Tirsdag den 28. august

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Løkke og Macron kan lære meget af hinanden
Flere af dagens aviser skriver om den franske præsident Emmanuel Macron's besøg i Danmark
Præsidenten skal tirsdag og onsdag mødes med hhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og dronningen Margrethe. Med statsministeren skal Macron blandt andet diskutere EU's fremtid herunder migration, klima og handel. I en analyse i Børsen skrives der blandt andet: ”Når den franske præsident Emmanuel Macron tirsdag indleder et todages visit i Danmark, giver det præsidenten en yndet mulighed for at blive associeret med et land, hvis arbejdsmarkedsmodel, han kun kan drømme om at implementere hjemme i Frankrig. […] Han har også behov for at sole sig i den danske model og bevise over for de kritiske landsmænd, at Frankrig faktisk er “en marche” mod samme velfærdsniveau og arbejdsmarkedsmodel som i Danmark.” Politiken skriver, at Frankrig de kommende måneder vil tage flere initiativer, som skal bringe EU ud af det aktuelle dødvande. Det sagde Emmanuel Macron i en tale i går i Paris på det årlige møde for 250 franske ambassadører. I Danmark vil man lytte høfligt til ham, men den europæiske stråleglans er gået af Emmanuel Macron på kun et år. “Præsident Macron ville tage lederskabet i Europa, da han blev præsident for godt et år siden. Men mange af hans forslag og visioner er overhalet af virkeligheden,” vurderer Philippe Breton, professor i politik og kommunikation ved universitetet i Strasbourg, og fortsætter: ”I dag er spørgsmålet om grænser, identitet og asylpolitik det, som optager de fleste i Europa, og på det område mangler præsident Macron totalt lederskab.” Blandt andet betegner Macron asylkrisen som et udtryk for manglende samarbejde i EU. Politiken skriver ligeledes, at Lars Løkke er imod den franske præsidents forslag om EU-reformer. ”Tiden er ikke til store reformer af EU,” lød beskeden fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til den franske præsident, Emmanuel Macron. Budskabet blev leveret i et interview med den store franske avis Le Monde mandag, hvor Lars Løkke gav den kolde skulder til Macrons storstilede ønsker til EU-reformer. Den franske præsident vil have et særskilt eurozonebudget, en EU-finansminister, en særskat til teknologigiganter, transnationale lister til EU-parlamentsvalg og meget, meget mere. Professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet siger, at den danske og franske EU-politik under Macron og Løkke “nærmest ikke kan blive mere forskellig.” “For Frankrig er EU vejen til at gøre Frankrig større og fremme egen udenrigspolitik - Macron ser det som naturligt med fransk lederskab af EU, og sådan har det i øvrigt været for alle franske præsidenter. Danmark er omvendt et mindre land, der er kommet senere til EU, og som har markante forbehold,” siger Rebecca Adler-Nissen. Lederen i Kristeligt Dagblad skriver: ”Gennem historien har Danmark haft meget at takke Frankrig for - og indimellem mindre at takke for. […] Det har gennem årene skabt nogle af de fælles værdier, der er kommet under pres i Europa i takt med masseindvandringen, højrepartiernes fremmarch, briternes farvel til EU og amerikanernes stigende isolationisme. Så der er bestemt nok at tale om, når Emmanuel Macron som den første franske præsident i 36 år i dag og i morgen aflægger Danmark officielt statsbesøg. […] Spørgsmålet er, om små EU-lande som Danmark fortsat får et ord at skulle have sagt. Med briternes snarlige udtræden tegner der sig i hvert fald et for Danmark meget bekymrende billede i det europæiske samarbejde. […] Forhåbentlig bliver besøget alligevel en anledning for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at minde præsidenten om, at EU fortsat er og bør være et samarbejde mellem 27 nationalstater, hvis forskellige interesser man tager hensyn til.” Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og ansvarlig for Venstres kommende europaprogram, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad: ”Scenen udspandt sig i april i Europa-Parlamentet og dagens naturlige midtpunkt var Emmanuel Macron, Frankrigs præsident. […] Her fik man endelig mødt den første statsleder i Europa, der - succesfuldt - har taget kampen op mod et dogme om Europa som et problem. Et dogme, som foreløbig har kulmineret i Brexit - med alt, hvad denne politiske og økonomiske tragedie er ved at føre med sig. […] Europa og dermed EU er i Macrons øjne intet mindre end nøglen til succes på en klode, hvor vore fælles værdier, formuleret i EU-traktatens charter, er under voldsomt pres.” Lars N. Jensen og Majken Bilslev-Jensen, hhv. medlem af landsudvalget i 350 Klimabevægelsen og initiativtager til borgerforslaget Klimaopråb, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står tirsdag med en enestående mulighed for tage et vigtigt skridt i retning af et stærkere og grønnere EU. […] Vi opfordrer til, at den danske statsminister på mødet giver sin officielle støtte til den franske præsidents forslag om at indføre en kulstof-skat i form af en minimumspris på CO2-udledning inden for kvotesystemet (ETS). […] Vi opfordrer samtidig til, at statsministeren støtter Macrons forslag om at indføre en klimatold ved EU's grænser på importerede varer, så det bliver sværere at afsætte varer produceret med en høj udledning af CO2.” Politikens Leder skriver om besøget: ”Når Macron i dag og i morgen mødes med danske politikere og deltager i debatter, vil han med stor sikkerhed skamrose Danmark. Den franske præsident har igen og igen fremhævet det danske arbejdsmarked og den såkaldte flexicurity-model som et forbillede for Frankrigs meget mere fastlåste arbejdsmarkedssystem. Rosen er fortjent og velkommen. Arbejdsmarkedeter generelt velfungerende i Danmark, også selv om security-delen af flexicurity nok er blevet snittet lige lovlig meget i de senere år.” Louise Lindhagen, selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier, skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at det er et umage par, der skal mødes på Marienborg. ”Forskellene synes fuldkomne, og alligevel har de to regeringsledere mere til fælles end som så. De regerer begge på symptomerne af den skeptiske syge, der fortsat breder sig som en epidemi over Europa. Sygen bygger på vælgernes mistillid til et politisk system, der sløver svarene på mange af de udfordringer, samfundene i de to lande står over for. Hvis de politiske systemer skal kureres, er de traditionelle partier og nye politiske bevægelser nødt til at tage ved lære af hinanden, skabe ideologiske fællesskaber og tage styringen i samfundet frem for at skabe splid,” skriver Lindhagen. Jyllands-Posten skriver at Lars Løkke Rasmussen ønsker at slippe af med forsvarsforbeholdet, da forbeholdet kan udelukke Danmark fra fredsbevarende EU-operationer i lande, hvor danske soldater har været i aktion. Jyllands-Posten skriver yderligere, at mødet med Macron for Løkke handler om at få forklaret, hvorfor Danmark er med i EU uden at være det helt. Berlingske skriver, at ud over en konkret håndsrækning til reformprocessen vil Macron også forsøge at gå på strandhugst blandt danske partier op til valget til Europa-Parlamentet. Valget, der finder sted i maj 2019, er forlængst nedfældet i Macrons kalender som næste store test. Berlingskes Leder skriver: ”Det er klart, at Macron på Europa-politikken tænker langt mere føderalistisk, end de fleste danskere - og tyskere! - bryder sig om. Derfor er det langtfra alle hans forslag til EU-reformer, som en dansk regering kan støtte, men her er i det mindste en politisk leder, som vil det europæiske samarbejde. Der er så mange, som stiller spørgsmålstegn ved EU's eksistensberettigelse i dag, og derfor må vi også fra dansk side hilse velkommen, at den franske præsident forsøger at rejse en debat om, hvordan EU skal udvikle sig i de kommende år. Den slags politisk lederskab kunne vi godt bruge mere af.”
Kilder: Berlingske, s. 12-13, 32; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 1, 8-9, 19; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4, 10; 11; Politiken, s. 1, 4; Altinget; Børsen, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Opfordring til at skyde migranter koster post
Dansk Folkepartis Steen Petersen har trukket sig som formand for Faxe Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg. Det skriver Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, B.T. Metro og Børsen. Steen Petersen skrev søndag aften på Facebook: “Migranterne har stormet den spanske enklave Ceuta i Marokko i Nordafrika. Disse forbrydere befinder sig altså nu I EU. Migranterne klippede gitterhegnet i stykker og angreb vagterne med lim, batterisyre og afføring som kasteskyts. Jeg skal derfor opfordre det spanske politi til at bruge deres skydevåben for at stoppe invasionen. Betjentene skal skyde for at ramme.” Denne udmelding har DF's top lagt afstand til, skriver Information. "Vi må selvfølgelig tage kraftig afstand fra, at man opfordrer politiet til at skyde på folk. Det er klart, at de spanske myndigheder skal forsvare deres grænse, men de gør det efter de regler, som de har dernede," siger Poul Lindholm, partisekretær, DF.
Kilder: Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T. Metro, s. 7; Børsen, s. 14

Udenrigspolitik: USA har travlt med at forhandle nye handelsaftaler
Jyllands-Posten skriver, at Nafta-aftalen menes på trapperne efter enighed om vigtig delaftale, men der er vrede i Washington D.C. over, at EU-Kommissionen holder sommerferie. En kinesisk delegation har forladt den amerikanske hovedstad med uforrettet sag efter endnu et forsøg på at få genoptaget formelle forhandlinger, der kan bilægge den eskalerende handelskrig. Omvendt er en mexicansk delegation trådt ind ad døren til bygningen tæt på Det Hvide Hus i håb om at kunne få det afgørende gennembrud i den træge genforhandling af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta). Nærmer Nafta-forhandlingerne sig en afslutning, tegner der sig et noget andet billede af forhandlingerne med EU. EU-Kommissionen er således blevet sat under pres efter det første møde i den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat efter kommissionsformand Jean-Claude Junckers møde med USA's præsident, Trump, i Det Hvide Hus for en måned siden. Den amerikanske regering kræver nemlig et forceret forhandlingsforløb, således at en transatlantisk handelsaftale vil kunne ligge færdig inden valgene til Europa-Parlamentet, der skal finde sted i perioden torsdag den 23. til og med søndag den 26. maj næste år. Trumps økonomiske chefrådgiver, Larry Kudlow, gjorde det klart efter topmødet i Det Hvide Hus, at handelsforhandlingerne med EU vil komme til at omfatte landbruget, men den udlægning blev prompte afvist af talsmænd for EU-Kommissionen, med henvisning til at landbruget politisk er så følsomt et emne i EU, at Jean-Claude Juncker slet ikke ”har mandat til” at love forhandlinger på landbrugsområdet. Kommissionsformandens mission med besøget i Washington D.C. var at forhindre den amerikanske præsident i at ramme Europas anselige eksport af biler og bildele til USA med højere toldsatser, og beslutningen herom er sat i bero. Men flere amerikanske medier skriver, at frustrationerne vokser i Trump-regeringen, fordi EU-Kommissionen ikke har villet forhandle i august med henvisning til sommerferie i Europa. Politiken skriver i dag at amerikanske og danske embedsmænd i dag skal deltage i et seminar hos Dansk Industri, hvor de skal overbevise danske virksomheder om, om de skal blive i Iran eller ej. Af frygt for amerikanske sanktioner er mange virksomheder allerede i gang med at forlade landet. Sanktionerne rammer nemlig europæiske virksomheder, der fortsat handler i Iran, fordi de kan blive udelukket fra det amerikanske marked, hvis de ikke trækker sig ud af Iran. EU's modsvar på Trumps sanktioner har været en blokeringsmekanisme, der forhindrer virksomhederne i at efterleve sanktionerne. De danske virksomheder står med andre ord og frygter enten amerikanske eller europæiske sanktioner. På mødet i dag skal embedsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium først brug en time på at forklare, hvad der sker med de danske virksomheder, der bliver i Iran. Efter en halv times pause skal embedsmænd fra det danske udenrigsministerium fortælle, hvad der sker, hvis virksomhederne vælger at forlader Iran.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 14-15; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Interne anliggender: Løkkes søn vil i Europa-Parlamentet
Lars Løkke Rasmussen's 28-årige søn Bergur Løkke Rasmussen går efter en plads i Europa-Parlamentet, efter at Ventres Europaudvalg har indstillet ham som kandidat. Den endelige afgørelse træffes på et opstillingsmøde blandt Venstres medlemmer i Storkreds København 11. september. Det skriver Berlingske, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og B.T. Metro. BT skriver, at Bergur Løkke Rasmussen håber, at en større indsigt i EU kan give folk mere lyst til EU-samarbejdet, som ifølge ham er utroligt vigtigt. Han betegner sig selv som en stor fortaler for EU-samarbejdet, men ikke betingelsesløst.
Kilder: Berlingske, s. 9; BT, s. 4; Ekstra Bladet, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Briter gør alvor af rumprograms trusler
Børsen skriver, at den britiske regering nu gør alvor af trusler om at gå enegang med sit eget rumprogram efter Brexit og afsætter nu 100 millioner pund til projektet. Ifølge avisen The Telegraph kommer den udmelding efter at de britiske Brexit-forhandlere har konkluderet, at det nu er usandsynligt, at Storbritannien kan overbevise EU om at give briterne adgang til det europæiske satellitnavigationssystem Galileo efter Brexit. EU-Kommissionen står stejlt på, at Storbritannien vil miste adgang til Galileos kryotede militære signal efter Brexit. Kristeligt Dagblad bringer en artikel om 62-årige David Benedict, der er britisk kulturkritiker og programmedarbejder for blandt andet den britiske nyhedsstation BBC. Han vil som følge af Brexit nu søge om at supplere det britiske pas med et tysk. "Jeg kan godt lide tanken om at være en del af Europa. Jeg er en homoseksuel mand, jeg har ikke børn, så det er mest af alt til fordel for mine brødre, der har børn. En af mine nevøer, Isaac, er midt i 20'erne og er musiker med en svensk kæreste. Det vil være et mareridt, hvis han ikke har et EU-pas, og det vil han få med et tysk pas," siger han om det praktiske aspekt i at have et EU-pas efter Brexit.
Kilder: Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 4

Konkurrence: Airbnb-udlejning skal ikke være en levevej
I et debatindlæg på Altinget skriver Merete Dea Larsen, DF, boligordfører, om Airbnb. Hun skriver blandt andet: ”Airbnb er en kæmpe koncern, hvis formål er at tjene penge og vækste. Fuldstændig som andre virksomheder. Det er der i sig selv intet galt i. Problemet kan opstå, når det er camoufleret som deleøkonomi. […] Derfor har vi også i Folketinget tidligere på året lavet en bred politisk aftale om deleøkonomi. Jeg deltog i forhandlingerne sammen med vores skatteordfører, og det lykkedes at lande en ganske udmærket aftale, hvor alle parter måtte gå på kompromis. Vi fik en række kontrolmuligheder igennem, som skal understøtte kommunerne i at afsløre, når lovgivning ikke overholdes, og sikre, at sanktionerne i denne forbindelse skærpes. […] Storbyalliancen prøver også at rejse spørgsmålet på EU-niveau. Det giver god mening. Hvis vi kan bruge EU til noget, er det netop at lægge et pres på store koncerner, når en række lande møder den samme udfordring. Her er et område, hvor det giver mening at se på regulering på det europæiske niveau. Naturligvis med det forbehold, at vi skal se et konkret forslag til regulering, inden vi kan tage endelig stilling til det.” Altinget skriver ligeledes, at EU's kommissær for det indre marked, Elzbieta Bienkowska, allerede har sagt ja til at mødes med byerne senere på året for at diskutere, hvordan man kan tilpasse EU's regler.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Nyt tilskudsprogram: Det europæiske solidaritetskorps
Altinget skriver mandag, at Europa-Kommissionen lancerer Det europæiske solidaritetskorps. Det er et nyt program for unge mellem 18 og 30 år, hvor de unge kan få tilskud til at deltage i projekter som frivillig, komme i praktik eller i lønnet arbejde, enten i eget land eller i et andet EU-land.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Størst effekt for pengene gælder også i klimapolitik
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Otto Brøns-Pedersen, cand.polit, analysechef: ”Regeringen ønsker en klimaaftale inden valget. […] Med klimaaftalen er der risiko for et tilbageskridt. Her er de fire største faldgruber: Nationalisme: Klimaforandringer er et globalt problem. En virkningsfuld indsats kræver en forstærket international indsats. For Danmarks vedkommende vil det sige ift. EU, som forhandler på alle medlemmers vegne. Også EU's egen klima- og energipolitik kan gøres betydelig mere omkostningseffektiv, og Danmark er et af de lande, som har størst interesse i det. […] Dobbeltregulering: En stor del af drivhusgasudledningerne fra Danmark er allerede reguleret af EU via den såkaldte kvotesektor. Danske målsætninger og indsatser rettet mod kvotesektoren er fordyrende og i værste fald virkningsløse, fordi udledningerne stiger tilsvarende i andre EU-lande. Derfor bør den danske klimaindsats rettes mod ikke-kvotesektoren, som danske politikere har ansvaret for. Her har vi en international forpligtelse til at nedbringe udledningerne med 39 procent i 2030.”
Kilde: Børsen, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Parken får EU-ja til fitnesskæde-salg
Både Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen mandag offentliggjorde, at de ikke vil stille sig i vejen for Parken Sport & Entertainments salg af Fitness.dk til Sats, der er ejet af kapitalfonden Altor og Tryghedsgruppen. Ifølge Kommissionen er en handel forenelig med EU's indre marked og den såkaldte EEA-aftale. EEA står for European Economic Area, som omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein, og sikrer adgang til det indre marked og fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer.
Kilder: Børsen, s. 6; Jyllands-Posten, s. 4

Interne anliggender: Hvis Danmark er så venneløs, ser det ikke godt ud for fremtiden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent: ”Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) nævnte selv Bulgarien, da han for halvandet år siden annoncerede sin store alliancerejse i EU. Tanken var, at den danske udenrigsminister skulle på rundtur I Europa for at finde nye partnere, når nu briterne havde besluttet sig for ikke længere at ville være medlemmer af EU. At Bulgarien stod i første række, vakte nogen opsigt. Hvad med Berlin? Hvad med Paris? Nu viser en undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, at Samuelsens bestræbelser angiveligt ikke har givet det store udbytte. Danmark figurerer - i øvrigt på lige fod med Bulgarien - blandt de syv EU-lande, som ikke har nogen tætte partnere i EU. […] Men forskeren bag undersøgelsen, Josef Janning, siger til Altinget, at “Danmark simpelthen ikke er relevant nok til at være synlig i de andre landes top-5-liste.” […] En på alle måder nedslående melding til Danmark og det ambassadørkorps, som til det årlige træf i København i sidste uge fik at vide, at den etablerede verdensorden allerede er i gang med at smuldre, og at for en småstat som Danmark er det afgørende vigtigt at opbygge alliancer, ikke mindst i EU. Josef Janning mener, at Danmark kæmper under sin vægt i EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Landbrug: Sag om omstridt vildsvinehegn ender hos EU
Verdensnaturfonden, WWF, kritiserer nu det vildsvinehegn, som regeringen i starten af næste år vil rejse langs den dansk-tyske grænse. De mener det er et politisk bestillingsarbejde, der hviler på et meget spinkelt og utilstrækkeligt fagligt grundlag, og går nu til EU-Kommissionen for at få kommissionen til at stoppe projektet med at rejse et knap 68 km langt og 1,5 meter højt hegn, der skal forhindre vildsvin i at vandre fra Tyskland ind i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh er enig med WWF i, at tilladelsen til at rejse vildsvinehegnet hviler på et meget spinkelt grundlag. Med henvisning til en række domme fra EU-Domstolen føler Peter Pagh sig sikker på, at tilladelsen til at rejse hegnet er i strid med EU-reglerne og derfor vil blive underkendt af EU. “Med de domme, der den seneste tid er kommet fra EU-Domstolen, så skal der laves en konsekvensberegning i sager, der som denne handler om habitatsreglerne. Derfor virker det mærkeligt, at man har valgt ikke at lave konsekvensberegninger. Det er ikke nok at skrive, at en screening er lavet af kompetente fagfolk. Alle de argumenter, man kommer med, er tidligere blevet underkendt af EU-Domstolen. Derfor er jeg enig med WWF i, at man på den baggrund ikke kan give tilladelse,” siger Peter Pagh. Han tør ikke sige, om EU i sidste ende alligevel vil godkende hegnet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5

Institutionelle anliggender: FN og den nye verdensorden
Carsten Staur, der til september bliver Danmarks ambassadør ved OECD i Paris og som er tidligere ambassadør ved FN-missionen i New York og Geneve, skriver i en kronik i Politiken om organisationen FN: ”FN er på mange måder en stor succes, der har medvirket til at undgå en tredje verdenskrig. Men organisationen står over for store udfordringer. […] Vi kender FN, og vi ved, hvordan systemet fungerer. Vi arbejder på flere niveauer: Vi er Danmark, vi er en del af den nordiske eller den nordisk-baltiske gruppe, vi tager del i tværregionale samarbejder sammen med ligesindede lande fra andre dele af verden - og vi har traditionelt et godt samarbejde med USA om mange spørgsmål, som forhåbentligt kan være med til at bygge bro over nogle af de konflikter, vi ser lige nu.Og så er Danmark som medlem af EU med i en af de mest indflydelsesrige grupper i FN. Ikke mindst i EU-sammenhæng er det vigtigt, at krise bliver til mulighed. EU har sit at slås med, både i forhold til Brexit og i forhold til stigende illiberale træk i nogle af medlemslandene. Men der er ingen grund til, at disse problemer bør lamme EU udadtil. Den Europæiske Union er en af de største økonomiske aktører i verden - med over 20 procent af den samlede globale økonomi. Uanset indbyrdes uenigheder har alle EU-lande en fælles interesse i et stærkt EU i en velfungerende, regelbaseret international orden.Frem for at indre problemer trækker EU ned ude i verden, kan vi bruge verden til at holde EU oppe. Afprøve, om ikke samarbejde om de globale udfordringer kan være med til at løse op for EU's interne problemer.Det er et ambitiøst mål: på en og samme gang at fastholde og udvikle FN's muligheder for effektivt at håndtere de store globale spørgsmål, vi alle kæmper med. Og så samtidig være med til at holde EU oppe, USA inde og værdigrundlaget varmt.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Finansielle anliggender: Kronen får euroklø - kursen er den svageste i årevis
Berlingske skriver at kronen er blevet svækket overfor euroen, men vil efter alt at dømme komme stærkt tilbage, hvis der næste måned kommer budgeturo i Italien. I løbet af den seneste måned er kronen stille og roligt blevet svagere, og lige nu koster 100 euro745,86 kroner. I de senere år har kronen i flere perioder været så stærk, at 100 euro har kostet under 744 kroner, som er Nationalbankens officielle vekselkurs, der ikke må forveksles med den kurs, almindelige borgere betaler for euro. Makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen konstaterer, at kronen i dag er på det svageste niveau i mere end to år. Vi skal helt tilbage til marts 2016 før Brexit-afstemningen i Storbritannien for at finde en lige så svag krone målt mod euro. “Det kan tyde på, at de senere års udfordringer med en for stærk dansk krone er ved at ændre sig, så Nationalbanken skal kæmpe for, at kronen ikke bliver for svag. Det er bemærkelsesværdigt i en situation, hvor uroen i EU og euroen fortsat ulmer under overfladen, da det lige nu er en overordentligt EU-kritisk regering, der bemander regeringskontorerne i Rom,” siger Søren V. Kristensen. Han mener, at den svækkede krone først og fremmest skyldes, at Den Europæiske Centralbank, ECB, er begyndt at stramme pengepolitikken.
Kilde: Berlingske, s. 3

Interne anliggender: Vi skal ud af EU-dødvandet med en afstemning om alt eller intet
I et debatindlæg på Altinget skriver Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: “Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre, har foreslået, at vi skal have en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Rohde ønsker, at afstemningen skal være helt klar. Hvis Danmark bliver i EU, er det uden forbehold, og hvis Danmark træder ud, er det helt ud af EU. Mit svar til Jens Rohde er: Bring it on! Jeg støtter ideen om en sådan klar EU-afstemning, selvom jeg er tilhænger af de danske forbehold i EUog ikke ønsker, at endnu mere magt skal centraliseres i Bruxelles. For jeg kan også se, at de danske forbehold er under konstant pres, så længe Danmark er med I EU, og derfor giver det mening at stemme om alt eller intet. Efter at Storbritannien forlader EU, vil Danmark stå endnu mere alene. […] Vi er allerede i dag et EU-medlem med den ene fod uden for EU og den anden fod inde i EU, og det er problematisk. Alt eller intet Geografisk og politisk set er vi kun delvis med i EU. […] Det er derfor på tide, at vi i Danmark får en folkeafstemning om EU-medlemskabet, og jeg vil i den afstemning gøre alt, hvad jeg kan, for at Danmark følger med briterne ud af EU. Vi kan sammen med Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein skabe et mere demokratisk samarbejde gennem frihandelssamarbejdet EFTA, og derudover bør vi gøre alt, vi kan, for at styrke det nordiske samarbejde. Ja til samarbejde og demokrati - nej til EU-staten!”
Kilde: Altinget

Migration: Katolsk kirke sikrer bådflygtninge landgang
I weekenden var den katolske kirke i Italien mægler i en migrantstrid og lovede at tage ansvar for 100 bådflygtninge, skriver Kristeligt Dagblad. For to uger siden blev migranterne, som primært var unge mænd fra det afrikanske land Eritrea, samlet op i Middelhavet af den italienske kystvagts skib "Disciotti", og få dage senere ankom de til den sicilianske kystby Catania. Her ville den italienske regering til gengæld ikke lade andre end børnene og de meget syge passagerer komme i land, før en fordelingsaftale var forhandlet på plads med EU. Målet var ikke at komme til at hænge på størstedelen af de flygtninge, der kommer til Europa via Middelhavet. I weekend spillede den katolske kirke en hovedrolle, dels ved at fungere som mægler i diskussionen mellem EU og Italien om, hvordan migranterne skulle fordeles, og dels tilbød den katolske kirke selv at sikre størstedelen af passagerne husly. Hvor Irland og Albanien, som ikke er medlem af EU, tilbød at tage 20 flygtninge hver, fordeler Italiens katolske biskopper de resterende cirka 100 bådflygtninge rundt i landet. De italienske biskoppers beslutning passer godt til det syn på flygtningekrisen, som pave Frans har haft fra begyndelsen, siger teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodberg, der beskæftiger sig med katolicisme. "Paven har sagt, at flygtninge er mennesker, som flygter af en god grund og derfor skal hjælpes. Han har tidligere taget flygtninge med til Vatikanet som en form for symbolhandling, og han har løbende kritiseret europæiske stater og EU for ikke at løse krisen," siger han og tilføjer, at denne handling i en lille udstrækning også svarer på en kritik, der har været af paven. Jyllands-Posten skriver, at Malta nægtede at tage imod personerne, fordi regeringen ikke mener, at de var i havsnød på det tidspunkt, de blev hentet op i det italienske skib.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Jurister åbner for færre familiesammenføringer
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker et loft over familiesammenføringer efter tysk forbillede. For Dansk Folkeparti er det et nøglepunkt for det "paradigmeskift", man ønsker I udlændingepolitikken. Et nyt svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter de to partiers ordførere i, at det kan lade sig gøre. Det skriver Kristeligt Dagblad. Målgruppen for loftet er de mange tusinde flygtninge, der kom til Danmark med flygtningestrømmen i 2015 og 2016. Tyskland indførte i august et loft på 1000 familiesammenføringer om måneden, og det har øget de danske politikeres forventninger om at kunne gøre det samme i Danmark, blot med et langt lavere antal. Dokumentet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet beskriver de juridiske overvejelser vedrørende et loft over familiesammenføringer til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark ud fra, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kunne tænkes at vurdere et sådant loft. Spørger man lektor Louise Halleskov Storgaard, forsker i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, er det ikke umuligt at lave et loft over familiesammenføringer. Men det skal i så fald administreres på en sådan måde, at man stadig "fanger de situationer, hvor et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8", der sikrer retten til respekt for privatog familieliv. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke behandlet sager relateret til det tyske forslag om et familiesammenføringsloft.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1