Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 30. maj 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 7 min læsetid

Tirsdag den 30. maj

EU i dagens aviser

30. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Merkel efter møder med Trump
Flere af dagens aviser skriver om Merkel udtalelse, i kølevandet på topmøderne i sidste uge. En leder bragt i Information skriver, at Tyskland har fået en ny plads i verden. Tysklands kansler Angela Merkel har efter NATO-topmødet og G7-mødet udtalt: ”Vi europæere skal nu virkelig tage vores skæbne i egne hænder.” Udtalelsen fra Merkel er nemlig med til at forberede tyskerne og europæerne på at finde en ny plads i verden. Forhenværende NATO-ambassadør Ivo H. Daalder, der leder tænketanken Chicago Council on Global Affairs, siger til New York Times: ”Det ser ud, som om det er afslutningen på en æra, hvor USA førte an og Europa fulgte efter.” Det skriver Berlingske. Børsen skriver i en leder, at Merkel er det sikre valg for Danmark, og at danskerne ligesom tyskerne må tage skæbnen i egne hænder. Uffe Østergaard, professor emeritus og historiker udtaler i Information, at Merkels udmelding er det mest alvorlige, nogle har sagt om NATO-samarbejdet, siden det begyndte i 1949. Han understreger dermed, at Merkels udmelding er meget alvorlig, og at Tyskland nu lægger op til en stærk tysk/fransk-alliance i EU-samarbejdet. Information skriver også, at Merkels udmeldinger har skabt reaktioner på den anden side af Atlanten. Washington Post er overraskede over de ”retoriske nybrud”. I en leder skriver Jyllands-Posten om Merkel melding: ”Det er kun en enkelt sætning, men den indeholder en oratorisk sprængkraft, som sjældent er set i Tyskland efter forbundsrepublikkens grundlæggelse i 1949.” Amber Rudd, den britiske indenrigsminister prøvede at nedtone Merkels udmelding ved at slå fast, at briterne fortsat ønsker at støtte Europa efter Brexit. I Nyhedsmagasinet Der Spiegel udtaler Spiegel: ”Nu har kansleren tydeligt sat scenen og indtaget rollen som Europas forsvarer over for Trump.” Det skriver Jyllands-Posten. Kristeligt Dagblad skriver, at der er problemer med tilliden hen over Altanten. Politiken skriver i en nyhedsanalyse, at Donald Trump har tvunget Europa til at stå på egne ben. Merkel har måtte tage konsekvensen af Trumps skepsis overfor NATO og Brexit. Dermed skal der sættes en ny dagsorden for Europa, hvor Merkel og Emmanuel Macron vil stå i spidsen. MetroXpress skriver, at Vesten svækkes af Trumps handlinger. Topmøderne med Trump er blevet beskrevet som: ”nedslående” af den tyske regering. En leder i Politiken skriver, at Europas nye vilkår er, at præsident Trump rejser ildevarslende tvivl om USA's solidaritet når det handler om NATO. Det svækker det vestlige samarbejde politisk og økonomisk, og derfor skal Europa ikke lænke sig til Trumps vanklen.
Kilder: Information, s. 8, 9, 20; Berlingske, s. 16; Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 13, 18; Kristeligt Dagblad, s. 9; Politiken, s. 1, 7; MetroXpress, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Nu bruges der varselsskud mod migranter i Middelhavet
Berlingske skriver, at dramaet ud for Libyens kyst spidser til. Den EU-støttede kystvagt fra Libyen angriber de både, som er på vej mod Europa med migranter og flygtninge, og i ren panik springer folk i vandet. Efter topmødet på Sicilien står Italien fortsat tilbage med problemet, og nu er kystvagten begyndt at skyde varselsskud mod migranterne. Flere tusinde flygtninge og migranter er den seneste uge blevet samlet op af både Italiens- og EUs patruljebåde, samt NGOernes redningsskibe. Yderligere 60.000 migranter og flygtninge er allerede i i Italien, og der er fortsat ingen løsning på vej. Information skriver, at de hotspots der blev oprettet i Grækenland og Italien for at forbedre modtagelsen af migranter og flygtninge, mest af alt virker til at være et middel til at lette flygtningepresset. Mange flygtninge strander ifølge Amnesty, ved de såkaldte hotspots. Den kritik har både Italiensk politi, indenrigsministeriet samt EU-Kommissionen afvist. Europakommissionens formand, Jean-Claude Juncker udtalte i sin årlige State of the Union-tale for et par uger siden: ”Fra flygtningekrisens første dage har Italien gjort alt, hvad man kunne. Italien har, faktisk som følge af manglen på en tilstrækkelig europæisk indsats, indtil nu reddet Europas ære.”
Kilder: Berlingske, s. 14; Information, s. 10-11

Finansielle anliggender: Tysk-fransk akse er afgørende for aktierne
Børsen skriver, at den tysk-franske akse er afgørende for aktierne. Hvis og når de to store lande knirker, så skaber det uro på finansmarkedet. Landenes påvirkning på aktierne viste sig tydeligt ved det seneste valg i Frankrig. Her steg det europæiske Stoxx 50-indeks umiddelbart 4 procent, da det stod klart, at det ikke ville stå mellem de to yderligtgående kandidater i sidste runde. Seniorstrateg Morten Hessner i Nordea siger: ”Når Tyskland og Frankrig arbejder godt sammen, styrker det hele Europa.” Børsen skriver, at der er grund til optimisme på det europæiske kontinent. Opsvinget bliver stadig mere solidt, og Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), udtalte i en tale i Europa-Parlamentet: ”De nedadgående risici for vækstudsigterne reduceres yderligere, og nogle af de usikkerheder, vi så mod slutningen af sidste år, er faldet tydeligt.” Børsen skriver dog, at de italienske banker kan se frem til markante fald. Det skyldes markedets frygt for et tidligt valg, hvor protestpartiet og EU-skeptikerne i Beppe Grillos Femstjernebevægelse står stærkt. Jyllands-Posten skriver, at Draghi har slået fast at der fortsat er brug for en lempelig pengepolitik, og dermed blev renterne presset yderligere ned.
Kilder: Børsen, s. 2, 10, 24; Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: EU-medvinden har lagt sig for marginaliseret polsk regering
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen på et GAC-møde valgte at sætte sagen om den polske regering, og dets reformer af landets øverste domstol på EU’s politiske dagsorden. Dermed sluttede EU-ministre sig til koret af kritikerne over Polens retsreformer og ikke mindst landets kurs omkring EU's fælles asylpolitik. Polen risikerer dermed, at blive isoleret ved en kommende reform af eurozonen, som særligt Macron står i spidsen for. Berlingske skriver, at EU- kommissær Frans Timmermans står i spidsen for EU-Kommissionen, som forsøger at få den polske regering til at droppe ændringerne af forfatningsdomstolen. Både domstolen og EU-Kommissionen mener, at ændringerne er et forsøg på at stække domstolens uafhængighed, og derfor er i strid med de grundlæggende værdier i EU, når det gælder retsstatens principper.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 17

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Danskerne siger ja til fædreorlov - men ikke fra EU
Altinget skriver, at 54 procent af danskerne synes at fire måneders øremærket forældreorlov til fædre er en god idé. EU-Kommissionen står bag forslaget, som skal sikre at mændene kan tage større del i barslen. Kommissionen mener, at de eksisterende orlovsordninger direkte eller indirekte fører til, at det næsten altid er de europæiske kvinder, som bliver hjemme med børnene. Forslaget har dog fået en hård modtagelse hos de danske partier som mener, at EU skal blande sig udenom den danske arbejdsmarkedsmodel. Danske mænd holder i gennemsnit 25 dages barsel, og ligger dermed markant under de fire måneders barsel, som EU-Kommissionen foreslår.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU’s vejpakke
I et debatindlæg skriver Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, at EU’s vejpakke er vigtig for os alle. Det indre marked i EU har nemlig skabt store muligheder får danske transportvirksomheder, men nu er det europæiske samarbejde i vanskeligheder. Mange lande indfører regler om mindsteløn og dokumentationskrav, og det rammer de mange lastbiler. Christensen siger: ”Det, vi som branche har brug for fra EU, er gode rammevilkår, der understøtter vores virksomheder, og som stiller os stærkt i den internationale konkurrence.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Dansk grænsekontrol
Information skriver, at Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V), har slået fast, at Danmark ønsker at bevare sin grænsekontrol, så længe EU’s ydre grænsekontrol ikke fungerer. Det slog statsministeren fast i Bergen, hvor han mødes med de øvrige nordiske statsministre. Løkke Rasmussen siger: ”EU må styrke samarbejdet om bedre grænsekontrol.”
Kilde: Information, s. 7

Udenrigspolitik: Nordiske ledere støtter sanktioner mod Rusland
Under en møde mellem de nordiske statsministre i Bergen, besluttede lederne at støtte sanktioner mod Rusland. EU har netop forlænget de sanktioner mod Rusland, som blev indført efter Ruslands besættelse af Krim-halvøen og støtte til russisk-sindede oprørere i det østlige Ukraine. Statsminister Lars Lække Rasmussen siger: ”Vi er enige i, at sanktionerne mod Rusland bør bestå. Men vi skal bevare dialogen og tale med Rusland.”
Kilde: BT, s. 9

Interne anliggender: Valg i Storbritannien
Jyllands-Posten skriver, at Jeremy Corbyn haler ind på Theresa May, og at Labour haler ind på Konservative. Labour står til fremgang, og meget tyder på at partiet vinder flere af sine vælgere fra seneste valg tilbage. Konservative har derfor genlanceret sin valgkampagne, og fokus er at May er bedre end Corbyn til, at forhandle en god Brexit-aftale med EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Grøn biogas kan holde Putin fra døren
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Hvelplund, direktør i Nature Energy, at grøn biogas kan give Danmark energopolitiske muligheder, som kan sikre, at Putins naturgas holdes for døren. Hvelplund mener, at grøn gas er sund fornuft og siger: ”En række eksperter, herunder Energikommissionen, peger da også på, at gassen har en rolle at spille i fremtidens energisystem.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
30. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark