Tirsdag den 26. juni

Tophistorier

Hykleriet dominerer i EU's migrantdebat
Flere af dagens aviser skriver om migrationskrisen i EU. I en analyse i Information skrives der, at EU i weekenden afholdte krisemøde om asylpolitik, som ikke bragte meget håb om en løsning på den fastlåste flygtningekrise i EU. At mødet kom i stand kort før det livsvigtige EU-topmøde på torsdag og fredag i denne uge, skyldes især det indenrigspolitiske og interne pres, som Angela Merkel og CDU er under fra det bayerske søsterparti CSU. CSU-leder og indenrigsminister Horst Seehofer vil nemlig give befaling til at indføre tysk grænsebevogtning, der skal afvise alle registrerede flygtninge ved grænsen, hvis der ikke skabes en ”effektiv løsning” ved EU-topmødet. Denne nationale enegang er i Merkels øjne et direkte brud med en europæisk løsning. På bundlinjen tegner sig et Europa, hvor en benhård grænsepolitik udadtil efterhånden er salonfæhig. Ud over EU-Kommissionens ønske om at opgradere Frontex med blandt andet 10.000 kystvagter frem mod 2020 har EU-Parlamentets præsident Antonio Tajani i avisen Die Welt krævet ”mindst seks milliarder euro” på kort sigt, hvis EU skal lukke Midddelhavsruten med lignende metoder som i EU-Tyrkiet-aftalen. I signatur i Politiken skrives der: ”Topmødet torsdag og fredag er vigtigt, selv om fire østeuropæiske lande nægtede at møde op til det forberedende 'minitopmøde' søndag i Bruxelles. Der er de engageret på begge sider. Og så er der hyklerne og alle de uærlige, som efter topmødet torsdag og fredag vil forsøge at sælge europæerne såkaldte løsninger, som i bedste fald er urealistiske, og som i værste fald kan forværre problemerne. […] Men valget til EU-Parlamentet nærmer sig, og en storstilet meningsmåling på europæisk plan foretaget af det franske institut Ipsos Global taler sit eget tydelige sprog: Europæerne siger markant nej til øget indvandring fra ikkevestlige lande. Så nu står den på forstærket overvågning af EU's ydre grænser, hvilket kan have en vis effekt. Ideen om delokalisering bliver enten en fælles politik eller projekter mellem flere lande - såkaldte frivillige koalitioner.” Eurobarometers seneste meningsmåling viser, at EU-borgerne betragter indvandring som den vigtigste udfordring for EU, hvis ledere i denne uge skal prøve at finde på nye løsninger i asyl- og migrationsproblematikken. Her svarer 38 procent af de adspurgte i EU's 28 medlemslande, at indvandring er det vigtigste emne i EU lige nu. Nummer to er terrorisme, og nummer tre er EU's økonomiske situation. Det skriver Kristeligt Dagblad. Mattias Tesfaye, udlændingeordfører, Socialdemokratiet, skriver i en kommentar i Berlingske: ”Jeg besøgte selv Bruxelles for et par uger siden. Jeg har aldrig været i byen før. Vi havde fået oversat Socialdemokratiets samlede udlændingeudspil til engelsk og sendt det på forhånd til en lang række eksperter i tænketanke, EU-Kommissionen, politiske partier og rådgivere. Jeg ønskede blandt andet at diskutere vores forslag om at flytte asylprocessen uden for EUs grænser. […] Allerede senere i denne uge skal politikere på et formelt topmøde i Bruxelles diskutere mulighederne for at flytte asylproceduren udenfor EU. Det er ikke præcis Socialdemokratiets forslag, der er formuleret i de officielle dokumenter. Men sammen med et eventuelt udrejsecenter for afviste asylansøgere fra Danmark og Østrig, som ifølge statsministeren kan åbne inden nytår, kan vi måske komme et væsentligt skridt nærmere et mere retfærdigt asylsystem.” Kristeligt Dagblad bringer ligeledes et debatindlæg af Pernille Weiss, kandidat til Europa-Parlamentet og Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: ”Når stort set alle partier, bortset fra de eksotisk verdensfjerne helt ude på venstrefløjen, hylder begrebet "en stram udlændingepolitik" uden at uddybe deres praktiske politik særlig meget, bliver jeg bekymret. For det virker hos nogle partier som opinionsrettede trylleord, de alligevel ikke mener, hvis de skulle få regeringsansvaret. Og det flytter fokus fra en nuanceret debat om, hvordan vi løser udfordringerne på en ægte dansk måde. […] Dansk, fordi vi med vores historiske forenings- og demokratikultur deltager aktivt og kreativt på at få resten af EU til at fungere som en stor og sund familie, der ikke skubber problemerne rundt imellem sig eller ud på havet, hvor de kan dø, hvis ikke de er stærke eller rige nok til at finde andre veje til vej til Europa alligevel. […] Kommer det til udlændingepolitikken, vil jeg derfor hellere være "fast" end "stram". […] At have en "stram" udlændingepolitik kvæler for princippets skyld. Også det, som skal bevares og beskyttes. At have en "fast" politik derimod vil sikre, at næstekærlighed kan gå hånd i hånd med retfærdighed og møde anerkendelse for sin principfasthed i sig selv - også selvom det betyder, at nogle må rejse hjem til der, hvor de kom fra.” Jyllands-Posten skriver, at Algeriet har efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara i de seneste 14 måneder for at stoppe tilstrømningen til EU. En talsperson for EU-Kommissionen siger, at EU kender til Algeriets handlinger. Avisen skriver ligeledes, at Italiens indenrigsminister er på mission i Libyen for at oprette migrantlejre. Derudover har Italien fremlagt 10 punkter med krav om, hvordan de øvrige EU-lande skal komme Italien til undsætning. Et af dem er, at de migranter, som samles op i havet, ikke nødvendigvis skal sejles til Italien. Ifølge den tidligere toprådgiver for FN's udsending i Libyen, Claudia Gazzini, ligger nøglen til at få styr på migrationskrisen et helt andet sted end der, hvor de europæiske politikere leder efter den. Det helt afgørende er at sætte gang i den libyske økonomi, der kollapsede, efter at de interne stridigheder i 2013 ramte olieproduktionen. Indtil da beskæftigede Libyen omkring en million migranter, de fleste fra afrikanske lande syd for Sahara, og først efter kollapset begyndte de at søge mod EU i større antal. Det skriver Politiken.
Information, s. 10; Berlingske, s. 26; Kristeligt Dagblad, s. 1, 11; Politiken, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 8, 11 (26.06.2018)

Nationalismen sikrede Erdogan sejren
Flere af dagens aviser skriver om Erdogan, der har genvundet magten i Tyrkiet. Flere iagttagere af Tyrkiet vurderer, at valget i Tyrkiet var i høj grad en sejr for den tyrkiske nationalisme og en finger i øjet på EU og især USA, skriver Politiken. Aykan Erdemir, tidligere politiker for oppositionspartiet CHP og i dag forsker i USA, ser flere faktorer bag Erdogans sejr. Dels hans kontrol over medierne og den politiske arena, dels den voksende nationalistiske bølge. ”Tyrkiets aktuelle nationalistiske tidsånd vil yderligere underminere relationerne til EU og USA. Tyrkiets truende økonomiske krise vil yderligere styrke konspirationsteorier og antivestlig retorik,” skriver han i en mail. Journalisten og forfatteren Deniz Serinci er enig. ”Det betyder, at Tyrkiet rykker sig længere væk fra EU,” siger han og peger for eksempel på, at EU er optaget af demokratisk mindretalsbeskyttelse, hvilket MHP bestemt ikke er. Kristeligt Dagblad og BT skriver, at en delegation fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som har fulgt valget i Tyrkiet, fastslår i går i en foreløbig rapport, at de politiske partier ikke havde lige muligheder for at føre valgkampagne op til søndagens valg. De konkluderer, at politiske kampagner blev forhindret. Blandt andet har det islamiske regeringsparti AKP fået langt, langt mere taletid i medierne end de andre partier. Kristeligt Dagblad skriver, at der hos EU's udenrigsministre fra Luxembourg er kritiske toner. "Tyrkiet bevæger sig i den forkerte retning. Og jeg er glad for, at vi fra dansk side allerede har meddelt, at Tyrkiet ikke kan blive medlem af EU med den kurs, de har slået ind på," sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ved ankomsten til mødet. Til Altinget i går udtalte Anders Samulesen sig også om Erdogans valgsejr: "Jeg bryder mig jo ikke om, at Erdogan kommer til at sidde endnu stærkere på magten, end han gjorde før." Flere af avisernes ledere er ude at kommentere på valget. Kristeligt Dagblads Leder skriver: ”Hans regime stiller de europæiske demokratier i et kritisk dilemma. For dels er samarbejdet med Tyrkiet helt afgørende for, at man fortsat kan holde den såkaldte Balkanrute lukket for migranter, dels er Tyrkiet stadig medlem af Nato. Det medlemskab har Vesten en klar sikkerhedspolitisk interesse i, både i forhold til Rusland og Mellemøsten. I yderste konsekvens betyder Natos musketered dog, at de øvrige lande skal komme Tyrkiet til undsætning, hvis det bliver angrebet militært. Landet har for længe siden forpasset chancen for EU-medlemskab, men spørgsmålet er, hvor længe man moralsk kan forsvare at være i militæralliance med et land, der i den grad træder på almindelig lov og ret. Bevæger landet sig endnu længere ned ad den udemokratiske slidske, kan det spørgsmål ikke længere negligeres. Normalt taler man om en græsk tragedie, men i disse år er tragedien flyttet østpå. Den er blevet tyrkisk.” Jyllands-Posten Leder skriver: ”Som om EU ikke havde problemer nok i forvejen, så føjede resultatet af det tyrkiske valg søndag endnu et til listen: Med en klart styrket præsident Erdogan burde EU lægge de i forvejen neddroslede forhandlinger om et tyrkisk EU-medlemskab helt på is. Men hvis det sker, kan det forstærke de klare autoritære tendenser, som Erdogans triumf er et udtryk for.” Informations Leder skriver: ”Bundlinjen på det tyrkiske dobbeltvalg til præsident og parlament er identitetspolitik. Med udsving, der kun flytter ondt til lidt værre, gentog de tyrkiske vælgere sig selv: Politisk uenighed i synet på økonomi, klima, uddannelse, sundhed, ligestilling, etc. er sekundær over for tilhørsforholdet til en sekulær veluddannet elite i vest, det centrale Anatoliens konservative koranbælte og det kurdisk-talende sydøst. […] Udenrigspolitisk udfordrede han EU, og militært kom han på kant med USA, der kom på tværs af Ankara ved at udnytte de syriske kurdere i nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Og det mislykkede militærkup i juli 2016, der menes iværksat af Gülen-netværket, forvissede ham om, at Vesten - og Israel, selvfølgelig - udgør en 'eksistentiel trussel' mod ham - og i hans optik dermed mod Tyrkiet.” Til sidst skriver Berlingske i sin Leder: ”Selv om man kan indvende, at europæerne heller ikke just har været imødekommende over for Tyrkiet i forhold til et medlemskab af EU, så har de vestlige lande på det sikkerhedspolitiske område stolet på NATO-landet Tyrkiet som den nation, der kunne sikre alliancens sydlige flanke over for Rusland og tage imod det værste, der måtte komme fra Mellemøsten. Men med Erdogan er skillelinjen blevet tydeligere. Den nationalistiske kurs har sendt Tyrkiet ud på en demokratisk fejlkurs, hvor tilnærmelser til Rusland og Iran står højere på dagsordenen end et godt forhold til de vestlige lande.” Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Kurt Strand, journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet "Mennesker og medier", hvori han blandt andet skriver: ”Men ganske som med Tyrkiet er kritikken fra andre EU-lande spagfærdig og symbolsk. For Tyrkiets vedkommende gælder endda, at EU-landene er dybt afhængige af aftalerne om at stoppe flygtninge ved Bosporusstrædet, og derfor må kritik og fornærmelser af Erdogan holdes på et absolut minimum. Ikke kønt, men muligvis realpolitisk klogt. Og med søndagens valgsejr kan den tyrkiske præsident regne trygt med, at han fortsat kan lade pressefriheden være taber.” I en analyse i Jyllands-Posten skrives der: ”De internationale reaktioner på Erdogans sejr er meget forskellige. Rusland og Iran lykønskede ham hjerteligt. Præsident Putin tilskrev sejren Erdogans store politiske autoritet. Fra EU-klubben var lykønskningerne mere afmålte. Et af de store spørgsmål bliver, hvordan det går videre med de indefrosne EU-optagelsesforhandlinger. Erdogan har signaleret, at han fortsat stiler mod EU, men han vil skulle levere nogle indrømmelser, hvis forhandlingerne skal i gang igen. I Bruxelles er forhåbningen, at Erdogan nu vil lette forfølgelsen af sine kritikere. Han har lovet at ophæve undtagelsestilstanden, men EU vil også kræve klare forbedringer for menneskerettighederne.”
Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5, 10; Jyllands-Posten, s. 8, 14; Information, s. 20; BT, s. 16; Berlingske, s. 10, 28; Altinget, mandag (26.06.2018)

Prioritede historier

EU-udvalg vil også have sag om retsstaten mod Ungarn
Et flertal i Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder stemte mandag for en rapport, der opfordrer EU's medlemslande til at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn. Det skriver Information. En artikel 7-procedure kan i yderste konsekvens føre til tab af stemmeretten i EU's ministerråd, men det kræver i givet fald enstemmighed at gå så vidt. Parlamentets udvalg for borgerrettigheder ser en klar fare for, at Ungarn groft overtræder EU's grundlæggende værdier. Udvalget er blandt andet bekymret for domstolenes uafhængighed, ytringsfriheden og flygtninges rettigheder. Børsen skriver, at København tirsdag og onsdag er vært for Ukraine Reform Conference, hvor Ukraines Premierminister, Volodymyr Groysman, håber på at kunne præsentere de fornødne reformfremskridt blandt andet indenfor bekæmpelse af korruption. “Væksten i Ukraine er stigende, vi har en stærk arbejdsstyrke og en række industrier, hvor investeringer kan give et stort afkast. Vi har naturligvis brug for udenlandske investeringer, og Danmark er et godt land at få investeringer fra,” siger Volodymyr Groysman i et eksklusivt interview med Børsen. Reformdagsordenen er en del af den associeringsaftale mellem Ukraine og EU, der trådte i kraft i september sidste år. Aftalen er en konsekvens af krigen med Rusland i kølvandet på Ruslands annektering af Krim-halvøen og folkeoprøret i 2014, der førte til den daværende præsident Viktor Yanukovichs fald. Børsen skriver ligeledes, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vurderer, at Ukraine er et enormt vigtigt land strategisk for Danmark, EU og vesten, og derfor er det vigtigt, at landet leverer reformer på eksempelvis antikorruptionsområdet i det fornødne tempo. Konferencen i København er en opfølger til den første udgave sidste år i London, og muligheden for udenrigsministrene i EU, Nato og G7 til at se Ukraines reformfremskridt an. I en kronik i Berlingske skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Volodymyr Groysman, premierminister i Ukraine, blandt andet: ”Europa må ikke glemme, hvad der sker i Ukraine. Og hvad årsagen til det er: At frie ukrainske mennesker i vinteren 2014 traf et valg om en europæisk fremtid. Et valg som Rusland og den korrupte elite, i form af Ukraines tidligere præsident Janukovitj, forsøgte at forhindre med vold. Alligevel sejrede det ukrainske folk. Nu ledes Ukraine af demokratisk valgte ledere, der har forpligtet sig på europæiske værdier og på at gennemføre reformer. […] Ukraine har bevæget sig tættere på EU efter opnåelsen af visumfri status og associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. Handelen med EU er vokset gevaldigt i løbet af de sidste to år, og potentialet er endnu større. Ukraines medlemskab af Det Europæiske Energifællesskab og dets fortsatte arbejde mod en fuldstændig integration med det europæiske energimarked er også vigtige skridt i denne retning. Ydermere forbliver Ukraine et strategisk nøgleland for gastilførslen til EU. Der er ingen tvivl om, at Ukraine har meget mere at tilbyde sine europæiske naboer. […] Det er vores håb, at fremgangen for et nyt, reformeret Ukraine vil vise Rusland, at aggressioner, der stammer tilbage fra det 19. århundrede, ikke vil blive tolereret i det 21. århundrede i vores Europa.”
Information, s. 9; Børsen, s. 18-19; Berlingske, s. 24-25 (26.06.2018)

Markedsfrygt tager til – EU og Kina forudser recession
Kina forbereder sig på de amerikanske toldmure med en 100 milliarder dollars pengeteknisk hjælpepakke, der skal hjælpe de mindre virksomheder og statsselskaberne, hvis de kommer under pres. Det skriver Jyllands-Posten. Kinesiske investeringer i USA er faldet med 90 procent til cirka 11 milliarder kroner i årets første fem måneder sammenlignet med 2017. Centralbankens udspil, der fik en iskold modtagelse på de kinesiske børser, blev lanceret samtidig med, at Kina og EU indledte afgørende forhandlinger om en tosidet investeringsaftale. EU-Kommissionens vicepræsident Jyrki Katainen mødtes i Beijing med Kinas vicepremierminister, Liu He. Parterne, der begge står over for amerikanske toldmure, kunne enes om modstanden mod protektionisme og forsvar for det multilaterale globale handelssystem. Samtidig benyttede Liu He den efterfølgende pressekonference til at opfordre EU til at lempe på EU's restriktioner på eksporten til Kina - et ømt punkt, der omfatter teknologi og militærudstyr. Mødet lå i rammerne af den såkaldte EU-China Highlevel Economic Dialogue, og de to parter forventes at udveksle forslag til den fælles investeringsaftale på et topmøde i Beijing i næste måned. Børsen skriver, at på den politiske front danner Kina og EU nu opsigtsvækkende fælles front mod USA. “Kina og EU er hårdnakket imod handelsmæssig unilateralisme og protektionisme, der kan betyde recession og turbulens i den globale økonomi,” siger Liu He, vicepremierminister og øverste økonomiske rådgiver for præsident Xi Jinping. Det sker på en fælles pressekonference med Jyrki Katainen, vicepræsident i Europa-Kommissionen. Man er enige om at forsvare det multilaterale handelssystem.I EU kommer handelskrigen sandsynligvis til at spille en afgørende rolle på regeringschefernes topmøde torsdag og fredag. I en intern analyse fra Europa-Kommissionen, set af nyhedsbureauet Bloomberg, hedder det blandt andet, at verden er på vej “til at tage et skridt 20 år tilbage i tiden, hvor man kun overholdt reglerne, når det var belejligt.” Kommissionen advarer om, at “det regelbaserede multilaterale handelssystem står overfor den dybeste krise, siden det blev etableret.” Børsen skriver ligeledes, at præsident Donald Trumps tweet om en importtold på 20 procent på biler, er en reel økonomisk trussel, især for Tyskland, hvor hele 6,9 procent af landets værditilvækst hænger sammen med den globale efterspørgsel efter biler. Ifølge Bank of America Merrill Lynch vil en forhøjelse af USA's importtold på biler fra 2,5 til 25 procent betyde 0,3 procent mindre vækst i eurozonen. Både Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet og B.T. Metro skriver, at som en direkte konsekvens af den handelskrig, der er ved at opstå mellem USA og Europa, flytter Harley-Davidson sin produktion af motorcykler, der skal sælges til det europæiske marked, ud af USA. EU har nemlig svaret igen på straftold på stål og aluminium med højere told på en række ikoniske amerikanske produkter, deriblandt Harley-Davidson.
Berlingske, s. 2; BT, s. 10; Børsen, s. 18, 20; Ekstra Bladet, s. 20; B.T.Metro, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12-13 (26.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske koncerner truet af ny skattefælde
Børsen skriver, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt et nyt lovudkast i høring 31. maj, og hvis det bliver gennemført, risikerer danske virksomheder, der har købt op i udlandet, dobbelte skattelussinger i fremtiden. Skatteministeren er nemlig ved at flette et nyt EU-direktiv om skatteunddragelse ind i den danske lovgivning, og selve samspillet mellem de nuværende danske regler og det nye direktiv giver skatterystelser i erhvervslivet. I en analyse i Børsen skrives der: ”Ministeren er på vej til at lægge et nyt EU-direktiv ned over de danske regler, og i samme omgang sætter han et par ekstra værn ind, bl.a. ved at udvide indkomstbegrebet. På den måde havner flere datterselskaber i CFC-fælden. Det er bare ikke noget, direktivet kræver. Direktivet giver også grønt lys til, at ministeriet kan tilbyde CFC-undtagelser for selskaber, der kan bevise, at de ikke bare bor i en postkasse, men har rigtige ansatte. Den mulighed vil ministeriet ikke bruge. Ifølge revisionshuset EY står dansk erhvervsliv nu til at blive ramt bredt af CFC-reglerne, og det har aldrig været meningen.”
Børsen, s. 16-17 (26.06.2018)

Pressen køber ministerens forvrængninger
Sissel van Run-Kvist, kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale skriver et debatindlæg i Information om øremørket barsel til mænd. Hun skriver blandt andet: ”For nylig har man kunnet læse, at EU nu vil sikre to måneders øremærket barsel til mænd. Grundlæggende er det en udmærket idé, men det er desværre ikke rigtigt. For både beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen (V), og den danske presse er løbet med en halv vind. Det er nemlig misvisende, at ministeren og pressen omtaler lovforslaget, som om forslaget er vedtaget. Det er absolut ikke tilfældet. Lovforslaget skal nemlig forhandles på plads med Europa-Parlamentet, og faktisk er forslaget ikke engang blevet stemt igennem parlamentets beskæftigelsesudvalg endnu. I deres omtale negligerer Troels Lund Poulsen og pressen den grundlæggende demokratiske proces i EU. Det fremstår, som om danskerne ikke kan få indflydelse på det, der sker i EU. Det er ikke rigtigt. Akkurat som i Folketinget kan man kontakte medlemmerne og gøre sit synspunkt gældende.” Helene Hinz, Cand.Mag., direktør skriver ligeledes et debatindlæg i Politiken, hvor i hun skriver: ”Tak til EU for at give mænd muligheden for at holde barsel uden at skulle forklare sig over for hverken arbejdsgivere, partnere eller nogen som helst andre. […] EU skal ikke bestemme over vores arbejdsmarkedspolitik, det kan vi selv finde ud af, lyder det fra både ministeren og en stor del af det danske politiske landskab. Men kære folketingsmedlemmer: Nej, det kan I jo ikke! Danske politikeres arbejde - eller mangel på samme - for en mere ligelig fordeling af barslen til gavn for både børn, mænd, kvinder og samfundet som helhed har været en årtier lang opvisning i sludder, vrøvl og politisk dilettanteri. […] Alt dette synes at gå hen over hovedet på flertallet af de danske politikere, også i Socialdemokratiet og Radikale, der ellers er blandt de mere ligestillingsmindede partier. Op til valget i 2011 lovede de øremærket barsel til mænd, men løb fra løftet, da de sad på magten, og har i stedet sluttet sig til flokken af forstokkede politiske nokkefår, der af uransagelige årsager bare ikke rigtig ser problemet, endsige forsøger at gøre noget ved det. Så jo, vi har tydeligvis brug for indblanding fra EU.”
Politiken, s. 7; Information, s. 18 (26.06.2018)

Finansielle anliggender

Sluk boligbålet med højere boligskatter
I en økonomisk kommentar i Børsen skrives der, at Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte tidligere i juni overraskende at låse renterne fast til efteråret 2019. Med ECB's udmelding vil renterne forblive negative i endnu halvandet år, men nok også under 1 procent i hele 2020. Det vil sige, at boligmarkeder og økonomier vil blive understøttet af en ekstrem lempelig pengepolitik i endnu to og et halvt år - også i Danmark.
Børsen, s. 4 (26.06.2018)

Institutionelle anliggender

Israel anklager Folkekirkens Nødhjælp for at støtte terror-sympatisører
I en rapport fra det israelskeministerium for strategiske affærer og offentlig diplomati fremgår det, at Israels regering mener, at Folkekirkens Nødhjælp og en række andre europæiske ngo'er giver indirekte støtte til terror. Organisationerne får tilskud fra EU eller medlemslandene til deres arbejde i Palæstina, og det er dybt alvorligt, konkluderer man. I Israel mener man, at EU bør smække kassen i over for organisationer, som er med til at "de-legitimere" Israel. Det har EU imidlertid afvist, og over for Development Today har man kaldt rapportens påstande for "grundløse og uacceptable". "Samtidig står EU fast i forhold til at beskytte ytringsfrihed og forsamlingsfrihed," siger Maja Kocijanchic, der er talsperson for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU.
Altinget (26.06.2018)

Interne anliggender

Kristian Thulesen Dahl er klar med krav til Løkke i fælles regeringsgrundlag
Efter næste folketingsvalg forventer Dansk Folkepartis formand, at forholdet mellem Venstre og DF er mere ligeværdigt end efter valget i 2015, skriver Jyllands-Posten. Et politikområde, der bliver afgørende, hvis DF ender i regeringsforhandlinger, bliver EU-politikken. Løkke efterlyste den 9. maj en bred debat om EU-forbeholdene og åbnede for, at Danmark hellere skulle være fuldt og helt med i EU-samarbejdet. ”I stedet for at bruge en masse krudt på at diskutere forbeholdene, bør vi bruge vores krudt på de problemer, som EU-samarbejdet giver på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed. SU-lån, som vi ikke kan indkræve, eller børnecheck, vi skal betale til bulgarske mødre med fire børn i Bulgarien og en mand med et fritidsjob i Danmark,” mener Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (26.06.2018)

Klima

Klar til at kæmpe for et drivhusgas-neutralt EU
Den danske regering mener, at især EU bør gå forrest i kampen og satse på netto-nuludledning af drivhusgasser senest i 2050. Det betyder, at medlemslandene skal være drivhusgas- neutrale og ikke må udlede mere, end hvad der bliver optaget, skriver BT. Til et EU-rådsmøde for miljø i Luxembourg i går præsenterede energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) de danske krav. Kravene er nødvendige, hvis medlemslandene vil indfri FN-klimaaftalen fra Paris, lyder det. Aftalen indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen. Det danske udspil er mere ambitiøst, end hvad EU på nuværende tidspunkt har lagt op til.
BT, s. 11 (26.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Danmark en del af Macrons nye forsvarssamarbejde
EU-landenes forsvars- og udenrigsministre mødes i dag i Luxembourg til et af deres faste rådsmøder. Når mødet er slut vil de trække ind i et tilstødende lokale for at underskrive en hensigtserklæring om at etablere et nyt bilateralt forsvarssamarbejde kaldet European Intervention Initiative (E2I). Det oplyser Forsvarsministeriet til Altinget. Det er Frankrigs præsident, Emanuel Macron, der har taget initiativ til at etablere samarbejdet, og foruden Danmark er Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland og Estland blevet vejet og fundet egnede til at komme med i European Intervention Initiative. Emanuel Macron lancerede idéen om E2I tilbage i december 2017. Han lagde dengang ikke skjul på, at initiativet var en reaktion på den usikkerhed omkring USA's opbakning til NATO, som USA's præsident Donald Trump skabte ved NATO-topmødet samme år og sidenhen har gentaget ved flere lejligheder. Med E2I vil Macron vise, at Europa godt kan tage vare på sig selv.
Altinget (26.06.2018)

Udvidelse

Danmark tøver med at støtte EU-udvidelse med Albanien og Makedonien
EU's 28 medlemslande skal tirsdag mødes i Luxembourg og give deres mening til kende på spørgsmålet om, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Det kræver enstemmighed blandt de 28 EU-medlemslande, før man kan starte forhandlingerne, og den danske holdning er ifølge kilder, at man forholder sig kritisk.
Altinget (26.06.2018)

Økonomi

25 års lappeløsninger i momssystemet koster os milliarder
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet: ”I 1993 blev Europas lande enige om en midlertidig ordning for momssystemet. Og i det forløbne kvarte århundrede er den lappeløsning blevet mere og mere slidt, mere og mere hullet og mere og mere kompliceret. For den skal nemlig tage højde for 28 forskellige landes momssatser, herunder differentieret moms på enkeltvarer. Europa-Kommissionen har været så venlig at udgive en samlet liste over momssatser i EU's medlemslande. Den fylder 119 tætskrevne sider. […] Men nu, efter 25 år, er der endelig ved at ske noget. Europa-Kommissionen har fremsat deres forslag til et helt nyt momssystem, og jeg har fået til opgave at være Europa-Parlamentets forhandler på sagen. Derfor er jeg netop nu ved at forhandle forslaget igennem EU-Parlamentet. […] Herfra skal lyde en klokkeklar advarsel til både Ministerrådet og den borgerlige blok i Europa-Parlamentet: drop markedsfundamentalismen, og lad os samarbejde om at sikre, at vi får lavet et ordentligt nyt momssystem i Europa fra starten af.”
Altinget (26.06.2018)