatteydernes penge i praksis bruges af den stadigt voksende hær af jakkesæt-klædte mappedyr i EU. Man afviser blankt at gribe ind over de 32.000 skattefri kroner, som hver måned gives kvit og frit til samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet i såkaldte 'blyantspenge'. [...] Der er tale om en pengestrøm, der årligt løber op i 288 millioner kroner til parlamentets i alt 751 medlemmer, og som parlamentarikerne modtager ud over deres i forvejen fyrstelige løn. [...] Udenrigsminister Anders Samuelsen hævder, at det heller ikke er muligt at beskatte de danske politikere, der tager del i den lyssky ordning. "National indkomstbeskatning (af blyantspengene, red.) vil være imod EU's ret. Det vil nemlig kræve, at tillægget er urimeligt højt, og at der dermed er tale om et skjult vederlag", lyder Samuelsens undskyldning fra Folketingets talerstol.".”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Konkurrence: Stop de multinationale selskabers skatteunddragelse
Information bringer en kommentar af Joseph Stiglitz, økonom og professor på Columbia University. Han skriver blandt andet: "Der er brug for en ny model for en global minimumsselskabsbeskatning, der kan stoppe de store multinationale firmaers pres på de enkelte lande, der driver dem ud i et kapløb mod bunden. [...] Apple er blevet bannerfører for selskabsskatteunddragelse gennem særegne juridiske konstruktioner. Velkendt er Apples forsøg på at hævde, at dets få hundreder medarbejdere i Irland var selskabets vigtigste indtjeningskilde og dernæst indgå aftale med Irlands regering om selskabsskat på blot 0,05 procent af virksomhedens generelle overskud. Apple, Google, Starbucks og lignende selskaber hævder at være socialt ansvarlige, men at leve op til sit sociale ansvar forudsætter en vilje til at betale skat. Søgte alle at unddrage sig skat på samme måde som de store selskaber, kunne samfundet ikke fungere - endsige foretage de store offentlige investeringer, som lå bag udviklingen af det internet, Apple og Google nu tjener milliarder på. [...] Det internationale samfund har nu omsider erkendt, at den digitale økonomi truer med at berøve skatteopkrævende stater indtægter på det niveau, de behøver for at fungere (og forvrider økonomien ved at undergrave traditionelle salgsmarkeder)."
Kilde: Information, s. 2

Økonomi: "Økonomien har det ganske godt, men stemningen er dårlig"
Jyllands-Posten skriver, at den generelle utryghed ved udviklingen i økonomien ikke kun skyldes geopolitisk usikkerhed, men i lige så høj grad, at de populistiske kræfter i Europa og andre steder ikke synes at have en vækstdagsorden. "Jeg sidder med to billeder: Når jeg taler med vores store kunder, fortæller de, at ordrebøgerne er så godt som fyldte, og at deres virksomheder har det godt. Det er først og fremmest den økonomiske stemning, der er dårlig," mener Erik Nielsen, global cheføkonom i den italienske storbank UniCredit. Om de populistiske partiers manglende vækstdagsorden i Europa, siger han: "Italien er langt fra enestående. Næsten uanset, hvor vi ser hen, har de populistiske partier ikke en vækstdagsorden. De har nogle enkeltstående økonomiske punkter, der tilsammen godt kan tage sig ud som en mere lempelig finanspolitik. Imidlertid er der ikke tale om en politisk strategi, der tager sigte på at styrke den økonomiske vækst, men alene at begunstige udvalgte gruppe. I Storbritannien hævder tilhængerne, at Brexit på langt sigt vil styrke den økonomiske vækst, men på det nu kendte grundlag er der ingen økonomiske modeller, som understøtter den påstand. Tværtimod vurderes en hård Brexit at ville reducere den økonomiske vækst med omkring otte procent over en ti-årig periode, hvilket ligner, hvad vi har set og ser i Italien."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Interne anliggender: Hjort ser ingen fordele ved forbehold, men tøver fortsat med EU- afstemning
Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) slog på en konference mandag fast, at Danmarks forsvarsforbehold betyder, at "der er mange vigtige ting, som vi ikke kan være med i. Også ting, der er i vores soleklare interesse at deltage i". Ministeren nævnte konkret EU-samarbejdet om et fælles udrykningshold, som kan hjælpe lande under cyberangreb samt forsvarssamarbejde om at håndtere migrationskrisen. Frederiksen afviser at svare på, hvornår han ønsker, at danskerne skal stemme om en ophævelse af forbeholdet. "Det er desværre min mangeårige erfaring med politik - særligt EU- politik - at i samme sekund, som man sætter en dato for en folkeafstemning, så bliver debatten blandet ind i alt muligt andet: Er du for eller imod EU? Er du for eller imod EU-Kommissionen og dens formand, Jean-Claude Juncker? Brexit i Storbritannien er et klasseeksempel på en afstemning, der kom til at handle om alt muligt andet. Derfor har jeg et - måske naivt - håb om, at man måske kan føre en debat om fordele og ulemper, uden at der hænger en dato over det," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Udenrigspolitik: EU-nej til militær indblanding i Venezuela
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen har meldt ud, at det skal være uden militære værktøjer, at man forsøger at påvirke den nuværende situation i Venezuela. "Vi er nødt til at undgå en militær intervention. Fra vores synspunkt står det helt fast, at der er brug for en fredfyldt politisk og demokratisk løsning, hvor Venezuela også er med. Det udelukker naturligvis brug af magt," sagde EU's talskvinde Maja Kocijancic mandag.
Kilder: Berlingske, s. 20; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 10; B.T. Metro, s. 8

Konkurrence: Der er brug for mere konkurrence i Europa - ikke mindre
I et debatindlæg i Jyllands-Posten kommer 41 europæiske topøkonomer med et fælles opråb i sagen omkring de to europæiske industrigiganter Siemens og Alstorm. De skriver blandt andet: "Vi har med bekymring overværet det politiske pres på EU-Kommissionen i forbindelse med den blokerede fusion mellem de to industriselskaber franske Alstom og tyske Siemens, der tilsammen har over 450.000 ansatte på verdensplan. Og vi har med endnu større bekymring set de politiske reaktioner på konkurrencekommissær Margrethe Vestagers beslutning om at forbyde fusionen. Vi finder især udsigten til et fælles tysk-fransk forslag om at svække konkurrencepolitikken og åbne døren for flere fusioner mellem store europæiske virksomheder for stærkt bekymrende. Konkurrencepolitikken bør være fri for politisk indblanding og industripolitiske særønsker. Den bør tage udgangspunkt i økonomisk efficiens og beskyttelse af den frie konkurrence. [...] Der er en voksende mængde af evidens for, at øget markedsmagt kalder på en styrkelse af konkurrencepolitikken. Vi har ikke brug for, at politisk opportunisme skal afgøre konkurrencepolitikken og spørgsmål om, hvem der må fusionere med hvem. Europa har brug for flere efficiente, konkurrencedygtige og innovative virksomheder. At fremme fusioner, der svækker konkurrencen, vil opnå det modsatte."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Historiker: Det burde være en selvfølge at indstille Margrethe Vestager som næste danske kommissær
Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Hvorfor er det ikke en selvfølge, at Margrethe Vestager (R) bliver indstillet som den næste danske kommissær? Hun har gjort det enormt godt som konkurrencekommissær og nævnes i fuldt alvor af internationale observatører som The Economist som seriøs kandidat til formand for den næste kommission. Vestager er den franske præsident Emmanuel Macrons yndlingskandidat og er måske også den tyske kansler Angela Merkels foretrukne. [...] Vestager har jo et ry for at holde på pengene og kunne forklare EU, så vælgerne begejstres. Og måske kan hun skaffe flere euroer i de slunkne EU-kasser. Ganske vist har EU-domstolen i al ubemærkethed i januar underkendt de store bøder, hun har idømt overnationale firmaer som Amazon for skatterabatter i Irland. Men hendes ry står stadig godt. [...] Forudsætningen er ganske vist, at nationalpopulisterne ikke går så meget frem ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, at de kan sætte alt i stå, at Brexit ikke går helt op i en spids den 29. marts, at Italien ikke går fallit, at Catalonien ikke når at sprænge Spanien i stumper ved valget i april og og og…"
