Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 30. marts

Tophistorier

Franske læger slår alarm
I weekenden skrev 41 læger fra Paris et åbent brev til præsident Emmanuel Macron, hvor de advarer om uoverskuelige konsekvenser af den tredje covid19-bølge, der den sidste måned har oversvømmet den franske hovedstad og store dele af resten af Frankrig. Det skriver B.T. Ifølge infektionslæge, Benjamin Davido, fra Raymond-Poincarre-hospitalet i Paris, er der dagligt i Frankrig nu mindst 40.000 nye covid19-tilfælde, og tallet stiger faretruende. Udviklingen skyldes, at den britiske variant, som er betydeligt mere smitsom, nu har taget fuldstændigt over. Men også at myndighederne med præsidenten i spidsen har nægtet at lukke samfundet helt ned igen. I januar valgte Macron en blød lockdown-variant, da han ikke mente, at den franske befolkning kunne holde til endnu en nedlukning. "Det var den rigtige beslutning ikke at lukke Frankrig ned i slutningen af januar, for vi så ikke en eksplosiv vækst i smittede, som alle udregninger havde forudset. Jeg kommer ikke til at give et mea culpa (min skyld). Jeg fortryder intet og accepterer ikke dette som en fejl," lød det fra Macron ved EU-topmødet torsdag. Det er mange franskmænd dog uenige i, deriblandt de 41 læger fra Paris. Deres brev har nu lagt nyt pres på Macron for at lukke Frankrig helt ned allerede i denne uge. Det forventes, at Storbritannien lukker grænsen helt mod Frankrig, og Tyskland har delvist lukket grænserne. "Vores store frygt nu er, at de næste to uger vil medføre en yderligere eksplosion i antallet af smittede. Påsken er traditionelt et tidspunkt, hvor folk besøger familie og venner, og det kan bidrage til at gøre ondt værre," siger Benjamin Davido. Professor Neil Ferguson fra Imperial College London sagde til BBC forleden, at undersøgelser viser, at op mod 10 procent af de nye tilfælde i Frankrig er den sydafrikanske variant. "Det er meget bekymrende, og vi bør gøre, hvad vi kan, for at holde den ude," sagde Ferguson, der ser Frankrig som et muligt centrum for spredning af den frygtede variant i hele Europa.
B.T., s. 10 (30.03.2021)

Prioriterede historier

Alene mens krigen raser, løber behovet for nødhjælp op i 65 milliarder kroner
Ifølge Politiken hjælper FN mere end 12,4 millioner syrere, som er på flugt inden for Syrien eller i nabolandene. Millioner af dem lever midt i mangel på mad, vand og medicin. Ved en konference i Bruxelles indsamler FN og EU i dag penge. To væsentlige spørgsmål er, hvad det vil koste at hjælpe syrerne og hvad de enkelte regeringer vil betale. FN anslår, at det vil koste 65 milliarder kroner at hjælpe nødstedte syrere, mens krigen fortsætter og før flygtningene for alvor er begyndt at vende hjem. Den gode nyhed er, at krigshandlingerne trods alt er aftaget det seneste år, men ifølge Mark Lowcock, FN-vicegeneralsekretær, har det ikke begrænset ulykkerne. De humanitære problemer er kun taget til grundet den massive økonomiske krise, hungersnøden og coronaen - alt imens flertallet af syrerne er på flugt, og deres land ikke har påbegyndt sin genopbygning. "Folk lider mere i dag, end de gjorde, mens krigen var på sit højeste," lyder det fra Mark Lowcock. Det er der flere årsager til. Krigen ikke er afsluttet, den syriske økonomi er i total krise og priserne er eksploderet, mens udbuddet af mad falder. Derudover er Syrien også ramt af covid-19, og selv om Rusland har hjulpet Assads diktatur til at overleve, har Putin ikke sørget for vaccine til Assads del af Syrien. Endelig har FN vanskeligt ved at komme frem med sin nødhjælp. "Vi har problemer med at komme frem over hele landet. Sådan har det desværre været gennem hele krisen," siger Lowcock.
Politiken, s. 8 (30.03.2021)

Britiske specialstyrker skal jagte russere i hele verden
Ifølge Jyllands-Posten skal britiske specialstyrker jage russiske spioner og militære enheder i hele verden i både åbne og i hemmelige operationer. Et af de mere specielle tiltag er byggeriet af et særligt spionskib, som briterne forventer kan sejle rundt i Atlanterhavet fra 2024. Spionskibet skal særligt jage en specialbygget russisk ubåd, "Losharik", som menes at være i stand til at lægge sig på havets bund og tappe informationer fra de mange kabler, der forbinder internettet mellem Europa og USA, og som det meste af Europa betegner som en del af den allermest følsomme infrastruktur. Skibet er en del af den omfattende ændring af det britiske forsvar, som mandag blev præsenteret af forsvarsminister Ben Wallace. Landets nye militære indsats skal ses som led i en langt mere aktivistisk udenrigspolitik, efter at briterne har forladt EU. Den nye forsvarspolitik betyder, at der investeres ca. 200 mia. kr. i et mere intelligent forsvar, hvor cyberteknologi, udvikling af fly, droner og overvågning spiller en væsentlig rolle. Derudover udvikles der nye tanks, og atomvåbenlageret skal øges med 40 procent. Storbritannien udpegede for nylig Rusland og Kina som hovedfjender, mens Iran og Nordkorea også står på listen over fjendtlige stater. På et topmøde i Bruxelles onsdag præsenterede den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, planer for NATO-partnerne. Her betegnede han bl.a. Rusland som en trussel mod demokratier og åbne samfund, og han advarede mod russernes udvikling af nye missilsystemer og statsstøttede cyberangreb, der er målrettet følsomme data.
Jyllands-Posten, s. 17 (30.03.2021)

Finansielle anliggender

Renten steg på nøgletalsfattig dag
Mandag kom de ugentlige tal for opkøbene under Den Europæiske Centralbanks (ECB) pandemiopkøbsprogram PEPP, som har til formål at holde renterne lave, skriver Jyllands-Posten og Børsen. ECB købte i sidste uge netto obligationer for 18,95 mia. euro, mens opkøbet ugen før var på 21,1 mia. euro.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 25 (30.03.2021)

Vaklende coronakamp tvang euro i knæ
De fortsatte nedlukninger i nogle af Europas største økonomier og udskydelse af vaccinationsplaner tvang mandag euro i knæ, skriver Børsen. "Den amerikanske økonomi er meget stærkere og milevidt foran i kampen mod corona sammenlignet med Europa, og det betyder i sidste ende, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, normaliserer pengepolitikken før Den Europæiske Centralbank, ECB," siger strateg for mæglervirksomheden XM, Marios Hadjikyriacos, ifølge Reuters.
Børsen, s. 28 (30.03.2021)

Handel

"Made in China" er skældsord
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Svenske Hennes & Mauritz, amerikanske Nike og andre vestlige beklædningsproducenter risikerer at blive mødt med en forbrugerboykot i Kina, fordi de ikke længere vil købe bomuld eller andre varer produceret i Xinjiang. Den vestkinesiske provins er hjemsted for det muslimske mindretal uighurerne, der ifølge flere rapporter udsættes for systematisk forfølgelse, anbringelse under koncentrationslejrlignende forhold samt tvangssterilisation og -arbejde. I et omfattende juridisk responsum skrevet af erfarne advokater i Storbritannien bliver Kinas behandling af uighurerne betegnet som "folkemord". [...] Selvsagt er et forbenet kommunistisk diktatur som det kinesiske ikke til sinds at acceptere prædikatet folkemord, og reaktionerne har været skarpe. Derfor har H&M, Nike, Burberry og andre da også allerede mærket konsekvenserne af beslutningen om ikke længere at anvende bomuld fra Xinjiang. [... ] Kinesiske statsmedier har sluttet sig til angrebene på de amerikanske og europæiske koncerner i en kampagne, der virker velorkestreret. Det statslige tv-selskab CCTV siger i en nyhedsudsendelse, at "H&M tager fejl, hvis man tror, at man er den retskafne helt. H&M vil betale en høj pris for sine forfejlede handlinger". [...] Det er befriende, at store koncerner i Vesten med en bred forbrugerkontakt tør vise vejen og sætte principper før profit. [...] Det er langt fra første gang, at regimet i Beijing bruger handel som magtmiddel, hvilket tjener til at understrege, at det økonomiske samkvem med Kina - hvad enten vi taler om enkeltvirksomheder eller nationer - aldrig må nå et omfang, der får karakter af et afhængighedsforhold. Præcis den fælde er især tyske bilproducenter ved at havne i, da ingen anden erhvervsgruppe er så forhippet på at få ratificeret den nyligt indgåede investeringsaftale mellem EU og Kina. Heldigvis tegner det til, at et flertal i Europa-Parlamentet vil stemme imod aftalen - den må aldrig blive til noget. [...] Danmark har forladt pandadiplomatiet, og erhvervslivet må bringes til at indse, at energien skal koncentreres om andre vækstmarkeder end Kina. H&M, Nike, Adidas, Burberry og andre viser vejen. Forhåbentlig vil også bevidste forbrugere fravælge varer "Made in China", indtil der sker et magtskifte, som bringer Kina ind på en anderledes pragmatisk kurs uden slaveri og folkemord på dagsordenen."
Jyllands-Posten, s. 22 (30.03.2021)

Europamester: Danish Crown overhaler rivaler
Slagterikoncernen Danish Crown har det sidste halve år slået samtlige store konkurrenter målt på evnen til at tjene penge og levere afkast til ejerne, skriver Jyllands-Posten. Koncernen har i halvåret haft en indtjening pr. kilo svinekød, som har været 1,59 kr. højere end den gennemsnitlige indtjening hos de store europæiske konkurrenter. Danish Crown har gode muligheder for at beholde førstepladsen de kommende kvartaler, da meget tyder på, at Kina og andre lande i Asien netop nu bliver ramt af en ny bølge af svinepest. Det vil gøre det muligt for Danish Crown at eksportere rekordstore mængder svinekød til disse markeder. Derudover er der stadig udbrud af svinepest i Tyskland, hvilket svækker konkurrenceevnen hos de tyske slagterier, fordi de bliver afskåret fra at eksportere svinekød ud af EU.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (30.03.2021)

Globaliseringen gået på grund
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Da skibet mandag endelig slap fri, havde det i seks lange dage blokeret Suezkanalen, hvor 12 procent af verdens varehandel passerer igennem på 19.000 skibe årligt. [...] Intet fænomen symboliserer som containerskibet den globalisering, som både har hevet millioner af kinesere ud af fattigdom og hjulpet Donald Trump til magten: Historien om containerskibet er historien om den moderne globale økonomi. Derfor bliver Ever Given-affæren også læst som "en advarsel om overdreven globalisering" (The New York Times), der "retter opmærksomheden mod den iboende skrøbelighed ved udstrakte forsyningskæder" (The Economist) - og viser, at "vi er mere sårbare, end vi troede" (Bloomberg). Det er både rigtigt og forkert. Før 80'erne mindede den globale skibsfart stadig om en scene fra I storbyens havn med Marlon Brando: Krumryggede arbejdsmænd slæbte kaffesække og bomuldsballer ud af lastrum, og det var så besværligt og så dyrt, at ingen drømte om at producere én dims i Kina og en anden i Vietnam, hvis det hele skulle sælges i USA. Det ændrede sig med "containeriseringen". [...] Imens blev verdenshandlen liberaliseret: EU's indre marked kom i 1992, NAFTA i 1993, Kinas optagelse i WTO i 2001. Borgerne i Vesten kunne få billige fjernsyn og sko. [...] Ligesom de globale forsyningskæder har løftet millioner ud af fattigdom, skabt en mere specialiseret økonomi og bundet verden sammen i et netværk af handel, som alt andet lige gør krig mindre sandsynlig, har de også ført til politisk kaos i Vesten. Vrede, ulighed og rustbælter. De områder i USA, hvor "Kinachokket" var størst, var også de områder, hvor Donald Trump klarede sig bedst i 2016."
Information, s. 20 (30.03.2021)

Institutionelle anliggender

DAGENS BREV Nationalkonservativt nonsens
I Berlingske kan man læse en kommentar af Henrik Bach Mortensen, vicepræsident for det europæiske parti ALDE. Han skriver blandt andet: "Det er svært at begribe, hvilket ærinde Christian Foldager er ude i med sit indlæg i Berlingske 28. marts. Han lægger op til at sandsynliggøre, at fremgangen ved det nylige valg for de to liberale partier i Holland i virkeligheden er et varsel om fremgang for den populistiske fløj - eller de nationalkonservative, som Foldager betegner dem. [...] De højreorienterede - eller med Foldagers ord, nationalkonservative partier, Geert Wilders' PVV og FvD - vandt tre mandater. Dermed er Foldagers konklusion mildt sagt søgt. [...] Det er muligt, at Foldager er fascineret af troen på, at hans personlige favoritter i Holland og det øvrige Europa marcherer frem. Men bl.a. tabte Geert Wilders jo hele tre mandater ved valget. Det nye populistiske parti FvD gik godt nok frem fra to til otte mandater, men det kan vel ikke betegnes som en knusende sejr for EU-skeptiske populister. [...] Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 pegede de liberale partier i Europa på en række problemstillinger, som Europa burde løse i fællesskab. Det gælder bl.a. flygtninge- og migrationspresset. Den økonomiske krise i kølvandet på tilbageslaget for globaliseringen. Markedsorienteret bæredygtighed og sikkerhedspolitiske trusler fra Rusland og Kina. Det er rigtigt, at de liberale peger på en anden vej for Europa - og for Holland samt Danmark - end Geert Wilders og andre europæiske populister. Og lykkeligvis har vælgerne i Holland valgt den moderate, internationalt orienterede vej fremad. Men selvfølgelig kan Foldager have ret i, at de europæiske lande kan stå ved lidt af en korsvej. Skal vi satse på mere europæisk samarbejde baseret på fælles ansvar, fælles finansiering og en fælles fremtid i et europæisk-amerikansk samarbejde. Eller skal de europæiske lande lukke sig om sig selv og opgive forpligtende internationalt samarbejde og en international retsorden? Det kan se handlekraftigt ud, når små lande som f.eks. Østrig eller Danmark slår sig op på nationalkonservativ EU-skepsis, men desværre kan regningen blive ubetalelig, når småstater på egen hånd skal navigere i et stadig mere oprørt internationalt farvand."
Berlingske, s. 27 (30.03.2021)

Til kamp for kundskaberne: Tysk er ikke et fortidslevn
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Enhver med blot et overfladisk kendskab til europæisk storpolitik vil vide, at Tysklands politiske indflydelse i de sidste godt 15 år er vokset gevaldigt. Fra gældskrisen til flygtningekrisen og senest i forbindelse med EUs vaccineindkøb under coronakrisen har tysk lederskab på godt og ondt ganske enkelt ikke været til at komme udenom. [...] Alene derfor virker det ganske enkelt kortsigtet at betegne undervisning i tysk som et fortidslevn, og det virker ærligt talt også uansvarligt som underviser at tilskynde til en udvikling, hvor kun en lille elite har indsigt i tysk sprog og kultur. Det er ikke desto mindre, hvad folkeskolelæreren Tenna Bay hævder i et interview med fagtidsskriftet Folkeskolen. [...] En basal introduktion i folkeskolen til et eller flere europæiske hovedsprog som fransk og tysk er et led i den almene dannelse. [...] Fremtidige generationer risikerer et regulært dannelsestab, hvis ikke respekten for faglige kundskaber og andre såkaldte fortidslevn forbliver en del af folkeskolen."
Berlingske, s. 2 (30.03.2021)

Interne anliggender

Erhvervslivet efterlyser opgør med uddannelsesstøtten til de kandidatstuderende
Dansk Erhverv ønsker, at kvaliteten i uddannelsessystemet skal løftes for flere milliarder kroner årligt, skriver Berlingske. Mange af pengene skal findes ved at omlægge SU’en for kandidatstuderende på universiteterne til rentefrie lån. Uddannelsesordfører i Venstre, Ulla Tørnæs, kalder udspillet for "et interessant oplæg fra en vigtig spiller". Venstre er dog forsigtig med på ny at foreslå et opgør med det nuværende SU-system, og har "ingen aktuelle planer om at ændre på SU", lyder det fra Tørnæs. "I 2016 forsøgte vi med en SU-reform inspireret af Norge med en mere ligelig fordeling af stipendier og lån," fortæller hun og forsætter: "Det var ikke andre end os, der var optagede af det, så det blev ikke til noget." Hun siger dog også, at presset på SU-systemet er vokset siden 2016, ikke mindst grundet de mange studerende fra andre EU-lande, der som vandrende arbejdskraft har krav på SU, hvis de studerer i Danmark. I 2019 modtog studerende fra andre EU-lande og EØS-lande på den måde omkring 528 millioner kroner i SU.
Berlingske, s. 4 (30.03.2021)

Verden har brug for fælles regler for genteknologiens grænser
Politiken bringer en kommentar af Frederik Ambjørn, studerende i statskundskab, der blandt andet skriver: "Danmark bør gå forrest i kampen for at lave et fælles, globalt regelsæt for genteknologi, som både udnytter mulighederne og sætter klare grænser, så vi ikke går på kompromis med grundlæggende bioetik. [...] Spørgsmålet er ikke længere om, men hvornår vi i stor stil vil kunne gøre gavn og skade med den opblomstrende genteknologi. Alligevel har hverken Danmark, EU eller verdenssamfundet lavet bindende regler for, hvor langt man må gå med genmanipulation, hvilket kan have drastiske konsekvenser i den nære fremtid. [...] Efter en spilteoretisk logik er konsekvensen af den videnskabelige udvikling på sigt, at rationelle stater uundgåeligt vil starte et ræs mod bunden og i højere og højere grad implementere og videreudvikle genteknologien for ikke at tabe terræn til andre stater. Dette er det mest sandsynlige scenarie, så længe vi ikke er på forkant med udviklingen og mangler et fælles, globalt regelsæt for genteknologi. Det er derfor afgørende, at nogen tager teten og begynder at adressere dette problem, før det er for sent. Her kan Danmark spille en ledende rolle ligesom på klimaområdet, både via EU, FN og andre internationale fora. Ved at starte en international dialog og skabe forbilledlig regulering herhjemme kan vi bidrage til at skabe et bredt, bindende og internationalt samarbejde om ansvarlig brug af genteknologi, som både udnytter mulighederne og sætter klare grænser, så vi ikke går på kompromis med grundlæggende bioetik."
Politiken, s. 17 (30.03.2021)

Klima

Fremtiden for planlagt havmøllepark ved Omø er uvis
Energiselskabet European Energy har i omkring et år ventet på at få afklaret, om deres fremskredne planer om at opføre en vindmøllepark i Smålandsfarvandet syd for Omø vil blive bremset af, at farvandet udpeges til et fuglebeskyttelsesområde. Det skriver Politiken. I fredags udsendte Miljøministeriet og Erhvervsministeriet endelig kort til den kommende havplan, hvor der er afsat plads til vindmøllerne ved Omø - i fuglebeskyttelsesområdet. Onsdag offentliggøres selve havplanen, der fordeler pladsen til havs mellem forskellige interesser. På spørgsmålet om, hvordan kortene skal forstås, henviser Erhvervsministeriet til en besked fra Søfartsstyrelsen, som har udarbejdet havplanen: "Søfartsstyrelsen oplyser, at det er korrekt, at området er udlagt til begge dele i havplanen". I efteråret satte Energistyrelsen sin sagsbehandling af projektet i bero, med henvisning til at området måske ville blive udpeget til fuglebeskyttelsesområde. Det underrettede styrelsen første gang European Energy om i maj 2020, trods overvejelserne har været i gang, siden EU-Kommissionen i foråret 2016 over for den danske regering påpegede, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser, da en række områder af international betydning for fuglelivet til havs ikke er udpeget til fuglebeskyttelsesområder. Det er den samme henvendelse, som regeringen nu reagerer på ved at udpege seks nye fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande. Men der burde faktisk være syv fuglebeskyttelsesområder på listen. Ifølge et brev fra miljøminister Lea Wermelin (S) til partiernes miljøordførere, burde regeringen ud fra det faglige grundlag udpege endnu et fuglebeskyttelsesområde ved den jyske vestkyst. Området, Østlige Tyskebugt, omfatter Horns Rev, hvor der er tre havvindmølleparker. I brevet skriver Wermelin, at regeringen derfor vil tage en dialog med EU-Kommissionen om "mulighederne for fortsat sameksistens mellem vindmøller og fugle". Ifølge Knud Erik Andersen, direktør i European Energy, bør denne dialog også omfatte Smålandsfarvandet og Omø Syd. Miljøministeriet skriver i en mail til Politiken, "at området ved Smålandsfarvandet bliver nu udpeget og indgår derfor ikke i dialogen med Kommissionen". Fremtiden for den planlagte havmøllepark ved Omø er derfor uvis.
Politiken, s. 9 (30.03.2021)

Mirai betyder fremtid - men er brintbilen allerede fortid?
Toyota holder fast i brintbiler, mens andre europæiske bilproducenter kaster håndklædet i ringen. De tror ikke længere for alvor på brintbilens gennembrud, og mener i stedet, at el har vundet kampen til lands. Det skriver Berlingske. De sender i stedet milliarder og atter milliarder mod elbiler og batterier, som udvikler sig med hastige skridt. Marts i år har budt på flere bastante udmeldinger. Volvo sagde, at de fra 2030 udelukkende vil producere elbiler. Derefter hævede Volkswagen sin hidtidige ambition om, at 35 procent af salget i Europa i 2030 vil være elbiler til 70 procent i Europa og omkring 50 procent i USA og Kina. "Du kommer ikke til at se brint brugt i biler," lød det for nylig fra VWs administrerende direktør, Herbert Diess. Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af den danske regerings rådgiver på klimaområdet, Klimarådet, er ikke overrasket over Volkswagens beslutning om at droppe brintbiler. "Det tager fire-fem år at udvikle en ny bilmodel, og satsningen på elbiler blev afgjort allerede for fire-fem år siden. Det afgørende skifte skete efter min opfattelse i forbindelse med Dieselgate," fortæller han. I efteråret 2015 brød Dieselgate ud, da det kom frem at VW-koncernen havde installeret snydesoftware i deres dieselbiler, så de kunne skjule, at de forurenede mange gange mere end det tilladte. Europa-Parlamentet vedtog mindre end tre måneder efter nye regler som et modsvar. Reglerne, der tiltrådte i 2020, betyder, at bilproducenterne pålægges store bøder, hvis de ikke overholder kravene til udledning af CO2, hvilket fik de europæiske bilproducenter til at kaste alt ind på at fremstille elbiler. Jacob Krogsgaard, Everfuel-stifter og hovedaktionær, ser både el, brint og videreudviklingen til Power-to-X som væsentlige. Begrebet Power-to-X går ud på at omdanne grøn strøm til grønne brændsler, skriver avisen. Ifølge Krogsgaard kan man ikke løse transportsektorens problemer uden at involvere ren brint og henviser til, at man på EU-niveau og i lande som Tyskland og Frankrig har store planer om en verdensledende brintindustri som et vigtigt led i at blive CO2-neutral. "Vi skal bruge el og batterier i alle de segmenter, hvor det kan løse opgaven. Kan el og batterier ikke løse opgaven, kan man lave strøm til brint, som let kan lagres og distribueres. Og så skal det tankes ombord på de køretøjer, hvor det er de bedste business cases, hvilket vil sige i den tunge og intensive ende på landtransport og til søs," siger han. Everfuel har planer om at investere 11 milliarder kroner i brint på tværs af Europa.
Berlingske, s. 8-10 (30.03.2021)

Sundhed

Efter ny justering er uge 29 slutdato i vaccinekalenderen
Vaccinationsplanen, som viser os, hvornår det bliver vores tur til at blive vaccineret mod coronavirus, har Sundhedsstyrelsen justeret mandag. Ifølge Jyllands-Posten var det med en justering i den positive retning. Slutdatoen er nu anslået til at være faldet i næstsidste uge af juli, uge 29, mens den tidligere version viste uge 30. Det skyldes, at det ser ud til, at Johnson & Johnson kan levere en lille smule mere end ventet i april med 84.000 ét-stiks-doser og også lidt flere doser end ventet henover sommeren. Slutdatoen bliver dog ifølge Sundhedsstyrelsen skubbet med to uger, hvis vaccinen fra Astrazeneca bliver permanent stoppet. På nuværende tidspunkt er vaccinen sat på pause til midten af april, inden der bliver truffet en afgørelse. Planen kan dog fortsat ændres af andre årsager. Eksempelvis kan der vise sig en ekstra joker i form af den russiske Sputnik-vaccine, som ikke er indregnet i de danske planer. Hvis vaccinen bliver godkendt af EU og indlemmet i indkøbsordningen, vil enhver leverance booste de danske planer.
Jyllands-Posten, s. 4 (30.03.2021)

Professorer: Det kan blive nødvendigt at indføre restriktioner mod folk, der ikke vil vaccineres
I en kronik i Berlingske skriver Marianne Hokland, professor emeritus i biomedicin, og Peter Hokland, professor i klinisk medicin, blandt andet: "Den langsomme udrulning i EU vil sandsynligvis være kortvarig, for dels bliver flere og flere vaccinerede, dels vil vi i løbet af få måneder formentligt have et stort overskud af vacciner, så mange i befolkningen kan blive vaccineret flere gange - hvad der måske også kan blive nødvendigt, da der ikke er sikkerhed for varig immunitet som eksempelvis ses ved en poliovaccine. [...] Hvor mange danskere vil takke ja? Tallene varierer, men lige under 80 pct. har været fremme. Dette estimat tager imidlertid ikke højde for regionale/bydels forskelle, og vi opererer således med en situation, hvor de, som ikke vil lade sig vaccinere, "nonvaxxers", kan give anledning til nye bølger med covid-19. [...] Nu kan man så af de allerseneste meningsmålinger fra USA se, at en væsentlig del af de republikanske vælgere, som stadig er Trump-tilhængere, ikke vil vaccineres. [...] Vi mener, at tiden er kommet til at debattere en fremtid både med det scenario, at flokimmunitet opnås og ligeledes det, hvor der er så mange non-vaxxers, at flokimmunitet ikke opnås. Tvangsvaccinering er selvsagt ikke nogen løsning i et demokratisk land som Danmark, men for os at se kan det blive nødvendigt at indføre visse restriktioner. [...] Det ser ud, som om vi snart får et EU-sanktioneret coronapas. Præcist hvordan står vist ikke helt klart, men det kan i hvert fald komme til at fungere via en let (app) adgang til det, vi har savnet det seneste år. Hvis man derimod ikke har et, må der for os at se, kunne lægges begrænsninger ind i den sociale adfærd."
Berlingske, s. 24-25 (30.03.2021)

Udenrigspolitik

Tragedie i Myanmar
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "I den græske mytologi har Kassandra fået en af de grummeste skæbner. Hun kan se alle fremtidens ulykker og tragedier, men ingen lytter til hendes advarsler. Så det hele går præcis så skidt, som hun har forudsagt. Just sådan er det gået i Myanmar efter militærkuppet i begyndelsen af februar. Ganske som forudsagt af eksperter og demokratiforkæmpere er militærets undertrykkelse kun blevet mere og mere blodig og ekstrem. Alene lørdag blev mindst 114 mennesker dræbt af militæret i forbindelse med protester mod kuppet. [...] På den korte bane er det svært at være optimistisk omkring udviklingen. Generalerne har rigelig rygdækning til deres undertrykkelse fra deres autokratiske allierede. Samme dag massakrerne fandt sted, var repræsentanter fra blandt andet Kina, Rusland, Thailand, Indien, Vietnam og Pakistan gæster ved en stor militærparade i hovedstaden. Rusland og Kina har også gjort klart, at de vil modsætte sig sanktioner mod Myanmar i FN's Sikkerhedsråd. Det er på enhver måde tragisk. Men der er intet vundet ved at opgive kampen, hverken for demokratiforkæmperne i Myanmar eller os her i Vesten. USA's nye præsident, Joe Biden, har signaleret, at han forventer at stramme sanktionerne mod regimet. Det samme bør EU og Danmark naturligvis gøre. Men sanktioner er desværre næppe i sig selv nok. Kampen om Myanmars skæbne er en del af den større kamp, der foregår i disse år mellem demokratierne i Vesten og autokratierne anført af Kina og Rusland. Det var den kamp, som præsident Biden fremhævede på sit pressemøde i sidste uge, og den, som han på sit kommende 'topmøde for demokratier' vil forsøge at få opbakning til. Det bør både Danmark og EU støtte helhjertet. Kampen mellem autokratier og demokratier vil uvægerligt præge de kommende år og sikkert årtier, og skal den vindes, må EU og USA stå sammen. Opgaven er ikke umulig, men i alt for lang tid har Vesten ikke taget truslen alvorligt nok og ladet vores magt erodere. Det betaler befolkningen i Myanmar nu prisen for."
Politiken, s. 1 (30.03.2021)

Økonomi

Topchefer tror på blomstrende vækst i 2021
En ny undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen viser, at 423 adspurgte erhvervsledere nu tror på en vækst på 2,1 procent i første halvår 2021. Det skriver Børsen. Samme tid sidste år forventede kun 16 procent af topcheferne at sælge mere på markederne i EU, end de gjorde et halvt år tidligere. Det steg til 27 procent i december, og nu er det 42 procent, der forventer at øge salget i EU. Ifølge cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen, ser forventningerne for 2021 positive ud, og “alle parametre vender i den rigtige retning.” ”Det springer særligt i øjnene, at vi ser så kraftig en stigning i eksportordrerne og forventningerne til beskæftigelsen. Det er de to store højdepunkter. At de er så positive, lover rigtigt godt for de næste par måneder i dansk økonomi,” siger cheføkonomen.
Børsen, s. 12-13 (30.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
30. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark