Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. marts 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 27. marts

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Udviser russiske diplomater ”Vi bakker briterne op”
Det formodede russiske nervegasangreb på to personer i England, får nu Danmark til at udvise russiske diplomater, fremgår det er Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Børsen i dag. Det er første gang nogensinde, at hændelser i udlandet besvares med udvisninger fra dansk jord. ”Der skal ikke være tvivl om vores støtte i denne sag”, sagde udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) mandag eftermiddag. En række andre Europæiske lande har valgt samme kurs, og har udvist russiske diplomater som svar på giftgasangrebet den 4. marts i Salisbury i Storbritannien. At der kan være yderligere tiltag på vej, ses af udtalelser citeret i Børsen i dag. ”Yderligere tiltag, herunder yderligere udvisninger, som led i den samlede EU-indsats kan ikke udelukkes de kommende dage og uger," sagde Donald Tusk, præsidenten for Det Europæiske Råd på et pressemøde mandag. Ifølge Information, så er der allerede nu udvist 132 russiske diplomater, i det avisen beskriver som en historisk koordination mellem de vestlige lande, som aldrig er set lige. Det er en koordineret aktion mellem USA, Canada, Ukraine og 17 EU/ NATO-lande. Men som det fremgår af Politiken, så er ni Europæiske lande tavse, og det afdækker samtidig uenigheden i Europa. ”Når EU ikke i fællesskab udviser diplomater, er det, fordi man ikke har kunnet blive enige om en fælles linje i Bruxelles. Man præsenterer for alverden den splittelse, der findes i EU om linjen over for Rusland”, siger Hans Mouritzen, seniorforsker på Diis med speciale i dansk udenrigspolitik.
Kilder: Berlingske, s. 6; Børsen, s. 24; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s.1, 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 6.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Skal Puigdemont udleveres? Den catalanske konflikt sår splid i Tyskland
De fire store aviser, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken har i dag kigget nærmere på dilemmaerne ved anholdelsen af den catalanske ekspræsident Carles Puigdemonts. Han blev anholdt ikke langt fra den danske grænse i Tyskland, på sin tur mellem Finland og Bruxelles, som det fremgår af Information. Ifølge Jyllands-Posten vidste hemmelige agenter hele tiden hvor han befandt sig, da de havde installerede gpssender på hans bil, inden han forlod Helsingfors fredag aften. Tyske medier, partier og juridiske eksperter er dybt uenige om, hvorvidt Tyskland bør følge den europæiske arrestordre og udlevere den catalanske ekspræsident til Spanien, men som det fremgår af Politiken, så kan det tidligst ske efter Påsken, og der kan nemt gå måneder, før landsretten i Slesvig-Holsten får taget stilling til udleveringen. Puigdemont var efter et besøg i Finland på vej i bil "hjem" til Belgien, hvor den tidligere catalanske regeringschef har boet i fem måneder, siden han flygtede for at undgå at blive anklaget for at opildne til oprør mod den spanske stat.
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5.

Det digitale indre marked: Medieselskaber bakker EU-skat på it-giganter op
Jyllands-Posten og Børsen har i dag kigget nærmere på problemet med, at store tech-selskaber som Facebook, Apple, Google og Netflix tjener penge lokalt, men ikke betaler skatten lokalt. Jyllands-Posten kan blandt andet fortælle, at flere store danske medieselskaber bakker op om en beskatning på området. ”På visse punkter er vores lovgivning endnu ikke gearet til en digital tidsalder og de forretningsmodeller, som nogle af verdens mest profitable virksomheder har udviklet hen over de senere år. Det er en problemstilling, som vi skal finde bedre løsninger på. Derfor støtter vi regeringens videre arbejde med at finde gode løsninger, både i forhold til dansk, europæisk og international skattelovgivning,” siger TDC's finansdirektør, Stig Pastwa. Men som det fremgår af Børsens debatindlæg af Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri, så er ikke alle enige om fremgangsmåden. Han skriver blandt andet: ” I DI er vi helt enige i behovet for at sikre, at skattesystemet er robust over for nye digitale forretningsmodeller. Forslaget er dog den forkerte vej at gå. I dag beskattes selskaberne ud fra deres overskud i hvert land, hvor de efter definitionerne i dag har etableret et selskab eller fast driftssted. Men den digitale udvikling giver anledning til at drøfte, om definitionen skal justeres for at rumme en digital tilstedeværelse, men her rører vi ved de fundamentale internationale spilleregler. Derfor bør drøftelsen ske i OECD, hvor vi fastsætter de internationale rammer for beskatning med robuste regler på tværs af OECD-landene. EU-Kommissionen foreslår en hurtig og midlertidig løsning, løsrevet fra det eksisterende skattesystem og alene for EU. Det skriger af en hovsaløsning, og problemerne med afgrænsninger og definitioner er uoverskuelige.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 2.

