Tirsdag den 29. september

Tophistorier

Nu slås de igen i Nagorna-Karabakh
Der er opstået væbnet konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan og begge lande har erklæret militær undtagelsestilstand, skriver Kristeligt Dagblad. To militærhelikoptere fra Aserbajdsjan blev i søndags skudt ned i enklaven, der hedder Nagorno-Karabakh og nu er der opstået voldsomme konfrontationer mellem Armenien og Aserbajdsjan om enklaven. Ved søndagens kampe blev mindst 16 væbnede separatister og flere civile meldt dræbt og i løbet af natten til mandag blev yderligere 15 soldater fra enklaven dræbt. Udviklingen skaber bekymring i det internationale samfund. ”De militære handlinger skal stoppe, og det skal ske omgående,” skrev EU-præsident Charles Michel på Twitter i søndags. Fra USA's præsident, Donald Trump lød det på et pressemøde: ”Vi ser på det med stor alvor. Vi har gode relationer i regionen. Lad os se, om vi kan stoppe det.” Også Rusland og Tyrkiet har opfordret til, at de stridige parter lægger våbnene. Begge lande har tråde til parterne i konflikten, hvor Rusland har et tæt forhold til Armenien, mens Tyrkiet har meget tætte bånd til Aserbajdsjan. Præsident Recep Tayyip Erdogan har sagt, at det er op til Aserbajdsjan, hvilken type hjælp de vil have, hvilket journalist Ota Tiefenböck ser som en meget voldsom udtalelse. Han tror dog ikke, at tyrkerne kan hjælpe Aserbajdsjan, for så vil Rusland komme på tværs. ”Så bare af den grund tror jeg ikke, at tyrkerne gør noget. Jeg tvivler på, at der kan komme en åben militær hjælp fra Tyrkiets side til Aserbajdsjan. Jeg tror ikke, at der sker ret meget mere end nogle dage med kampe. Man viser lidt muskler fra begge sider, og så falder det til ro igen. Det er jeg ret overbevist om,” siger han.

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: ”Fjendskabet mellem Armenien og Aserbajdsjan om enklaven Nagorno-Karabakh er igen slået over i åben krig - med klare storpolitiske undertoner. […] Begge lande er sat i militær undtagelsestilstand, og alle mænd over 18 år er mobiliseret. Kampene brød ud søndag morgen og rullede videre mandag, men det er endnu uklart, hvad der udløste dem. Stridens kerne er der dog ingen tvivl om: Enklaven Nagorno-Karabakh, der folkeretligt hører til det muslimske Aserbajdsjan, som den ligger midt inde i. Men den er befolket med ca. 145.000 kristne armeniere. […] Armenien hævder at have beslaglagt tyrkiske våben under kampene. I en telefonsamtale med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, beskyldte premierminister Nikol Pashinyan Tyrkiet for at optræde meget aggressivt og at have sat lejesoldater ind i konflikten. Frankrig har traditionelt et tæt forhold til Armenien. Frankrig og Tyrkiet er i forvejen på kant over de tyrkiske gasboringer i Middelhavet. Begge spørgsmål forventes at fylde en del på EU-topmødet senere på ugen. En ny konflikt er føjet til dagsordenen i Bruxelles.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 11 (29.09.2020)

Prioritede historier

DI og Dansk Metal: Drop høj CO2-afgift
Dansk Industri (DI) og Dansk Metal mener, at forslaget om at indføre en særskilt dansk, høj afgift på CO2, vil gå hårdt ud over konkurrenceevnen. Derfor er de gået sammen om et fælles oplæg til den “grønne” skattereform, der skal forhandles om på Christiansborg i efteråret, skriver Børsen. DI og Dansk Metal foreslår i stedet en afgift, der følger EU's kvotepris og også omfatter dem, der i dag er uden for kvotesystemet, herunder landbruget. “Vores tilgang er, at det er ét instrument blandt mange andre. Vi skal sikre, at det får en reelt positiv påvirkning på klimaet og ikke bare skader den danske konkurrencekraft og sender arbejdspladser ud af landet,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI. Fra formanden i Dansk Metal, Claus Jensen, lyder det: “Vi er enige i, at der skal indføres en eller anden form for CO2-afgift. Vi kunne bare godt tænke os, at det blev gjort på europæisk plan. Det vil stadigvæk gå ud over vores eksport uden for EU, men vi har trods alt langt den største del af vores eksport inden for Europa.”

Flere eksperter vurderer, at de to organisationer skubber en del af regningen for at nå klimamålet på 70 procent over på andre grupper. “Med den nuværende EU-målsætning lægger det her udspil ikke op til, at vores klimamål skal nås via CO2-afgifter, men med andre midler, og da de midler ifølge udspillet ikke må øge virksomhedernes omkostninger, må man konkludere, at det så bliver de almindelige skatteydere, der må punge ud,” siger økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, som er tidl. overvismand og formand for Klimarådet. Også Michael Skou Andersen, professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet mener, at man kan tolke udspillet fra DI og Dansk Metal som en slags skattepakke til gavn for erhvervslivet, men det afviser DI.

I Perspektiv i Børsen, skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: ”Industriens forsvar for en forholdsvist lav CO2-afgift er dels hensynet til konkurrenceevnen, dels at det kan iværksættes straks. Industrien er bekymret for tab af arbejdspladser og værdiskabelse. Klimarådet mener, at de har håndteret denne udfordring ved at foreslå særregler for konkurrenceudsatte erhverv - spørgsmålet er dog, om det er muligt i henhold til EU-retten. Debatten om de konkurrenceudsatte erhverv udstiller CO2-afgiftens primære udfordring. […] Regeringen har forpligtet sig til at komme med forslag om en grøn skattereform. Den vil nu nemt kunne adoptere dele af industriens forslag. Dermed kan regeringen med god ret sige, at den har introduceret en CO2-afgift, men dog på et så lavt niveau, at det ikke bliver afgiften, der sikrer, at vi når målet. Dermed ender vi med at skulle håbe på, at teknologien redder os - en strategi, som regeringen taler varmt for, men som dog kan vise sig dyr.”
Børsen, s. 1, 16, 17 (29.09.2020)

Ungarn og Polen vil granske alle EU-lande
Ungarn og Polen vil oprette et institut, der skal undersøge og vurdere, om andre EU-lande lever op til retsstatsprincipper og fælles værdier i EU, skriver Berlingske. I øjeblikket kører der EU-processer mod begge lande med udgangspunkt i EU-traktatens artikel 7, som ultimativt kan føre til fratagelse af rettigheder. Fra Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, lyder det efter et møde i Budapest med Polens udenrigsminister, Zbigniew Rau, at Polen og Ungarn vil ikke ”holdes for nar” af de andre lande og han har ”fået nok” af visse ”vestlige politikere, som bruger os som boksepude”.
Berlingske, s. 17 (29.09.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi er mestre i at arbejde hjemme
En ny, omfattende undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, viser, at Danmark ligger i den europæisk superliga, når det gælder omfanget af hjemmearbejde. Men til gengæld er Danmark et af de EU-lande, hvor færrest virksomheder inddrager hjemmearbejdspladserne i de lovpligtige vurderinger af arbejdspladsens indretning og kvalitet, de såkaldte apv'er. Det skriver Politiken. Hver anden virksomhed i lande som Spanien og Rumænien inddrager aktivt hjemmearbejdspladserne i deres apv’er, mens det kun er 22 procent af de danske virksomheder. Undersøgelsen er gennemført umiddelbart inden coronapandemien for alvor ramte verden, men pandemien har efter alt at dømme øget hjemmearbejdet yderligere. Derfor er der behov for at få styr på det, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, der bliver bakket op af Dansk Magisterforening. ”Vores budskab er klart; hjemmearbejdspladserne skal være en fast del af apv'erne, der jo netop kortlægger arbejdsmiljøet og peger på de steder, hvor det ikke fungerer,” siger Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Politiken, s. 8 (29.09.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

SU til udlændinge sprænger rammerne: Runder en halv milliard
Udgifter til SU til udenlandske studerende er løbet løbsk og har sprængt alle rammer for den seneste SU-reform, skriver Berlingske. Uddannelses- og forskningsministeren afslører, at udgifterne til SU til studerende fra andre EU-lande og EØS-lande som Norge skønnes at beløbe sig til 520 millioner kroner i 2019, hvilket er et meget større beløb, end der blev aftalt i forbindelse med SU-reformen, hvor et politisk flertal blev enig om, at udgifter til SU til vandrende arbejdstagere ”ikke væsentligt måtte overstige 442 millioner kroner”. Ifølge en EU-dom fra 2013, er studerende fra EU- og EØS-lande at betragte som vandrende arbejdskraft, hvis de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen. Det giver dem ud over selve uddannelsen krav på SU og på at kunne optage SU-lån. En analyse fra Danske Universiteter i 2017 når dog frem til, at udlændingene er mere end pengene værd, da en dimittend fra udlandet otte år efter dimission herhjemme i gennemsnit har bidraget med 779. 000 kroner til samfundsøkonomien. De Konservative er fortalere for, at videregående uddannelser inden for bl.a. IT, teknologi og ingeniørfagene i højere grad bliver udbudt på engelsk, mens andre uddannelser med knap så stor efterspørgsel fra erhvervslivet i højere grad bliver udbudt på dansk. ”Vi kan ikke rigtig gå imod EU, men vi kan så at sige omgå kravet ved at gøre det på den her måde. Vi uddanner udenlandske studerende inden for områder, vi har brug for, og som vi får en gevinst ud af,” siger uddannelsesordfører for Konservative, Katarina Ammitzbøll.
Berlingske, s. 4-5 (29.09.2020)

Handel

Vi outsourcer omkostninger af vores forbrug. Selvfølgelig kan det stoppes ved lov
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”Vesten har et åbenlyst ansvar for forurening, udbytning og børnearbejde bag vores importprodukter. Men den bitre tyske kamp for en ”lov om leverandørkæder” udstiller det svære opgør med Vestens outsourcing af omkostningerne for vores overforbrug. […] Menneskerettighederne behøver ikke at være en uomgængelig del af markedslogikken, viser den tyske ”lov om leverandørkæder”, som sår splid i den tyske regering i disse dage. Bag initiativet i Europas suverænt største økonomi står omkring 100 organisationer som Misereor, Oxfam, Greenpeace samt fagforeningerne ver.di og DGB, og i den tyske regering bakkes forslaget op af udviklingsminister Gerd Müller (CSU!) og arbejdsminister Hubertus Heil (SPD). De træder på speederen for at skabe en ambitiøs lovgivning, mens den tyske økonomiminister Peter Altmaier (CDU) træder så meget på bremsen, at det truer med at udvande lovforslaget. Om det lykkes, vil vise sig i løbet af de næste afgørende uger, hvor loven efter flere udskydelser endelig vil tage form og - afhængigt af slagkraften - muligvis få indflydelse på hele EU. […] Alligevel, beklager skeptikerne sig, vil det ikke nytte noget, hvis Tyskland går enegang med en stærk lov, der overtrumfer de svage franske, hollandske og italienske pendanter. Det argument lægger den bare lige til højrebenet for et argument, som både fortalere og flere førende politikere i de tyske regeringspartier er kommet med: at det handler om at presse på for en fælleseuropæisk løsning, der kan sikre en langt mere effektiv lovgivning og modvirke en konkurrenceulempe for lande med stærkere regler, som vil gøre importprodukter dyrere. En effektiv vej kunne her være at gøre overholdelse af miljø- og menneskerettigheder i leverandørkæderne til en del af EU's handelsaftaler og importlovgivning.”
Information, s. 11 (29.09.2020)

Institutionelle anliggender

Ja eller nej til EU? Kvinder og mænd bytter roller
Ugebrevet Mandag Morgen fremlægger nye tal, som viser, at der er sket et markant skifte i måden, mænd og kvinder ser på EU-samarbejdet. I undersøgelsen ses en udvikling fra 1990 og frem, hvor kvinderne har været langt mere negativt indstillet over for Unionen end mændene i de første cirka 25 år, hvorefter kurverne krydser. "Det er logisk nok, at kvinder og mænd begynder at skifte position. I begyndelsen af Danmarks medlemskab blev det daværende EF set som en trussel mod velfærdsstaten. Efterhånden er det blevet tydeligt, at EU ikke underminerer den danske velfærdsstat, men at påvirkningen snarere går fra Skandinavien til Europa," siger professor i Statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som dog understreger, at observationen endnu kun bygger på få målinger.
Altinget (29.09.2020)

Populisme er identitetspolitik for folket
Politiken bringer en kronik af Silas Marker, cand.mag. i filosofi og tilknyttet forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Omkring 2016 skyllede en populistisk bølge ind over den vestlige verden. I juni stemte briterne sig ud af EU efter Nigel Farages kampagne for at gøre op med EU-eliten og give magten tilbage til folket. Samtidig turnerede Donald Trump rundt i de amerikanske stater med det budskab, at han kunne dræne den elitære sump i Washington og indsætte folkets vilje på magtens plads. I Europa fik populistiske partier i gennemsnit 22 procent af stemmerne til valgene i 2016 og i Frankrig hele 40 procent. I Danmark var Dansk Folkeparti året før blevet det andet største parti med 21,1 procent af stemmerne. I 2020 er Trump endnu ved magten i et stadig mere polariseret USA, og briterne holder fast i Brexit. I Brasilien sidder Jair Bolsonaro - 'tropernes Trump' - i præsidentstolen, valgt på en dagsorden om at beskytte folket imod en angiveligt kommunistisk elite. I Europa sidder Viktor Orbán tungt på Ungarn, og rundtomkring kæmper populistiske partier og bevægelser om at sætte dagsordenen; Le Pen i Frankrig, Salvini og Meloni i Italien og Åkesson i Sverige. […] Establishmentet har ganske vist inddæmmet populismen for nu, men hvis jeg var Socialdemokratiet, ville jeg holde godt øje med, at der ikke kommer for mange revner i dæmningen.”
Politiken, s. 5-6 (29.09.2020)

Rettelse
Jyllands-Posten retter: ”Jyllands-Posten skrev mandag, at sundhedsminister Magnus Heunicke vil udskyde et forbud mod e-cigaretter med smag på ubestemt tid efter protester fra EU-Kommissionen. Det er ikke korrekt. Udskydelsen gælder forbuddet mod smag i tobak til vandpiber og tyggetobak. Forbuddene mod de tre produkttyper blev sidste år aftalt af et politisk flertal som del af en handlingsplan mod børn og unges rygning. EU-Kommissionen har imidlertid indgivet en detaljeret udtalelse mod en del af planen, som den vurderer »strider imod« Tobaksdirektivet. På den baggrund har sundhedsministeren besluttet at udskyde den del af planen, indtil et EU-retligt grundlag måtte komme på plads. Ifølge Sundhedsministeriet er e-cigaretter med smag dog ikke omfattet af Kommissionens indsigelse. De planlægges fortsat forbudt fra den 1. april 2021 med en overgangsperiode på et år. Forbuddet mod tobak til vandpiber og tyggetobak med smag udskydes derimod på ubestemt tid. Jyllands-Posten beklager fejlen. ”
Jyllands-Posten, s. 2 (29.09.2020)

Klima

Danmark afhængig af russisk gasledning, man advarede imod
Regeringen har markeret sig med hård kritik af en undersøisk russisk gasforbindelse gennem Østersøen, men nu viser nye oplysninger, at Danmark selv er blevet dybt afhængig af samme gasrute, skriver Berlingske. Danmarks vigtigste gasfelt, Tyra-feltet i Nordsøen, er lukket ned på grund af ombygning indtil sommeren 2022 og i sidste uge bekræftede energiselskabet Ørsted, at selskabet i 2020 for første gang sender store mængder russisk gas ud til sine danske kunder. Ørsted kunne dog ikke oplyse, hvilken rute gassen tog på sin vej til Danmark, men det kan leverandøren af gassen. Den statskontrollerede russiske energigigant Gazprom bekræfter i en e-mail over for Berlingske, at den russiske gas til Ørsted leveres gennem Nord Stream-forbindelsen. Jonathan Stern, der er forsker ved Oxford Institute of Energy Studies, mener ikke, at det burde overraske, at Danmark nu også er blevet afhængig af Nord Stream 1-ledningen. ”Det er jo lige her, hvor vi ser, at politiske udmeldinger og økonomiske interesser modsiger hinanden. Mange regeringer er ivrige efter at kritisere Rusland politisk, men de taler mindre om realiteterne på gasmarkedet,” siger Jonathan Stern. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen, men det har ikke været muligt. Til gengæld er der hos regeringens støttepartier dyb undren over forløbet, og de opfordrer til et hurtigt opgør med afhængigheden både af hensyn til klima og storpolitik.
Berlingske, s. 14 (29.09.2020)

Vi efterlyser handling bag ordene, Dan Jørgensen
Berlingske bringer et debatindlæg af tre politikere fra Venstre, Linea Søgaard-Lidell, MEP, Tommy Ahlers, klimaordfører og Jan E. Jørgensen, EU-ordfører. De skriver blandt andet: ”Klimaet skal løses internationalt, og ligesom CO2-udledninger ikke stopper ved Kruså, burde klimaminister Dan Jørgensens ambitioner heller ikke gøre det. Danmark har i mange år haft rollen som de ambitiøse i EU, som presser på for højere ambitioner. En rolle vi kan være stolte af. Men lige nu ser det ud til, at klimaministeren ikke længere vil presse på, han vil derimod blot acceptere Kommissionens udspil til et nyt klimamål. […] Skal vi virkelig i mål, løse klimaudfordringen, så kan vi kun gøre det i internationalt samarbejde. Det er lige netop et grænseoverskridende problem som klima, der skal løses i EU. Så opfordringen fra Venstre kan ikke være mere tydelig: Kære Regering, kære Dan, se så at finde nogle større ambitioner frem til forhandlingerne i Rådet. Det skylder vi danskerne og ikke mindst klimaet.”
Berlingske, s. 27 (29.09.2020)

Migration

EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol
EU-Kommissionen varsler i sit nye udspil til en såkaldt migrantpagt et opgør med de interne grænsekontroller, som særligt seks Schengen-lande har benyttet sig af siden flygtningekrisen, og som endnu flere har indført i kølvandet på covid-19's indtog i Europa. Fra EU-Kommissionen lyder det, at de vil være hurtigere til at gå til EU-Domstolen, hvis lande inden for Schengen-området ikke har en rigtig god grund til at bevare interne grænsekontroller som den, vi har i Danmark, skriver Altinget. Både Socialdemokratiet og Venstre mener, at den danske grænsekontrol er helt efter reglerne.
Altinget (29.09.2020)

