Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 3. oktober

EU i dagens aviser

3. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Cataloniens politiske minefelt
Flere dagblade har i dag fokus på situationen i Catalonien efter valget. EU-Kommissionen og EU-præsident Donald Tusk opfordrer alle parter i Spanien til hurtigt at indlede en dialog, skriver MetroXpress. Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver, at selvstyrepræsidenten Carles Puigdemont opfordrer til mægling og taler muligheden af en uafhængighedserklæring ned. ”Catalonien er ikke længere et indre spansk anliggende men en europæisk sag, og EU kan ikke fortsætte med at se den anden vej,” sagde Puigdemont. Berlingske skriver ydermere, at efter urolighederne blev den spanske regering kritiseret af af både Amnesty Intenational og FNs højkommissær for menneskerettigheder. Men på politisk niveau var reaktionerne mere forsigtige. ”Vold bør aldrig være et politisk redskab,” sagde Margaritis Schinas, talsmand for EU-kommissionen, der imidlertid afviste, at EU kan påtage sig rollen som mægler i konflikten, og tilføjede: ”Vi stoler på Mariano Rajoys lederskab i forhold til at styre denne vanskelige proces i fuld respekt for den spanske grundlov og borgernes fundamentale rettigheder,” skriver både Berlingske og Jyllands-Posten. I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae yderligere, at Catalonien kan give andre regioner i Europa mod på separatisme, og at EU derfor kæmper med at holde balancen. EU-Kommissionen udtalte: ”Hvis en folkeafstemning blev organiseret i tråd med den spanske forfatning, ville det betyde, at et forladende territorium vil befinde sig uden for den Europæsike Union.” Det er statsretlig logik, eftersom det jo er landet Spanien, der er optaget i EU. Politisk er logikken imidlertid ikke helt så enkel. Kaaes opsummerer tre punkter, der understreger dette. BT skriver, at Catalonien indleder en retssag mod dem, som er ansvarlige for volden under søndagens afstemning. Det siger den regionale leder, Carles Puigdemont, og beder samtidig om at få fjernet de nationale politistyrker fra regionen, og han anmoder om international mægling. ”EU må sørge for, at der bliver indledt en mægling,” siger Puigdemont. Lederen i Berlingske har også fokus på valget i Spanien, og opfordrer Spanien til at stå sammen og lytte til Catalonien. Parterne er malet op i hvert sit hjørne, og det er svært at se, hvordan man kan finde en løsning. ”Det er ulykkeligt, selvfølgelig for Catalonien og hele Spanien, men i værste tilfælge også for Europa, hvor der i disse uvisse tider, er brug for stabilitet, sammenhold og styrke,” skriver Berlingske Politiken skriver, at kravet om selvstyre for Catalonien har vokset sig stort siden finanskrisen i 2008 og er drevet frem af pressede politikere. Morten Heiberg, professor fra Københavns Universitet giver udtryk for, at catalansk løsrivelse, rationelt set ikke giver mening. Hverken økonomisk eller kulturelt er det i catalanernes interesse. ”Ensidig løsrivelse, som man lægger op til, vil betyde, at Catalonien falder ud af EU, ud af Schengen, ud af Nato, ud af alle internationale organisationer og så skal kæmpe sin vej ind i et Europa, som slet ikke anerkender dem. Det vil formentlig betyde statsbankerot,” siger Heiberg. Berlingske skriver, at den koatiske afstemning i Catalonien har tændt håb for løsrivelsesbevægelser i resten af Europa. Historiker med speciale i europæisk identitetshistorie, Uffe Østergaard mener, at resultatet kan blive flere og løsere forbundsstater, da der ikke er nogen tvivl om, at krisen i Catalonien vil få konsekvenser langt uden for den Iberiske halvø. Han peger ud over Skotland og Flandern på Baskerlandet, Korsika, Sydtyrol i Italien, ungarske mindretal i Rumænien, Slovakiet og Ukraine og det albanske mindretal i Makedonien. Børsen har ligeledes fokus på løsrivelse og skriver, at tidligere erfaring viser, at der skal krige til at bane vejen for løsrivelse. Kristeligt Dagblad supplerer og skriver, at løsrivelse ikke har grundlag i international lov, undtagen i særlige afgrænsede tilfælde
Kilder: Berlingske, s. 18-20, 21, 36; BT, s. 25; Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 8; MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Danmark er stadig i top fem til at huse EMA
Berlingske, Børsen og Altinget har i dag fokus på hvem der bliver værtsnation for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Børsen skriver, at Danmark ville stå godt forud for opgøret i Bruxelles om hvem der skal være værtsnation for EMA, hvis det kun handlede om at levere det bedste tilbud som værtsby. Men opgøret er ikke en objektiv process, da det handler om politik og om at tilgodese Østeuropa, hvis den europæiske bankmyndighed, EBA, der ligesom EMA bliver hjemløs ved Brexit, og for eksempel lander i vesteuropæiske Paris eller Frankfurt. Ifølge Altinget, ligger Danmark også stærkt i lande over der vil huse Det Europæiske Lægemiddelagentur. International medicinalrådgiver og tidligere chef i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup siger: ”Jeg tror ikke, at politikerne vil hænge sig i, hvorvidt medrejsende og børn ikke har et socialt sikkerhedsnet. Der står ikke en gang i vurderingen, at de ikke får det. Der står, at Kommissionen ikke ved, om de får et socialt sikkerhedsnet i Danmark”. Det næste skridt i afgørelsen af EMA's fremtidige placering bliver taget i slutningen af oktober, når EU's ministre samt stats- og regeringschefer skal drøfte Kommissionens vurdering af landene. Berlingske og Børsen skriver, at EU-Kommissionen i lørdags afleverede en form for opsamling over de 19 landes bud på at blive værtsnation EMA. Lars Rebien Sørensen, tidligere Novo-topchef og regeringens ”særlige udsending” for at få EMA til København, mener, at Danmark fortsat står stærkt frem mod det politiske slutspil. ”Vi har bolden og er fremme på modstandernes banehalvdel, så det bliver virkelig spændende,” siger Lars Rebien Sørensen i Berlingske. Børsen skriver "Hvis EMA ikke fungerer, så får det konsekvenser for 500 millioner europæere. Jeg har sagt til politikerne, at de påtager sig et stort ansvar, for det bliver en politisk hovedpine senere, hvis det ikke fungerer. Det er ligesom at tisse i bukserne, først varmer det, og så bliver det klamt og koldt bagefter," siger Lars Rebien Sørensen.
Kilder: Berlingske, s. 14; Børsen, s. 22; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Sådan kan vores og Ruslands verdenssyn mødes
EU's tidligere ambassadør i Rusland, Vygaudas Usackas, har i en kronik i Berlingske fokus på hvordan EU's og Ruslands verdenssyn kan mødes. Usackas skriver: ”Det er afgørende betydning, at de vigtigste beslutningstagere i EU står sammen om en fælles forståelse af, hvad vi kan gøre, og hvad der er udenfor rækkevidde i samspillet med Rusland, og at de så efterfølgende alle holder sig til den fælles linje.” Usackas fremhæver fire punkter for hvad EU skal fokusere på, for at at normalisere forholdet til Rusland. For det første skal der være orden i eget hus, hvilket betyder der skal skabes orden inden for EU, hvor Brexit skal håndteres med rolig hånd og sikre en stabil økonomisk vækst. For det andet bør EU insistere på at støtte det internationale system, som er baseret på regelsæt fra FNs charter over Verdenshandelsorganisationens regler og Helsinki-erklæringen fra 1975 til de forskellige konventioner og protokoller fra Europarådet. EU bør stå fast og forsvare disse regler og principper og holde andre, som også har skrevet under på dem, ansvarlige. For det tredje skal konflikten i Ukraine løses. For det fjerde bør EU sigte på at arbejde mere konstruktivt sammen med russerne, hvor der er sammenfaldende interesser, og forsøge at opnå konkrete resultater.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Beskæftigelse: Laveste arbejdsløshed i Europa i årevis
Børsen skriver, at Europa langsomt ser ud til at have lagt finanskrisen bag sig, da nye tal viser, at der er fremgang i beskæftigelsen. Ligeledes er arbejdsløshed i EU den laveste i årevis. EU's statistikkontor, Eurostat, offentliggjorde mandag en statistik over arbejdsløsheden i de 28 EU-lande i august. Den lå sammenlagt på 7,6 pct., hvilket er 0,9 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Kilde: Børsen, s. 8

Det digitale indre marked: Gratis wi-fi i EU udgør en alvorlig sikkerhedstrussel
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Morten Gransøe, Country Manager it-selskabet Aruba Holte, at gratis wi-fi i EU udgør en alvorlig trussel. ”I sommer offentliggjorde EU, at den ville investere 120 mio. euro i gratis wi-fi til 8.000 offentlige pladser på tværs af medlemslandene. Det vil være attraktivt for myndigheder på tværs af EU at kunne give borgere og turister mulighed for gratis internet på centrale steder. […] Tiltaget fra EU stiller derfor høje krav på den ene side til de nye offentlige netværk og myndighedernes opsætning af disse.” skriver Gransøe.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: DF kritiserer miljøministeren i sag om Danmarks grundvand
Politiken skriver, at Dansk Folkeparti sætter spørgsmålstegn ved uvildigheden af en rapport om tilstanden af det danske grundvand trods løfte fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I begyndelsen af året opstod der en heftig debat om mængden af nitrat i drikkevandet og indberetningen af data til EU-Kommissionen. I landbrugskredse blev sagen stemplet 'grundvandssagen', og det skortede ikke på kritik af de danske myndigheder, som blev beskyldt for at indberette forkerte data om nitratindholdet i vandet.
Kilde: Politiken, s. 1, 6

Migration: Varsler en times kø ud af lufthavn
Lørdag den 7. oktober træder der en skærpet grænsekontrol i kraft i Københavns Lufthavn, hvilket medfører at alle der rejser ind og ud af Schengen-området, nu skal have scannet deres pas. Den skærpede kontrol skyldes, at Danmark har tilsluttet sig nye EU-regler, og det betyder i praksis, at alle, som rejser ind i eller ud af Schengenområdet, nu bliver kontrolleret i politiets databaser og relevante EU-databaser, skriver BT.
Kilder: BT, s. 22

Landbrug: Farvel til sukkerkvoter, goddag til usikkerhed
Med udgangen af september, udløb det næste 50 år gamle sukkerkvotesystem, som betyder, at sukkersektoren i EU nu endegyldigt skal klare sig på markedsvilkår, skriver Altinget. Sukker var den sidste bastion inden for EU's fælles landbrugspolitik, hvor produktionen var fastlagt ved kvoter. Fra en kilde i EU-Kommissionen lyder det: "Vi forventer mere koncentration i de fleste produktionsområder.” Et mættet marked i EU besluttede i 2006 at udfase støtten til sukkerproduktionen og på sigt droppe kvoterne. Siden har EU forsøgt at forberede sig på liberaliseringen. EU pumpede 40 milliarder kroner ind i sektoren for at gøre den mere konkurrencedygtig. Det kommende produktionsår tegner til at blive bemærkelsesværdigt stort, drevet af stigende efterspørgsel på verdensmarkedet og dermed stigende priser. 20 millioner tons sukker forventer EU-Kommissionen, at man kommer op på, hvilket er 20 procent mere end sidste år.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU's terrorliste udfordrer retssikkerheden
I et debatindlæg på Altinget sætter Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, spørgsmålstegn ved EU’s terrorliste på baggrund af, at en lokal domstol er gået imod EU og har slået fast, at PKK ikke er en terrororganisation, men part i en intern væbnet konflikt. “Naturligvis skal vi kunne forsvare os mod terrorisme, og naturligvis skal politi og andre myndigheder have redskaber til at bremse den. Men EU’s terrorliste er problematisk af både juridiske og politiske årsager,” skriver Kari.
Kilde: Altinget

Sundhed: Erhvervsliv og grønne organisationer varmer op til politisk kemi-slagsmål
Henover efteråret skal partierne forhandle om en ny kemipolitik, der skal løbe fra 2018 til 2021, skriver Altinget. Erhvervslivet bruger meget af sit krudt på EU-reguleringen, hvor man går efter, at regeringen bruger flere ressourcer på at påvirke EU-reglerne fremadrettet. Og så skal godkendelsesordningen under EU's kemikalielovgivning 'Reach' have en kærlig hånd. De plæderer også for, at produkter uden og inden for EU skal sidestilles, så ikke-EU-producenter på samme måde skal søge om at få lov til at bruge et kemikalie, der er blevet forbudt.
Kilde: Altinget

Klima: Hver anden dansker vil forbyde glyphosat
Ifølge en måling foretaget af Norstat for Altinget, siger 51 procent af danskerne nej tak til, at EU skal forlænge godkendelsen af glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup og et væld af andre ukrudtsdræbere. 19 procent støtter en forlængelse, når den nuværende EU-tilladelse udløber ved årets udgang. Kampen om glyphosat har bølget på EU-plan, siden Verdenssundhedsorganisationen WHO's kræftforskningsenhed, IARC, i 2015 klassificerede stoffet som "formodentligt kræftfremkaldende". Siden har både EU's fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, og EU's kemikalieagentur, ECHA, frikendt stoffet. Vytenis Andriukaitis, EU's sundhedskommissær foreslog i juli en ti års forlængelse af tilladelsen. Han gjorde dog samtidig meget klart, at han denne gang forventede, at EU-landene selv træffer beslutningen. Det skyldes også, at EU-Kommissionen har modtaget 1,3 millioner underskrifter fra EU-borgere, der ønsker stoffet forbudt. Det såkaldte borgerinitiativ forpligter EU-Kommissionen til at tage et forbud op til overvejelse, men ikke til at rette sig efter det.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Nye retningslinjer skal modvirke kvalitetsforskelle i EU-borgeres fødevarer
Nye retningslinjer fra EU skal gøre det lettere for medlemsstaterne at afgøre, om en virksomhed overtræder EU's lovgivning, når den sælger forskellige kvaliteter af produkter i forskellige lande, skriver Altinget. "I en union af ligeværdige kan der ikke være andenrangsforbrugere. Jeg vil ikke acceptere, at der til mennesker i nogle dele af Europa sælges fødevarer af ringere kvalitet end i andre lande til trods for,at emballagen og mærkningen er identisk," sagde Jean-Claude Juncker i sin tale om unionens tilstand i september. Kommissionen har indledt en dialog med producenter og mærkevaresammenslutninger, som dette efterår vil komme med et adfærdskodeks, og 13. oktober deltager Kommissionen i et ministermøde om samme emne.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
3. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark