Tirsdag den 3. november

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Trump eller Biden - meget er på spil for Danmark
Berlingske bringer en kronik af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, og Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture og tidligere ambassadør. De skriver blandt andet: "I dag vil den amerikanske befolkning beslutte, om Donald Trump eller Joe Biden skal stå i spidsen for den frie verden de næste fire år. [...] Valgets udfald har ikke kun betydning for USA, men også for resten af verden og Danmark. Vil USA igen blive en bannerfører for globalt samarbejde, eller vil landet for alvor lukke sig om sig selv, som det også var tilfældet op til Anden Verdenskrig? [...] Indtil videre har det anstrengte forhold mellem USA og EU ikke påvirket samhandlen på tværs af Atlanten nævneværdigt, men med genvalg til Trump risikerer vi fornyet kritisk fokus på lande med vedvarende handelsoverskud over for USA som Danmark og Tyskland. EUs kamp mod tech-giganterne og tankerne om en tech-skat har også potentialet til at udløse en ny handelskrig, hvis USA vurderer, at den egentlige hensigt er at tilegne sig et skatteprovenu, som amerikanerne ikke mener, EU-landene er berettiget til. [...] Bliver alt så godt, hvis Biden vinder? Nej, men meget kan blive bedre. Med Biden vil de negative effekter af handelskrigen på den globale økonomi ikke forsvinde, da Biden stadig vil være "tough on China". [...] EU kan under Biden blive tvunget til åbenlyst at vælge side mellem USA og Kina - en rejse EU dog også har været på de seneste par år. Sidste år stemplede EU fx Kina som en "systemisk rival". Det kan give Danmark udfordringer, fordi danske virksomheders engagement i Kina efterhånden er omfattende. Også kampen mod coronavirus kan få et løft af et præsidentskifte. EU, WHO og andre er gået sammen i et samarbejde, COVAX, der skal sikre midler til både udvikling og produktion af en vaccine, ikke bare til de rige lande, men også til fattige lande, der ikke selv har råd. Men Trump har trukket USA ud af WHO, og USA står også uden for vaccinesamarbejdet. [...] Men handels-, klima- og sundhedspolitik er ikke det eneste, der er på spil ved dagens valg. Hvis Trump vinder, kan han finde på at stille spørgsmål ved USAs fortsatte deltagelse i andre multilaterale organisationer. Det vil få konsekvenser for det internationale samarbejde og vil overlade europæiske lande mere til vores egen skæbne. På lang sigt kan det styrke samarbejdet i EU, men omvendt vil tabet af USA som strategisk partner gøre EU mindre slagkraftig. Valget i dag bliver altså også afgørende for andre end amerikanerne selv."

Politiken bringer ligeledes et debatindlæg om det kommende valg i USA. Gorm Rye Olsen, professor, dr.scient.pol. på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, skriver blandt andet: "Der er næppe tvivl om, at det helt store flertal af europæiske politikere og europæiske vælgere krydser fingre for en sejr til Joe Biden ved valget 3. november. [...] Sat på en kort formel hedder den europæiske udfordring: Hvis USA fortsat trækker sig mere og mere tilbage og neddæmper sit globale engagement, er EU så i stand til, for ikke at sige parat, til at løfte opgaven og byrderne for derved at understøtte den vaklende liberale verdensorden? Der er en række områder, hvor dilemmaet er tydeligt. Siger man transatlantisk sikkerhed, siger man NATO. Og siger man europæisk sikkerhed, kan man ikke undgå at sige NATO. I mange år fremover vil EU ikke være i stand til alene at forsvare sig mod ydre fjender. Hvis europæerne nogensinde skulle lægge deres snævre nationale interesser til side, vil det under alle omstændigheder have lange udsigter at opbygge et effektivt europæisk forsvarssystem. [...] Trump-administrationen har faktisk gjort noget ved det i form af nedtrapningen i antallet af soldater i Afghanistan og Irak. Oven i de to lande repræsenterer 'roderiet' i det nordlige Syrien og omkring Israel/Palæstina en udfordring for Europa. [...] I alle de nævnte geografiske områder giver et mindre amerikansk engagement 'problemer' for EU og for europæerne. For Europa handler det helt banalt om at sikre og opretholde stabiliteten i nærområderne. Hvis amerikanerne ikke bidrager til at opretholde denne stabilitet, må europæiske politikere spørge sig selv om, hvem eller hvordan kan stabiliteten i Europas periferi sikres. [...] Manglen på stabilitet og manglen på en blot nogenlunde acceptabel tilværelse har fået mange mennesker i Europas periferi til at begive sig på vej mod Europa. De 3 millioner syriske krigsflygtninge i lejrene i Tyrkiet lægger et massivt pres på europæiske politikere. Her står Europa og EU alene. Den store allierede på den anden side af Atlanten kommer ikke og hjælper her. Hvis stabilitet i Europas periferi har så høj en politisk prioritet for europæiske politikere, repræsenterer den amerikanske politik under Donald Trump en udfordring for EU. [...] Bundlinjen er således, at den amerikanske tilbagetrækning vil fortsætte, uanset det er Biden eller Trump, der vinder 3. november. Det kan ikke undgå at belaste det transatlantiske fællesskab. Hvis den liberale verdensorden skal fortsætte i blot nogenlunde form, må Europa og EU påtage sig et langt større internationalt engagement."

