Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 26. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May har udskudt Brexit-beslutning – igen
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at den britiske premierminister, Theresa May, mandag måtte opgive planer om at afholde en ny afstemning om udtrædelsesaftalen om Brexit allerede tirsdag, efter at regeringens støtteparti DUP igen afviste at stemme for aftalen. Børsen skriver, at i sidste uge satte EU fredag 29. marts som deadline for at få aftalen vedtaget. Lykkes det for May, bliver Brexit udskudt knap to måneder og gennemføres under ordnede forhold 22. maj. Lykkes det derimod ikke for May at finde flertal, må briterne nøjes med en kort udsættelse på to uger til 12. april. “Jeg tror fortsat, at den rigtige vej frem er, at Storbritannien udtræder med en aftale så hurtigt som muligt 22. maj. Men det er med stor ærgrelse, at jeg har været nødt til at erkende, at som tingene står, er der stadig ikke tilstrækkelig opbakning i dette hus til at bringe aftalen tilbage til en tredje meningsfuld afstemning,” sagde Theresa May mandag i Underhuset. Børsen skriver yderligere, at det er nu “i stigende grad sandsynligt” at no dealscenariet for Brexit bliver til virkelighed 12. april. Sådan lyder advarslen fra EU-Kommissionen, der mandag erklærede sig parat til at håndtere, at Storbritannien kan forlade EU uden en aftale. “Mens et no deal-scenarie ikke er ønskeligt, er EU klar til det,” skrev Kommissionen. Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale 12. april, vil det sandsynligvis medføre stor ventetid på toldkontrol ved de britiske grænser, advarer EU. “På trods af de betydelige forberedelser, medlemslandenes toldmyndigheder har foretaget, vil disse kontroller føre til betydelige forsinkelser ved grænserne,” lyder det fra Kommissionen. EU har nu vedtaget 17 ud af 19 midlertidige forslag, der skal afbøde de værste konsekvenser af no deal i 2019, mens de sidste to forslag kan gennemføres på kort tid. Ifølge EU-kilder er der hyret over 2.000 nye told- og fødevareinspektører, herunder 900 alene i Holland, 700 i Frankrig og 3-400 i Belgien, der er blandt de mest udsatte lande. I Danmark er det 50 ekstra toldere. Det skriver Altinget.

Politiken skriver, at premierminister Theresa May mandag føjede et nyt scenario til rædselskabinettet: “Et langsomt Brexit”. Hermed henviser Theresa May til en udskydelse af Storbritanniens udtræden for en længere periode. Det vil tvinge Storbritannien til at holde valg til Europaparlamentet i slutningen af maj og dermed svigte løfterne om at overtage kontrollen over grænser, love, penge og handel, advarede Theresa May mandag i det britiske parlament. For at finde denne alternative vej vil Theresa May få behov at købe mere tid til at samle flertal for noget andet, og dermed kommer Storbritannien i karambolage med EU-valget 23.-26. maj. EU-Parlamentet er kun beslutningsdygtigt, hvis alle medlemslande har folkevalgte repræsenteret, så hvis Storbritannien ønsker at forlænge medlemskabet for en længere periode, er briterne forpligtet til at arrangere EU-valg ligesom alle andre, lød budskabet fra EU-topmødet i sidste uge. Det var planen, at de britiske parlamentarikere tirsdag skulle stemme om den aftale, som de to gange har nedstemt med historisk stor margin. Mandag sagde Theresa May, at hun er klar over, at der for nuværende ikke er flertal for aftalen, hvorfor det ikke giver mening at sætte den til afstemning, men at hun håber at kunne gøre det senere på ugen. Med andre ord tror Theresa May fortsat på, at hun kan få opbakning til aftalen, når det går op for et flertal af parlamentarikerne, at alternativerne er værre.

Kristeligt Dagblad skriver, at Brexit de seneste to år har udfordret briternes humoristiske overskud til det yderste. Nogle kommentatorer mener ligefrem, at evnen til at le af sig selv er blevet den sidste sikkerhedsventil i en befolkning under pres. "Det er det, vi gør som briter - vi ler," siger den anerkendte tegner Jeremy Banks til den franske avis Le Monde. Jeremy Banks, som under J mærket "Banx" har tegnet for den britiske erhvervsavis The Financial Times siden 1980, har tegnet utallige satiretegninger med Brexit som tema. En af dem viser en politiker med en megafon i hånden, som taler til en forsamling om fordelene ved Brexit: "Vi behøver ikke at være en del af et EU fyldt af fiaskoer. Vi kan sagtens mislykkes på egen hånd," lyder budskabet. Ifølge Jeremy Banks er latteren over Brexit blandet med fortvivlelse.
Kilder: Politiken, s. 9; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Vestager uddeler gigabøde til Nike
Flere af dagens aviser skriver, at den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har tildelt Nike en bøde på 12,5 millioner euro, svarende til 93 millioner kroner. I EU-sammenhæng er der tale om en lille bøde. Nike har fra 2004 til 2017 ulovligt begrænset nogle forhandleres mulighed for at sælge udvalgt merchandise til andre lande. Nike har samarbejdet med Kommissionen og derfor er bøden reduceret med 40 procent, fremgår det af afgørelsen. Berlingske skriver, at Giganten har forhindret nogle lande i EU's indre marked i at sælge produkterne. “Nike har forhindret mange af deres forhandlere i at sælge produkterne i andre lande, hvilket har ført til mindre udvalg og højere priser,” lyder det fra Margrethe Vestager.
Kilder: Berlingske, s. 2, 12; Ekstra Bladet, s. 25; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 7; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: USAs historiske vakuum kan kun udfyldes af EU
Berlingske bringer en kronik af Mikael Barfod. Han har arbejdet for FN i felten, 30 år for EU's udenrigstjeneste og er tidligere EU-ambassadør. Han er siden 2017 bosiddende i Danmark, hvor han bl.a. arbejder som Visiting Professor (University of Huddersfield, UK). Udover arbejdet i EU-hovedkvarteret i Bruxelles har han været udstationeret i Afrika, Asien og Caribien. Mikael Barfod skriver i kronikken blandt andet: ”Donald Trump hader multilaterale løsninger og er i øjeblikket i færd med at trække USA ud af sine multilaterale forpligtelser i FN og andre internationale sammenhænge. […] Mange andre lande er dybt bekymret for, at den regelbaserede internationale orden er på vej mod sin undergang. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke EU kunne spille en rolle ved at udfylde det multilaterale vakuum som USA er ved at efterlade sig. […] Trump har allerede vist os, at han handler efter populismens opråb. Han udpeger jævnligt (ofte skiftende) fjender, han truer med handelskrige, nægter at acceptere klimaaftalen og den tilgrundliggende videnskab, han vender et blindt øje mod misbrug af menneskerettigheder og autoritære regimer, han involverer stort set kun sit land i konfliktløsning, når der er snævre bilaterale amerikanske interesser på spil og han udviser foragt for de principper, der understøtter både NATO og EU. […] Der er faktisk kun én international aktør, der kan gøre sig forhåbninger om at udfylde det historiske vakuum, som USA er ved at efterlade sig. Det er EU. Og hvorfor det? Fordi EU klart har forpligtet sig til at fremme effektiv multilateralisme. Den ufravigelige støtte til FN er faktisk en hjørnesten i EU's politik, hvis man kigger på EU-traktater og andre lovtekster. […] Ligegyldigt hvad der sker med Storbritanniens medlemskab af EU, er det klart, at EU på længere sigt ikke kan gøre krav på to permanente sæder i Sikkerhedsrådet. Der er imidlertid en åbenbar løsning på problemet: EU er i langt den bedste position til at repræsentere sine medlemslande og den europæiske region ud fra veldefinerede koordinationsprocedurer, som vi kender fra andre sammenhænge, hvor EU repræsenterer sine medlemslande i internationale organisationer. På trods af alle sine fejl og mangler er FN stadigvæk den mest repræsentative, legitime og fuldt ud globale organisation. FN er fortsat det bedst egnede forum for tiltag, der forsøger at løse og regulere internationale problemer. Det forstår EU fuldt ud, og på grund af EU's egeninteresse er det sandsynligt, at organisationen vil fortsætte med at lægge systematisk pres på FN for at reformere sig. Man kan også stole på, at EU på længere sigt vil være stærkt interesseret i at opmuntre post-Trump USA til at vende tilbage til sin traditionelle internationale rolle.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Suspenderet Orbán fortsætter sine angreb på EU
Det er kun få dage siden, at Viktor Orbáns ungarske regeringsparti blev suspenderet fra Europa-Parlamentets konservative gruppe, efter at ungarerne har iværksat smædekampagner mod EU og delt konspirationsteorier om Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Det skriver Berlingske. Orbán sagde undskyld og slap dermed muligvis for at blive smidt endegyldigt ud af den konservative EPP-gruppe. Men på Ungarns statslige radiokanal lancerede han i søndags nye angreb og hævdede, at han har tænkt sig at fortsætte sin kurs ufortrødent trods sammenstødene med Europas øvrige konservative. Den ungarske leder lovede også, at han vil fortsætte det, han beskriver som “informationskampagner” om EU forud for valget til Europa-Parlamentet 26. maj.
Kilde: Berlingske, s. 14

Sikkerhedspolitik: EU VIL LUKKE SIKKERHEDSHULLER I STEDET FOR FORBUD MOD HUAWEI
Kommissionen vil bede medlemslandene i EU om at vurdere, hvilke områder af Huaweis 5G-netværk der er risikable, og hvordan EU kan komme de risici til livs. Dermed nedlægger EU ikke et forbud lige nu, skriver Financial Times ifølge Berlingske. Bekymringen er, at Huawei kan udgøre en risiko for europæisk cybersikkerhed. Det skyldes, at kinesiske virksomheder af kinesisk lovgivning er forpligtet til at hjælpe den kinesiske stat.
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: Grønt mål kræver fem gange så meget vindkraft - hvert eneste år
Jyllands-Posten skriver, at der hvert eneste år i perioden 2030 til 2050 skal opstilles vindkapacitet i et omfang, der er fem gange så stort, som europæerne var i stand til sidste år. Behovet for mangedobling af møller fremgår af baggrundsmaterialet til EU-Kommissionens forslag til ny klimastrategi, der bl.a. rummer to forskellige spor til et 2050, hvor Europas CO2-udledning er neutral. Det vil sige, at den udledning, der stadig måtte ske, neutraliseres af andre tiltag. På EU-topmødet i sidste uge drøftede stats- og regeringscheferne kommissionens forslag. Danmark ønskede sammen med en række andre lande en vedtagelse af, at EU skal være klimaneutral i 2050. Det er også det danske nationale mål. “Jeg synes, at vi skulle have vedtaget meget mere robuste og ambitiøse formuleringer om klimaet. Det er en uge siden, den europæiske ungdom gik på gaden over hele Europa med en klar appel til os i vores generation om, at nu skal vi tage os sammen og passe på vores klode og gøre det, der er nødvendigt for at efterleve Parisaftalen. Så er det selvfølgelig skuffende, at vi ikke kan opnå enighed om at sætte en klar deadline i 2050. Det havde jeg gerne set, og det har jeg også argumenteret for,” sagde Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, efter topmødet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Økonomi: Nyt om moms ved salg af byggegrunde
Peter Nordentift, partner, Roesgaard & Partners, skriver i Jyllands-Posten blandt andet: ”Generaladvokaten har i et forslag til afgørelse indstillet, at Skatteforvaltningens hidtidige praksis om moms ved salg af bygninger med henblik på nedrivning underkendes af EU-Domstolen. Indstillingen er afgivet i en retssag, der verserer ved Vestre Landsret, og hvis udfald er ventet med spænding i ejendomsbranchen. […] Med henblik på at få afklaret den principielle fortolkning af momsreglerne, som baseres på EU's momsdirektiv, forelagde Vestre Landsret i 2018 et såkaldt præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen. Det er dette generelle fortolkningsspørgsmål, som EU-Domstolens generaladvokat nu er kommet med et forslag til besvarelse af. […] EU-Domstolen er ikke bundet af generaladvokatens indstilling, men må forventes at følge denne. Sker dette, vil det betyde, at Skattestyrelsen må ændre praksis og tilbagebetale moms til en række ejendomssælgere. I mellemtiden bør virksomheder, der køber eller sælger bygninger med henblik på hel eller delvis nedrivning, grundigt overveje, hvordan de vil være stillet i forbindelse med en praksisændring.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Grundlæggende rettigheder: Socialdemokratiet vil aflyse dansk enegang om Israel i FN-råd
Den danske regering gjorde op med en årelang praksis i FN's menneskerettighedsråd, da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i sidste uge annoncerede, at Danmark fremover ville stemme nej til kritiske resolutioner om Israel i rådet. Det skriver Kristeligt Dagblad. Men det bliver efter alt at dømme en praksis, der stopper, hvis magten skifter efter et kommende valg. Ser man på de seneste resolutionsafstemninger om Israel i sidste uge, lader det til, at der blandt EU-landene I menneskerettighedsrådet stadig er relativt stor opbakning til en Israel-kritisk linje. Ganske vist stemte alle de 10 EU-lande i rådet nej til den ene af de fire resolutioner om Israel, men for to andres vedkommende stemte et flertal af EU-landene for resolutionerne. I forhold til den sidste var det også et mindretal af landene, der stemte imod resolutionen. Forskellen mellem rød og blå blok i forholdet til Israel-resolutioner tydeliggøres af, at både SF og Alternativet over for Kristeligt Dagblad tilkendegiver, at de ikke ønsker en ny linje i menneskerettighedsrådet. "Jeg vil sige præcis det samme som Socialdemokratiet. Vi synes også, at der er en ubalance i rådet, men frem for at gå enegang skal vi arbejde for en fælles politik i EU. I årtier har Danmark arbejdet for at samle lande om en fælles politik om Israel, og det skal vi klart fortsætte med," siger Martin Lidegaard, Radikale Venstres udenrigsordfører.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Migration: Migranter udsat for grusomme overgreb
Politiken skriver, at det er en sørgelig kendsgerning, at næsten hver eneste kvindelige migrant, der kommer gennem Libyen på sin vej til Europa, bliver udsat for seksuelle overgreb. Det viser en ny rapport fra Women's Refugee Commission, der beretter om voldtægter og tortur i interneringslejre. For øjeblikket kommer der ikke så mange mennesker over den centrale middelhavsrute via Libyen til Italien. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte libyske kystvagt nu patruljerer i farvandet med støtte fra EU og bringer de migranter, den finder på havet, tilbage til interneringslejre i Libyen. Konsekvensen er, at det bliver forbundet med stadig større lidelser at rejse ad ruten, som i forvejen er meget farlig. Migranternes dødelighed er næsten tredoblet i 2018 i forhold til 2017, siger FN's Flygtningeorganisation, UNHCR. Desuden bliver tilfældene af tortur og voldtægter tilsyneladende stadig hyppigere og stadig mere grusomme. FN skønner, at der lige nu befinder sig cirka 670.000 migranter og flygtninge i Libyen.
Kilde: Politiken, s. 9

Retlige anliggender: Skæbnedag for copyright-reform: Bedre rettigheder eller angreb på fri debat?
I dag skal de 751 europaparlamentarikere godkende eller forkaste den aftale, som EU-Kommissionen, EU's ministerråd og Europa-Parlamentets Retsudvalg blev enige om i slutningen af februar. Det skriver Altinget. Det er kulminationen på et over to år lang tovtrækkeri om EU's omdiskuterede reform af de europæiske copyright-regler, der blandt andet skal sikre bedre rettigheder for kunstnere, når deres tekster og sange bliver delt på internettet. Kritikerne frygter, at de nye regler vil ødelægge internettet, som vi kender det, da det kan blive sværere at dele indhold online. Støtterne kalder reformen for et retfærdigt opgør med techgiganternes udnyttelse af kunstnernes ophavsrettigheder. Det er endnu usikkert, om reformen vil stå eller falde, når den skal godkendes af Europa-Parlamentet sidste gang. Altinget bringer ligeledes et debatindlæg af Stina Teilmann-Lock og Mikala Poulsen, hhv. lektor på CBS samt medlem af Velux-forskningsprojektet Past's Futures: Digital Transformations and Cultural Heritage Institutions og produktionschef i Filmgrail A/S. De skriver blandt andet: “I dag skal Europa-Parlamentet stemme om et nyt direktiv, der afløser 18 år gammel lovgivning om digital ophavsret. Det går heller ikke stille for sig denne gang. Google og de andre store online-tjenester har ført kampagner, hvor de advarer i store ord om, at internettet ikke kan tåle det nye ophavsretsdirektiv. Navnligt ikke artikel 13, der giver platformene forpligtelse til at sikre lovligheden af indhold, som brugere uploader på eksempelvis Youtube. […] Politikerne kan kigge på vores fælles historie og se, at ophavsretten har formået at regulere og omfordele magt og monopoler i mere end 300 år og har skabt store værdier derved. Og det skal den gerne blive ved med.”
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Aftale på plads i EU: Her er rammerne for Unionens næste forskningsprogram
Natten til torsdag gav Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og ministre fra medlemslandene hinanden håndslag på aftalen om Horizon Europe, som er de overordnede rammer for EU's næste store forskningsprogram. Det skriver Altinget. Det nye program skal gælde fra 2021 til 2027 og ventes at få et samlet budget på i omegnen af 700 milliarder euro. EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moedas er svært tilfreds med den nye aftale, som han i en pressemeddelelse kalder "det mest ambitiøse europæiske forskningsprogram nogensinde". Det er Det Europæiske Innovationsråd, som skal fordele pengene, men det er endnu uklart, præcis hvor mange støttemidler rådet skal fordele. Men I Europa-Kommissionens udspil til Horizon Europe foreslås det, at der afsættes 10 milliader euro om året. Uvisheden om de konkrete beløb skyldes, at der med håndslaget om Horizon Europe ikke fulgte nogen aftale om, hvor stort budgettet til forskningsprogrammet bliver. Den diskussion er nemlig en del af de samlede forhandlinger om EU's næste samlede budgetaftale for 2021-2027. Horizon Europe mangler stadig endelig godkendelse i EU's ministerråd og Europa-Parlamentet.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Englandshad
Hans Hauge, lektor emeritus og dr.phil., skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Brexit har i Tyskland ført til en genoplivning af det Englandshass, der blev udbredt i tiden efter 1914. Det had var stærkere end modstanden mod verdensjødedom, Amerika eller Rusland. Det er dukket op igen. På en ubehagelig måde. England gøres til skyld i krigen og bl.a. Holocaust. Det er muligvis årsagen til, at Tyskland intet gjorde for at beholde Storbritannien i EU, men gjorde alt for at beholde Grækenland, som jo engang var tysk (bayrisk). […] I 2018 udgav politikeren Edelbert Richter, tidl. medlem af Europa-Parlamentet og Forbundsdagen for SPD og nu med i Die Linke, bogen “Für ein Ende der Halbwahrheiten”. Det skal være slut med den halve sandhed om jødedom og nationalsocialisme. Han gør England medskyldig i Holocaust. Han udnævner den tidligere engelske - og jødiske -premierminister Benjamin Disraeli til opfinder af racismen. Han påviser, at nationalsocialismen med succes realiserede Keynesianismen. Nationalsocialisme var naturbeskyttelse. Jødeboykot i 1933 var et svar på udlandets boykot. Invasionen af Norge var et svar på briternes invasion. Mig bekendt er Richter ikke blevet fordømt i Tyskland, og han ved endog, at han vil blive kaldt antisemit, men Israels racisme er værre. Han er lykkelig over, at EUslipper for England.”
Kilde: Berlingske, s. 26

Detaljer

Publikationsdato
26. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark