Tirsdag den 27. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Briterne har en hemmelig plan - og den er norsk
Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at en koalition af ledende britiske ministre og politikere pønser på en plausibel plan B for Brexit, når det britiske parlament om to uger formentlig nedstemmer aftalen om skilsmisse fra EU. Foreløbigt ventes 94 konservative parlamentsmedlemmer at stemme imod den nuværende aftale. Plan B er under udarbejdelse af miljøminister Michael Gove, som i 2016 var formand for EU-modstanderalliancen Vote Leave, og arbejdsminister Amber Rudd, som er EU-tilhænger og en af premierminister Theresa Mays fortrolige, og vil give briterne meget af, hvad de gerne vil have, herunder en frihandelsaftale med EU, ret til at indgå frihandelsaftaler med tredjelande og selvbestemmelse over fiskeri og landbrug, mens de til gengæld må acceptere fri bevægelighed over grænserne, fortsatte bidrag til EU, og at Storbritannien skal følge de fleste af EUs regler uden at have medbestemmelse over dem. Det skriver Berlingske. Modellen minder meget om Norges forhold til EU, og det er en løsning, som Labours Stephen Kinnock gennem to år har kæmpet for, skriver Jyllands-Posten. Planen er da også afhængig af at kunne tiltrække en tværpolitisk koalition, eftersom den ikke vil få opbakning blandt de hårde konservative EU-modstandere, der tværtimod vil rase og stemme imod den, skriver Berlingske. Børsen skriver, at Theresa May over de kommende dage vil rejse til både Nordirland, Skotland og Wales for at sælge den nuværende aftale til offentligheden. Britiske medier vurderer, at May vil afholde Underhusets såkaldte “meningsfulde afstemning” for eller imod Brexit-aftalen den 12. december, men det er endnu ikke bekræftet.
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 24

Sikkerhedspolitik: Rusland strammer grebet om Det Azovske Hav
Berlingske, Jyllands-Posten og Information skriver, at FNs Sikkerhedsråd mandag blev hasteindkaldt, efter russiske krigsskibe skød på og konfiskerede tre skibe fra den ukrainske kystvagt i det Azovske Hav. Både Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at have fremprovokeret dramaet, men den russiske forsvarsanalytiker Pavel Felgenhauer mener ifølge Jyllands-Posten, at det er åbenlyst for enhver, at Rusland åbnede ild uden nogen reel militær grund. Tværtimod er der tale om en magtdemonstration fra Putins side, som skal vise, at Rusland kan blokere for indsejlingen til vigtige ukrainske havnebyer ud til det Azovske Hav. Det samme mener seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen. “Vi har siden i sommer set udviklingen af et decideret inspektionsregime, hvor Rusland i stigende grad har påberåbt sig retten til at inspicere og blokere skibe, der passerer ind og ud af strædet,” siger Flemming Splidsboel Hansen ifølge Information. Ukraines præsident, Petro Porosjenko, har underskrevet et dekret om at indføre undtagelsestilstand i 30 dage. Sikkerhedsrådet opfordrede Rusland til at neddrosle krisen og anerkende Ukraines rettigheder, og både EU og NATO har stillet sig på Ukraines side i konflikten: EU opfordrer således Rusland til at genindføre den fri passage gennem Kertj-strædet, mens talsmænd for NATO oplyser, at alliancen fuldstændig støtter Ukraines suverænitet og herunder dets ret til at benytte egne farvande. Berlingskes lederskribent skriver: “Når Rusland som nu optrapper konflikten, må vi fra vestlig side skærpe vores reaktion. Det kan i første omgang være med en diskussion af EUs sanktionsregime mod Rusland. Vi har skærpet sanktionerne flere gange siden 2014, men vi må i dag erkende, at de ikke har haft den ønskede effekt på den første russiske politik. Derfor bør vi diskutere nye sanktioner, som kan ramme Rusland langt hårdere økonomisk.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 10, Jyllands-Posten, s. 12-13; Information, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Barclays: ECB skal låne mere til banker
Børsen skriver, at Barclays forudser, at ECB og Mario Draghi måske allerede på rentemødet 13. december vil offentliggøre et program for ny tildeling af billige lån til kommercielle banker, dog med den klare betingelse at pengene sendes videre ud i realøkonomien i form af lån til forbrugere og virksomheder. I givet fald vil ECB-chefen, Mario Draghi, således fortsætte med at yde hjælp til økonomien i euro-zonen. Barclays’ vurdering kommer, efter flere nøgletal de seneste uger har skabt tvivl om holdbarheden af væksten i den europæiske økonomi. Mario Draghi talte mandag for Europa-Parlamentet og nævnte intet om yderligere lån til bankerne. Derimod kom han med en klar hentydning til, at når ECB i december har investeret endnu 15 milliarder euro i obligationer fra eurozonen, så er det sidste gang. Banken vil dog fortsætte med at geninvestere de obligationer, der udløber. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at de sydeuropæiske statsrenter faldt, efter at den italienske regering er begyndt at tale om at nedbringe det offentlige underskud i 2019 til omkring 2 procent af bruttonationalproduktet fra de hidtidige 2,4 procent. Det er dog fortsat et markant højere underskud end de 0,8 procent, den tidligere regering havde aftalt med EU. Børsen skriver, at Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, vurderer, at den europæiske økonomi ser fornuftig ud. “Hvis man ser ud over Europa, ser det stadig pænt ud vækstmæssigt, og der kommer stadig flere mennesker i beskæftigelse. Der har aldrig været så mange mennesker i beskæftigelse i Europa, som der er i øjeblikket,” siger Margrethe Vestager.
Kilder: Børsen, s. 22, 24-25, 29, 32; Jyllands-Posten, s. 15, 20

Klima: Vestager spår ekstra gigaregning for klimamål i 2050
Børsen skriver, at EU’s danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har løftet sløret for nye tal fra EU-Kommissionen i forbindelse med EU’s langsigtede klimastrategi, som offentliggøres på onsdag. Tallene viser, at der skal bruges over 1100 milliarder kroner ekstra i EU-landene, hvis de skal nå et klimamål om at være CO2-neutrale i 2050. “I dag ligger investeringerne i energisektoren og el-infrastruktur på 2 procent af bnp. De beregninger, der er lavet, viser, at det skal vokse til omkring 2,8 procent. Det vil sige, at det skal ligge på 520 til 575 milliarder euro, hvis vi skal opnå klimaneutralitet,” siger Margrethe Vestager. Tallene skal sammen med et arbejdspapir med otte strategier danne grundlaget for EU’s stats- og regeringschefer, der skal diskutere den langsigtede klimastrategi i maj 2019. Om den kommende EU-strategi siger international chef i tænketanken Concito, Jarl Krausing ifølge Altinget: “EU har haft et klimamål i mange år om at reducere CO2-udslippet med 80-95 procent i 2050. Det er det, som man nu vil opdatere ved at gøre det strammere og strengere. Så det kommer til at svare bedre til den seneste videnskab og det, EU-landene har forpligtet sig til i Parisaftalen.” Altinget bringer en analyse af Anders Stouge og Kristian Ruby, henholdsvis viceadministrerende direktør, Dansk Energi, og generalsekretær, Eurelectric. De skriver blandt andet: “27. november præsenterer vi ét års analysearbejde om, hvordan hele EU kan blive CO2-neutralt i 2050. Med hjælp fra eksterne konsulenter har vi kigget på tværs af den europæiske økonomi, og svaret er tydeligt: Der er en dyb sammenhæng mellem CO2-reduktion og elektrificering. Jo mere ambitiøse vi vil være på vegne af klimaet, jo større behov er der for at bruge el. Studiet konkluderer, at hvis EU skal være CO2-neutralt i 2050, skal mindst 60 procent af energiforbruget dækkes af elektricitet. I dag dækker det kun 22 procent.”
Kilder: Børsen, s. 22; Altinget

Handel: EU og Kina forsøger at redde WTO
Børsen skriver, at EU-Kommissionen sammen med Kina, Canada og en række andre lande mandag løftede sløret for en række konkrete forslag til en reform af Verdenshandelsorganisationens (WTO) appelinstans. Ifølge EU-handelskommissær Cecilia Malmström er der tale om de mest konkrete forslag til dato. USA blokerer i øjeblikket for udpegelsen af nye dommere til WTO’s appelinstans, og de tre dommere, som er tilbage, er et absolut minimum. Forslagene, som vil blive fremlagt til umiddelbar vedtagelse på et møde i WTO 12. december, forsøger ifølge EU at komme USA i møde. Jyllands-Posten bringer en kommentar af journalist Jan Lund. Han skriver blandt andet: “WTO er presset. USA krævede i sommer Kina sparket ud og har truet med selv at træde ud. Alle er enige om, at der er brug for reformer. Men derfra er der ikke enighed om noget som helst, og G20 kan blive det reelle dødsstød til WTO.” Altinget bringer et debatindlæg af Nanna L. Clifforth og Jens Wamsler, Noah, Friends of the Earth, Denmark. De skriver blandt andet: “Det fremgår af en ny rapport fra EU-Kommissionen om implementering af handelsaftaler i 2017, at handelsaftaler løfter EU’s eksport til omverdenen, samtidig med at de sikrer udbredelse af rettigheder for arbejdstagere og bekæmper fattigdom i det globale syd. […] Når EU indgår handelsaftaler med lande i det Globale Syd, er det ikke aftaler mellem ligestillede parter. Der er tale om lande, som handels- og udviklingsmæssigt står et helt andet sted end EU-landene, og som har svært ved at få et ben til jorden i de nuværende handelsaftaler, som afspejler et ulige magtforhold.”
Kilder: Børsen, s. 24; Jyllands-Posten, s. 24; Altinget

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Hvad ville der ske, hvis Danmark opgav menneskerettighederne?
Altinget bringer et debatindlæg af Jacques Hartmann, Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee. Han skriver blandt andet: “Juridisk er det forholdsvist simpelt at forlade Menneskerettighedskonventionen. Udtræden vil imidlertid have væsentlige konsekvenser. Hvis Danmark forlader konventionen, vil vi også skulle forlade internationale organisationer, såsom EU. Udkastet til den politiske aftale, som tegner rammerne for EU og Storbritanniens fremtidige forhold efter Brexit, fremhæver med al tydelighed vigtigheden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette gælder ikke kun for medlemskab af EU, men også fremtidige handelsaftaler. Udover at vi mister vores menneskerettighedsbeskyttelse, og at vi skal forlade EU - med de konsekvenser, som vi kan observere i Storbritannien - hvad ville vi så få ud af at forlade Menneskerettighedskonventionen?”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Europæere er bekymrede over valgsnyd og trolde
Flere medier skriver, at en undersøgelse fra Kantar på vegne af EU-Kommissionen viser, at 61 procent af knap 27.500 adspurgte i EUs 28 lande frygter, at valg i Europa kan manipuleres via IT-angreb. Samtidig er 59 procent bekymret for, om fremmede aktører og kriminelle grupper påvirker valg. “Denne undersøgelse bekræfter, at europæerne ved, at det kommende valg ikke bliver, som det plejer at være. De forventer handling, der kan garantere fair og sikre valg,” siger EU-retskommissær Vera Jourova.
Kilder: Berlingske, s. 13; Børsen, s. 24; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Forsvarsforbeholdet er skadeligt og unødvendigt, men vi fifler ikke med det
Berlingske bringer en kronik af Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister (V). Han skriver blandt andet: “Når nu alle er enige om, at EU ikke skal duplikere NATO, men komplettere NATO. Når nu alle er enige om, at Europa skal betale mere til eget forsvar. Hvorfor har vi så forbeholdet? Hvorfor tager vi så ikke bare afstemningen? Fordi vi ingen planer har om en afstemning. Fordi vi har lært af erfaringen! Notorisk kommer folkeafstemninger til at handle om alt andet end sagen. Om folkepension, dansk Brexit, nye variationer over temaet med de krumme agurker eller kommissionsformand Junckers person. Derfor er det mest fair at starte debatten. Og vi har netop bedt kloge folk fra Dansk Institut for Internationale Studier vurdere konsekvenserne af at stå uden for.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Interne anliggender: Frankrigs gule veste gør oprør mod Macrons reformer
Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har svært ved at finde en løsning på den protestbevægelse af franskmænd, som iført gule trafikveste kræver stop for benzinafgifter og faldende realløn. Protesterne svækker den franske præsidents position i Europa, hvor han har lovet at repræsentere “fremskridtets Europa” mod populismen ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Han og regeringen ventes i dag at fremsætte flere forslag, der skal dæmpe vreden blandt sine landsmænd.
Kilder: Berlingske, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Brutal Tulle straffer ulydighed
Ekstra Bladet bringer en kommentar af Henrik Qvortrup, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: “Hvorfor tager Dansk Folkeparti sig ikke snart sammen til at udpege en spidskandidat til EU-parlamentsvalget? […] Posten som spidskandidat er ledig, efter at Messerschmidt har besluttet sig for at droppe Europaparlamentet og i stedet stille op til Folketinget. […] Vistisen har igen og igen gjort det klart for partiledelsen, at han gerne påtager sig den på mange måder utaknemmelige opgave at skulle være manden, der indkasserer et valgresultatet, som med sikkerhed bliver ringere end Messerschmidts. Men nærmest demonstrativt afviser Thulesen Dahl at give ham klar besked.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 18

Institutionelle anliggender: Danmark bør træde helt ud af EU
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: “Hvordan skal vi kunne bevare vores folkestyre, når væsentlige beslutninger træffes hen over hovedet på befolkningen og i strid med regeringen af mennesker i EU, som vi ikke kan stille til ansvar, og som ikke selv mærker konsekvenserne af de beslutninger, de træffer på vores vegne? Utallige sager om alt fra udvisning af kriminelle udlændinge til barselsregler, dagpengeregler og børnefamilieydelser har slået fast, at vi ikke kan blive i EU uden at svække vores unikke, succesrige samfund og det danske folkestyre. Jeg så helst, at vi trådte helt ud af EU og fik en tilknytning til det europæiske fællesskab på niveau med Schweiz og Norge.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Migration: Eksperter tvivler på løfter om migrantpagt
Kristeligt Dagblad skriver, at det ifølge eksperter langtfra er sikkert, at FN’s forslag til en migrationspagt som hævdet af regeringen vil sikre flere hjemsendelser og forhindre yderligere migration til Danmark. Mindst 11 lande - blandt andre USA og Australien samt EU-lande som Østrig, Bulgarien, Polen, Ungarn, Kroatien og Tjekkiet - har indtil videre dumpet FN-erklæringen, som skal bringe den voksende globale migration under kontrol og sikre migranter bedre rettigheder. “Jeg er stødt på argumentet, om at det skal blive nemmere at hjemsende migranter, fordi migrationsspørgsmålet nu gøres til et internationalt anliggende, men det er svært at sige, om det er, hvad der vil ske i praksis. Dels er erklæringen jo ikke juridisk bindende, og derfor kan modtagerlandene fortsætte med at lægge hindringer i vejen, så det er meget spekulativt, hvad der kommer til at ske. Dels kan man også frygte et større pres imod Danmark, for hvordan kan man hævde, at migranter er et nationalt anliggende for Danmark, mens andre skal rette ind?,” siger Peter Starup, som forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Konkurrence: Vestager om teknologi: Det kunne være så godt ...
Politiken bringer et interview med EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Hun siger blandt andet: “Når man er så stor en virksomhed som Google, følger der et ansvar med. Der er ting, man ikke må gøre, når man er stor og stærk, som den lille virksomhed godt må gøre. Når 95 procent af alle søgninger foregår på Google, er det problematisk, at de altid foreslår deres egen webshop først, når man søger på produkter.”
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: EU har prædiket ligestilling i 60 år, men aldrig haft en kvindelig kommissionsformand
Politiken bringer et debatindlæg af Frederikke Lemche, studerende. Hun skriver blandt andet: “Den Europæiske Union har aldrig haft en kvindelig formand for Europa-Kommissionen, ej heller for Det Europæiske Råd. Det er et problem, fordi det sender et skadeligt signal om, at mænd er bedre til at lede Unionen end kvinder. I en tid, hvor flere EU-medlemslande genfinder et mere konservativt syn på kønnene, er det vigtigt, at EU følger sine egne ligestillingsmålsætninger og signalerer en stærk prioritering af lige magtdistribution mellem mænd og kvinder på alle niveauer af EU-institutionerne.”
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Brexit får DF til at flirte med andre højrepartier
Politiken skriver, at Brexit ikke kun får konsekvenser for de britiske medlemmer af Europa-Parlamentet, men også for Dansk Folkeparti som sidder sammen med de britiske konservative i den såkaldte ECR-gruppe. DF’s leder i parlamentet, Anders Vistisen, søger derfor nye samarbejdspartnere på den yderste højrefløj i Bruxelles. Ifølge DF-formand Kristian Thulesen Dahl gør briternes exit fra ECR-gruppen det nødvendigt at forberede sig på, “hvordan man efter et Europaparlamentsvalg kan lave den mest slagkraftige gruppe, der kan kæmpe for fædrelandenes Europa”.
Kilde: Politiken, s. 5

Grundlæggende rettigheder: EU genovervejer Tanzania-støtte efter homo-forfølgelser
Altinget skriver, at Danmark nu har EU-medlemslandenes ord for, at den omfattende diskrimination og kriminalisering af homoseksuelle i Tanzania ikke skal gå ubemærket hen. Det siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et møde med sine ministerkollegaer i EU mandag, hvor krænkelserne af LGBT-rettigheder i det østafrikanske land blev drøftet. EU vil blandt andet overveje, om udviklingsmidler fremover i højere grad kan gå til civilsamfundet og ikke regeringen i landet. Der er dog ingen tidsplan for, hvornår en eventuel omlægning af den samlede EU-støtte til landet kan træde i kraft.
Kilde: Altinget