Tirsdag den 29. august

EU i dagens aviser

29. august 2017

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Briter kritiseres for sløvhed
Børsen skriver, at Labour-forslaget om at briterne kan blive i EU's indre marked og toldunion i fire år, skaber nye udfordringer for virksomhedernes Brexit-planlægning. "Det britiske parlamentsvalg i juni øger muligheden for, at Storbritannien aldrig forlader det indre marked. Det har ændret alle parametre for Brexit-forhandlingerne," siger Nicolas Véron, senior fellow ved EU-tænketanken Breugel, Bruxelles, og Peterson Institute for International Economics, Washington i avisen. Samtidig med at Bruxelles mandag genoptog Brexit-forhandlingerne med Europa-Kommissionen blev situationen i Storbritannien nærmest vendt på hovedet. Forslaget fra Labour er i direkte modstrid med den forhandlingslinje, som premierminister Theresa May hidtil har lagt, hvor hun taler om et ”klart brud” med EU og ikke en mellemløsning, hvor man skal blive ved med at betale til EU-budgettet. I en analyse skriver Børsen, at Brexit-billedet tidligere var tåget, men nu er der dømt nul sigtbarhed. Topforhandlere fra Storbritannien og Europa-Kommissionen synes ikke at have et klart mål for det videre forløb og hvordan det skal slutte. Analysen skriver, at i centrum er briternes regning for at forlade EU. EU's franske chefforhandler, EU-Kommissær Michel Barnier, vil have den meget omtalte opgørelse over indgåede, men ubetalte forpligtelser på op mod 100 mia. euro, af vejen, før man overhovedet kan begynde at forhandle en fremtidig handelsaftale med briterne. MetroXpress skriver, at briterne kritiseres for sløvhed og Barnier mener, at Storbritannien må gøre sine holdninger mere klare, hvis landet skal opnå fremskridt i Brexitforhandlingerne. ”Tiden løber, og vi må begynde at forhandle seriøst,” siger Barnier i EU-Kommissionens hovedkvarter. Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank advarer i Børsen mod, at 'vi bilder os ind, at vi kan tiltrække store mængder forretning fra de banker i Londons City', der på grund af Brexit vil flytte indenfor murene i EU's indre marked. Avisen skriver, at indirekte er Brexit-konsekvensen for finansbranchen fortsat uklare og der hersker en dyb usikkerhed om, hvad der vil ske og hvor mange banker og job, der vil blive flyttet ud af London.
Kilder: Børsen, s. 20,21; MetroXpress, s. 3; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Europa skal stille langt flere krav til migranter
Politikerne har genoplivet flygtningedebatten fire uger inden det tyske valg, skriver Kristeligt Dagblad. Det er godt, skriver avisen, for kansler Angela Merkels ukontrollerede åbning af grænsen var katastrofal og vil føre til årtiers integrationsproblemer. Den europæiske integrationspolitik er blevet særligt påtrængende efter, at fattigdom i Afrika og krigene i Syrien og Irak de seneste år har medført massive flygtningestrømme til Europa. I en global debat i Kristeligt Dagblad skriver Tobias Stern Johansen, at Merkel indrømmer, at EU's lovgivning på et tidspunkt var utilstrækkelig til at tage sig af den enorme strøm af flygtninge, og hun kritiserede den såkaldte Dublin-aftale, som krævede, at asylsøgere skal lade sig registrere i det første EU-land, de rejser ind i. ”Intet politisk emne har de seneste år splittet tyskerne mere end den massive tilstrømning af flygtninge og indvandrere, blandt andet som følge af forbundskansler Angela Merkels åbning af grænsen i september 2015. Alligevel har kanslerens kristeligt-demokratiske regeringsparti CDU hidtil haft nogenlunde held med at undgå det følsomme emne forud for det tyske forbundsdagsvalg, som finder sted om mindre end fire uger, den 24. september,” skriver Johansen i avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4,9

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedsdomstolen er en nyttig syndebuk
Jacques Hartmann er cand.jur., ph.d skriver i en kommentar i Berlingske, at Bertel Haarder i et debatindlæg ”Domme skader EU og rettighederne,” blander to vidt forskellige internationale organisationer sammen. ”Bertel Haarder må naturligvis tro, hvad han vil. Denne ret er sikret af den europæiske menneskerettighedskonvention. Problemet med udtalelsen er, at der ikke er noget belæg for at tro, at menneskerettighedsdommerne havde nogen indflydelse på Brexit-afstemningen. Politikere har en let syndebuk i menneskerettighedsdomstolen, idet dommerne på grund af deres embede ikke har mulighed for at svare igen,” skriver Hartmann i kommentaren. Information skriver, at Danmark vil påvirke menneskerettighedsdomme. Kun én gang på 15 år har Danmark brugt sin mulighed for at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kritikken lyder, at det har en afsløring af, at skiftende regeringer bare har stået og skabt sig fra Folketingets talerstol og alle mulige andre steder i stedet for at passe sit arbejde. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) overvejer nu, at benytte Danmarks mulighed for at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. ”Grundlæggende er det min holdning, at vi fra dansk side bør søge at sikre mest mulig indflydelse på menneskerettighedsdomstolens praksis,« skriver Søren Pape Poulsen i en række svar til Folketingets retsudvalg.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; Information, s. 7,9

Andre EU-historier

Migration: Grænsekontrol er kommet for at blive
Berlingske skriver, at hverken i Danmark eller andre EU-lande er der lagt op til at ophæve grænsekontrollen foreløbig. Europa-Kommissionen meddelte i maj Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Østrig, at landenes midlertidige grænsekontrol skal afvikles seneste 3. november, idet den ifølge reglerne ikke kan forlænges yderligere. Schengen-landene kan uden at forbyde sig mod reglerne indføre grænsekontrol med henvisning til terrortruslen, hvilket blandt andet Frankrig har gjort. Det kræver hverken accept fra EUs side og er heller ikke underlagt en tidsbegrænsning.
Kilde: Berlingske, s. 16

Finansielle anliggender: Maria Draghi gav europen et løft
Berlingske skriver, at valutaen er blevet styrket, efter at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, helt undlod at kommentere de seneste måneders fremgang, da han fredag holdt en meget imødeset tale i Jackson Hole i den amerikanske stat Wyoming. ”Draghi var ikke ude at kommentere den seneste tids styrkelse af euroen, og det er et signal om, at ECB ikke ser styrkelsen som en stor trussel for eurozonen, når økonomien ikke tager synderlig skade af den stærkere valuta, da der samtidig er positive takter på væksten,” siger Morten Hassing Povlsen, der er rente- og valutastrateg i Jyske Bank, til Ritzau Finans. Jyllands-Posten skriver samtidig, at der ikke var meget nyt om den fremtidige pengepolitik fra hverken den amerikanske centralbank eller ECB, da bosserne fra de to banker, Janet Yellen og Draghi, sent fredag var på talerstolen i USA.
Kilder: Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 20

Retlige anliggender: Nyt forsøg på at stoppe it-giganternes skattefinter
Tyskland og Frankrig tager initiativ til at tvinge it-giganter som Google og Apple ud af skattely, skriver Politiken. Til september vil Frankrig og Tyskland lancere et forslag til beskatning af internetgiganter, så de betaler ”fair bidrag” i de lande, de tjener penge i, varsler Frankrigs udenrigsminister Bruno Le Maire. Avisen skriver, at detaljerne i det fransk-tyske forslag endnu ikke kendes, men det har vist sig vanskeligt at sætte ind mod skatteudfordringen. OECD og EU har i årevis arbejdet på at finde effektive midler, der kan samle lande som henholdsvis taber og vinder på status quo.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Fælles om Danmark
I et debatindlæg i Politiken skriver Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, at socialdemokraterne er glødende europæere. ”Det er derfor, vi har en plan og ambition om, hvordan vores fælles union skal udvikle sig. Vi vil et mere socialdemokratisk Europa, ligesom vi vil et endnu mere socialdemokratisk Danmark. Vi har brug for et Europa for folket. Hvor fri bevægelighed også er fair bevægelighed. Vi europæere skal stadig kunne rejse frit rundt i Europa for at studere eller arbejde. Men lønmodtagernes rettigheder skal ikke trædes under fode. Og vi skal ikke eksportere velfærdsydelser og sociale problemer til hinanden,” skriver Frederiksen i indlægget.
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Her er efterårets store EU-slag
Altinget skriver, at det store slag om arbejdskraftens fri bevægelighed er under opsejling, når EU-landene i løbet af efteråret stikker hænderne i indtil flere hvepseboer. På listen over sprængfyldte politiske sager på arbejdsmarkedet er blandt andet Kommissionens forslag om øremærket forældreorlov til mænd, som både parlamentarikere og EU-ministre tager hul på til efteråret. Dog er det ikke hinanden de er sure på, men mere EU-Kommissionen, som i manges øjne har været alt for ambitiøse ved at foreslå tre måneders betalt orlov til mænd. Også Brexit kommer til at trække store veksler på samarbejdet i det kommende halve år. Tidligere på året satte EU-Kommissionen gang i diskussionen om EU's fremtid efter Brexit. Kommissærerne har i løbet af året spillet bolden over til EU-landene gennem en række såkaldte refleksionspapirer om eurozonen, det sociale EU, forsvar, globalisering og EU's budget.
Kilde: Altinget