Lone Loklindt, formand for Nyt Europa og rådmand i Frederiksberg Kommune for Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Når amerikanerne i dag går til valg, holder hele verden vejret. Valget i USA handler nemlig om kampen for rettigheder og demokratiske værdier her i Europa såvel som i staterne. [...] Når præsidenten har været ude og undsige internationale konventioner, handelsaftaler og fredsprojekter har det udgjort et pres på den internationale orden. [...] Det har vi set, når præsidenten har sat spørgsmålstegn ved musketéreden i Nato, når han truer med at forlade WTO og FN ved den mindste kritik. Menneskerettighedsrådet i FN er også under pres. Da præsident Trump i 2018 trak USA ud af rådet kort tid efter, at højkommissæren for menneskerettigheder havde kritiseret USA for at adskille migrantfamilier ved grænsen til Mexico. [...] Også bekymrende har det været at bevidne hans flirt med autoritative regimer, når han åbenlyst udtrykker beundring af "de stærke mænds" akse i Xi, Erdogan og Putin, utvivlsomt fordi han ser sig selv som en del af klubben. [...] Der er ingen tvivl om, at USA er en af de vigtigste partnere, vi fortsat har, både når det kommer til sikkerhed, handel og kampen for fælles værdier. Men når de truer med at forlade fællesskabet, så snart de selv kritiseres, så er det klart, at kritikken, når de bryder med solidariteten og de demokratiske værdier, bliver spag og svag. Det gør det samtidig sværere for os at undsige andre decideret illegitime og antidemokratiske kræfter, når de kommer med anslag mod demokratiske rettigheder og normer, som vi ser det i Polen og Ungarn for tiden, hvor civilsamfund, pressen og domstolenes uafhængighed er under pres. For hvordan kan vi rejse en kritik af Orban og Duda, når vi ikke gør det af vores venner i USA?"

Altinget giver i en artikel fem grunde til, hvorfor det amerikanske præsidentvalg er vigtigt for danskerne. En af grundene er, at USA som verdens største økonomi har stor indflydelse på europæisk og dansk økonomis helbred. En anden grund er forsvarssamarbejdet, hvor Donald Trump har udtrykt sin utilfredshed med europæernes - heriblandt Danmarks - bidrag til det transatlantiske forsvarssamarbejde. Hvis Biden vinder valget, kan de europæiske allierede se frem til en anderledes diplomatisk omgangstone, da Biden er stor tilhænger af internationalt samarbejde og deraf forsvarsalliancen. Den tredje årsag er forholdet til Europa. "Det er et valg mellem en amerikansk præsident, der tror på værdien af alliancer og især værdien af alliancen med Europa, og en, der ikke er interesseret i det - og i værste tilfælde er fjendtlig overfor det," lyder det fra Jeremy Shapiro, som er ekspert i det transatlantiske forhold, i Altingets EU-podcast. I Trumps tid som præsident har han ikke blot sat spørgsmålstegn ved Europas rolle som en naturlig allieret for USA, han har også tilbage i 2018 i et interview kaldt EU for en af USA's største fjender. Det har medført, at EU i højere grad har vænnet sig til fremover at håndtere det internationale samarbejde uden støtte fra USA. Biden har derimod et helt anderledes forhold til Europa, men det betyder ikke, at alt bliver fryd og gammen. "Der er ingen, der siger, at det vil blive perfekt, hvis Biden bliver valgt. Der vil stadig være uenigheder," udtaler Politicos David M. Herszenhorn. Altinget nævner desuden engagementet i Arktis og klimaet som de to sidste grunde.
Kilder: Berlingske, s. 24-25; Politiken, s. 5-6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Kina og USA optrapper kampen om at smede strategiske alliancer i Asien
Kampen mellem USA og Kina om Asien blev optrappet i oktober, samtidig med at det står mere klart, hvor de rivaliserende stormagter ser mulighederne for tættere alliancer, skriver Jyllands-Posten. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, har besøgt fem Aseanlande, mens den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og forsvarsminister Mark Esper har rejst til fire lande i Sydasien med New Delhi som første stop. Asean er for Kina blevet en vigtig strategisk partner i Asien. Wang Yi pointerede under sine daglige pressekonferencer, at Asean i dag har overhalet både EU og USA som Kinas største handelspartner. Asean kæmper for at bevare en neutral distance, men Kina står betydeligt stærkere end USA i regionen, også trods de territoriale uoverensstemmelser med Kina i Det Sydkinesiske Hav. På Kinas besøg i Cambodia, Malaysia, Laos, Singapore og Thailand var meldingen den samme: Kina er klar til mere handel, flere investeringer og mere økonomisk støtte. Cambodia er i årets løb blevet straffet på handelsområdet af både EU og USA med tab af sanktioner og toldprivilegie. Imens er Kina gået den modsatte vej med underskrivelse af Cambodias første frihandelsaftale nogensinde med fokus på de produkter, der har fået det vanskeligt i EU, eksempelvis palmeolie.

Bjarke Moe Enevoldsen, jurist og medlem af Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskrift "Europa bør indtræde på USA's side i kampen mod Kina" blandt andet: "Da Donald Trump chokerede verden ved at vinde det amerikanske præsidentvalg i 2016, afgav han et løfte til sine vælgere om at være "tough on" USA's største økonomiske rival, Kina. [...] Europas lande består af liberale demokratier med fokus på frihedsrettigheder og retssikkerhed. Kina er derimod en autoritær diktaturstat. [...] Opkøbene af infrastruktur er en del af Kinas storstilede plan for opbygningen af en international handelsrute, det såkaldte "Belt and Road"-initiativ, der skal strække sig fra det østlige Asien til Europa. Kina vil med denne handelsrute kunne kontrollere en betydelig del af verdenshandlen og dermed forøge sin andel af den globale økonomi. Kinas økonomiske offensiv har også ramt Europa, hvor kinesiske virksomheder som led i "Belt and Road"-initiativet har opkøbt et betydeligt antal europæiske havne i f.eks. Grækenland, Holland og Spanien. [...] For så vidt angår Europa er flere lande nu blevet mere tilbageholdende med at kritisere Kina. [...] Det kinesiske jerngreb har således gjort sit indtog i Europa og vil udvide sig endnu mere, hvis ikke Europas lande og EU ændrer sin tilgang til Kina markant. Europa bør derfor lade sig inspirere af USA's handelspolitik og indføre fælles lovgivning og restriktioner, der skal forhindre, at regimet i Beijing overtager yderligere europæisk infrastruktur og samfundskritiske virksomheder. Et øget samarbejde mellem USA og Europa om Kina er ligeledes essentielt i forhold til at modvirke Kinas indflydelse. [...] Hvis Europa og USA imidlertid står sammen om at føre en konsekvent og restriktiv handelspolitik over for Kina, vil de vestlige demokratier også i fremtiden være Kina både økonomisk og militært overlegne."

I et debatindlæg i Børsen skriver ansvarshavende chefredaktør, Bjarne Corydon, blandt andet: "Det amerikanske imperium smuldrede mellem hænderne på Trump og Obama. De indrømmede det aldrig, men erkendte det begge. Deres udenrigspolitik blev formet rundt om udfordringen fra Kina. Obama ville åbne USA mod Asien. Trump ville lukke ned. Alligevel formulerede ingen af dem en sammenhængende strategi med realistiske succeskriterier og slutmål for en ny verdensorden, der fuldt ud tager højde for Kinas vækst, værdier og hensigt. [...] I Vesten har vi knap nok et klart begreb om vores handlemuligheder. Og slet ingen forståelse for de byrder, der i alle tænkelige scenarier skal bæres. Vi har åbenbart glemt, at det var amerikansk strategisk udsyn, der skabte den verdensorden, som vi nu nostalgisk savner. [...] Uanset om vi kan lide det eller ej, så ville afkobling og inddæmning af Kina være en svimlende dyr strategi for os selv. Det har indtil videre holdt selv Trump tilbage. Med ham lærte også EU at betragte Kina som en “strategisk rival”. Vi har dyrket forestillingen om, at vi kunne anlægge en klogere og mere kølig vurdering af relationen. Uden selv for alvor at ville se længere frem og prioritere nøgternt mellem optioner, der er mindre attraktive end fortiden. Derfor skriger den vestlige verden på strategiske svar fra USA. Hvor går grænsen for ikke-demokratisk indflydelse på en ny verdensorden? Hvilke kompromisser må vi leve med? Hvilke alliancer bliver afgørende? Hvilke slag skal for enhver pris vindes? Kennedy talte om “missilkløft” mellem USA og Sovjet. Truslen var total udslettelse. Alt blev sat ind på at lukke hullet og skabe balance. Kan Vesten sætte lige så konsekvent ind overfor den mere diffuse, men måske lige så alvorlige risiko for, at Kina åbner en “teknologikløft”? USA's næste præsident skal bevise, at demokrati også i det 21. århundrede er en konkurrencedygtig styreform. Vi bør forberede os på at hjælpe til."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17, 22; Børsen, s. 2

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Intet politisk alternativ til USA-alliance
Helle Ib, politisk kommentator, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Har den amerikanske præsident provokeret, forarget og efterladt danske politikere i vantro og gru, har de seneste år imidlertid også bestyrket ét billede på Christiansborg: Der er intet reelt alternativ til alliancen med USA. Der eksisterer ikke en kraftfuld opposition til den udenrigspolitiske linje. [...] USA er "Danmarks absolut mest vigtige allierede"; statsministeren har glædet sig over "direkte dialog" med Trump - og ved Mike Pompeos besøg understreget "den tætte forbindelse" og erklæret, at "vi står sammen om at beskytte de demokratiske værdier." [...] Nu har udenrigsminister Kofod varslet en ny udenrigspolitisk strategi i 2021. En strategi, der nok skal afspejle, hvad ministeren kalder socialdemokratiske værdier - men som afliver drømmen om et alternativ til USA. Kofod vil have "USA tilbage som stormagt," sagde han således til Berlingske i september: "USA er garanten for vores sikkerhed - også fremover. Den tanke, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA, er naiv. Det er denne alliance, der ikke alene har skabt Nato, men som også har givet os vores økonomiske sikkerhed." Har Trump efterladt et vakuum fra Syrien til klimaudfordringerne, står Christiansborg med mangel på operationsdygtigt alternativ."
Kilde: Børsen, s. 4

Klima: Trump eller Biden: Det er i allerhøjeste grad et klimavalg, vi ser i USA
Ifølge Jarl Krausing, der er international chef i klimatænketanken Concito, er USA ikke til at komme uden om, hvis Pariaftalen - hvis hovedformål er at holde den globale temperaturstigning under to grader - skal overholdes. "Det er i allerhøjeste grad et klimavalg, vi ser i USA. Og med stor betydning for, om verden kan nå Parisaftalen eller ej," siger Jarl Krausing. Han mener, at USA skal være i førersædet, hvis det skal lykkes at rykke verden afgørende på klimaet. "Sagen er, at valget kan give et internationalt klimamomentum. Von der Leyen forsøger at forhandle højere klimamål i EU, Kina har lige sat et mål om at være klimaneutralt i 2060, Korea og Japan i 2050. Så der bliver bygget et momentum blandt verdens største økonomier og forurenere, der siger, de kan se en fremtid for sig, der ikke er båret af fossilenergi," siger han. Der er dog ikke noget der tyder på, at det er Donald Trumps plan. Han har trukket USA fra Parisaftalen, fjernet klima- og miljølovgivning og skruet op for takster på importerede solceller. Han har til gengæld givet håb til mere klassisk industri, og erklæret sig som tilhænger af olie, gas og kul.
Kilde: Altinget

Migration: Terrorsigtets familie i Tunesien forstår intet: ”Han er den sødeste dreng”
Den 21-årige Brahim Aouissaoui er sigtet for at stå bag drabet på tre personer i en kirke i Nice, skriver Berlingske. Aouissaoui drog illegalt til Italien for blot lidt over en måned siden fra det sydlige Tunesien. Han havde tidligere på året forgæves forsøgt at komme afsted. Mange på hans alder er siden revolutionen for snart ti år siden rejst mod Europa, og antallet er steget markant det seneste halve år. Ifølge UNHCR er omkring 10.000 tunesere ankommet til Italien i år, hvilket er det højeste antal siden 2011. Det skyldes coronakrisen, der har sendt landet ud i en af de største kriser. To af Brahim Aouissaouis familiemedlemmer fortæller Berlingske, at de ligeledes har forsøgt at tage med en af de små træbåde mod Lampedusa, men de blev sendt tilbage af den tunesiske kystvagt. For nyligt fik Kystvagten ekstra millionstøtte fra EU og fra Danmark til at sørge for at holde migranter væk fra Europas grænser.
Kilde: Berlingske, s. 18-19

Retlige anliggender: Revisionshuse varsler højere priser
Prisen på revision er siden udbruddet af den store "revisionskrig" faldet, og nu har prisen nået et uholdbart lavt niveau. Ifølge flere af de store revisionshuse vil kunderne nu blive mødt med prisstigninger, skriver Jyllands-Posten. Priskrigen startede i 2013, da næsten alle ansatte i KPMG rykkede over til ærkerivalen EY. Det betød, at en stor andel af de største virksomheder i Danmark skulle beslutte, om de ville blive i KPMG eller gå over til EY. De to andre store spillere på det danske marked, Deloitte og PWC, kunne udnytte situationen. Alle kunne konkurrere intenst på prisen på revision, idet det samtidig var muligt at tjene ekstra penge på at sælge rådgiverydelser til de selvsamme store virksomheder. Men nu er det ikke længere lovligt. Nye EU-regler betyder nemlig, at en revisor for en af de store virksomheder ikke længere må sælge kunden en masse rådgivning, idet det giver en uheldig afhængighed. EU har sat grænsen for salg af rådgivning ved 70 procent af revisionshonoraret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3

Klima: Har regeringen kurs mod en grøn skattereform uden skærpet CO2-afgift?
Politiken bringer en kommentar af Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand og formand for Klimarådet. Han skriver blandt andet: "Regeringen ønsker tilsyneladende ikke at ændre CO2-beskatningen i en kommende reform. Det er ulogisk. [...] Energiafgifterne tilskynder til at begrænse energiforbruget, hvilket kan bidrage til at sænke CO2-udledningerne, så længe energien stammer fra fossile brændsler. Ved at dæmpe energiforbruget kan energiafgifterne også mindske behovet for at investere i udbygning med vedvarende energi og hjælpe til at opfylde Danmarks forpligtelser over for EU til at spare på energien. Men energiafgifterne er altså ikke målrettet mod at sænke energiforbruget på de områder, hvor udledningerne per energienhed er størst. [...] Danske virksomheder omfattet af EU's CO2-kvotesystem betaler en form for CO2afgift via den kvotepris, de skal betale for retten til at udlede CO2. De mest energiintensive og konkurrenceudsatte virksomheder får dog tildelt gratis kvoter efter kriterier fastlagt af EU. [...] Den nuværende kvotepris på omkring 200 kr. per ton er imidlertid for lav til rigtig at batte noget, så derfor kunne Danmark lægge en vis CO2-afgift oven i kvoteprisen og give et bundfradrag til de virksomheder, der i dag er berettiget til gratis kvoter for at beskytte deres konkurrenceevne. [...] Det er svært at forestille sig, at EU ikke vil godkende et sådant afgiftssystem med et bundfradrag, der blot skal forebygge, at danske virksomheder ikke bliver stillet væsentligt dårligere end deres konkurrenter i andre EU-lande."
Kilde: Politiken, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Borgerlige partier advarer mod abortturisme
For halvanden uge siden strammede Polens forfatningsdomstol abortlovgivningen. Stramningen har resulteret i, at Enhedslisten vil tilbyde polske kvinder gratis abort i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad. Kritikken lyder nu, at abort ikke skal være et trækplaster for udenlandske kvinder. "Vi har i forvejen for mange aborter i Danmark. Det er selvfølgelig trist, at de i Polen har nogle regler, som betyder, at en kvinde ikke kan få den hjælp, hun måtte have behov for i en situation, hvor hun ikke kan klare at få et barn. Men vi skal ikke blande os i, hvordan andre lande gør, hvis de har besluttet det demokratisk," siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. De Konservative er også imod forslaget. "Nu er det så Polen i dette tilfælde, men skulle vi så også tilbyde aborter til resten af verden? Det synes jeg ikke er noget, det offentlige sundhedsvæsen skal tage sig af," siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen. Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, er positiv overfor forslaget: "Vi har slået på tromme for kvinders rettigheder til abort i lang tid og synes, at det er et godt og sympatisk forslag, Enhedslisten kommer med. Generelt synes vi, at EU-landene må tage mere ansvar for menneskerettighederne for kvinder i især Østeuropa, hvor de bliver mere og mere presset," siger hun.

I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af international korrespondent, Jette Elbæk Maressa, der blandt andet skriver: "Når det handler om at fastholde grebet om et land med trusler om at sætte militær ind mod demonstranter, gennem politisk udnævnte dommere og en dyb foragt for modstandernes synspunkter, så behøver man ikke sidde klistret til skærmen for at følge med i USA's skæbnevalg. Polen, som ligger blot en times flyvning fra København eller seks timers sejltur fra Ystad, hvis man foretrækker det, er ganske godt med. [...] I weekenden gik over 100.000 på gaden for at protestere mod, at kvinders ret til fri abort de facto reduceres til at være ikke-eksisterende. [...] De har bimlet i Bruxelles i flere år, hvor EU-Kommissionen har forsøgt at få Polens regering til at leve op til de principper, som var grundlaget for optagelsen i EU: Københavnerkriterierne, som slår fast, at EU-lande er retsstater med alt, hvad dertil hører af frie valg, mindretalsbeskyttelse og uafhængige domstole. Men kommissionen har i realiteten været magtesløs, og genstridige medlemsstater har kunnet hjælpe hinanden til at blokere afgørelser i EU's ministerråd: Kom Polen i vanskeligheder, kunne Ungarn true med veto og vice versa. En milepæl blev opnået, da forhandlingerne om EU's næste flerårige budget opererede med den såkaldte retsstatsmekanisme, som kort sagt går ud på, at uden lov og retfærdighed, ikke i polsk, men i EU's forstand, ingen penge fra Bruxelles. Den er endt i et pokerspil mellem medlemslandene og EU-Parlamentet., og det er et åbent spørgsmål, om den kan få den virkning, som mange EU-lande håbede på."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 20

Sundhed: Smittedes kontakter findes med snæver definition
Eksperter mener, at Danmark kan bryde smittekæder mere effektivt ved at følge EU's definition af en nær kontakt, skriver Politiken. Danmark benytter en mere snæver definition af en nær kontakt end den definition, som anbefales af det europæiske smitteagentur, ECDC, hvilket betyder, at det for en borger i Danmark er vanskeligere at blive udpeget som en nær kontakt, end hvis myndighederne fulgte de råd, som ECDC kommer med. "Konsekvensen af den danske definition af en nær kontakt er, at vi risikerer at overse nogle personer, som kan være smittede. Det gælder om at få taget potentielt smittede borgere ud så tidligt i forløbet som muligt og få dem testet og sat i karantæne," lyder det fra virolog ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.
Kilde: Politiken, s. 13

Finansielle anliggender: Nye nedlukninger smadrer eurozonens vækstprognoser
Flere aviser skriver, at de nye nedlukninger og restriktioner i en række store lande i Europa betyder, at der igen er udsigt til negativ vækst i eurozonen, og det kan også ramme dansk økonomi og arbejdsmarkedet. "Vi havde regnet med, at når vi kom ind i efteråret/vinteren, at vi kunne undgå massive nedlukninger. Det, vi ser nu, er så, at smittetrykket stiger kraftigt igen i mange lande i Europa, og det har ført til massive nedlukninger. På mange måder så minder det om det, vi så i foråret, så det ser rigtig skidt ud for væksten i eurozonen i fjerde kvartal 2020,” udtaler seniorøkonom i Sydbank, Kim Blindbæk, der vurderer, at nedlukningerne i Europa særligt vil ramme eksporterhvervene. Ifølge cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, er 2020 et år, der på mange måder bare skal overstås bedst muligt, skriver Børsen. Spørgsmålet er så, hvad der venter i 2021. Nordea hæfter sig her ved, at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, ved det seneste rentemøde gjorde det klart, at ECB til december lemper pengepolitikken, i forbindelse med at Lagarde offentliggør ny prognose. "En lempelse af pengepolitikken i euroområdet vil også påvirke Danmark. Især hvis ECB sænker renten. Det vil føre til en sænkning af renten i Danmark af hensyn til fastkurspolitikken. Det vil naturligvis understøtte boligmarkedet, men vil også kunne føre til en svækkelse af euroen og kronen over for de øvrige hovedvalutaer og dermed alt andet lige give Danmark en konkurrenceevnefordel," siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

I Børsen kan man læse investeringseksperternes bud på en raketportefølje. Flere eksperter vurderer, at der er masser af muligheder for kursgevinster. Hanne Roj-Larsen, direktør i Frederiksberg Finansrådgivning, siger, at hun ville gå efter det europæiske aktiemarked. "Europa er historisk set ekstremt billigt prissat - også ift. USA og Danmark - der er dyre. Europa er billig pga. usikkerheden om EU, euroens fremtid og brexit. Men der kom en historisk skelsættende hjælpepakke i sommer fra EU, hvor EU-landene hæfter solidarisk for gæld, der gør, at de sydeuropæiske lande vil bakke op om EU og euroen. Desuden har markedet til en vis grad indpriset et hårdt brexit," siger hun. Jyllands-Posten skriver ligeledes om økonomien i Europa og de europæiske aktier. "Kombinationen af covid-19-spredning, brexit og et muligt uafgjort amerikansk præsidentvalg er sammen med alt for høje forventninger til indtjeningen i 2021 den perfekte forløber for anseelige kursfald," lyder det fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Kilder: Børsen, s. 24, 26-27; Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Pres på Johnson giver ny spænding om brexit
Den britiske premierminister Boris Johnson er kommet i heftig modvind efter beslutningen om endnu en nedlukning, efter gentagne løfter om at undgå netop dette. Det skriver Børsen. Mens det britiske erhvervsliv nu står over for endnu en periode med tab og stilstand, så er en kommende handelsaftale med EU fortsat ikke på plads. EU og den britiske side nævner en ny og uformel deadline midt i november som sidste frist, såfremt en handelsaftale skal træde i kraft 1. januar. En anden usikkerhedsfaktor er spørgsmålet om, hvem der skal forhandles med i Det Hvide Hus. Joe Biden har udtrykt, at et hårdt brexit, der skader fredsprocessen i Nordirland, vil udelukke en handelsaftale. Ifølge Ros Taylor, forskningsleder og redaktør af en covid-blog ved London School of Economics, er den amerikanske faktor dog trådt i baggrunden, efterhånden som covid-krisen er blusset op igen. "Hvis Biden vinder over Trump, vil det være et slag for de populistiske kræfter. Men der er også en voksende erkendelse af, at en handelsaftale med briterne ikke vil have høj prioritet for USA, hverken under Biden eller Trump. Der har hele tiden været en rationel motivation for at indgå en handelsaftale med EU. Men politisk ser der ud til at ske et skifte," siger Ros Taylor. Hun ser stadig en mulighed for en spinkel handelsaftale med EU, hvor Boris Johnson giver indrømmelser, når det gælder EU's konkurrenceregler, mens striden om fiskeri udskydes til et andet tidspunkt. "Denne regering er altid i stand til en U-vending - og man kan argumentere for, at der vil være mindre fokus på deres indrømmelser til EU, hvis det er smittetal og hospitaler, der fylder i medierne," lyder det fra Taylor.
Kilde: Børsen, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: Serviceforbundet: EU-mindsteløn er en Panodil mod et åbent benbrud
John Nielsen, forbundsformand, Serviceforbundet, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Nu har EU-Kommissionen valgt at smide en bombe under den arbejdsmarkedsmodel, der har sikret lønfremgang, høj produktion, kvalificeret arbejdskraft og fredsommelige konflikter. EU-Kommissionen ønsker at indføre en såkaldt EU-mindsteløn. Selvfølgelig er der problemer med manglende løn- og arbejdsvilkår i flere europæiske lande. Især de sydeuropæiske lande har reelle problemer med borgere, der lever som 'working poor', men en fastsat EU-mindsteløn vil være at føje sig for laveste fællesnævner. Og det vil ødelægge de velfungerende arbejdsmarkedsmodeller, som kendes i Danmark og Sverige. Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er en fælleseuropæisk mindsteløn antageligvis den eneste kur mod 'working poor'-fænomenet. Men den kur vil være som at tilbyde en Panodil til en mand med åbent benbrud. Det tager en del af smerten, men det stopper ikke problematikken. EU-Kommissionen har ingen ret til at blande sig i den danske arbejdsmarkedsmodel, og den skal blande sig helt og holdent udenom. [...] Skal vi løse problematikken med 'working poor', der dominerer især syd- og østeuropæiske medlemslande? Naturligvis. Men i stedet for at undergrave fagbevægelsen og de positive effekter, som er medført af et organiseret arbejdsmarked, så lad os i stedet fokusere på at udvide og styrke fagbevægelsen til gavn for arbejdstagere, arbejdsgivere og hele samfund."
Kilde: Altinget

Klima: EU klar med gigantsats: renovering af 35 mio bygninger
I en ny strategi vil EU-Kommissionen renovere 35 millioner bygninger de næste ti år for 275 milliarder euro årligt. Bygninger står i dag for 40 procent af energiforbruget i Europa og er derfor en af de helt store belastninger for klimaet. Trods dette bliver kun én procent af bygningerne renoveret om året, hvilket strategien skal lave om på. EU-Kommissionen åbner for, at offentlige bygninger skal renoveres, hvilket også gælder skoler, børnehaver og hospitaler, der har en offentlig funktion i samfundet. Kommissionens udmeldning skaber store forventninger hos en række danske virksomheder. "Bølgen repræsenterer et ikke uvæsentligt potentiale for os,” siger administrerende direktør i Kemp & Lauritzen, Peter Kaas Hammer, der også er næstformand i styregruppen for Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen.
Kilde: Børsen, s. 1, 12-13

Administration: Ny rapport foreslår ændringer i EU's rekrutteringssystem og stempler ind i dansk udfordring
I en ny rapport kritiseres EU's system til at finde nye medarbejdere for blandt andet at være langsomt og uden effekt. Det skriver Altinget. Revisionsretten, som holder opsyn med, om EU's penge bliver brugt forsvarligt, har gennemgået systemet og fundet frem til en række kritikpunkter, der nu kan findes i en rapport. En af udfordringerne er problemer med rekrutteringen af specialister. Et andet kritikpunkt for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) er, at de medarbejdere, der består optagelsesprocessen, ikke klarer sig bedre end dem, der bliver ansat gennem andre, mere simple kanaler. Årligt melder flere end 50.000 personer i Europa sig til EU's optagelsesprøver, hvoraf kun omkring to procent består og kan begynde deres karriere i EU-systemet. Blandt de danske ansøgere er det dog kun mellem en halv og en hel procent af ansøgerne der kommer hele vejen igennem processen. Særligt udformningen af optagelsesprøverne giver problemer for danskerne. "Det er vigtigt, at vi har danskere i EU's institutioner, og det er trist, at antallet er faldende. Når vi holder orienteringsmøder og fortæller, at det foregår på den her måde, er der mange, der allerede dropper tanken der," siger formand for Djøf, Henning Thiesen, der hilser enhver ændring af optagelsesprocessen velkommen.
Kilde: Altinget