Tirsdag den 30. oktober

Dagens EU-tophistorie

Interne anliggender: Merkels afgang er et stort tab for Europa
Flere medier skriver i dag om den tysker kansler Angela Merkels bebudede afgang fra posten som kansler. Information skriver, at efter to sviende valgnederlag i Bayern og Hessen melder Merkel ud, at hun ikke genopstiller som forkvinde ved CDU's partidag i december, men at hun agter at forblive kansler frem til 2021. Hermed er magtkampen om at afløse Merkel officielt åbnet. Kristeligt Dagblad skriver, at i 13 år har Angela Merkel som forbundskansler i Tyskland domineret tysk og europæisk politik. Hun er en af de længst siddende ledere i et demokratisk land, og hendes nuværende embedsperiode er den fjerde. Men det er ved at være slut, for de næste par år bliver også de sidste. Berlingske skriver, at flere tidligere danske udenrigsministre roser Angela Merkel og beklager hendes afgang som CDUs leder og bebudede afgang som forbundskansler. Også EU-kommissær Margrethe Vestager og fhv. EU- kommissær Ritt Bjerregaard er fulde af lovord. ”Det bliver et stort tab for Tyskland og et stort tab for Europa,” siger den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), efter at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, mandag meddelte, at hun stopper som partiformand til december og trækker sig helt ud af politik, når den nuværende valgperiode udløber i 2021. EUs konkurrencekommissær, den tidligere radikale minister og partiformand Margrethe Vestager, siger: ”Det første, der slog mig, da jeg hørte nyheden, var, at nu er en epoke slut. Hun var den rolige hånd og det stabiliserende centrum i et Europa, der var præget af dyb, dyb, dyb økonomisk krise. Hendes troværdighed i den sammenhæng var uovertruffen, og jeg tror ikke, at fællesskabet havde kunnet klare det uden hende. Lige nu er hele Europa ved at omstille sig i forhold til klimaforandringerne, og amerikanerne spiller en anden rolle end før, og det samme gør kineserne, så vi står stadig midt i nogle meget store udfordringer, men det bliver i sandhed noget andet, når vi skal klare os uden Angela Merkel.”

Berlingskes lederskribent, skriver blandt andet: ”Merkel er blevet portrætteret som en ø af stabilitet i en verden, hvor Brexit, russisk aggression og valget af Donald Trump har sået tvivl om den liberale verdensorden og EUs fremtid. Mandag blev det klart, at Angela Merkel ikke er fremtidens kvinde. At hun senest siden forbundsdagsvalget i 2017 har mistet grebet om den magt, der for bare få år siden gjorde hende til en af verdens stærkeste politikere. I dag står det klart, at flygtningekrisen er blevet Merkels afgørende akilleshæl. For hendes aktuelle svækkelse kan føres direkte tilbage til den kritiske beslutning om at åbne grænserne for flygtninge og migranter i efteråret 2015. En beslutning, der i tysk politik åbnede døren for højrepartiet Alternative für Deutschland og førte til intern splittelse i EU. […] Muligvis vil Merkel efter sin udmelding kunne optræde med større frihed og ubekymrethed og måske endda bestræbe sig på at sikre sit eftermæle ved at imødekomme Macrons ønsker om ambitiøse EU-reformer. Mere sandsynligt er det dog, at Tyskland vil hænge fast i den indenrigspolitiske sump på et tidspunkt, hvor Europa skriger på lederskab.” I Børsen siger Anders Ladefoged, europapolitisk direktør i Dansk Industri, at uanset hvem der bliver Merkels afløser, så bliver det en forandring af hierarkiet i EU. “Den mest alvorlige konsekvens set med danske øjne er Merkels rolle på den europapolitiske og internationale scene. Et skifte fra en meget erfaren politiker til et ukendt navn, der vil være mere optaget af indenrigspolitik i starten, vil kunne mærkes,” siger han, men hæfter sig ved, at det store skifte først sker senere. “Nu får man en mellemløsning, hvor man skifter i to tempi. Det er jo en nogenlunde begrænset konsekvens af det dårlige resultat i Hessen og kritikken af regeringen, og det betyder, vi forhåbentlig får glæden af Merkel ved roret lidt endnu.” Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, mener at den tyske regering sidder svagt, og dermed er den tyske magtposition i EU svækket.

Politikens lederskribent mener: ”En ny tysk leder må genoplive dynamikken i EU. Det er intet mindre end en æra i tysk og europæisk politik, der nærmer sig sin afslutning, nu hvor Angela Merkel har meddelt, at hun trækker sig som partiformand i hendes borgerlige regeringsparti, CDU, og heller ikke vil genopstille som kansler ved det næste planlagte valg i 2021. Men sådan måtte det være. Efter en stribe store valgnederlag på lands- og delstatsplan stod det klart, at den på mange måder traditionelt tænkende kansler ikke længere har svarene på de spørgsmål, der optager de tyske vælgere. […] Hendes glidende afgang kommer nemlig på et sårbart tidspunkt for Europa. For efter at Merkel gennem 13 år med alt fra eurokrise til øget russisk aggression og Donald Trump har stået som et europæisk anker, der sammen med Frankrig har været en drivende kraft i EU, har det på det seneste haltet slemt med den fransk-tyske dynamik. Merkel er kørt fast. Derfor har Europa brug for, at Tyskland finder en ny leder, der kan genoplive den europæiske dynamik, sætte sig ud over alskens mit land-først-dagsordener og tænke lige dele europæisk og tysk. Det formåede Angela Merkel på lange stræk i mange år, og det er det, Europa har brug for. Mere nu end længe.”
Kilder: Politiken, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Berlingske, s. 2, 4-6 ; Information, s. 8-9; Børsen, s. 5, 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen må opgive plan om at lette tilgangen af arbejdskraft udenfor EU
Jyllands-Posten beretter, at arbejdsgiverne ærgrer sig over sammenbrud i forhandlingerne om lettere rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Fjern i det mindste det administrative bøvl, mener de. Ingen lavere beløbsgrænse. Ingen aftale om lettere rekruttering af arbejdskraft uden for EU. Det var budskabet fra regeringen, der mandag droppede at nå til enighed med Folketingets øvrige partier om udenlandsk arbejdskraft, fordi man hverken kan få Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet med på det mest centrale element i aftalen: at sænke den såkaldte beløbsgrænse fra en årsløn på 418.000 kroner inklusive pension og feriepenge til 330.000 kroner for udlændinge fra 12 udvalgte lande. I stedet vil regeringen sende sit udspil til afstemning i folketingssalen, mens Socialdemokraterne ifølge ordfører Mattias Tesfaye vil sende et modforslag med 15 af regeringens 21 punkter til afstemning. Altinget fortæller, at Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udpeger socialdemokraterne som årsag til sammenbruddet. "Man skal bare være klar over, at når dansk erhvervsliv må sige nej til ordrer, så kommer man jo også til indirekte at sige nej til at skabe ekstra danske arbejdspladser. Og jeg synes, det er så meget en skam, at man ikke anerkender det fra Socialdemokratiets side," sagde hun ved et kort pressemøde i sit ministerium efter det, der blev det sidste forhandlingsmøde. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Mattias Tesfaye afviser, at Socialdemokratiet har blokeret for en aftale. "Regeringen er kommet med 21 forslag, og vi ser positivt på de 15 af dem. Men regeringen insisterer på, at meget lavt uddannet asiatisk arbejdskraft skal kunne komme ind på det danske arbejdsmarked," og det vil Socialdemokratiet ikke være med til, sagde han.
Børsen skriver, at trods modgangen, så ser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortsat med stor realisme på at nå målet. ”Der er ingen tvivl om, at der ikke ligger nogen lette løsninger på bordet for at øge arbejdsudbuddet med dagens parlamentariske situation. Men der kommer et valg i 2019, og så håber jeg jo, at vi derefter kan lave nye reformer, som styrker arbejdsudbuddet,” siger Troels Lund Poulsen.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 19

Udenrigspolitik: EU og medierne går til kamp mod fake news
Kristeligt-Dagblad skriver, at siden en ekstrem mængde af falske nyheder blev spredt på internettet ved præsidentvalget i USA i 2016, har den globale debat om misinformation, forkerte nyhedshistorier og mediernes ansvar for at levere korrekte oplysninger vokset sig enorm. Og også herhjemme er der grund til at tage sig i agt for de falske nyheder, for næste år venter et Europa-parlamentsvalg, hvor risikoen for at blive lokket ind i et digitalt spind af løgne og misinformation er stor. Det var budskabet og temaet for gårsdagens konference i Europa-Huset i København, hvor Europa-parlamentarikere, mediefolk og eksperter samledes for at debattere problemet i en dansk kontekst og diskutere, hvordan medier og politikere forhindrer falske nyheder i at påvirke udfaldet af det europaparlamentsvalg, der skal afholdes næste år mellem den 23. og 26. maj. "Fake news, desinformation og propaganda. Kært barn har mange navne, og det har altid været der. Det nye set med vores øjne er, at det hele kan sprede sig med lynets hast - og at der er en stigende efterspørgsel efter fake news," indledte Anne Mette Vestergaard, der er chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I et debatindlæg i Kristeligt-Dagblad skriver Anders Fogh Rasmussen tidligere statsminister i Danmark og generalsekretær for NATO og Michael Chertoff tidligere minister for Homeland Security i USA: ”Her op til midtvejsvalget i USA er vores valg stadig ikke sikre. Næsten to år er gået, siden det blev kendt, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 og dermed berøvede de amerikanske borgere deres grundlæggende ret til frit at vælge deres ledere. Alligevel har hverken USA eller Europa taget de nødvendige skridt, der kan sikre de mere end 20 valg, der frem til 2020 skal afholdes verden over.”
Kilde: Kristeligt-Dagblad, s. 2, 9

Institutionelle anliggender: Brexit deler briterne
I et debatindlæg i Børsen, skriver Johan Moesgaard, EU-chef, Dansk Metal: ”Af en artikel i Børsen 23. oktober fremgik det, at den engelske premierminister, Theresa May, er stærkt truet af sit konservative bagland forud for armlægningen med EU om et Brexit-kompromis. Knivene hvæsses tilsyneladende i baglandet, og engelske tilhængere af et hårdt Brexit vejrer morgenluft. Det er formentlig rigtigt, at May trues af sine egne. Men noget tyder på, at hun har folkelig opbakning til en mere forsonlig linje end den hårde skilsmisse. For nylig har tænketanken Rand Corporation samt forskere fra Cambridge og London kortlagt briternes holdning til Brexit. Og sagen er klar. Den mest foretrukne blandt mulige løsninger er en norsk model, hvor briterne altså bliver i EØS-samarbejdet sammen med Norge og Island. Den bakkes op af mere end fire ud af ti briter. Faktisk ønsker et stigende antal briter at blive i EU. Med andre ord er der en kløft mellem det britiske folk og de politikere, som vil kappe båndene helt til EU. Information skriver, at Storbritanniens exit fra EU kommer ikke til at spænde ben for en forbedring af de britiske statsfinanser, lyder det mandag fra landets finansminister, Philip Hammond.
Kilde: Børsen, s. 2; Information, s. 7

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-Kommissionen har fokus på indonesiske flyselskaber
Politiken fortæller, at et passagerfly med i alt 189 personer om bord fra det indonesiske lavprisselskab Lion Air styrtede mandag morgen lokal tid i havet, kort efter at det lettede fra Indonesiens hovedstad, Jakarta. Det indonesiske lavprisselskab Lion Air var netop blevet fjernet fra EU-Kommissionens særlige sorte liste over flyselskaber, der anses som usikre at flyve med.
Hvert halve år opdaterer EU-Kommissionen listen over flyselskaber, der ikke overholder de internationale standarder for luftfartssikkerhed. Det betyder, at disse flyselskaber ikke må flyve inden for EU's grænser. Indonesiske flyselskaber har i ti år stået på den sorte liste, men tilbage i juni blev samtlige indonesiske flyselskaber fjernet fra listen og dermed igen set som sikre flyselskaber. ”Men EU er stadig generelt meget opmærksomme på alle de indonesiske flyselskaber,” lyder det fra Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.
Kilde: Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Kan en bankunion standse de mange finansielle skandaler i EU?
Information skriver, at skandalesagerne om udbytteskat og hvidvask har fået debatten om dansk deltagelse i en europæisk bankunion til at blusse op. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at sagerne trækker i retning af, at Danmark bør deltage. ”I forhold til udbytteskatskandalen er det et mærkeligt tidspunkt at bringe bankunionen i spil, for samarbejde mellem landenes skattemyndigheder har slet ikke noget med bankunionen at gøre. Derfor ser jeg det som et forsøg på at fremme et politisk forslag, man varmer op til i forvejen,” siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten. Økonom Jesper Jespersen har udtalt, at bankunionen godt kan være en vej at gå i sager, hvor internationale forgreninger er umulige at føre kontrol med for det danske finanstilsyn.
Kilde: Information, s. 6-7

Arbejdsmarkedspolitik: Danskerne trives i vores arbejdsliv
Børsen kan berette, at danskere er glade for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og hører til de mest tilfredse borgere i EU. Det viser en undersøgelse fra EU's retskommissær Vera Jourová om “work-life balance” i EU, at 89 procent af de adspurgte danskere svarer, at de er “tilfredse” med balancen mellem arbejdet/studiet og privatlivet. Kun østrigerne overgår danskerne.
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Danmark bakker op omkring EU´s forbud mod brug af engangsplastik
Altinget skriver, at engangstallerkener, vatpinde og sugerør af plastik kan være fortid, hvis et nyt forslag fra EU-Kommissionen får opbakning fra medlemslandene. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over forslaget. ”Jeg vil prøve at starte en bølge på rådsmødet," lød det fra miljø- og fødevareministeren, da han fredag tilkendegav regeringens overordnede og positive holdning til EU-Kommissionens forslag til nyt engangsplastdirektiv. Men det kom også frem, at regeringen ikke er helt lun på alle dele af forslaget.
I Europaudvalget lagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) således op til et forhandlingsmandat, hvor regeringen vil arbejde på at få høvlet to store knaster af Kommissionens forslag. "Producenterne skal stadigvæk være med til at rydde op. Men det giver ikke mening, at de pålægges at samle ind for at genanvende," sagde Jakob Ellemann-Jensen. Kommissionen vil gøre noget ved forurening fra engangsplastprodukter og lægger blandt andet op til helt at forbyde salg af ti engangsprodukter, som i stor stil dukker op på de europæiske strande. Heriblandt vatpinde, sugerør og engangsbestik.
Kilde: Altinget

Klima: Dansk Miljøteknologi: Vi skal fortsat kæmpe for drikkevandet i EU-regi
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jonas Fredsted Villadsen, vicedirektør og ansvarlig for international politik i Dansk Miljøteknologi: ”Sidste uges afstemning i EU-Parlamentet om drikkevandsdirektivet var, som Altinget ganske rigtigt skrev, en sand gyser. Heldigvis faldt tirsdagens afstemning, set med danske øjne, godt ud. EU-Parlamentet stemte for, at der fra 2022 skal fastsættes nationale målsætninger for reduktion af vandtab i vandforsyninger frem mod 2030. Det er et kæmpe skridt fremad og en sag, vi i Dansk Miljøteknologisammen med partnere i Vandvisionen har kæmpet hårdt for. Når det nu er lykkedes at få sat stærke danske aftryk på EU-Parlamentets betænkning, skyldes det særligt, at de danske EU-parlamentarikere har formået at løfte sagen op i deres europæiske partier. Det er virkeligt godt parlamentarisk arbejde og et bevis på, at EU-Parlamentet har fået mere styrke. […] Vi anbefaler, at miljø- og fødevareministeren nu går forrest og forsøger at opbygge alliancer med sine kollegaer i EU's ministerråd. Branchen står klar lige bag ham til at forsætte kampen.”
Kilde: Altinget

Klima: Regeringens klimaudspiler ikke en rigtig klimaplan
I et debatindlæg på Altinget, skriver Christian Ibsen, direktør i Concito: ”Regeringens klimaplan var et længe ventet blågrønt politisk pust. Og regeringen skal have ros for at komme frem med en klar grøn ambition om et Danmark med netto-nuludledning og et budskab om, at der nu er brug for tage fat - også i transporten. Klimaindsatsen skal være bredt funderet blandt alle partier for at sikre en ambitiøs langsigtet indsats. Med den brede energiaftale fra i sommer, Socialdemokratiets klima- og naturudspil og nu regeringens klima- og luftudspil har 2018 for alvor fået markeret, at klimaet har bred grøn medvind. Nu er det så afgørende, at ambitionerne gribes rigtigt an og udmøntes i de nødvendige indsatser i alle sektorer. Regeringens udspil er primært et oplæg til, hvordan Danmark (delvist) kan opfylde EU-forpligtelsen om at reducere drivhusudledningerne med 39 procent frem mod 2030 i de ikke-kvoteomfattede sektorer, det vil sige især transport, landbrug og individuel boligopvarmning. Det er altså ikke en egentlig klimaplan for, hvordan vi samlet set opfylder Paris-aftalens mål. […] Samlet set er der behov for, at regeringens blågrønne pust og den bredere grønne medvind udmønter sig i en ambitiøs dansk klimaplan, hvor vi for alvor får klimaindsatsen ind på rette kurs. Det kræver politisk lederskab, kloge mål og konkrete indsatser, der peger den rigtige vej. Videnskaben har slået fast, at det haster, og tiden synes nu også at være politisk moden.”
Kilde: Altinget

Handel: Forbud mod unfair handelspraksisser bør gælde alle
Altinget fortæller, at de afsluttende forhandlinger om forbud mod unfair handelsbetingelser fra supermarkedskæder er sat ind i EU. Og det er forhandlinger, der bliver fulgt tæt af dansk erhvervsliv. For mens EU-Kommissionen lagde op til at lade det nye direktiv omfatte små og mellemstore virksomheder, så ønsker Europa-Parlamentet, at det skal gælde alle virksomheder uanset størrelse. Det er et ændringsforslag, som man er svært tilfredse med i DI Fødevarer. Branchedirektør Leif Nielsen kalder det "afgørende", at alle virksomheder omfattes. "Hvis man laver et sæt regler, der kun gælder nogen ved lov, så får man bare skabt en ny unfair situation med forskellige handelsbetingelser afhængig af virksomhedernes størrelse," siger han. Samme holdning har Mærkevareleverandørerne, der blandt andet repræsenterer cirka 120 leverandører til supermarkedskæder og andre. Dog ønsker den danske regering ikke at arbejde for forslaget. "Regeringen vil arbejde for, at direktivet ikke udbredes til at omfatte yderligere produkter eller flere virksomheder," står der i et samlenotat fra august 2018. Regeringen bakkes op af Dansk Erhverv, der repræsenterer størstedelen af de danske detailhandelsvirksomheder. De har nemlig synspunktet, at direktivet kun bør gælde et begrænset antal virksomheder, både hvad angår virksomhedsstørrelser og produktkategorier.
Kilde: Altinget

Landbrug: Landbruget slipper ikke for let
I et debatindlæg på Altinget, skriver Niels Peter Nørring, områdedirektør for Miljø, Energi & EU hos Landbrug & Fødevarer: ”Regeringen har i deres klima- og luftudspil ’Sammen om en grønnere fremtid’ sat en ambitiøs klimadagsorden. Fra grønne partier og organisationer har der været kritik af, at landbruget med klimaudspillet er sluppet for let. Det er vi i Landbrug & Fødevarer selvsagt uenige i. For det er både vigtigt og tvingende nødvendigt med langsigtede initiativer, som regeringens klimaudspil lægger op til. Hvis der på kort sigt indføres stramme klimakrav til dansk landbrug, kan det begrænse produktionen og føre til, at dansk landbrugs- og fødevareproduktion flytter til andre lande, der højst sandsynligt er langt mindre klimaeffektive, end vi er herhjemme. […] I Landbrug & Fødevarer mener vi desuden, at det er vigtigt, at EU's fælles landbrugspolitik bliver mere klimavenlig og motiverer landmanden til flere klimatiltag. Derfor er det vigtigt, at der i den kommende landbrugsreform er incitamentsordninger, så de landmænd, der ønsker at gøre en større klimaindsats, kan få økonomisk støtte til det. For der er faktisk stor velvilje blandt vores medlemmer til at udvikle dansk landbrug i en endnu mere bæredygtig og klimaeffektiv retning, men den økonomiske bundlinje skal naturligvis være med.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Kommissionen ønsker mere ligestilling
Altinget skriver, at der skal mere skub på ligestillingen i Europa. Sådan lyder budskabet fra ligestillingskommissær Vera Jourová forud for den europæiske ligelønsdag.
Den dag markerer tidspunktet på året, hvor kvinder i symbolsk forstand holder op med at tjene penge resten af året, hvis man sammenligner dem med deres mandlige kollegaer.
Igen i år er det 3. november. Og det er en dårlig nyhed, mener Vera Jourová.
"Det betyder, at kvinder arbejder gratis i to måneder, og at de stadig i gennemsnit tjener 16 procent mindre end mænd. Det er ikke retfærdigt," siger hun.
I Danmark er den kønsbaserede lønforskel på 15 procent. Dermed ligger Danmark under det europæiske gennemsnit, men bliver stadig overgået af Sverige, hvor forskellen er på 13,3 procent.
Kilde: Altinget