Tirsdag den 3. januar

EU i dagens aviser

3. januar 2017

Tirsdagens tophistorier

Energi: Rusland klør på med Østersø-gasledning trods massiv modstand
Den 23. december besluttede EU-Domstolen at blokere EU-Kommissionens beslutning om at åbne yderligere op for det russiske gasselskab Gazproms muligheder for at sende gas til Tyskland via rørledningen Opal, skriver Berlingske. Det får dog ikke Gazprom til at bakke ud af arbejdet på at få lov til at bygge Nord Stream 2-rørledningen i Østersøen. Kommissionen er overbevist om, at beslutningen om Opal-rørledningen lever op til energilovgivningen. Til gengæld mener den ikke, at Nord Stream 2-rørledningen er nødvendig. "I 2050 skal al vores elektricitet være produceret med vedvarende energi. I mellemtiden har vi brug for andre energikilder som backup, men at bygge en stor infrastruktur, som ikke skal bruges i fremtiden, giver ingen kommerciel mening," lød det mellem jul og nytår fra energi- og klimakommissær Miguel Arias Cañete.

Kilde: Berlingske, s. 10

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Kritik af Spanien efter stormløb af migranter nytårsnat
De spanske myndigheder brød internationale regler, da ca. 1.000 migranter nytårsnat forsøgte at krydse grænsen ved den nordafrikanske enklave Ceuta, skriver Berlingske. 104 personer nåede at krydse grænsen, og havde derfor ifølge internationale konventioner krav på individuel behandling af eventuelle asylansøgninger, men de blev blot tilbagesendt. Antallet af asylansøgere i EU-landene har generelt været svagt faldende det seneste år, viser tal fra Eurostat.

Kilde. Berlingske, s. 7

Migration: Stram asylpolitik og global splittelse kan bane vejen for et nyt flygtningekaos
Migration vil i 2017 fortsætte med at være en af verdens mest alvorlige risikofaktorer, mener Sara Pantuliano, næstformand for World Economic Forums udvalg for risikoanalyse, ifølge Kristeligt Dagblad. Selvom aftalen mellem EU og Tyrkiet fra marts sidste år har stoppet en stor del af flygtningestrømmen mod Europa til gengæld for en økonomisk kompensation til Tyrkiet på ca. 50 milliarder kroner, skal man ikke regne med, at man bare kan betale sig fra problemet. De fattige lande er begyndt at sige fra, fordi holdningen om, at respekt for flygtningekonventionen er frivillig, breder sig, vurderer Sara Pantuliani.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre historier

Beskatning: Juncker blokerede skatteindgreb
Trods sin beskedne størrelse har Luxembourg i Jean-Claude Junckers tid som premierminister haft succes med at modarbejde EU's skattereformer, skriver Berlingske. Luxembourg og Holland har ofte været de eneste afvigende stemmer i drøftelser om skattereformer. Det er lykkedes Luxembourg at modarbejde reformer, fordi det er medlem af det uigennemsigtige EU-organ "Gruppen vedrørende Adfærdskodeks", der arbejder med erhvervsbeskatning.

Kilde: Berlingske, Business, s. 6

Beskatning: Finansskat vil gøre danskerne fattigere
Idéen om at indføre en finansiel transaktionsskat kan lyde god, men den vil i virkeligheden koste penge for almindelige pensionsopsparere, lønmodtagere og boligejere og ramme bundlinjen og investeringerne i danske virksomheder, skriver Allan Polack, adm. direktør for PFA, og Ulrik Nødgaard, adm. direktør for Finans Danmark, i et debatindlæg i Børsen. Derfor er der også flere, der advarer imod skatten. F.eks har EU-Kommissionen selv beregnet, at dens udspil om en finansiel transaktionsskat fra 2011 vil koste både vækst og beskæftigelse i EU.

Kilde: Børsen, s. 6

Handel: Værn om global frihandel
Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, og Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, skriver sammen med flere andre aktører i Børsen, at eksporten er central for Danmark. Derfor er der i lyset af brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA en øget risiko for protektionisme, lyder det. Trump har bl.a. talt imod de to frihandelsaftaler TPP og TTIP. G20-landene har ifølge WTO indført over 1.200 handelsbarrierer siden 2008, skriver de.

Kilde: Børsen, s. 4

Indre anliggender: Tag advarslerne alvorligt
Peter Skaarup, MF og gruppeformand for Dansk Folkeparti, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at Islamisk Stat ifølge JP har anvendt kemiske våben og droner med sprængstoffer i Irak og Syrien, og derfor frygter efterretningstjenester og Europol nu, at organisationen vil forsøge at bruge samme metoder til at angribe Vesten. Skaarup opfordrer den danske regering til at opprioritere grænsekontrollen og gøre den permanent. Samtidig skal man over for EU skal insistere på, at unionen skal tage sine ydre og indre grænser alvorligt, skriver han.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Brexit-ulykkerne er udeblevet, mener professor

I Berlingske skriver professor Peter Nedergaard, at alle er enige om, at Brexit betegner et drastisk brud med måden, det europæiske samarbejde har fungeret på indtil nu, men der har været stor uenighed om, hvad konsekvenserne vil blive på kort sigt. I juni – før folkeafstemningen – konkludere han selv, at der ikke ville ske det store, mens cheføkonom Frank Øland fra Landbrug & Fødevarer mente, at den store usikkerhed skabt af Brexit vil være gift for det økonomiske system. Ifølge Nedergaard fik hverken han eller Øland helt ret, men han peger på, at både pundet og aktiekurserne er på normale niveauer, og at den ventede økonomiske recession er udeblevet.

Kilde: Berlingske, s. 26

Institutionelle anliggender: De autoritære populister er vendt tilbage
Begrebet ”autoritære populister” er blevet aktualiseret af partier og bevægelser som UKIP i England, Alternative für Deutschland i Tyskland, Front National i Frankrig og Donald Trump i USA, skriver Lars Gylling, Nordic Communication Manager i analyseselskabet YouGov, i et debatindlæg i Berlingske. Han fortæller, at YouGov har lavet en fælleseuropæiske undersøgelse af disse ”autoritære populister”, og her betegnes de som en vælgergruppe, der bl.a. er modstandere af indvandring, EU og globalisering. Gylling påpeger desuden, at de lige nu udgør halvdelen af den samlede europæiske vælgerbase, og derfor er der et stort potentiale for de bevægelser og partier, som formår at samle dem op.

Kilde: Berlingske, Business, s. 12

Interne anliggender: Enhedslisten er faret vild i europapolitikken
2017 bliver året, hvor brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien går i gang, Donald Trump bliver præsident, og både Frankrig, Tyskland og Holland skal til valg, skriver Holger K. Nielsen, medlem af Folketinget for SF og tidligere udenrigsminister, i Information. Han mener i den forbindelse, at det er ærgerligt, at Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition, hvor man vil have Danmark ud af EU og gerne ser, at EU går i opløsning. Nielsen mener, det er useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få. Det bliver nemlig ikke Enhedslisten, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning, men den yderste højrefløj, skriver han.

Kilde: Information, s. 16

Økonomi: Udbredt skepsis hos vælgere til EU-fremtid
Det nye Eurobarometer fra EU-Kommissionen viser, at troen på EU's fremtid blandt EU-borgerne er dykket til niveauet under gældskrisen i 2011-12. Det skriver Børsen. Kun 50% mener, at der er basis for "optimisme for EU's fremtid". Til gengæld er der ifølge barometeret voksende erhvervs- og forbrugertillid i EU samt stigende opbakning til euroen som fælles valuta. Der er dog store forskelle de enkelte lande imellem. I Tyskland er 81% fortalere for euroen, mens det kun gælder for 53% i Italien.

Kilde: Børsen, s. 20

Økonomi: ECB-opkøb udløste rentefald

Den Europæiske Centralbank standsede sit opkøbsprogram fra den 22. december og frem til den 30. december for at "reducere mulige skævvridninger i markedet". Det betød, at den toneangivende 10-årige danske obligationsrente åbnede det nye år med et dyk, og det samme skete i flere europæiske lande, fortæller Jyllands-Posten og Børsen.

Kilder: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 12; Børsen, s. 25