Tirsdag den 29. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU-lande godkender Brexit-aftale
EU's ambassadører godkendte i går brexit-aftalen med Storbritannien og i dag ventes den endeligt godkendt ved skriftlige procedurer, skriver flere aviser. ”Ambassadørerne har enstemmigt godkendt aftalen foreløbigt,” fastslog Sebastian Fischer, som er talsmand for det tyske EU-formandskab. Efter ti måneders forhandlinger nåede Storbritannien og EU til enighed om aftalen juleaftensdag. Aftalen gælder handel og det fremtidige forhold mellem parterne, når briterne forlader EU's indre marked og toldunion den 31. december. I morgen skal det britiske parlament diskutere og godkende aftalen, men godkendelsen er dog ikke nødvendig, for at aftalen kan træde i kraft i provisorisk form, så den toldfrie handel kan fortsætte efter nytår.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 10; Børsen, s. 14; Information, s. 5; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Britisk farvel er en besked til EU
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”2020 var ellers lige ved at kandidere som et år, hvor EU ikke havde optrådt påfaldende uklogt eller håndteret interne kriser åbenlyst amatøragtigt. Altså nærmest et succesår, målt med EU-målestok. Men så oprandt vaccine-udfordringen. Her har kritikere af Bruxelles igen fået leveret næring til deres skepsis. For havde det ikke været for den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, der undrede sig over, at amerikanere og canadiere ville få glæde af den tysk udviklede Pfizer-vaccine længe før tyskerne selv, så havde de første EU-borgere stadig ventet på at få stikket mod corona. […] Brexit er beklagelig. Når det er sagt, er den brexit-aftale, der juleaftensdag faldt på plads mellem EU og Storbritannien, en lykkelig udvikling: Briterne forlader EU, men de forlader i vidt omfang ikke det handelssamarbejde, som er kernen i EU. […] Mindre lykkelig må udviklingen vurderes i EU-hovedkvarteret. Selvom dette aspekt af Brexit er blevet notorisk underbelyst i et påfaldende Bruxelles-eftersnakkende mediebillede, så er det sagligt set en pr-katastrofe for Den Europæiske Union, at den af et flertal blandt 68 millioner borgere på de britiske øer opfattes som så uattraktiv, at de helst vil være fri. Man kan godt prøve at varme sig ved tanken om, at briterne sikkert var vildledte eller lignende, da de stemte leave. Men hvis ikke man køber den trøst uforbeholdent, bør brexit i høj grad blive til eftertanke for EU.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Institutionelle anliggender: EU er afgørende for Danmark trods brexit
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Med brexit-aftalen juleaftensdag lykkedes det i sidste øjeblik at nå til enighed om de fremtidige handelsvilkår mellem Storbritannien og EU. Briterne kan dermed træde helt ud af det europæiske samarbejde uden alt for negative økonomiske effekter. Selvom den økonomiske smerte knyttet til brexit bliver mindre end frygtet i løbet af det tumultariske forhandlingsforløb, betyder det ikke, at brexit ikke får negative økonomiske og politiske konsekvenser for både Storbritannien, Europa og Danmark. Selv med en brexit-aftale bliver det dyrere og mere besværligt at handle med briterne som følge af briternes farvel til EU. Det vil ramme dansk erhvervsliv - og det er derfor ikke overraskende, at erhvervslivets tilfredshed med den nye brexit-aftale er med forbehold. Særligt bekymrende er det, at handlen med serviceydelser reelt ikke er en del af aftalen. […] At vi står svagere i EU-samarbejdet er dog ikke det samme, som at vores EU-medlemskab ikke har værdi, hvilket samme forhandlinger også viste: Aftalen blev drejet i vores retning. I kølvandet på brexit-aftalen har et svagt Dansk Folkeparti, i kampen for at finde en platform at stå på, været hurtige til at slå på tromme for en dansk EU-afstemning. Men det er bestemt ikke i Danmarks interesse at følge i briternes fodspor. Som et lille land ville vi stå på usikker grund geopolitisk uden det europæiske samarbejde.”
Kilde: Børsen, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Rekordkurs for grønne aktier og eliteindekset
Mandag var der rekorder på flere hylder, efter en amerikansk coronahjælpepakke, en landet brexit-aftale, og at vaccinationsprogrammet mod corona blev rullet ud i EU, skriver Jyllands-Posten og Børsen. C25 lukkede med et plus på 2,0 pct. til indeks 1.682,93, hvilket betyder, at rekorden fra i tirsdags blev slået. ”Det er en kombination af brexit-aftalen fra juledagene, at EU har fået gang i vaccinationerne, og den lidt overraskende underskrift fra Trump natten til mandag. Det er det, der skaber euforien,” siger Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank ifølge Jyllands-Posten. Storbritannien er det næststørste marked for selskaberne i det danske C25-indeks og derfor er julens handelsaftale med EU en kærkommen nyhed for de danske investorer. ”Med en handelsaftale på plads undgår de danske børsnoterede virksomheder med størst eksponering et stort fald i deres profit,” siger seniorstrateg i Nordea Simon Kristiansen ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Det er dog ikke ensbetydende med, at alt er som før. F.eks. kan krav til certificering og tests i fremtiden variere for EU og Storbritannien. Det skaber øget kompleksitet og omkostning for virksomhederne, hvilket i værste fald kan ramme profitten.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2, 16; Børsen, s. 20

Handel: Halvdelen af dansk eksport til Storbritannien er på spil
Den længe ventede handelsaftale mellem EU og Storbritannien kom juleaftensdag og selvom aftalen blev varmt modtaget af begge parter, står mere end halvdelen af den danske eksport til Storbritannien på usikker grund, skriver Berlingske. Sidste år udgjorde eksporten af serviceydelser mere end halvdelen af den danske eksport til Storbritannien, nemlig 55 procent. Men tjenestehandlen er ikke sikret på samme måde som varehandlen i aftaleteksten, hvilket kan få betydning for danske virksomheder på sigt. ”Storbritannien overgår til at være et tredjeland, uanset om der er en handelsaftale eller ej. De træder ud af toldunionen, og de træder ud af Det Indre Marked. Det vil sige, at Det Indre Markeds bestemmelser omkring gensidig anerkendelse af kvalifikationer ikke gælder længere. Hvis nu man er revisor, advokat eller tandlæge, vil det alt andet lige komme til at betyde noget med tiden,” siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel, EU og International hos Dansk Erhverv og fortsætter: ”Når jeg siger med tiden, kan det godt gå hurtigt. Det kommer an på, hvilke nationale standarder eller tekniske krav UK ønsker at gå sine egne veje med. Det står dem frit for som tredjeland fra 1. januar.”
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Andre EU-historier

Sundhed: Trodser EU og køber Sputnik
Den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto, meddeler, at Ungarn har modtaget 6000 doser af den russiske coronavaccine Sputnik V, skriver Ekstra Bladet. ”Vi vil have vacciner til landet så hurtigt som muligt. Hvad enten det er fra sælgere i øst eller vest,” tilføjer han.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Sundhed: Kina er ved at vinde vaccinediplomatiet
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Vestlige lande hamstrer selvisk coronavacciner, mens Kina altruistisk deler med omverdenen. Det er helt kort og groft den fortælling, som det kinesiske styres lederskab ønsker at fortælle om den globale udrulning af vacciner, der skal komme COVID-19-pandemien til livs. […] Sørgeligt nok er det en fortælling, der ikke er grebet ud af ingenting. De signaler, man udsender fra vestlige hovedstæder, fremstår i hvert fald langt mindre solidariske, end den retorik man hører fra Beijing. Velstående nationer i Nordamerika og Europa har bestilt så mange vaccinedoser, at de kan ende med at være i stand til at vaccinere alle deres egne borgere flere gange inden udgangen af 2021, viser en opgørelse fra organisationen Oxfam. […] EU er imidlertid en stor bidragyder til Covax, og den danske regering har netop annonceret et større millionbidrag til vacciner i fattige lande - men det er noget, man først har taget skridt til, efter at man med livrem og seler har sikret vacciner til den danske befolkning. Med et fokus på udelukkende at sikre sig selv først er Europa allerede imagemæssigt bagud på point i forhold til Kina i udviklingslandes øjne. […] Resultatet kan give Kina international medvind og gøre det nemmere at opnå støtte til sine geopolitiske mål. EU udtrykker i stadig større grad utryghed ved Kinas øgede globale indflydelse, men når man som i dette tilfælde tøver med solidarisk støtte til eksempelvis afrikanske nationer, så kan man jo ikke blive overrasket over, at Kina rykker ind og knytter stærkere globale bånd - og derigennem øger sin indflydelsessfære. At levere vaccinationer til Afrika er til Europas fordel. Det sikrer, at pandemien ikke fortsætter og dermed gør det muligt for virussen at mutere og blive mere farlig og svær at vaccinere imod. Og det sikrer, at Afrika ikke bliver endnu mere økonomisk ødelagt og ustabilt, hvilket i høj grad kan skabe problemer i Europa.”
Kilde: Information, s. 20

Migration: Det kan ende med, at folk dør af kulde, efter flygtningelejr i Bosnien er brændt ned
Lillejuleaften brændte en bosnisk flygtningelejr i Lipa ned og 1.300 flygtninge fra Lipalejren er nu bortløbet til områdets skove og forladte og forfaldne bygninger, mens 450 migranter fortsat er fanget i lejren, skriver Information. Dansk Flygtningehjælp mener, at situationen kan ende i en ”humanitær katastrofe,” hvor flygtningene dør af kulde. Tidligere har lejren fået hård kritik fra FN for kummerlige forhold, men Dansk Flygtningehjælp melder, at forholdene blot er blevet værre, efter at teltene er brændt ned. EU har formanet den bosniske regering om at forbedre flygtningenes forhold, men ifølge Al-Jazeera er der ikke sket forbedringer og Al-Jazeera rapporterer også, at en pakistansk migrant mener, at ”selv dyr lever bedre” end migranterne.
Kilde: Information, s. 5

Sikkerhedspolitik: Afrika er blevet jihadisternes foretrukne kampplads
I 2020 har terroren været på fremmarch og specielt i Mozambique og i store dele af Vestafrika har angreb fra militante grupper, der har tilknytning til Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda, skabt frygt og utryghed for hundredtusindvis af mennesker i det forgangne år, skriver Jyllands-Posten. ”Inden for det seneste år har hele magtbalancen i den jihadistiske bevægelse forskudt sig. Vi ser nu, at Afrika er det primære kontinent for jihadister,” siger Tore Hamming, der er ph.d. i jihadisme ved European University Institute i Firenze og han fortsætter: ”Jihadisterne er ekstremt succesfulde, fordi mange afrikanske samfund er splittede. Der er konflikter i forvejen, og de militære styrker har ikke kapacitet nok til at bekæmpe dem. Det er et udtryk for, at jihadisterne er rigtig gode til at mobilisere unge, som har nogle frustrationer.” Mozambique har allerede bedt EU om hjælp til at blive bedre til at bekæmpe den stigende islamisme i landet og Portugal har tilbudt sin assistance i arbejdet med at træne landets sikkerhedsstyrker. Også Tyskland, Frankrig og USA har direkte tilbudt landet hjælp i kampen mod terror, men fra dansk side er interessen ikke stor i forhold til at engagere sig i konflikten, lyder det fra seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen. ”Mozambique anses ikke for at ”tilhøre” Europas baghave på samme måde som f.eks. Sahel,” siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sundhed: Tyskland advarer mod fordele til vaccinerede – det minder om tvang
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Tysklands indenrigsminister vil ikke give fordele til de vaccinerede. Alle skal stå sammen om at komme gennem epidemien, som langtfra er slut. Mange EU-lande har skrappe restriktioner, og flere er på vej. […] Samtidig med at der i Europa blev tændt et lys for enden af tunnelen, da massevaccinationen gik i gang tredje juledag, er der også udsigt til drøje tider. Flere steder meldes om stigende smitte og flere restriktioner. […] Indenrigsminister Horst Seehofer har i Bild am Sonntag kraftigt advaret mod, at flyselskaber eller andre private indfører særlige rettigheder for dem, som allerede er vaccineret: ”Det deler samfundet, og den enes privilegium bliver til den andens ulempe,” siger Horst Seehofer, som er kraftig modstander af tvangsvaccinering. Han mener, at hvis de vaccinerede får særbehandling, så begynder det at minde om vaccinationspligt. ”Vi står alle i denne krise, som vi skal bekæmpe sammen og solidarisk,” siger han.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Retlige anliggender: EU-lande kan lovligt forbyde rituel slagtning
I 2017 forbød den belgiske region Flandern rituel slagtning uden forudgående bedøvelse af dyret, hvilket fik jødiske og muslimske organisationer og virksomheder til at gå sammen om en sag ved EU-Domstolen, hvor de klagede over, at det gik ud over deres religionsfrihed. Men EU-domstolen har netop konkluderet, at dyrevelfærd er vigtigere end den religiøse frihed til at slagte efter de traditionelle ritualer, skriver Kristeligt Dagblad. Dommen forbyder dog ikke rituel slagtning og derfor er det fortsat op til de enkelte lande at fastsætte deres egne regler. Afgørelsen fra EU-Domstolen er blevet mødt med protester fra flere sider og fra Moshe Kantor, formand for den europæiske jødiske paraplyorganisation European Jewish Congress, lyder det i en pressemeddelelse: ”Retten til at praktisere vores tro og traditioner, noget som vi gennem mange år er blevet forsikret om, var beskyttet under europæisk lov, er blevet alvorligt undermineret af denne afgørelse.” I Danmark har de rituelle slagtninger uden bedøvelse været forbudt siden 2014 og den danske EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) er glad for afgørelsen, som i hans øjne cementerer den nuværende danske praksis. ”Vi var meget nervøse for, at EU-Domstolen ville vægte de religiøse ritualer over dyrevelfærden. Hvis den havde gjort det, havde det været forbudt, som vi gør i Danmark, nemlig at forbyde slagtninger uden bedøvelse,” siger Niels Fuglsang.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Institutionelle anliggender: Som et resultat af brexit bør vi styrke tysk og fransk
Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”1246 sider. Så lang er den brexitaftale, som EU indgik med Storbritannien juleaftensdag. I takt med at flere får gnavet sig igennem de mange sider, vil der uden tvivl opstå mange overraskelser. Én kom allerede på julepressemødet: Trods et klart løfte om at forblive i Erasmusordningen meddelte premierminister Johnson, at Storbritannien nu vil vinke farvel til programmet, der muliggør studenterudveksling. […] I dag er Storbritannien den mest populære udlandsdestination i Europa for danske studerende. Storbritanniens exit risikerer dermed at svække danske kandidaters og dermed erhvervslivets “internationaliseringsgrad”. Regeringen bør derfor i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner hurtigst muligt vedtage en trefoldig brexit-strategi. For det første bør danske universiteter arbejde målrettet for, at studerende skifter Oxford, Sussex og London ud med Heidelberg, Berlin og Paris. Det hænger ikke alene sammen med, at Storbritannien melder sig ud af Erasmus-ordningen, men at brexit i sig selv rykker det politiske tyngdepunkt væk fra Storbritannien og dermed det engelske sprog.”
Kilde: Børsen, s. 2

Interne anliggender: Urimelige regler om SU til EU-borgere
I Dagens Brev i Berlingske skriver Bjørn Brandenborg, MF (S), uddannelses- og forskningsordfører, blandt andet: ”Danske Studerendes Fællesråd er i Berlingske 21. december utilfreds med, at partierne bag SU-forliget i øjeblikket arbejder på en model for at begrænse SU-udgifterne til udenlandske studerende. Når man læser indlægget, får man nærmest det indtryk, at partierne bag forliget arbejder på at stoppe for udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, og at en underliggende fremmedliggørelse af udenlandske studerende er årsagen bag reduktionerne. Men det er forkert. For baggrunden er ikke at stoppe for udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, men fordi regeringen og partierne bag SU-forliget har indgået en aftale om at begrænse udgifterne til udenlandske studerende til det aftalte beløb på, hold nu fast, 449 millioner skattekroner om året! […] vores SU-system har aldrig været tiltænkt som økonomisk bistandshjælp til alle EU-borgere. Derfor arbejder regeringen hårdt på at få lavet de helt urimelige regler om SU til EU-borgere om. For sandheden er også den, at der i dag er for mange udenlandske studerende, som efter endt uddannelse ikke får et arbejde, og som ikke bare er en udgift for uddannelsessektoren, men som også bliver en stor udgift og belastning for jobcentrene. Dem ønsker vi færre af.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Lisbeth Knudsens spådomme for 2021: Går vi ind i corona år 2
Altinget bringer en kommentar af Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne. Hun skriver blandt andet: ”Det plejer at være det klassiske "God jul og godt nytår", der præger fortrykte julekort og digitale hilsener ved et årsskifte i lidt forskellige variationer over samme tema. I år har næsten samtlige hilsener handlet om et farvel til et skræmmende, surrealistisk og skelsættende 2020 på grund af coronaen. Meningen med dette indlæg er ikke at se tilbage på et år, vi gerne vil glemme, men at se frem til det år, der kommer. Vi siger velkommen til Joe Biden som amerikansk præsident med høje forventninger til, at USA igen vil tage ansvarligt lederskab i verden, og vi tager afsked med Angela Merkel som tysk forbundskansler og samlende politisk skikkelse i spidsen for Europa i en årrække. I 2021 skal det vise sig, hvor hurtigt vi kan komme ud af pandemiens jerngreb om verdensøkonomien og af vores permanente, mentale alarmtilstand over for virussmitte. Et år, hvor det skal vise sig, om vi kan vende tilbage til en ny og bedre hverdag. Vil vaccinen være miraklet, vi ventede på, og symbolet på en videnskabelig mesterskabsbedrift på rekordtid, eller følger nye mutationer af virussen, som også lige skal bekæmpes, inden vi atter er frie? Vi kender ikke koden til 2021 endnu.”
Kilde: Altinget