Tirsdag den 3. december

Tophistorier

NATO holder 70-årsdag uden at være i festhumør
Flere af dagens aviser skriver om Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der har skældt NATO ud og kaldt et retningsløst NATO for ”hjernedødt”. NATO kan i dag kan fejre 70-års dag. I forbindelse med 70-årsdagen mødes NATOs 29 medlemslandes stats- og regeringschefer i London, for at diskutere, hvad alliancen skal prioritere i fremtiden. Det skriver Berlingske. Danmarks statsminister Mette Frederiksen deltager også på topmødet. ”Vi kan ikke tage for givet, at alle generationer kan huske, hvorfor NATO blev etableret, og hvor vigtig alliancen er for vores sikkerhed,” siger Mette Frederiksen. Hun fortsætter: ”Jeg vil gerne som dansk statsminister sige, at der er ikke noget alternativ til NATO. Jeg mener ikke, at vi må lave et alternativ til NATO. Jeg ser gerne et Europa, der påtager sig et større ansvar, også hvad angår byrdefordelingen. Men det er ikke et alternativ til NATO. Det skal foregå inden for rammerne af denne alliance”. Jyllands-Posten skriver, at manges øjne er rettet mod præsidenterne fra Frankrig og Tyrkiet, der er i åben fejde. Men ifølge NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg er uenighederne ikke en stor trussel, så længe forsvarsevnen ikke undermineres. ”Macrons hovedbudskab har været, at vi har brug for politisk dialog i NATO. Det er præcis, hvad vi har hver dag. NATO er det eneste sted, Nordamerika og Europa mødes og handler sammen hver dag. For det meste enes vi. Andre gange er vi uenige. Men selv når vi er uenige, sørger vi for, at det ikke underminerer NATOs hovedopgave,” siger Stoltenberg. Han fortsætter: ”Der er ingen modsætning mellem et stærkere europæisk forsvar og et stærkere NATO-forsvar. Det er to sider af samme mønt. EU's indsats for forsvaret er velkommen. Men det kommer ikke til at erstatte det transatlantiske sammenhold. EU kan ikke forsvare Europa”. Information skriver, at der inden dagens møde i London hersker nervøsitet omkring, hvad USA's præsident Donald Trump kan finde på at sige om de europæiske partneres forsvarsbudgetter. I bund og grund er USA's underliggende budskab at købe de amerikanske våbensystemer. ”Våbenfabrikanternes lobbyister i Washington lægger et konstant pres på Det Hvide Hus, Pentagon og Kongressen. Det gælder om at holde produktionen og beskæftigelsen kørende, og gennem NATO er det europæiske marked enormt vigtigt,” siger Gordon Adams, der var ansvarlig for forsvarsbudgettet i Det Hvide Hus under præsident Bill Clinton. I en sikkerhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group blandt andet: ”Forsvarsalliancen indleder i dag i London et fødselsdagsmøde, som overskygges af, at den franske præsident har kaldt et retningsløst NATO for hjernedødt. […] Hans analyse var, at NATO de senere år kun har talt byrdefordeling - nemlig kravet om, at de 29 medlemslande hver bruger minimum to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvaret - og trods en omverden med mange og diffuse trusler ikke taler strategi. […] Kritikken er mere omfattende og fundamental. Ifølge Macron har NATO ikke klare strategiske svar på en række udfordringer - forholdet til Rusland, terrorisme, flygtninge og migration og forholdet til verdens nye stormagt, Kina, mangler en sammenhængende strategi. […] De øvrige NATO-ledere har ikke bakket op om Macrons hårde retorik, som han selv har forsvaret som et wakeupcall til sine kolleger. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, imødegik under et besøg i Paris i sidste uge Macrons kritik. Ifølge Stoltenberg er byrdefordelingen et reelt spørgsmål, for efter Brexit vil NATO-landene uden for EU - USA, Storbritannien, Canada og Tyrkiet - stå for knap 80 procent af NATOs samlede forsvarsudgifter, Storbritannien er i øjeblikket det EU-land med det højeste forsvarsbudget, Frankrig er nummer to.”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator og medlem af Advisory Board, Vocal Europe i Bruxelles blandt andet: ”Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har skældt NATO ud for, at der ikke er nogen koordinering af strategiske afgørelser mellem USA og dets NATO-allierede. […] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har skældt NATO ud for, at der ikke er nogen koordinering af strategiske afgørelser mellem USA og dets NATO-allierede. […] Macron gjorde det klart, at radikal politisk islam er hovedfjenden for Europas humanistiske værdier. Indledningen til NATOs traktat erklærer, at den er grundlagt på demokratiske principper, den individuelle frihed og retsstatsforhold, men det har ikke afholdt Tyrkiet fra at alliere sig med jihadister i Syrien. […] Imidlertid har EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gjort det klart, at hvis Tyrkiets seneste offensiv involverer dannelsen af en såkaldt sikker zone, skal Tyrkiet ikke forvente, at EU betaler.” I en kronik i Berlingske skriver Sten Rynning, professor og prodekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU og Jens Ringsmose, professor (MSO) og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU blandt andet: ”Når NATOs stats- og regeringsledere mødes i London 3.-4. december for at fejre alliancens 70 år, kan de muligvis sætte en ny kurs for alliancen. Det handler om Kina. Den opstigende supermagt i øst er på vej til at blive verdens største økonomi, og Kinas ekspansive rolle i verdenspolitikken har slået døren ind i NATO, som hidtil har forbigået landet i stilhed. […] Endelig: Dette er ikke et hjernedødt NATO - som Frankrigs præsident Macron har udtrykt det - hvor ting opstår tilfældigt og kaotisk. Det er et politisk-strategisk valg at sætte Kina på dagsordenen, og alliancens nye fokus vil vare ved.”
Politikens leder skriver blandt andet: ”EU's selvransagelse ved NATO-jubilæum. I 70 ÅR har NATO - i de seneste årtier med bidrag fra EU - sikret en uhørt lang fredstid i Europa. Alliancen har givet frie, åbne, liberale samfund en fælles indbyrdes beskyttelse. […] Indadtil har USA's præsident, Donald Trump, rejst tvivl om supermagtens loyalitet over for 'musketereden', som skal garantere, at fællesskabet altid er parat til at beskytte det enkelte medlemsland. […] Udefra har Ruslands aggression på Krim og i Ukraine mindet om, at musketereden for de baltiske og centraleuropæiske NATO-medlemmer fortsat er afgørende. Og i Arktis står NATO foran en ny balancegang over for Rusland, måske også Kina. […] Samtidig er der grund til at tage alvorligt, om EU gradvis skal overtage et større ansvar for sin egen sikkerhed. Det er lettere sagt end gjort. Markant dyrere. Og ekstremt forpligtende. Selv om det aktuelt er fristende at tilstræbe mindre afhængighed af USA og Tyrkiet, vil en styrkelse af EU's sikkerhedsmæssige dimension være mest optimal som et led eller en søjle i et fortsat stærkt NATO.”
Politiken, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13, 20; Information, s. 11; Berlingske, s. 11, 24-25 (03.12.2019)

Prioritede historier

Det iranske dilemma
Kristeligt Dagblads leder skriver blandt andet: ”Iran-protester vidner om uholdbar splittelse mellem EU og USA. Det er begrænset, hvad vi ved om de aktuelle protester mod det iranske præstestyre, som nu har fundet sted i mere end to uger. Men vi ved, at protesterne finder sted. […] Men vi ved, at protesterne er indledt som et oprør imod stigende benzinpriser og tiltagende økonomisk afmatning i et Iran, der er presset af økonomiske sanktioner fra USA. Vi ved også, at det iranske præstestyre med vold, magt og tortur forsøger at holde protesterne nede for at forhindre, at de danner afsæt for et bredere oprør. […] Den politiske situation i Iran er aktuelt bestemt af den atomaftale, som blev indgået tilbage i 2015, og som USA under præsident Trump har opsagt, mens EU og andre lande har fastholdt aftalen. Lige nu forsøger en række europæiske lande, herunder Danmark, at holde handelskanaler til Iran åbne, så landet ikke rammes så hårdt af de amerikanske sanktioner. Det er en besynderlig og på mange måder uholdbar situation, at USA og Europa i et så centralt spørgsmål som det iranske ikke kan nå til enighed”. Informations leder skriver ligeledes om dilemmaet Iran: ”Den altdominerende shiitiske magt er Iran, der siden 1979 har været regeret af præsteskabet, og som i de forløbne 40 år gradvis har udmanøvreret de regionale vestlige interessenter, først og sidst USA med Golf-allierede, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater og med Kuwait, Oman og Bahrain på sidelinjen. I skrivende stund kontrollerer Iran trods 40 års intens vestlig, israelsk og Golf-arabisk sabotage i form af politisk isolation, sanktioner og trusler om militær invasion en geografisk bue fra Afghanistan til Libanons sydgrænse mod Israel. […] Brutaliteten har dog allerede bevirket, at EU den 21. november opfordrede Teheran til at udvise ”tilbageholdenhed i håndtering af protesterne”. Men hvad værre var, at EU - nu i skikkelse af den franske forsvarsminister, Florence Parly - kun to dage senere lod forstå, at EU's hidtidige støtte til Iran i striden med USA om atomaftalen, er bortfaldet.”
Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 10 (03.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Forslag til øremærket barsel til mænd vil gå ud over kvinders karrierer
Jyllands-Posten skriver, at en skitse fra regeringen til ændringer af danske barselsregler, får eksperter i ligestilling og karriere til at advare om en fare for mindre ligestilling i arbejdslivet. Efter at EU har vedtaget et direktiv med krav om, at mænd fremover får ret til mindst to måneders barselsorlov, skal loven efter alt at dømme ændres. ”Vi er uforstående over for Mogens Jensens skitse. Den vil betyde, at mænd og kvinder ikke længere kan tage halvdelen af orloven hver. Det er et mærkeligt signal at sende. Det bør være muligt at dele lige,” siger Lise Johansen, direktør i Kvinderådet. I september fik Kvinderådet efter indledende møder med ligestillingsminister Mogens Jensen præsenteret et første signal om, hvordan EU-direktivet skal implementeres i dansk lovgivning. Både Djøf og Lise Johansen opfatter oplægget således, at den nuværende forældreorlov på i alt 32 uger indrettes med en ligelig fordeling mellem forældrene - med mulighed for at overdrage syv af de 16 uger til den anden forælder. Sara Louise Muhr, professor i ledelse og diversitet ved Copenhagen Business School, CBS, forstår godt de to organisationers pointe. Dog vurderer hun, at ligestillingsministerens model vil være et skridt mod en mere ligelig fordeling af barsel. ”Men man kan undre sig over, hvorfor man ikke tager skridtet fuldt ud og foreslår en model, som reelt sikrer en ligelig fordeling. Det er selvfølgelig det, Djøf og Kvinderådet forståeligt ønsker at presse på for,” siger Sara Louise Muhr.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (03.12.2019)

Finansielle anliggender

Ny EU-myndighed skal styrke Europas kamp mod hvidvask
Børsen skriver, at det forventes at EU's finansministre torsdag giver grønt lys for en ny fælles EU-myndighed mod hvidvask. Myndigheden kan om få år være en realitet. I et udkast til konklusioner, som Børsen har set, og som det ventes at ministrene vedtager, hedder det, at EU-landene beder Kommissionen om at undersøge “fordelene og ulemperne ved at overdrage visse ansvarsområder og beføjelser” i bekæmpelsen af hvidvask til et “EU-organ med en uafhængig struktur”. I en mail til Børsen skriver erhvervsminister Simon Kollerup, Socialdemokratiet: ”Den danske regering støtter generelt nye EU-initiativer, der skal sørge for, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bliver mere effektiv. Vi må jo desværre konstatere, at hvidvask ofte er sket på tværs af grænserne, og derfor er det muligt, at en EU-hvidvaskmyndighed kan bidrage til at løse hvidvaskproblemerne”. Tidligere har en række EU-lande og aktører sat spørgsmålstegn ved, om en fælles EU-myndighed var den rigtige vej at gå. I Danmark sagde Jesper Berg, Finanstilsynets direktør, i november til Børsen, at efter hans mening, så kan et fælles EU-tilsyn ikke løse opgaven bedre end de nationale myndigheder: “Jeg kan ikke kan forestille mig, at det i den proces, der foregår mellem bankerne og Bagmandspolitiet – hvor det skal gå stærkt, fordi der er nogle penge, man skal stoppe – giver mening at indsætte en europæisk myndighed,” sagde Berg. Til Børsen siger Nationalbankens direktør Lars Rohde, at “grænseoverskridende kriminalitet og udfordringer normalt kræver grænseoverskridende samarbejde. Så en styrkelse af det samarbejde, vil naturligvis også have en indflydelse”. Hertil tilføjer han, at udformningen af den nye hvidvask-myndighed endnu ikke er klar.
Børsen, s 20 (03.12.2019)

Handel

En bombe lurer under den globale frihandel
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen blandt andet: ”Det internationale frihandelssystem har gjort alle deltagerne rigere, men fra næste uge begynder det at smuldre, fordi USA ikke vil udnævne nye dommere til appeldomstolen i verdenshandelsorganisationen WTO. […] Men det er ikke blot handelskrigen mellem store lande som USA og Kina, der rammer os. Det er også den undergravning af hele det internationale frihandelssystem, vi oplever. […] Om en uge træder to af dommerne i WTO’s appeldomstol tilbage, og USA har blokeret for udnævnelse af nye dommere. Det betyder, at appeldomstolen ikke længere kan fungere. Det er helt i tråd med Donald Trumps forestilling om, at frihandel og internationale forpligtende aftaler skader amerikanske interesser. Derfor har han på talrige områder spændt ben for både gamle og nye handelsaftaler. […] Tag nu den handelskrig, der er i gang mellem Kina og USA: Der springes leddet med klager og appeller over, og Trump har indført straftold i stedet for at benytte sig af de fælles regler. […] Når appeldomstolen ikke længere fungerer, vil nogle af de store handelsnationer forsøge at lave deres egne erstatninger. For eksempel vil EU plus Norge sammen med Canada gribe fat i nogle af de gamle dommere, og bede dem fungere videre for at fungere ved løsning af handelsproblemer inden for denne gruppe - men mange andre af WTO’s 164 medlemslande vil stå uden retlige bolværk at læne sig op ad. […] Vi må ikke glemme det, der i EU har skabt vækst, velfærd og velstand. Vi må ikke tage frihandelen for givet, og dermed hvile på laurbærrene. Det kan blive et problem. […] Med frihandelsskeptikere som Trump, et usikkert BREXIT og en højredrejning på tværs af de europæiske medlemslande, er der god grund til at sikre, at de rammer, som skaber frihandelen, fortsat står intakt. Derfor er det vigtigt, at den Europæiske Union fremadrettet får sat sit dyrebare fokus på frihandel - og dermed viser resten af verden alle de fordele, der er ved denne fantastiske handelspolitik.”
Berlingske, s. 23, 27 (03.12.2019)

Institutionelle anliggender

Alvorlige problemer med EU's meningsmålinger: ”Vi aner ikke, om det er sandt eller ej”
Information skriver, at på baggrund af en aktindsigt i det bagvedliggende materiale, som Information har fået, så vurderer eksperter, at den er helt gal med EU's officielle meningsmålinger, Eurobarometer, der ofte citeres i medierne og som bruges af både politikere, tænketanke og EU-institutioner. I en række EU-lande er svarprocenterne så lave, at de er stærkt problematiske at bruge. ”Eurobarometers svarprocenter er så lave, at man i videnskabelige sammenhænge ville studse meget kraftigt over det,” siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han fortsætter: ”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning”. Overfor Information anerkender Eurobarometer, at deres svarprocenter er faldet, og at ”høje svarprocenter er at foretrække, og at svarprocenten ofte bruges som en indikator for datakvalitet”. Dog mener de ikke, at det diskvalificer deres resultater. I en e-mail skriver de: ”Eurobarometer-undersøgelser måler folks opfattelse og følelser om emner, de er ikke og påstår ikke at være statistik”. Dog skriver Eurobarometer, at de allerede har taget initiativer til at ”forbedre kvaliteten af hele processen, som svarprocenten er et element af”.
Information, s. 1, 6 (03.12.2019)

Ny forskningskommissær skal fordele EU's største forskningsbudget nogensinde
Altinget skriver, at når EU's nuværende ramme til forskningsstøtte udløber i udgangen af 2020, så træder et nyt initiativ i stedet. EU's nuværende forskningsinitiativ Horizon 2020 nyder dansk forskning godt af, da Danmark er det land, som, målt per indbygger, hjemtager næstflest euro fra EU's forskningspulje. Med en ny kommissær med ansvar for forskningsområdet, så er der både forandringer og måske også flere penge på vej. Det er den bulgarske Mariya Gabriel, der er nytiltrådt kommissær for forskning, innovation, uddannelse, kultur og unge. Hun har overtaget området fra portugisiske Carlos Moedas.
Altinget (03.12.2019)

Tilliden er brudt: R og V vil holde regeringen i kortere snor i EU
Altinget skriver, at regeringen fremover risikerer at få et markant mindre manøvrerum, når den skal forhandle i EU. Det er selvforskyldt lyder det fra Radikale og Venstre, der er to af Folketingets største partier. ”Fremtiden bliver, at vi kommer til at give meget snævre forhandlingsmandater. Og det ville jeg ikke engang ønske for min værste politiske fjende. Regeringen får en helt umulig opgave i Bruxelles,” siger Jens Rohde, EU-ordfører, Radikale.
Altinget (03.12.2019)

Klima

Nationalbankdirektøren advarer: Klimaforandringer truer også bankerne
Berlingske skriver, at ved bankernes årlige møde som blev afholdt mandag, lød opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde, at finansielle virksomheder bør tage hensyn til klimarelaterede risici. ”Fraværet af årtiers klimapolitisk handling har medført, at der nu kun er begrænset tid til at handle. Og jo længere vi fortsat venter, jo kortere tid vil vi have til at skabe en grøn økonomi. Mindre tid til omstillingen betyder større risici for økonomien og for den finansielle sektor,” sagde Lars Rohde. Den nytiltrådte chef for Den Europæiske Centralbankchef, Christine Lagarde, er i gang med at presse på for at klimaforandringer skal skrives ind i formålet med centralbanken. Således at klimaforandringer bliver en ”missionskritisk” prioritet for Den Europæiske Centralbank. Det er denne vej, at den danske nationalbankdirektør også gerne vil henad. ”I Nationalbanken er vi begyndt at se på klimaforandringernes betydning i forhold til vores mandat om at sikre en robust økonomi og finansiel stabilitet,” sagde Lars Rohde i mandags. Jyllands-Posten skriver, at frem mod 2030 kræver CO-reduktionerne i Danmark investeringer for 440 milliarder kroner anslår nye beregninger fra Finans Danmark. Det forventes heraf, at banker og realkreditinstitutter bidrager med cirka 300 milliarder kroner. ”Vores bedste bud er, at Finans Danmarks medlemmer i 2030 vil bidrage med i alt 700 milliarder kroner til finansiering af grønne ejendomme og aktiviteter i Danmark,” sagde Finans Danmarks formand, Nykredit-direktør Michael Rasmussen, fra talerstolen ved mandagens årsmøde, hvor han også gav sit ord på, at bankerne er klar til at spille en hovedrolle i finansieringen af den grønne omstilling. Tallene tager udgangspunkt i beregninger fra EU-Kommissionen, som har estimeret, at der hvert år frem til 2030 er behov for nye investeringer på mere end 1.300 milliarder kroner i EU, for at nå en CO2-reduktion på 40 procent.
Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 10 (03.12.2019)

Største kollaps i bilsalget siden finanskrisen
Jyllands-Posten skriver, at bilsalget falder så voldsomt, at det er hovedårsagen til krisen i fremstillingsindustrien. Der er også risiko for det første fald i salget af elbiler nogensinde. Denne udvikling kan få store negative konsekvenser for indsatsen mod klimaforandringer. ”Faldet i bilsalget siden midten af 2018 er den væsentligste årsag til nedgangen i den globale fremstillingsindustri, og der er sket en markant forværring i udviklingen inden for de seneste seks måneder,” fastslår Brian Coulton, cheføkonom i Fitch Ratings. Denne udvikling kommer samtidig med, at bilindustrien globalt set er inde i den største omstilling nogensinde grundet forventede krav om i mange markeder kun at måtte sælge elbiler inden længe. En vigtig faktor er de krav i EU, som træder i kraft om mindre end et år. De indebærer, at gennemsnitsbilen, der fra modelåret 2021 ruller af samlebåndet, ikke må udlede mere end 95 gram CO2 per kilometer. Det kan give bøder på 95 euro per gram CO2/km, som denne grænseværdi overskrides med.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (03.12.2019)

Migration

Frontex får snart flere grænsevagter
Politiken skriver, at EU-Kommissionen har et mål om at styrke det europæiske grænse- og kystagentur, Frontex, som skal beskytte EU's ydre grænser. Inden alt for længe kommer EU's ydre grænser til at se de første forstærkninger på 500-1000 vagter lød meldingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet efter et ministerrådsmøde i Bruxelles i går.
Politiken, s. 6 (03.12.2019)

Udenrigspolitik

Mellemøstekspert: EU har brug for Putin mod Tyrkiets invasioner
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonas Sylvest, master i mellemøststudier fra Syddansk Universitet blandt andet: ”EU-sanktioner mod Tyrkiet bremser ikke Erdogans invasion af Syrien, men styrker snarere hans indenrigspolitiske spil. EU bør hellere samarbejde med Putin om at presse Tyrkiet tilbage. […] Da Tyrkiet invaderede dele af Nordsyrien for godt halvanden måned siden, satte det endnu en gang det borgerkrigsramte land i fokus i Vesten. Kurdere og andre befolkningsgrupper flygtede fra området, og den tyrkiske hær og dens allierede The National Syrian Army (NSA) rykkede ind for at fjerne The Syrian Democratic Forces (SDF). […] EU har flere gange truet med sanktioner og udtrykt sympati over for SDF, USA's partner i kampen mod ISIS, men det har aldrig materialiseret sig i handling. Et faktum, der sætter EU's handlingslammelse over for Erdogan i perspektiv. Erdogan har flere grunde til ikke at lade sig påvirke af EU's trusler. Den første er hans klemme på EU gennem den indgåede flygtningeaftale. For det andet er det efter USA's tilbagetrækning Rusland, der styrer slagets gang på landjorden i Syrien, og EU har derfor ikke meget at forhandle med Erdogan om, når det kommer til Syrien. […] Så længe Erdogan står i en politisk sårbar situation, vil det indenrigspolitiske for Erdogan have forrang for krav fra internationale allierede. EU's trusler om sanktioner og tropper på jorden vil derfor være uden effekt. Den manglende vilje fra EU's side til at følge op på disse trusler tyder også på, at man godt var klar over, at det var nyttesløst, og at europæiske ledere nærmere var optaget af at lefle for en folkestemning, der forståeligt var imod Tyrkiets invasion, ved at virke handlekraftige. […] EU har derfor haft rigelig med muligheder for at stå skulder mod skulder med sine allierede i SDF, som Macron sagde sidste år, da Trump truede med tilbagetrækning. Der er derfor en stor diskrepans mellem EU's højttravende hensigter på den ene side og mangel på handling på den anden. […] EU bør derfor binde potentiel økonomisk støtte til initiativer i Syrien op på politiske krav om kulturelle og politiske minoritetsrettigheder og sikre lokalbefolkningen i Nordsyrien mod at blive tvunget ud af Syriske flygtninge fra Tyrkiet. […] EU og vesten skylder nordsyrerne og deres tidligere partnere i SDF handling, der er mere end blot tomme ord og trusler om økonomisk ruin. Og hvordan vejen frem end bliver, så må man erkende, at Putin efter USA's katastrofale tilbagetrækning styrer begivenhedernes gang i Syrien. Dette bør i højere grad anerkendes af EU og inkorporeres i udenrigspolitikken.”
Altinget (03.12.2019)

Økonomi

Krav om smalt EU-budget indfries ikke
Børsen skriver, at flere diplomatiske kilder bekræfter til Ritzau, at det finske EU-formandskab mandag afleverede et kompromisforslag til EU’s langtidsbudget for 2021-2027 til medlemslandene. Som forventet, blev Danmarks krav om et smalt EU-budget ikke indfriet. Men udspillet ligger tættere på Danmarks spareønsker end det forslag, som EU-Kommissionen tidligere har lagt op til. I forslaget lægges der op til et budget, hvor loftet for udgifter er 1,07 procent af bruttonationalindkomsten (BMI), hvilket er mere, end den danske regering har sagt, at Danmark vil bruge på EU. Med støtte fra Folketinget har regeringen sagt, at budgettet maksimalt skal være 1,00 procent af BMI.
Børsen, s. 18 (03.12.2019)