Knud Vilby til regeringen: Børnene skal ud af Moria
Altinget bringer et debatindlæg af Knud Vilby, journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information. Han skriver blandt andet: ”For snart fem måneder siden meldte to af Mette Frederiksens og Danmarks ansvarlige ministre ud, at Danmark skal udvise solidaritet og hurtigt være med til at skabe trygge rammer for Lesbos' flygtningebørn uden for flygtningelejrene. Siden er det gået fra ondt til endnu værre. […] Danmark afviser også EU-kommissionens nye forslag om en lidt mere solidarisk flygtningepolitik, og vi dækker os blandt andet ind med det danske retsforbehold i EU. Men hvad er det så Danmark vil, og hvad sker der? Lesbos er ikke et nærområde De to ministre skriver også at "Vores opgave er (derimod) at hjælpe flygtninge i nærområderne og hjælpe Grækenland med at beskytte EU's ydre grænse og håndtere asylpresset i landet". Regeringen gentager ved enhver tænkelig lejlighed påstanden, om at flygtninge skal hjælpes i nærområderne, og denne sætning vil af de fleste mennesker blive læst som et eksempel på, at regeringen sender hjælp til et nærområde ved at sende penge og tæpper til Grækenland frem for at tage imod børn fra Lesbos. Men sagen er jo, at Lesbos ikke er et nærområde. Det er en lejr i EU for mennesker, der er nået frem til Europa og søger om asyl. Det er lige så lidt et nærområde som Sandholmlejren er det. Og det kan derfor ikke bruges i regeringens argumentation. […] Det er derfor, jeg synes, de to ministre nu må svare på, hvad deres alternative solidariske løsning er for at få børnene i trygge kår uden for lejrene. For fem måneder siden skrev de, at det skulle ske hurtigt. Hvad var deres plan? Hvornår sker det? Og hvordan?”
Altinget (29.09.2020)

Udenrigspolitik

Fortæl hele sandheden om Kina og Rusland
Politiken bringer et debatindlæg af Niels Jørgen Langkilde og Viggo Fischer, begge forhenværende medlemmer af Folketinget, valgt for Det Konservative Folkeparti. De skriver blandt andet: ”Selvfølgelig kan Danmark ikke blot se til, når Kina og Rusland gang på gang krænker menneskerettigheder. Fire kendte talsmænd for den gamle danske venstrefløj advarer mod en unuanceret Kina-debat. De taler i fortidssprog om ”den gamle sorte skoles instrumenter” i forbindelse med den stigende kritik af Kina og Ruslands adfærd. De er bekymrede over ”selvcensur selv blandt eksperter”. Svaret må være en åben debat, hvor de reelle problemer i forholdet til de to store totalitære stater nævnes konkret, og ikke de fires forblommede vendinger. […] Det her drejer sig ikke om at isolere Kina, sådan som de fire skribenter advarer mod. Det drejer sig om at tale åbent om problemerne og at gøre det klart for det kinesiske styre, at det har en pris, når det groft overtræder menneskerettighederne. Det bør have en pris at krænke aftalen om Hongkong og de frihedsrettigheder, der skulle være gældende frem til 2047. […] Overtagelse af Krim med magt og angrebet på Østukraine medvirker til billedet af den russiske politik. Det samme gør provokerende militære flyveøvelser i det danske nærområde. Skal det være gratis for den russiske ledelse at forfølge den politiske opposition. Hvem tror mon på en dialog om disse problemer med den politiske top i Kreml? Man kan beklage det, men fakta er, at det eneste, Putin forstår, er magt. Det er ikke EU-landene, der har lagt op til en konfrontationspolitik i forholdet til Rusland. Men EU-landene er nødsaget til med fasthed at forholde sig til den linje, som Kreml har lagt.”
Politiken, s. 7 (29.09.2020)

Kinas præsident sætter Vesten på plads i tale
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, ignorerer i sin tale i weekenden al vestlig kritik og han lægger op til, at kommunistpartiet skal fortsætte med at gøre muslimerne i Xinjiang-regionen til lydige kinesiske borgere, skriver Politiken. ”Kendsgerningerne har tydeligt bevist, at Kinas arbejde med etniske spørgsmål har været succesfuldt,” sagde Xi Jinping ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Situationen i Xinjiang er sammen med indførelsen af den nye sikkerhedslov i Hongkong en væsentlig årsag til det forværrede forhold mellem Kina og EU og for nylig krævede EU's ledere på et virtuelt topmøde med Xi Jinping, at EU får lov til at sende uafhængige observatører til Xinjiang. Det ønske er dog foreløbig ikke blevet efterkommet. Partiledelsen affejer til gengæld rutinemæssigt enhver kritik af myndighedernes opførsel i Xinjiang som en indblanding i Kinas indre anliggender. Xi Jinpings tale i weekenden kan ses som tegn på en stadig hårdere kurs, hvor han uagtet international kritik er fast besluttet på at beskytte, hvad han opfatter som Kinas kerneinteresser. Xi Jinping vil hverken acceptere politisk uro og ulmende løsrivelsestendenser i Xinjiang, Tibet eller Hongkong og han er også fast besluttet på at forsvare Det Sydkinesiske Hav, som Kina betragter som sit territorialfarvand.
Politiken, s. 9 (29.09.2020)

Niels Fuglsang: EU er sårbar over for kinesisk opkøb af kritisk infrastruktur
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet samt Parlamentets Kina-delegation. Han skriver blandt andet: ”I de sidste 20 år er Kina blevet en økonomisk supermagt, der om få år ser ud til at overhale USA i rollen som verdens største økonomi. Samtidig har kineserne skruet ambitionsniveauet, hvad angår opkøb, op - også i Europa. Nu råber Den Europæiske Revisionsret vagt i gevær: Vi har ikke et reelt overblik over kinesernes investeringer i EU og de risici, der forbundet med dem. Det gør EU sårbar. […] Sidste år erklærede EU-kommissionen, at vi bør betragte stormagten som en "systemisk rival", der spiller efter andre regler, end vi gør her i Europa. Alligevel har EU endnu ikke taget de nødvendige skridt for at tage fat om problemets rod og har umiddelbart heller ikke planer om det foreløbig. Det blev for alvor tydeligt for mig ved et møde i Europa-Parlamentets Kina-delegation i sommer, hvor vi skulle diskutere EU's fremtidige relation til Kina. Jeg spurgte personligt EU-Kommissionen ind til, hvilke tiltag den havde påtænkt i forhold til at forhindre kinesisk opkøb af kritisk infrastruktur. Jeg efterlyste selv, at EU samordner en screeningsmekanisme af Europas kritiske infrastruktur for at kunne identificere og forhindre opkøb fra fremmede magter. Kommissionen henviste blot til en screeningslov, der vil træde i kraft til oktober. […] EU kan ikke nøle længere, mens fremmede magter køber sig mere og mere indflydelse på vores breddegrader med uretfærdige metoder. Det har vi ikke råd til. Hverken økonomisk eller politisk.”
Altinget (29.09.2020)

Økonomi

Bekymrende ulighed
Information bringer et læserbrev af gymnasielærer Balder Asmussen, som blandt andet skriver: ”Beregninger på baggrund af data fra Eurostat viser, at den rigeste ene procents indkomstandel er steget hurtigere i Danmark de seneste to årtier end i noget andet EU-land, på nær Bulgarien. Sådan er Danmark blevet det mest ulige EU-land næst efter Bulgarien. Vi ved også godt hvorfor. Skatten på de højeste indkomster er faldet mere i Danmark siden år 2000 end i noget andet OECD-land næst efter Ungarn. Alligevel skriver tre forskere fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, den 10. september i en kronik i Information, at der ikke er grund til bekymring over den stigende ulighed. Hvordan kan forskerne konkludere det? Fordi de ikke undersøger indkomstkoncentrationen i toppen af samfundet. […] I Danmark har vi oplevet en ekstrem stigning i uligheden, der rækker langt ud over en almindelig markedstilpasning. Det er et sygdomstegn for både samfund og økonomi, og derfor er der grund til bekymring.”
Information, s. 18 (29.09.2020)