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Institutionelle anliggender: Giv børnene en bedre læsestart
Kjeld Kjertmann, ph.d. og tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved DPU, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Alle EU-lande bortset fra Finland står tilbage uden læsefremskridt. Det skyldes læsestart. Allerhøjst 7 procent af de europæiske befolkninger er ordblinde. Så hvorfor var hver femte elev i EU (19,7 procent) i den seneste EU-undersøgelse 'lavt præsterende læser'? [...] Denne læsestart, helt ude af trit med tiden, skyldes en række indflydelsesrige aktører, som internationalt, gennem EU og OECD, påvirker uddannelsespolitikkerne og modarbejder en frisættelse af læsestarten, fordi de profiterer af den politisk styrede læsestart som et givtigt professionelt og kommercielt område: konsulentfirmaer, it-virksomheder, evalueringsinstitutter, fagkonsulenter, læseprofessionelle, rådgivere, effektforskere, uddannelsesforlag. [...] Kun i Finland - med den laveste andel læsesvage i EU (12 procent) - har politikerne ikke fulgt anbefalingerne fra OECD og EU. Og så har landet en stærk litterær tradition, hvor børnene inddrages i familiens læsning og skrivning."
Kilde: Politiken, s. 7

Handel: Praktisk at forhandle med kommunisterne
I en analyse i Børsen, skrevet af Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "På mange måder er det nemt for Donald Trump og hans Kina-høge at forhandle med kommunisterne fra Beijing. Kineserne lover at købe flere sojabønnerne i USA. [...] Men markedsmekanismen er sat ud af spillet. Derfor er der grund til at tro på, at USA og Kina han lave en holdbar aftale om den type direkte handler, der - som Donald Trump kræver det - vil reducere Kinas enorme overskud på de to landes samhandel. Men i USA vil både republikanske og demokratiske politikere mere håndfast have indhegnet Kinas voksende dominans i den globale økonomi. [...] WTO kan være opmand, men Kina er kendt for notorisk at have et problematisk forhold til WTO-afgørelser. Og, som det netop er demonstreret af Margrethe Vestagers afvisning af en stor togfusion mellem tyske Siemens og franske Alstom, der ville gøre sig klar til kamp mod en større konkurrent fra Kina, kan et svar på Kinas statsøkonomi handle ligeså meget om politik som om konkurrenceret."
Kilde: Børsen, s. 21

Grundlæggende rettigheder: Professor: Vi kan reducere løngab mellem kønnene, hvis vi vil
Morten Bennedsen, Niels Bohr-professor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Få emner kan ødelægge en hyggelig sammenkomst så effektivt som ligeløn - eller rettere mangel på ligeløn. Mænd tjener stadig mellem 15 og 20 procent mere end kvinder på tværs af EU-landene, og både ansatte og chefer, fagforeninger og virksomheder og ikke mindst politikere har i årevis diskuteret, hvordan man kan blive den sejlivede forskel i mænds og kvinders løn kvit. [...] Reglerne fra 2006 om løngennemsigtighed viste sig også at have et par andre interessante virkninger. Blandt andet kunne vi se et fald i produktiviteten på 2,5 procent i disse virksomheder. Hvorfor ved vi ikke, men da omkostningerne tilsvarende faldt med 2,8 procent som følge af de dæmpede lønstigninger, var virksomhedernes profit upåvirket. [...] Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det, og nu ligger bolden på Christiansborg og i EU-Parlamentet: Hvis det er et politisk ønske at reducere lønuligheden, så har vi nemlig et redskab, der virker."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark
Catharina Sørensen, forskningschef hos Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Efter mange år uden store ryk er EU's forsvarssamarbejde kommet stærkt i fokus i disse år. For eksempel foreslår Europa-Kommissionen at 22-doble forsvarsbudgetposten i EU's kommende syvårige rammebudget. Flere EU-lande, herunder Danmark, har også meldt ud, at de øger deres nationale militærbudget og vil intensivere samarbejdet i Europa for at få det maksimale ud af indsatsen. [...] Forsvarsforbeholdet stammer fra en tid før internettets udbredelse, før 11. september 2001, før islamistisk terror i Europa, før de seneste års organiserede flygtningestrømme, før Putins annektering af Krim, før Kinas voldsomme militære oprustning, før nanoteknologiske våben, før USA trak sig fra en atomnedrustningsaftale med Rusland - og før det lykkedes Donald Trump at skabe hidtil uset usikkerhed omkring fremtidens Nato-samarbejde. Dette er nogle af de begivenheder, der har fået medlemslande i EU til at sætte skub på et tættere forsvarssamarbejde med henblik på at understøtte Nato, gøre Europa mindre afhængigt af USA og højne borgernes sikkerhed. [...] Det kan faktisk undre, at Dansk Folkeparti efter alt at dømme vil anbefale et nej, hvis forsvarsforbeholdet kommer til afstemning. For netop det mellemstatslige forsvarssamarbejde burde ligge godt til et parti, der går ind for et stærkere dansk forsvar og officielt bakker op om EU-medlemskab - med et udtalt ønske om at begrænse suverænitetsafgivelsen så meget som muligt. I henhold til grundlovens paragraf 20 betyder et opgør med forsvarsforbeholdet nemlig ikke dansk suverænitetsafgivelse."
Kilde: Altinget

Klima: En ny EU- finanspagt skal hjælpe os med at redde klimaet - Fransk forskerudspil
Information skriver, at 600 markante politikere, forskere og aktivister fra 12 lande støtter et forslag fra franske forskere om at hente tusindvis af milliarder euro til accelereret grøn omstilling via etablering af en europæisk klimabank og en demokratisk kontrolleret klimafond. Forslaget går under navnet Den Europæiske Klima- Finans-pagt. Projektets bærende idé går ud på at oprette en europæisk 'klimabank' og en europæisk klimafond. Begge skal hvert år tilføres i alt 300 milliarder euro. Disse midler skal herefter viderekanaliseres som rentefrie eller lavt forrentede lån til grønne omstillingstiltag over hele Europa. Projektet blev sidste onsdag præsenteret for offentligheden ved et seminar på Sorbonne-universitet i Paris, og det er udfoldet over 19 sider i en såkaldt Traktat til indstiftelse af en union for klima og biodiversitet. "EU tegner sig kun for ti procent af den globale udledning af drivhusgasser, men for at trække flere af verdens lande med os er der brug for en plan som vores," siger projektets anden bagmand, klimatologen Jean Jouzel til Le Monde.
Kilde: Information, s. 8-

Institutionelle anliggender: DF afviser at støtte ngo'er, der kæmper for retsstat og demokrati
Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, mener ikke, at det er EU's opgave at lege "moralske smagsdommere" og udøve "politisk betalt propaganda." Han stemte i slutningen af januar nej til at fortsætte EU's Rettigheds- og Værdiprogram, der giver økonomisk støtte til ngo'er, der arbejder for at oplyse EU-borgere om menneskerettigheder, retsstatsprincipper, ytringsfrihed, lighed, anti-diskrimination og demokratisk deltagelse. "EU skal ikke bestemme, hvem og hvad der skal støttes og ikke støttes. Demokrati og retssikkerhed skal komme nedefra i de enkelte lande. Man kan ikke sidde i Bruxelles og implementere det oppefra," siger Vistisen. I Venstre vækker det stor forundring, at Dansk Folkeparti har sagt nej til at fortsætte de to EU-programmer. ""Det er mig ubegribeligt, at man kan stemme imod det her. Vi ser to regeringer i Polen og Ungarn, der helt bevidst underminerer retsstaten og demokratiet. Med programmerne forsøger vi at styrke oplysningen i landene, så borgerne ved, hvilke principper der er på spil, og hvad deres rettigheder er," siger Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet.
Kilde: Altinget