Tirsdag den 27. juni

EU i dagens aviser

27. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Danmark tror på stærkt EU-mandat i strid om gas
Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark forventer et stærkt mandat til EU-Kommissionen, ved de kommende forhandlinger om betingelserne for Nord Stream 2-gasforbindelsen. Danmark er ligesom Sverige, Polen og andre EU-lande meget kritiske overfor den russiske gasforbindelse. EU-præsident Donald Tusk bakker op om denne holdning, og har påpeget, at EU vil blive alt for afhængige af russisk gas. Børsen skriver, at sagen om Nord Stream 2 nu er blevet endnu mere højspændt, fordi det amerikanske senat har smidt benzin på bålet. USA truer med sanktioner mod europæiske virksomheder, som skal hjælpe med at bygge Nord Stream 2. De sanktioner skyldes dels, at USA selv ønsker at forsyne EU med flydende naturgas, samtidig vil de forhindre russisk dominans på EU’s gasmarked. Truslen fra USA sender Danmark ud i et dilemma, som nu står mellem de allierede fra USA og Rusland i Øst. Børsen skriver, at det danske selskab Blue Water indkasserer 300 millioner kroner på at fragte rør til Nord Stream 2, og de er netop en virksomhed som nu kan rammes af sanktionerne fra USA. Kurt Skov, Blue Waters topchef siger: ”Vi er godt klar over, at projektet er en lille smule kontroversielt nu, men vi blander os ikke i politik. Sanktioner forholder vi os til, hvis de bliver til noget.” Børsen skriver, at Danmark sammen med 12 andre lande er rykket et skridt tættere på, at sikre fælles forhandlinger med Rusland om Nord Stream 2. Efter mødet udtalte energiminister Lars Christian Lilleholt (V): ”Vi kender jo ikke det endelige mandat, men vi er kommet et godt stykke videre i forhold til, at EU tager aktiv del i beslutningen omkring etableringen af Nord Stream 2.” Michal Kurtyka, Polens viceenergiminister påpeger, at sagen bør rykkes op på et højere politisk niveau, herunder kræver han alle former for høringer, miljøgodkendelser mv. Kurtyka mener også, at Det Europæiske Råd skal være involveret i processen, hvis landene skal blive enige om mandatet. I et debatindlæg bragt i Børsen skriver Mario Mehren, administrerende direktør, Wintershall, at man skal tage godt imod Nord Stream 2. Wintershall siger: ”Den europæiske energiunion har en klar ambition: Pålidelig, økonomisk overkommelig og miljøvenlig energiforsyning til hele EU. Kritikere hævder, at Nord Stream 2 er skadelig for denne idé.” Wintershall argumenterer for, at naturgasproduktionen i EU har været faldende i årevis, hvorfor Nord Stream 2 er en nødvendighed. Wintershall afslutter: ”Nord Stream 2 er et fælles europæisk projekt.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Børsen, s. 2, 14, 15;

Institutionelle anliggender: Britisk regeringsaftale på plads
Altinget skriver mandag, at den britiske regeringsaftale er på plads. Den britiske premierminister Theresa May har mandag underskrevet aftalen med Arlene Foster, lederen af det nordirske parti Democratic Unionist Party (DUP). DUP har historisk været imod EU, og var også det eneste parti i Nordirland, som anbefalede sine vælgere at stemme for Brexit. Leder af Center for Irske Studier ved Aarhus Universitet, Sara Dybris McQuaid siger: ”De vil gerne forlade EU, og det er ikke mindst, fordi EU fungerer som en transnational opblødning, hvor de to dele af Irland langsomt bliver forenet i alt andet end forfatningsmæssige termer. De er ofte tænkt som ét.” Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at May kort efter hendes regeringsaftale kom på plads fik skarp kritik. Kritikken drejer sig om hendes forslag for EU-borgeres vilkår i Storbritannien efter Brexit. Der kom en reaktion fra belgiske Guy Verhofstadt, der forhandler Brexit på vegne af Europa-Parlamentet. Verhofstadt skrev på Twitter: ”Det europæiske parlament vil kæmpe for at beskytte EU-borgere i Storbritanniens rettigheder.” Også Michel Barnier, EU-Kommissions Brexitforhandler, var skarp i tonen og skrev på Twitter: ”EU's mål for borgeres rettigheder er det samme niveau af beskyttelse som i EU-lovgivningen. Der er brug for større ambitioner, klarhed og garantier, end der er blevet fremlagt i forslaget fra Storbritannien i dag.” Politiken skriver, at May selv kalder tilbuddet ”fair og seriøst.” Kristeligt Dagblad skriver, at den britiske regeringsaftale har sikret 8,5 milliarder ekstra til Nordirland. Derimod lover DUP at støtte May i Brexit-forhandlingerne, og aftalen er lavet sådan, at den kun gælder i to år. MetroXpress skriver, at May efter aftalen udtalte: ”Jeg hilser denne aftale velkommen. Den sætter os i stand til at arbejde sammen i hele Storbritanniens interesse.” Politikens leder skriver, at aftalen med DUP ikke er løsningen på alle Mays problemer. Efter valget står det nemlig klart, at der er mindst 25 konservative parlamentarikere, der ikke vil stemme for en økonomisk skadelig, hård Brexit.
Kilder: Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; MetroXpress, s. 3; Information, s. 20; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Flygtningekrisen på Middelhavet
Information skriver, at kritikken af humanitære organisationer, som redder bådflygtninge, har stået på i mange år. Organisationer svarer nu tilbage, og mener at EU har gjort rejsen over Middelhavet endnu farligere, i stedet for at sikre adgangsveje for de mange migranter og flygtninge. EU-landene lancerede en flådeoperation kaldet ”EUNAVFOR Med” eller ”Operation Sophia”, hvis primære opgave er at tage kampen op mod menneskesmugling. Dermed handler EUNAVFOR Med ikke primært om at redde menneskeliv, men alligevel har operationen reddet 36.600 mennesker. I den seneste rapport fra EU-Kommissionen fremgår det, at EUNAVFOR Med siden juni 2015 har ”neutraliseret” 440 større fartøjer, hvilket må have forringet mulighederne for at rejse sikkert over Middelhavet. I Danmark ønsker Venstre, at stoppe nødhjælpsorganisationernes redningsarbejde i Middelhavet, netop for at fjerne migranter og flygtninges mulighed, for at tage til Europa. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, siger: ”Vi redder på lang sigt flest ved at forsøge at bremse flygtningestrømmen og ikke opildne folk til at tage den her farefulde færd. Der drukner hvert år tusindvis, og jeg frygter, at nødhjælpsorganisationernes arbejde på lang sigt kan få det tal til at stige.” Politiken skriver, at EU's grænseagentur, Frontex føler at deres budskab bliver forvrænget i debatten om ngo-skibene i Middelhavet. Frontex' talskvinde, Ewa Moncure, siger: ”Vores budskab bliver forvrænget og simplificeret. Vores budskab er ikke, at der er et problem med ngo'erne, men at vi alle står i et stort dilemma. Det er vores pligt at redde mennesker, men samtidig ved vi, at redningsmissionerne opmuntrer smuglerne, og at de tilpasser deres forretninger efter dem.” I et interview bragt i Politiken, udtaler antropolog og seniorforsker Hans Lucht fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), sig om den illegale migration til Europa. Lucht siger: ”Frontex har i en del år lanceret den hypotese, at hvis man ikke hjælper de druknende mennesker på Middelhavet, bliver deres landsmænd væk. At hvis vi lader dem dø ud for Libyen, lærer resten lektien. Jeg mener, det er et farligt narrativ, som vækker mindelser om kolonitiden.”
Kilder: Information, s. 8-9, 9; Politiken, s. 1-4, 4;

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Statsstøtte til Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har godkendt statsstøtte til de italienske banker Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca, som begge er kriseramte. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens godkendelse har været flere måneder undervejs, den italienske regering har nemlig gennem længere tid forsøgt, at opnå godkendelse til statsstøtten. I en analyse bragt i Jyllands-Posten bringes et citat fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Vestager siger: ”Italien anser statsstøtte for nødvendig for at forhindre økonomisk uro i Venetoregionen som følge af afviklingen af Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca, der forlader markedet efter en lang periode med alvorlige finansielle vanskeligheder. EU-Kommissionens beslutning tillader Italien at tage skridt til likvidationen af de to banker.”
Kilder: Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 24

Grundlæggende rettigheder: Brug FN-kandidatur til at forsvare menneskerettighederne
I et debatindlæg bragt på Altinget mandag, skriver Peter Christiansen og Mathias Ljørring, henholdsvis sekretariatsleder og politikmedarbejder i Globalt Fokus, at nu hvor Danmark kandiderer til en plads i FN's Menneskerettighedsråd, så må hensynet til menneskerettighederne ikke længere vige til fordel for danske udenrigspolitiske interesse. Christiansen og Ljørring siger: ”Vi skal bruge vores rolle som kandidat til FN's Menneskerettighedsråd offensivt, og lade det være anledningen til at skærpe Danmarks profil på området.”
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: EU-midler til transportprojekter
Altinget skriver mandag, at den seneste ansøgningsrunde om EU-midler til transportprojekter fra puljen ''Connecting Europe Facility (CEF)'' netop er blevet offentliggjort af EU's transportkommissær Violeta Bulc. Europa-Kommissionens samlede forslag til støttetildelinger skal formelt godkendes på et møde den 6. juli 2017, men allerede nu er seks projekter med dansk involvering opstillet til at skulle modtage EU-støtte.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Oppositionen ser sort på Danmarks grønne udvikling uden grund
I et debatindlæg bragt på Altinget skriver Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V), at oppositionen har mistet deres realitetssans når den mener, at Danmark har mistet sin grønne førerposition. Lilleholt påpeger, at Danmark på mange områder forbederer sin position, og siger: ”I EU lykkedes det at samle opbakning blandt medlemslandene til at lave en ambitiøs reform af EU's CO2-kvotesystem, så det kan blive dyrere at forurene og bedre kan betale sig at investere i vedvarende energiløsninger, som danske energivirksomheder står stærkt til at levere.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Folk fra Østeuropa som benytter EU's frie bevægelighed
I et debatindlæg bragt på Altinget skriver Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører (S), at det i dag er folk fra Østeuropa, som bruger EUs frie bevægelighed til at tage til Danmark for at arbejde som jordbærplukkere. Netop disse jordbærplukkere arbejder i Danmark nogle uger, mens de sender den høje danske børnecheck hjem til familien. Det er selvom, at Lars Løkke Rasmussen allerede i 2014 udtalte, at det skulle stoppes. Lahn Jensen siger: ”Danske lønmodtagere betaler prisen for Løkkes svigt. Tallene taler deres tydelige sprog. I dag er der over 120.000 EU-borgere, som har benyttet deres ret til at rejse til Danmark og arbejde. Der er sket en fordobling på bare otte år, og de seneste år er det gået rigtig stærkt. Antallet af EU-borgere, som arbejder i Danmark, stiger lige nu med over 10.000 om året og knap seks ud af ti af dem kommer fra Østeuropa.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Europas innovationspolitik
Altinget skriver, at Hermann Hauser, en af Europas mest anerkendte teknologiinvestorer leverer sin kamptale i et lille lokale i DTU’s innovationshus Skylab. Sammen med portugiseren Carlos Moedas, EU- kommissæren for forskning og Jim Hagemann Snabe, der i dag er formand for bestyrelsen både i A.P. Møller Maersk og i tyske Siemens er Hauser de tre er nøglepersoner i en lille gruppe, der skal sætte skub i Europas innovationspolitik over de næste år. Carlos Moedas fortæller, at de forsøger at forberede sig på 2018, hvor et forslag til de kommende syv år skal præsenteres. Jim Hagemann Snabe påpeger, at EU-Kommissionen ikke selv eksekverer innovation, kommissionen skaber rammerne.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Danskerne ønsker ikke at forlade det europæiske samarbejde
Altinget skriver danskerne har fået mindre lyst til at forlade det europæiske samarbejdet efter Brexit. I en ny måling siger 62 procent af danskerne nej til at forlade EU, og det er 13 procent flere end sidste år i juni. EU-forsker ved Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker hos tænketanken Kraka, Julie Hassing Nielsen siger: ”Brexit var jo et stort slag. Og hvis briterne var kommet ud af EU på en fin og hurtig måde, så kunne det godt være, at andre ville være blevet inspireret. Men sådan er det jo ikke gået.”
Kilde: Altinget