Tirsdag den 4. juni

Dagens EU-tophistorier

Frihandelsaftale med USA: Trump lander i London med løfte om handelsaftale
Børsen skriver i dag, at USA's præsident Donald Trump i dag landeri London med en stor handelspolitisk gulerod til briterne. Når Brexit er gennemført, venter nemlig en hurtig handelsaftale mellem USA og Storbritannien, lød løftet fra Trump i et interview forud for et tre dages langt statsbesøg i Storbritannien. “Det bliver en stor, stor fordel for Storbritannien. En enorm fordel,” sagde Trump og tilføjede: “Vi har potentialet til at være en fantastisk handelspartner for Storbritannien. Vi har enormt potentiale til at gøre mere end forskellen op. Vi vil tale med dem om det. En af fordelene ved Brexit er det faktum, at fra nu af kan I handle med den klart største økonomi i verden.” Netop muligheden for at indgå egne handelsaftaler efter Brexit er en afgørende grund til, at Brexit-fløjen hos de britiske konservative er intense modstandere af at blive i en toldunion med EU efter Brexit. Tidligere har Trump advaret premierminister Theresa May imod at indgå en aftale med EU, der vil binde Storbritannien til det indre markedsregler, da det vil begrænse briternes mulighed for at tilpasse sig en handelsaftale med USA. Trump blander sig også i britisk indenrigspolitik, og opfordrede Det Konservative Parti til at vælge storfavoritten, tidligere udenrigsminister Boris Johnson, til at overtage premierministerposten efter May og kontrollen over Brexit-forløbet. “Jeg ved ikke, at han bliver valgt. Men jeg mener, han er en virkelig god fyr, en meget talentfuld person,” sagde Trump.

Berlingske fortæller, at besøget i Storbritannien og den medfølgende gallamiddag med det britiske kongehus er en drøm, som går i opfyldelse for Donald Trump. I aftes stod den på royal gallamiddag med toppen af Huset Windsor, inderkredsen i den britiske regering og Trumps familie og følge. Den britiske oppositionsleder, Labours Jeremy Corbyn, og Liberaldemokraternes leder, Vince Cable, boykottede dog middagen. Hele besøget vil ende med at koste de britiske skatteydere 40 millioner pund - eller godt 330 millioner kroner, oplyser den britiske avis The Daily Mirror. Berlingske fortæller også, at i dag skal premierminister Theresa May møde Trump officielt, men hun er allerede fanget i støvstormen fra hans besøg. For inden sit besøg ydmygede Trump hende med en række udtalelser i The Sun og The Times. Han sagde, at hun var blevet tromlet i forhandlingerne med EU og foreslog, at Nigel Farage skulle deltage i fremtidige forhandlinger, og at briterne skulle sigte efter no deal-Brexit. Det Hvide Hus lod også sive, at Trump ikke var interesseret i at møde May på tomandshånd, når han i dag dukker op med sin delegation i Downing Street. Mays talsmand var derfor i defensiven i går og understregede, at May ikke var blevet tromlet, og at hun havde arbejdet så hårdt som nogen for at få en aftale. Nej, hun og Trump skulle ikke mødes til tomands-samtaler, men de vil uden tvivl tale sammen, når May viser Trump rundt i Downing Street, sagde talsmanden. De amerikanske medier mente, at Trump allerede havde afskrevet May, og at han aldrig havde brudt sig alt for meget om hende.
Kilder: Børsen, s. 24-25; Berlingske, s. 22-23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tre EU-lande trumfer de offentlige udgifter i Danmark
Berlingske fortæller, at vi hører gang på gang, at vi herhjemme i Danmark har verdens højeste offentlige udgifter. Det er ikke helt korrekt. Selv om vi har høje overførselsindkomster og mange offentligt ansatte, er der tre lande i EU, der har større offentlige udgifter end Danmark. Det drejer sig om Frankrig, Finland og Belgien. Det ses, når man måler størrelsen af de offentlige udgifter sat i forhold til landets samlede produktion i form af BNP. Målt på den måde fylder den offentlige sektor i Frankrig 56 procent af BNP, hvilket er det højeste i EU. I Danmark er det tilsvarende tal 51,4 procent. Det er lidt mere end svenskerne, hvor de offentlige udgifter ligger under 50 procent. De offentlige udgifter består blandt andet af det offentlige forbrug, løn til de offentligt ansatte samt dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster. Både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv erkender, at det vil give store problemer for den offentlige sektor, når der kommer flere ældre. Men både DI og Dansk Erhverv frygter alligevel, at de mange valgløfter gør, at det offentlige kommer til at tage arbejdskraft fra det private. Den frygt kan de have ret i, fremhæver professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen. ”Når man ser på arbejdskraften, kan der komme problemer, fordi de mange valgløfter kræver en stigning i offentligt ansatte. Og hver gang, der bliver ansat én mere i det offentlige, er der én mindre til det private,” siger Bo Sandemann Rasmussen. Tallene for størrelsen af de offentlige udgifter har Berlingske hentet i den europæiske statistikbank, Eurostat. I tallene kan man se, at størrelsen af de offentlige udgifter i forhold til den samlede økonomi toppede tilbage i 2010. Det gør sig gældende i alle EU-landene. Det skyldes i høj grad, at den private sektor var under stort pres på grund af finanskrisen.
Kilde: Berlingske, s. 1, 6-7

