Tirsdag den 4. august

Tophistorier

Messerschmidt nærmer sig toppen i DF
Flere af dagens aviser skriver, at Morten Messerschmidt er blevet udnævnt som næstformand i Dansk Folkeparti og dermed overtager pladsen fra Søren Espersen. Morten Messerschmidt har været medlem af Europa-Parlamentet i perioden 2009 til 2019, og fik 465.758 personlige stemmer ved valget i 2014. I juni 2019 blev han valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti. Det skriver Jyllands-Posten.I Berlingske kan man læse, at formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, afviser, at der er tale om et magtopgør i Dansk Folkeparti, da EU- og klimaordfører Morten Messerschmidt mandag blev kåret som ny næstformand i Dansk Folkeparti på partiets sommergruppemøde. "Søren Espersen har efter moden overvejelse valgt at trække sig tilbage og har så på gruppemødet peget på, at han ønskede, at jeg overtog. Og det takkede jeg selvfølgelig ja til," siger Messerschmidt til Berlingske. På spørgsmålet om, hvad der venter ham af opgaver, svarer han: "Det er at forsvare Danmark som danskernes fædreland over for alle dem, der ønsker at omdanne det til enten en indvandrernation eller en delstat under EU."

I Ekstra Bladet udtaler avisens politiske kommentator Henrik Qvortrup sig om næstformandskåringen. "Lige nu står Kristian Thulelsen svagere end nogensinde, og det er lidt et paradoks, at hans største konkurrent nu bliver lukket ind. Det er endnu et svaghedstegn, og det havde en stærk Tulle ikke gjort," siger han. Ekstra Bladet nævner desuden, at avisen i 2015 kunne afsløre, at Morten Messerschmidt, sammen med resten af DF-toppen, havde brugt EU's pengetank til at "opnå ulovlige gevinster til dem selv eller til andre til skade for Europa-Parlamentets økonomiske interesser."

Politiken bringer et interview med Morten Messerschmidt, hvor han blandt andet udtaler: "Det er klart, at jeg har min profil især i forhold til EU-debatten, værdipolitikken, indvandrerdebatten og så også klimadiskussionen, som jeg har været ordfører for det seneste år. Når jeg nu kan gå ind i debatterne her som næstformand i Dansk Folkeparti, så håber jeg da på, at det vil løfte de områder endnu mere."

Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Morten Messerschmidt, hvor han blandt andet udtaler: "Kristendommen skal spille en større rolle i det danske samfund generelt, og det begynder jo med, at man artikulerer det politisk. I de seneste 20-30 år har der været en berøringsangst over for at tale om den kristne tro, den kristne identitet og de kristne værdier i den politiske debat." Til spørgsmålet "Når man taler om kristen værdipolitik i en europæisk kontekst, ledes tankerne hurtigt hen på lande som Polen, hvor religion er kommet til at spille en større rolle rent politisk i de seneste år. Er det en sammenligning, som du er glad for?" svarer han: "Nej. Dansk kristendom er jo ikke polsk kristendom. Der er Reformationen til forskel, og vores måde at forstå ordene fra Kristus på er en helt anden end i de katolske lande."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Hvis Inger Støjberg kan blive næstformand for Venstre, inden Instrukskommissionen har undersøgt hendes rolle i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, så kan Morten Messerschmidt vel også blive næstformand for Dansk Folkeparti, inden Bagmandspolitiet er færdig med at efterforske hans rolle i den såkaldte Meld og Feld-sag om mulig svindel med EU-midler. [...] Det er bestemt muligt, at udnævnelsen af Morten Messerschmidt kan være med til at vende nedturen for Dansk Folkeparti. Der er jo ingen tvivl om, at en mand, der fik 465.758 personlige stemmer ved EP-valget i 2014 og dermed vandt tilslutning fra mere end hver femte vælger, har vælgertække. Men i Dansk Folkeparti må de også være bekymrede for, om manøvren kan komme til at give bagslag. For kan det ikke i et gennemsekulariseret land som Danmark komme til at virke desperat at forsøge at genvinde vælgernes opbakning ved at kopiere den kristne nationalisme, der fungerer så effektivt i Polen og Ungarn?"
Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 13; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 9; Information, s. 2 (04.08.2020)

Prioritede historier

Opråb fra iværksættere: Voksende lovjungle hæmmer vores udvikling
Berlingske skriver om, hvordan mindre virksomheder oplever, at love, regler og processer afholder dem fra at udvikle sig. En undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at hver tredje virksomhedsejer mener, at processer og paragraffer er en hæmsko i forhold til at vokse sig større. En opgørelse fra den liberale tænketank Cepos viser desuden, at den samlede mængde af love og bekendtgørelser i 2019 voksede med 100.000 ord. "Det er tankevækkende, at det ikke er innovation, at det ikke er grøn omstilling, men bøvl og bureaukrati, der bremser væksten," siger formand for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler. Jacob Brandt, vicedirektør i SMV-Danmark, er enig. "Vi vil gerne have, at det bliver overskueligt. Når man kommer med en ny regel, skal man gerne fjerne en eller to. Problemet er, at regler har en tilsigtet politisk ønsket effekt, og bivirkningen er den administration, der er forbundet med det," siger vicedirektør i SMV-danmark Jacob Brandt og påpeger, at danske beslutningstagere også bør være mere varsomme over for de regler, EU indfører. Berlingske bringer desuden en historie om virksomhedsejer Christian Walther Øyrabø, som ofte må bruge oceaner af tid på bureaukrati. Da han udvidede sin forretning til udlandet blev det endnu værre. Et eksempel er, når et produkt skal have en særlig godkendelse for at kunne sælges i EU. Hvis der for eksempel er lavet en ændring i kravene til et produkt, så skal der udfyldes nye dokumenter, selvom der ikke er sket ændringer med selve produktet. "Hvis jeg nu bare vidste, hvor meget tid jeg bruger på det, men sådan er det ikke. Den ene måned bruger jeg intet tid på det, og lige pludselig kommer der en pukkel. Forestil dig, hvis der kommer en uforudset bureaukratisk pukkel på samme tid, som vi skulle lave en produktlancering," siger Christian Walther Øyrabø.
Berlingske, s. 4-5 (04.08.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Danica og Velliv er nu storforbrugere af “ejerskab via fuldmagt”
Børsen skriver, at to af Danmarks største pensionsselskaber, Danica og Velliv, i stort omfang har udliciteret opgaven med at udøve aktivt ejerskab på vegne af deres 1,1 millioner danske kunder til et udenlandsk selskab. Alle formueforvaltere er af EU og dansk lovgivning pålagt at offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, herunder hvordan de forvalter deres stemmeret. Begge pensionsgiganter fremlægger via deres hjemmesider en stemmeportal, der giver kunder og omverden indsigt i, hvordan de stemmer. Velliv skriver også udførligt i sin ejerskabspolitik, at man samarbejder med ISS.
Børsen, s. 9 (04.08.2020)

Det digitale indre marked

Telefoner skal advare om terror og gift
EU har påbudt medlemslandene at indføre varslingssystemer, hvor borgere får besked via deres mobiltelefon, hvis der for eksempel er sket et kemikalieudslip eller et terrorangreb i nærheden af borgeren. Myndighederne i Danmark har i dag mulighed for at varsle befolkningen ved kriser, men systemet har store begrænsninger. I fremtiden skal borgere advares langt hurtigere og mere effektivt. Det fremgår af et lovforslag, som blev sendt i høring i går. Det skriver B.T., Børsen og Kristeligt Dagblad.
B.T., s. 6; Børsen, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 3 (04.08.2020)

Finansielle anliggender

C25 indekset 1,97 %
Børsen skriver, at det danske eliteindeks C25 genvandt sommerhumøret efter en lunken stemning fredag. Blandt andet steg Rockwool med 3,8 procent. De næste syv år bliver bevillingen til EU-finansierede klimatiltag næsten fordoblet, og Rockwool forventer, at omfanget af renoveringer af bygninger fordobles i perioden. Det vil blandt andet gavne salget af isoleringsmaterialer.
Børsen, s. 17 (04.08.2020)

Dollar styrkes efter svageste måned i ti år
Børsen skriver, at den amerikanske dollar mandag fik en smule genrejsning på valutamarkedet efter den svageste måned i et årti. Dollaren har gennem en længere periode være svækket i forhold til blandt andet euroen, særligt grundet coronakrisen, der netop nu ser ud til at være værre i USA end den er i Europa. Samtidig har den fælles europæiske redningsfond, som EU for nylig gav håndslag om, været med til at sætte euro i yderligere positivt lys over for den amerikanske valuta.
Børsen, s. 24 (04.08.2020)

Interne anliggender

Guvernøren kæmpede mod corona og er nu mistænkt for skattesvindel
Politiken skriver, at guvernøren i Italiens største og værst coronaramte region, Lombardiet, er kommet i søgelyset i sag om skattely og nepotisme. Den 68-årige guvernør, Attilio Fontana, anklages blandt andet for at lade hans svogers virksomhed levere 75.000 hospitalskitler og andet sikkerhedsudstyr til en samlet værdi af fire millioner kroner. En virksomhed, som Fontanas kone ejer ti procent af aktierne i. Det står ikke klart, hvorvidt der, som konkurrenceloven befaler det, fandt et udbud sted, eller om ordren blev direkte bestilt. Men handlen blev afblæst, efter et afslørende tv-program opsøgte svogeren Andrea Dini. I stedet meddelte Dini, at hans tøjfirma ville give hospitalskitlerne som en donation til regionen. Dini donerede herpå 50.000 ud af de 75.000 kitler. Samtidig forsøgte Attilio Fontana at overføre 250.000 euro, næsten to millioner kroner, fra sin private konto i Schweiz til Andrea Dini. Overførslen blev blokeret af banken, som underrettede politiet. Fontana har igennem sin advokat forklaret, at han blot ville kompensere sin svoger for det økonomiske tab i forbindelse med at handlen gøres til en donation. I forbindelse med EU's genopretningspakke står Italien over for store politiske reformer og skal blandt andet komme skatteunddragelse til livs. At have en guvernør, hvis formue er baseret på en arv, der muligvis har stået i skattely, er et dårligt signal at sende til de italienere, der skal betale skat. Det mener Paolo Segatti, politolog fra Milanos universitet. "Det er også et tvivlsomt signal at sende til Europa, som skal til at opbygge tillid til den italienske offentlige administration," siger han.
Politiken, s. 8 (04.08.2020)