Frihandelsaftale med USA: EU undgår næppe Donald Trumps straftold på stål
Jyllands-Posten og Børsen kigger i dag nærmere på Donald Trumps straftold på stål, og konsekvenserne, og som man kan læse i et debatindlæg af Jakob Vestergaard, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, så slipper EU trods undtagelse, nok ikke for straftold. Han skriver blandt andet: ” Alle er klar over, at Trump forventer indrømmelser til gengæld for undtagelsen. Kommer de indrømmelser ikke, kan undtagelsen meget nemt blive kortvarig. Det er i store træk det samme spil, der kører i forhold til Canada og Mexico. Der gives en midlertidig undtagelse, men Trump forventer til gengæld betydelige indrømmelser til USA, når man skal genforhandle frihandelsaftalen Nafta.” Trumps hårde kurs med tolden, kan specielt i relation til Kina få store konsekvenser for USA, det frygter det amerikanske landbrug i hvert fald ifølge Jyllands-Posten, men som Børsen skriver deres leder, ”Trump er en bølle – men det er Kina også”.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 12-13; Børsen, s.2, 4, 25.

Digitale indre marked: Vores demokrati har brug for beskyttelse af personoplysninger
Stadig stigende brug af de elektroniske medier til hverdagens gøremål, still større krav om fokus på beskyttelse af de data der strømmer frem og tilbage. I et debatindlæg af Vera Jourova EU-kommissær for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling, kan man blandt andet læse: ”Oplysninger til borgerne forud for valg bidrager uden tvivl til et velfungerende demokrati. Der er imidlertid en hårfin grænse, som ikke må overskrides, nemlig det punkt, hvor oplysning af borgerne om valgmuligheder bliver til manipulation. Strenge regler for beskyttelse af personoplysninger kan bidrage til at forhindre misbrug og således beskytte vores demokrati.” Samtidig kan man i Børsen læse, at EU´s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager muligvis vil splitte Google op i en række mindre selskaber, da der er stor mistanke om at de misbruger deres dominerende rolle på markedet, og Politiken kan give en længere liste af problemer, som Facebook er stødt på, i forbindelse med brug af falske nyheder og manipulation i forbindelse med valg. Men mens der snakkes om begrænsninger af tech-giganternes magt, så har EU-Kommissionen netop givet grønt lys til et digitalt samarbejde mellem A. P. Møller-Mærsk og IBM. "Kommissionen vurderer, at den foreslåede transaktion ikke giver bekymringer ift. konkurrencen som følge af det begrænsede overlap mellem joint venture-selskabets digitaliseringsløsning og virksomhedernes aktiviteter," lyder det i meddelelsen fra EU-Kommissionen. Peder Søgaard-Pedersen, fagleder for Digital Indre marked kigger på i et debatindlæg på, om EU er ved at tabe magten i det digitale overherredømme. Han skriver blandt andet: ” Kina er rykket op i den digitale fødekæde med store teknologivirksomheder som e-handelsportalen Alibaba og Tencent, der står bag mega-appen WeChat. Begge har i dag en markedsværdi på omkring 500 milliarder dollar, og ingen af dem eksisterede for bare 20 år siden. Tilsvarende er amerikanske Google, Amazon og Facebook først nu på vej ud af deres teenageår. Mens USA og Kina fostrer morgendagens digitale giganter, har færre end 10 af verdens top 100 højteknologivirksomheder hovedsæde i Europa.
Kilder: Politiken, s. 4, 7; Børsen, s. 17, 24; Altinget

Andre EU-historier

Klima: Polakkerne kæmper for at beskytte sig selv og deres børn mod farlig røg
Polakkerne er begyndt at fokusere på deres luftkvalitet, det fremgår af en artikel i Berlingske i dag. Det sker blandt andet i forlængelse af en afgørelse fra EU-Domstolen i februar, som afgjorde, at Polen har overskredet grænserne for luftforurening vedvarende. Tal fra EU-Kommissionen viser, at mere end 46.000 polakker i 2014 døde en for tidlig død på grund af sygdomme, der er relateret til den kraftige smog.
Kilde: Berlingske, s. 12-13.

Sikkerhedspolitik: Det ligner etnisk udrensning – vi er sent ude
Byen Afrin med omkring 700.000 indbyggere er blevet bombarderet konstant af tyrkerne gennem de sidste to måneder, fortæller BT i dag, og det sker ifølge Tyrkiet ifølge retten til selvforsvar. Men Det Syriske Observatorium, så er Tyrkiet ikke blevet angrebet, så det ligner mere en etnisk udrensning. EU-Parlamentet bad Tyrkiet trække sig fra Afrin den 22. marts. Midt i den krise kan man samtidig læse i BT, at Tyrkiet stadig ser det som strategisk mål, at blive medlem af EU. Udtalelsen kom forud for et topmøde i går, hvor Erdogan mødtes med EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk.
Kilde: BT, s. 17, 26.

Handel: Debat: Vestager har en vigtig kamp
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Anders Stouge, viceadministrerende direktør for Dansk Energi, Jukka Leskela, administrende direktør Finsk Energi og Pernille WInnhed, administrerende direktør Svensk Energi, hvor de kigger på gevinsten ved at eksportere grøn strøm frit til Tyskland. De skriver blandt andet: ” er er en betydelig milliongevinst at hente for os i Norden, hvis vi får mulighed for at eksportere vores stadigt grønnere strøm frit ned til Tyskland. Derfor er det så vigtigt, at EU-Kommissionen, med Margrethe Vestager i spidsen, nu går ind i sagen om, at tyskerne i årevis har forhindret, at vi har kunnet eksportere strøm til de tyske forbrugere. Det har årligt betydet mistede eksportindtægter for de nordiske lande på et trecifret millionbeløb. I de seneste år har under 20 pct. af kapaciteten på elkablet mellem Jylland og Tyskland været tilgængelig for nordiske elproducenter. Det svarer til, hvis nordiske bilister kun måtte bruge op til 1/5 af vejbanen på motorvejen i Tyskland.”
Kilde: Børsen, s. 2.

Institutionelle anliggender: Derfor graver EU sin egen grav
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling og Lone Nørgaard, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk samling, hvor de kigger på EU´s eksistens. De skriver blandt andet: ”Ingen kan som EU undergrave egen eksistens. Eurokraterne, det europæiske aristokrati, forstår ganske enkelt ikke, at de centraleuropæiske lande nægter at følge Vesteuropas fejlslagne udlændingepolitik. Visegradlandene Ungarn, Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet nægter at makke ret, på trods af at Viktor Orban & Co. bliver udnævnt til de store syndere af EU's magtelite. Men spørgsmålet er, om ikke Viktor Orban er tæt på at være en af de eneste statsmænd, som Europa netop nu kan diske op med? Et gammelt mundheld hedder, at "med sådanne venner behøver man ingen fjender". En let omskrivning kunne være denne: EU-systemet er først og fremmest truet af sig selv og den skadelige politik, som unionen fører på udlændingeområdet.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19.

Institutionelle anliggender: Det direkte demokrati vinder flere tilhængere
Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om demokratiet i Europa, og henviser blandt andet til en undersøgelse gennemført af det amerikanske Pew Institute. 10 EU-lande var med i undersøgelsen, og undersøgelsen viste store udsving. Borgere blev spurgt til tilfredsheden med demokratiet i deres egne lande. I Sverige, Holland og Tyskland var mellem 73 og 79 procent tilfredse, mens man i Spanien kun fandt hver fjerde tilfreds og i Grækenland var det kun hver femte.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16.

Retlige anliggender: Peugeot-video i strid med EU-regler
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Hans Sønderby Christensen, advokat (H) og Patrick Goergen, advokat, som kigger nærmere på en EU-dom over Peugeot Deutschland. De skriver blandt andet: ”Peugeot Deutschland er underlagt EU-reglerne for angivelse af en bils brændstofforbrug og CO -emissioner, når selskabet igennem sin kanal for reklamevideoer offentliggør nye personbilmodeller på Youtube.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10.

Institutionelle anliggender: Britisk valgkommission undersøger Brexit-kampagne
Kristeligt Dagblad og Information bringer i dag artikler, som kigger nærmere på Brexit-kampagnen. Det er analysefirmaet Cambridge Analytica som er kommet i søgelyset, efter beskyldninger om misbrug af persondata indsamlet via Facebook. Som Kristeligt Dagblad kan fortælle, så har en frivillig i kampagnen Vote Leave fortalt, at kampagne penge blev kanaliseret ulovligt til en anden kampagne ved navn Be Leave, for at omgå reglerne om loft på midler brugt til kampagner.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 10-11.

Detaljer

Publikationsdato
27. marts 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark