Tirsdag den 26. januar

Tophistorier

Vrede i EU over vaccineforsinkelse
Efter at EU har modtaget flere meldinger om forsinkelser og et reduceret antal doser af coronavacciner, forsøger EU-Kommissionen at få mere kontrol, skriver flere aviser. I sidste uge meddelte AstraZeneca, at det vil levere 60 procent færre vacciner i første kvartal og EU-Kommissionen har nu i et brev til AstraZeneca krævet svar om årsagen. Mandag aften lød det fra EU-kommissær Stella Kyriakides på et pressemøde: ”EU vil vide, præcis hvilke doser der er blevet produceret af AstraZeneca, og hvortil de præcis er blevet leveret. I fremtiden skal alle virksomheder, der producerer vacciner mod covid-19, give forhåndstilsagn, når de ønsker at eksportere vacciner til tredjelande.” EU har investeret et trecifret millionbeløb i euro til udvikling og produktion af AstraZeneca-vaccinen og EU-finansieringen skulle blandt andet sikre, at vaccinen kunne distribueres, så snart EU's Lægemiddelagentur, EMA, godkender vaccinen. EU vil nu indføre et eksportregister for coronavacciner, hvor vaccineproducenterne fortæller, hvortil de sælger de vacciner, der er produceret i EU. Denne mekanisme skal kontrollere, at virksomhederne ikke sælger de vacciner, som EU har bestilt og betalt, og registeret forventes at være klar i løbet af få dage.

Børsen skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag morgen talte i telefon med Astrazenecas administrerende direktør, Pascal Soriot, og “gjorde klart, at hun forventer, at selskabet leverer på sine kontraktlige forpligtelser.” Sådan lyder det fra hendes cheftalsmand, Eric Mamer, som tilføjer: “Hun mindede også Hr. Soriot om, at EU har investeret et betydeligt beløb i selskabet, netop for at sikre at produktionen blev øget. Naturligvis kan der opstå problemer, men vi forventer, at selskabet finder løsninger.” EU-Kommissionen vil ikke svare på, hvor meget de præcist har investeret i Astrazeneca, men oplyser, at der generelt er stillet 2,1 mia. euro til rådighed for de producenter, der deltager i EU’s vaccinestrategi. Sundhedstalsmand Stefan de Keersmaecker afviser at kommentere et muligt retsligt efterspil. “Selvfølgelig er der klausuler i enhver kontrakt, hvis der ikke leveres. Men på dette stadie er det vigtigste, at vi har en dialog om, hvordan der kan leveres som aftalt,” siger han til Børsen.
Politiken, s. 2; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 14, 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 4 (26.01.2021)

Prioritede historier

EU holder igen med sanktioner mod Rusland
Mandag nøjedes EU’s udenrigsministre med at sende en verbal bandbulle til Rusland efter politiets anholdelse af over 3.500 demonstranter, der protesterede mod fængslingen af oppositionsleder Aleksej Navalnyj, skriver flere aviser. Før EU-mødet advarede Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, om, at Rusland befinder sig på en glidebane mod et totalitært regime og der var andre, heriblandt ministrene fra de baltiske lande, Polen og Rumænien, som opfordrede til at indføre nye sanktioner mod Rusland. ”EU bør sende et klart budskab om, at brud på menneskerettighederne ikke kan tolereres, hvad enten de sker i Minsk, Moskva eller Hongkong,” sagde Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis ifølge Jyllands-Posten. ”Vi appellerer til Rusland om at løslade Navalnyj og de andre anholdte,” siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell ifølge Kristeligt Dagblad og tilføjer, at der ikke blev fremlagt konkrete forslag om Rusland på mødet, og derfor blev der heller ikke truffet beslutninger om Rusland. Sanktioner kræver en vedtagelse af EU’s stats- og regeringschefer, som først mødes i marts, men forinden har EU’s udenrigsminister Josep Borrell planlagt at besøge Moskva i begyndelsen af februar og lægge pres på de russiske myndigheder.
Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9; information, s. 4 (26.01.2021)

”EU-Kommissionen er tilfreds med overfladisk snakken efter munden”
Kinas præsident, Xi Jinping, åbnede i går et virtuelt Davos-møde, og i åbningstalen advarer han imod, at andre lande blander sig i Kinas interne forhold, skriver flere aviser. Børsen skriver, at Xis tale kommer på et tidspunkt, hvor den globale dagsorden bl.a. handler om, hvorvidt EU og USA kan finde sammen i en fælles front mod Kinas voksende dominans. “At starte en ny kold krig, at afvise, true eller intimidere andre, med vilje af afkoble, understøtte afbrydelser eller sanktioner eller at skabe isolation eller fremmedgørelse vil kun skubbe verden ud i en opdeling eller konfrontation,” siger Xi Jinping. Fra Casper Wichmann, daglig leder af Think China, Københavns Universitet, lyder det: “Rigtigt mange parlamentarikere i Europa og i andre lande er blevet godt trætte af Kina.” 36 forskellige organisationer har sendt et åbent brev til en række EU-ledere i bl.a. EU-Kommissionen og Ministerrådet med en opfordring til ikke at skrive under på den nye CAI-aftale med Kina, før styret i Beijing har ratificeret bl.a. internationale konventioner om menneskerettigheder og International Labor Organizations konvention om tvangsarbejde og ret til at organisere sig i fagforeninger. I Europa-Parlamentet, der skal godkende CAI, protesterer flere fremtrædende medlemmer. I et tweet skriver Den belgiske liberale Guy Verhofstadt, at Kina har slået hårdere ned på Hongkong siden aftalen CAI og: “Det kan EU ikke acceptere. Hvis ikke situationen for uighurerne, Hongkong og tibetanerne ændres, så vil EP ikke ratificere.” Reinhard Bütikofer, formand for Parlamentets delegation til Kina, siger til South China Morning Post, at “når det handler om tvangsarbejde i Kina, så er EU-Kommissionen tilfreds med overfladisk snakken efter munden.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Som det fremgår af de fornyede forhør fra Tibet-sagen om besøget i Danmark fra Kinas fhv. præsident Hu Jintao, er såkaldt tab af ansigt noget, der gør ondt på den kinesiske selvforståelse. For præsident Xi Jinping er der i år mere potentielt ansigtstab på spil end nogensinde før. Når noget normalt ikke må fejle i Kina, så gælder det i 2021 tusindfold, idet det kommunistiske parti fejrer sit 100-årsjubilæum. Måske derfor mandag den på ingen måske skjulte advarsel til omverdenen fra præsident Xi, den første af flere fremtrædende stats- og regeringsledere til at adressere omverdenen på det digitale verdensøkonomiske topmøde. Advarslen gjaldt andre landes indblanding i Kinas interne forhold. […] Xi Jinping vil være endnu større. Derfor taler han varmt for at give G20 – de største økonomier – en større rolle i det, han kalder en global koordinering af den makroøkonomiske politik. Hvordan det skal lade sig gøre, siger Xi ikke. Måske er det også mest lokkemad til de lande, der ikke er kommet ud af covid-19-recessionen, i modsætning til Kina, der som den eneste betydende økonomi havde plustegn foran væksten i 2020. En uundværlig økonomi.”
Børsen, s. 1, 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 5 (26.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark kan ikke finde nok venner til at bremse mindstelønsforslag i EU
Den vrede over et nyt mindstelønsudspil fra EU, der findes fra højre til venstre i det politiske Danmark, er tydeligvis ikke lige så udbredt i resten af Europa for indtil videre er der kun to andre lande, der har valgt at gøre indsigelser over for EU-Kommissionen om det nye direktiv. EU-Kommissionen oplyser til Altinget, at indsigelsesfristen udløb i fredags, og det var kun svenskerne og malteserne, som meldte sig under fanerne sammen med Danmark. I en mail til Altinget understreger en talsmand for EU-Kommissionen, at kommissionen mener, at forslaget fuldt ud respekterer både nærheds- og proportionalitetsprincipperne og de grænser, som EU-traktaterne stiller op. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har nu bedt EU's Ministerråds juridiske tjeneste om at vurdere, om forslaget er inden for den EU-retlige skive, men det står endnu ikke klart, hvornår den juridiske vurdering ligger klar.
Altinget (26.01.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Alexandra Instituttet: EU må ikke overse digitale teknologier som et selvstændigt forskningsfelt
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Møller, Chief Scientific Officer, Alexandra Instituttet. Han skriver blandt andet: ”I november vedtog EU efter hårde forhandlinger et fælles forskningsprogram Horizon Europe, som afsætter 95,5 milliarder euro, der skal uddeles over de næste syv år. Der er især afsat midler til at løse globale udfordringer inden for eksempelvis sundhed, energi, transport og klima. EU's tilgang minder om den samme missionsdrevne tilgang, som Innovationsfonden i Danmark er på vej med, også kaldet Innomissions, hvor man udvælger nogle væsentlige samfundsmæssige udfordringer inden for grøn omstilling og inviterer de væsentligste aktører til at forme partnerskaber med henblik på at finde løsninger. Det er meget positivt og kan kun blive en fordel for Danmark og danske virksomheder. […] Digitalisering og digitale teknologier fylder tilsyneladende relativt lidt i Horizon Europe som selvstændigt tema. Det er vel egentlig kun eksplicit nævnt under partnerskabet "Digital, industry and space" i søjle tre vedrørende Global Challenges. Der er ingen tvivl om, at digitale teknologier kommer til at spille en essentiel rolle for løsning af samfundsudfordringer, men der er samtidig behov for grundlæggende forskning inden for it, og det bør derfor også være et stort selvstændigt tema. […] Det er i virkeligheden en gammel diskussion, om man skal se it og digitale teknologier som et selvstændigt forskningsfelt, eller om man skal se det som et element, der indgår i andre områder. Svaret er et "både og". Derfor bør EU i parallel med de store samfundsudfordringer se digitale teknologier som et selvstændigt felt og erhverv.”
Altinget (26.01.2021)

Lektor: Vækstbetingelser fylder mindre i EU’s nye forskningsprogram
Altinget bringer et debatindlæg af Lejf Moos, lektor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Horizon Europe, som er EU-Kommissionens niende rammeprogram for støtte til forskning og innovation, er ligesom sine forgængere et styringsinstrument, der bruges til at påvirke udviklingen i EU. Programmerne finansierer projekter til udvikling af forskning og innovation. Det er der ikke noget fordækt eller mærkeligt i, for EU er netop dannet for at udvikle Europas indre marked - 'Det Europæiske Fællesskab'. […] Der er stort fokus på strukturer til samarbejde i rammeprogrammet, idet nye institutioner til udvikling af ideer og modeller for innovation dannes, og samarbejdsmodeller mellem offentlige institutioner og private industrier indenfor EU såvel som mellem EU og andre nationer beskrives. Også her er der brug for socialvidenskabelig humanistisk viden. Denne ultrakorte diskussion af Horizon Europe som styringsredskab peger således på et EU, hvor fællesskabet får styrke gennem statslige og institutionelle samarbejder på kryds og tværs.”
Altinget (26.01.2021)

Finansielle anliggender

Skuffende tysk nøgletal pressede euro
Skuffende IFO-data for erhvervstilliden i Tyskland i januar lagde mandag pres på den europæiske fællesvaluta euro, som blev svækket over for dollar og kort før dansk børslukketid lå den europæiske valuta i 1,2122 dollar per euro. Mandag åbnede det virtuelle World Economic Forum, som varer hele ugen. Det traditionelle arrangement i den schweiziske skisportsby Davos er afløst af videokonferencer og ECB-chef Christine Lagarde er en af deltagerne. I en tale mandag påpegede hun, at risici ved klimaændringer ikke er tilstrækkeligt indregnet i markedspriserne.
Børsen, s. 28 (26.01.2021)

Institutionelle anliggender

Kom ned på jorden, Davos
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I år er Davos-eliten faktisk kommet ned på jorden. Den traditionelle sammenstimlen i det schweiziske skisportsresort er aflyst på grund af pandemien. Alle debatter foregår virtuelt med de 1.200 inviterede aktører siddende hjemme på kontorerne eller i dagligstuerne. Årets tema er - godt i tråd med Simon Kupers mistillidserklæring - 'Et afgørende år for genopbygning af tillid'. […] På det virtuelle Davos-møde fra mandag til fredag vil verdensledere som Angela Merkel, Emmanuel Macron, Xi Jinping, Narendra Modi og Ursula von der Leyen anlægge bekymrede miner og sammen med lederne for IMF, ECB, UNDP, WHO, FAO, FN, OECD, IEA samt CEO'er fra det globale erhvervsliv udsende appeller om at tage den truende situation alvorligt. Det har de sådan set gjort hvert år, og oftest er deres spådomme slået fejl og deres moralske appeller til sig selv og hinanden faldet på stengrund. En hel del tyder på, at den brede verdensoffentlighed ikke gider høre på det mere. Nu vil de have handling. Og det er ikke så svært. Det drejer sig blot om at overføre velstand, privilegier og magt fra rige til fattige via ændring af skattesystemer, lukning af skattely, opløsning af monopollignende selskabsstrukturer og ejerformer. Som det allerførste kunne de rige lande dele de coronavacciner, de har hamstret - alene i EU 2,3 milliarder doser til en befolkning på 550 millioner - med de fattige. Ni ud af ti indbyggere i verdens 67 fattigste lande står til ikke at blive vaccineret i år, advarer Oxfam.”
Information, s. 20 (26.01.2021)

Interne anliggender

Giuseppe Conte træder tilbage tirsdag
Mandag aften meddelte premierminister Giuseppe Conte, at han tirsdag vil indgive sin afsked til landets præsident, Sergio Mattarella. Det skriver Jyllands-Posten. Til Reuters siger politiske kilder, at Conte håber, at præsidenten vil give ham et fornyet mandat til at danne en ny regering, der har bredere opbakning i parlamentet.
Jyllands-Posten, s. 14; information, s. 4 (26.01.2021)

Klima

Dansk enegang om CO2-afgift vil føre til tab af arbejdspladser
Information bringer en kommentar af Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture, som blandt andet skriver: ”Danmark skal indføre høje, ensartede CO2afgifter på op til 1.500 kroner per ton CO2, som skal omfatte hele økonomien - også landbruget. Det peger mange økonomer på, herunder Klimarådet og tænketanken Kraka. […] Hvis vi i Danmark vælger en ensartet CO2-afgift, bør den ikke afvige markant fra EU's kvotepriser, for så vil CO2'en blot blive udledt uden for Danmarks grænser - og Danmark vil tabe arbejdspladser. Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre landes klimaplaner - herunder CO2-afgifterne - men vi kan ikke blot kopiere andre landes planer, for vores økonomier er skruet helt forskelligt sammen.”
Information, s. 17 (26.01.2021)

Konkurrence

Skattely i EU
Information bringer et læserbrev af pensionist Per Rønne-Nielsen, som blandt andet skriver: ”Europa-Parlamentet vedtog torsdag den 21. januar en beslutning om kritik af EU's skattelyliste. Det er godt, for skatteunddragelse fra multinationale selskaber koster EU-skatteydere op imod 190 milliarder euro hvert år. Parlamentet vedtog blandt andet, at EU's egne skattely skal med på skattelylisten sammen med lande, der slet ikke beskatter erhvervsindkomster. Det blev stemt igennem med 587 stemmer mod 118, og Parlamentet sender dermed et stærkt og progressivt signal. Men så hænger den dér. Kommissionen og Rådet var fodslæbende, ja, direkte negative ved behandlingen i Parlamentet. Det er nu op til Code of Conduct-gruppens hemmelige behandling. Sandsynligvis vil Parlamentet endnu en gang blive underkendt i en sag om skattely og erhvervsbeskatning. Det er ikke til at leve med. Det koster meget på legitimiteten i EU's institutioner. […] Det er forargeligt, at befolkningen ikke bliver hørt og ikke engang kan følge med i, hvordan beslutninger i Code of Conduct-gruppen tages. Der bør være fuldstændig transparens i så økonomisk vigtige sager, hvor Parlamentet står over for Rådet og Kommissionen. Så hvad gør du ved det, skatteminister Bødskov?”
Information, s. 18 (26.01.2021)

Migration

Tesfaye håber på samarbejde med ”mindre gruppe” EU-lande om modtagelejre
Det er udlændingeminister Mattias Tesfayes (S) "ambition" at indgå et samarbejde om at lave såkaldte modtagelejre for asylansøgere uden for Europas grænser med "en mindre gruppe lande" i EU, skriver Altinget. Men både fra to juridiske eksperter og Dansk Flygtningehjælp lyder vurderingen, at det faktisk slet ikke er muligt for enkelte EU-lande at flytte behandlingen af asylsager væk fra Europas grænser til et tredjeland. "Fordi asylsagsbehandling er harmoniseret på EU-plan, kan enkelte EU-lande ikke uden videre deltage i et samarbejde om asylsagsbehandling i tredjelande uden om de resterende EU-lande," siger Louise Halleskov, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med speciale i EU-ret og udlændingeret. Lige nu forhandler EU om en ny asyl- og migrationspagt, som EU-Kommissionen fremlagde i september sidste år og der er ingen forslag om modtagelejre i udspillet til pagten. Migrationskommissær Ylva Johansson har da også over for Altinget blankt afvist at indarbejde den danske regerings idé i EU's nye asylpolitik: "Det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares," sagde hun dengang. I et længere mailsvar til Altinget skriver udlændingeminister Mattias Tesfaye blandt andet, at regeringen ønsker at samarbejde med lande både i og udenfor EU: "Regeringen ønsker at gøre op med det nuværende system. Et afgørende element i det opgør er at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU. På den måde vil det ikke længere kunne betale sig at risikere livet ved at hoppe i menneskesmuglernes gummibåde. Vi vil meget gerne samarbejde med andre lande om den løsning. Det kunne både være lande indenfor og udenfor EU. Men vi har også fra starten sagt, at hvis det ikke kan lade sig gøre at få andre lande med i samarbejdet, så er vi klar til at gå hele vejen selv."
Altinget (26.01.2021)

Sikkerhedspolitik

USA vil forlænge atomtraktat med Rusland – det tvinger parterne til at tale sammen
Nedrustningstraktaten New Start mellem USA og Rusland om atomarsenaler udløber i begyndelsen af februar, og præsident Joe Biden har erklæret, at han gerne vil forlænge traktaten med Rusland, skriver Information. De russiske myndigheder har hilst erklæringen velkommen og begge parter ønsker at forlænge traktaten med fem år. ”Det har ekstrem symbolsk betydning at forlænge traktaten. Efter at USA trak støtten til to tilsvarende traktater, uden at en ny aftale blev forhandlet, tegnede sig et billede af, at traktattraditionen var ved at dø. Så der er symbolik i, at det ikke er slut endnu,” siger professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Ole Wæver og fortsætter: ”Linjerne er i dag trukket skarpere op. Det er blevet tydeligere, at USA og Rusland overvejer, hvad der vil ske, hvis landene hver især går i gang med atomvåbenmodernisering. I forhold til INF går debatten for eksempel på, om russerne har bøjet reglerne. Det er et udtryk for, at der er et pres for at udvikle nye våbensystemer. Parterne står ved en skillevej.”
Information, s. 10-11 (26.01.2021)

Sundhed

Sputnik V lever ikke op til kravene
I august tonede den russiske præsident, Vladimir Putin, frem på tv med budskabet: ”Vores vaccine, Sputnik V, har gennemgået alle nødvendige test og er klar til brug.” Forskere verden over var dog skeptiske og satte spørgsmålstegn ved mængden af testforsøg, men i dag sprøjtes Sputnik V ind i folks muskler verden over. Både Argentina og Indien benytter sig af vaccinen og senest valgte EU-medlemslandet Ungarn at købe to millioner doser af den russiske vaccine. Den russiske vaccine er ikke godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA. ”Problemet er, at hele datasættet omkring vaccinen ikke er offentliggjort, og derfor ved vi i teorien ikke, hvordan man har testet den, hvem man har testet, viden om bivirkninger og så videre,” fortæller Flemming Konradsen, der er professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet ifølge B.T.. I sidste uge kom det frem, at folkene bag Sputnik V langt om længe har søgt om godkendelse hos EMA. Ifølge Flemming Konradsen er det ikke usandsynligt, at Sputnik V bliver godkendt af EMA, men det vil tage længere tid end normalt, da al dokumentation kommer på én gang, og man ikke løbende har kunnet følge med.
B.T., s. 10-11 (26.01.2021)

Udenrigspolitik

Grækenland og Tyrkiet mødtes til forhandlinger
Mandag gav Grækenland og Tyrkiet efter for pres fra EU og Nato, da de to lande indledte deres første direkte forhandlinger i næsten fem år om deres ophedede konflikter i den østlige del af Middelhavet, skriver Jyllands-Posten. Forhandlingerne ventes ikke at føre til noget gennembrud i den ophedede konflikt om energiressourcer og grænser, men i stedet ventes det at styrke et diplomatisk fremstød, som den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, har indledt for at forbedre forholdet til EU.
Jyllands-Posten, s. 14 (26.01.2021)

Martin Lidegaard: Danmark skal få gang i vaccinediplomatiet
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: ”Det er en næsten ubærlig tanke, hvis det virkelig lykkes Kina, Rusland og andre af denne verdens regimer at overhale Vesten igen og uddele flere vacciner til de trængte ulande. Hvis det lykkes at skabe endnu en historie om, at de rige europæiske lande har så travlt med at hamstre vacciner til de næste ti år, at man lader de mest sårbare mennesker i de mest sårbare lande sejle deres egen sø. Og dog er det præcis det, der er ved at ske. I disse dage går blandt andet Kina og Rusland målrettet efter at donere millioner af vacciner til trængte lande i Afrika, Asien og Latinamerika og dermed fremstå som de empatiske, troværdige og solidariske partnere i den nye multipolare verdensorden. […] EU leverer langt mere ulandsbistand, langt bedre handelsvilkår og et langt mere ligeværdigt partnerskab, end for eksempel Kina er parat til. Men vi bliver ikke troværdige partnere, hvis vi ikke også er klar til at være solidariske i en krisetid, hvor det ikke kun handler om at give almisser i form af få promiller fra vores egen overflod - men også at vise ægte solidaritet og interesse for de fattigste i de fattigste lande. […] Udenrigspolitisk ville det give kæmpe gevinst, hvis det for en gangs skyld blev Danmark og Europa, der gav den udstrakte hånd, især til Afrika. Et diplomatisk supertræk. Men beslutningen haster, kære regering! Nogle gange er timing alt i udenrigspolitik.”
Altinget (26.01.2021)