Interne anliggender: Grækenland gør klar til at skifte premierminister
I Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at efter over fire ombruste år ved magten tyder alt på, at grækerne gør klar til at skifte premierminister Alexis Tsipras, hans politik og brudte løfter ud. Først en stor lussing ved valget til Europa-Parlamente, derefter endnu et hårdt slag i ansigtet ved det græske lokal- og regionalvalg. Alt sammen inden for blot én uge. Jyllands-Posten skriver, at stemningen lige nu må være særdeles slukøret hos den græske premierminister, Alexis Tsipras, og hans venstreorienterede regeringsparti, Syriza, der to søndage i træk har måttet indkassere store afvisninger fra de græske vælgere på et mildest talt ubekvemt tidspunkt. Allerede om en måneds tid skal grækerne igen i stemmeboksen til dét, som Tsipras har betegnet som ”kampen over alle kampe”, nemlig parlamentsvalget og dermed også hans eget genvalg. Grækerne har mistet tilliden til sine politikere ovenpå den årelange gældskrise, derfor lægger de nu an til at stemme på det konservative oppositionsparti Nyt Demokrati og dets leder, Kyriakos Mitsotakis, til magten. Det var i første omgang Syrizas dårlige resultat ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, hvor partiet fik 23 procent af stemmerne, næsten 10 pct.point færre end Nyt Demokrati, der fik Tsipras til at varsle et nyvalg, som ventes afholdt den 7. juli.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Hundredtusindvis af EU-borgere vil sikre sig mod bøvl ved Brexit
Jyllands-Posten skriver, tusindvis af ansøgninger er strømmet ind til det britiske indenrigsministerium, siden der blev åbnet for den særlige Brexit-opholdstilladelse, som giver EU-borgere ret til at blive boende i Storbritannien efter Brexit. 750.000 har søgt, oplyser ministeriet, og praktisk talt alle har fået ja. Ansøgningerne er nødvendige, fordi de 3,5 mio. EU-borgere i Storbritannien mister deres opholdsgrundlag i landet med Brexit. I dag kan de frit slå sig ned på grund af den frie bevægelighed. Indenrigsministeriet fortæller til Jyllands-Posten, at man ser det høje tal i april som en bølge, efter at der blev åbnet officielt for systemet. Indenrigsminister Sajid Javid siger i en udtalelse: ”EU-borgere er vore venner, naboer og kollegaer, som bidrager så meget til dette land. Uanset resultatet af Brexit, så ønsker vi, at de bliver.” Han tilføjer, at han håber, at denne tidlige succes fortsætter i de kommende måneder. Der er kun lavet landeopdelt statistik for de 620.000 ansøgninger, som kom til og med april. Af dem var den største gruppe, 103.200, polakker efterfulgt af 89.800 rumænere og 70.800 italienere. Et godt stykke nede af listen kommer Danmark med 4.000 ansøgninger, heraf godt halvdelen indsendt i april. Statsborgerskabet koster herefter godt 10.000 kr. i gebyrer og kræver blandt andet, at man består nogle prøver. En af top tre-favoritterne til at afløse premierminister Theresa May, Michael Gove, har dog som en del af sit valgprogram lovet at gøre det gratis for de 3,5 millioner EU-borgere at få britisk statsborgerskab.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Sikkerhedspolitik: 30 år efter Tiananmen udgør Kina en ny slags trussel
Berlingskes lederskribent skriver i dag: ”USA er under præsident Donald Trump slået ind på en kritisk kurs over for Kina. Trump har udløst en handelskrig, som bekymrer aktieanalytikere. Man kan naturligvis ikke være enig i alle Trumps udfald mod Kina, men den amerikanske regering gør faktisk ret i at pege på de alvorlige sikkerhedsmæssige risici, som følger med, hvis vi lader kinesiske virksomheder som Huawei kontrollere digital infrastruktur i Vesten. Donald Trump har også ret i at kræve et opgør med den årelange praksis, hvor den kinesiske stat har tvunget vestlige virksomheder til at aflevere teknologiske hemmeligheder for at få adgang til det kinesiske marked. EU stiller i dag samme krav som USA, og heldigvis for det. Vi har for længe undervurderet og misforstået den kinesiske trussel.”
Kilde: Berlingske, s. 4

Klima: I politik må ordene indordne sig
I et debatindlæg i Berlingske skriver journalist Karen Syberg blandt andet: ”Klimatosse bliver Årets Ord. Se bare, hvor mange gange vi allerede har skrevet om det alene i Information. Jeg har talt én anmeldelse, én leder, hele to klummer og fire telegrammer. Der er krummer i det ord. Næppe var det undsluppet Pia Kjærsgaards læber, før hashtagget #jesuisklimatosse dukkede op på Facebook. Selv her på Møn er folk begyndt at kalde sig klimatosser. Helt ude i Vandkantsdanmark er ordet slået an. så skal Pia Kjærsgaard endda være glad for, at hun ikke har formuleret sig værre. Hos tyske Alternative für Deutschland (AfD) går det anderledes hårdt for sig. Her erklærer man ifølge Informations europakorrespondent, Mathias Sonne, at ”klimaredderne er en større fare for verden end klimaforandringerne”. Således sagde Alexander Gauland, den ene af AfD's ledere. Og AfD's medlem af Europa-Parlamentet Jörg Meuthen insisterer på, at intet menneske aner, om de globale temperaturstigninger er menneskeskabt eller ej. Den er der ellers en hel del artsfæller, som ikke hopper på længere. AfD's miljøpolitiske ordfører i Sachsen-Anhalt, Lydia Funke, er af den opfattelse, at en CO2-skat udelukkende har til formål at ”finansiere Merkels arbejdsløse flygtninge”, og at ”vores borgere er bekymrede for, om de kan betale deres elregning, ja om de overhovedet har strøm hele dagen. Og om de overhovedet må køre i deres dieselbil i morgen, eller om de skal til at køre i æseltaxa”. Den har vi vist endnu ikke hørt fra nogen DF'er. Så lyder klimatosser rarere.”
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Italien smider Bannons akademi på gaden
Jyllands-Posten skriver, at Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon har i de seneste mange måneder arbejdet på at åbne en skole i Italien, der skal samle og uddanne politikere fra Europas yderste højrefløj. Men nu er de fremskredne planer rendt ind i problemer. Det italienske kulturministerium har nemlig valgt at tilbagekalde lejeaftalen til det kloster, som Bannon har udpeget som arnested for sit store projekt. Steve Bannon, som er kommet til Europa for at hjælpe højrepopulistiske ledere som Frankrigs Marine Le Pen og Italiens Matteo Salvini med at udbygge deres vælgerskarer, siger, at han agter at kæmpe imod beslutningen. Frem mod valget til Europa-Parlamentet lancerede Bannon den paneuropæiske højrepopulistiske alliance "Bevægelsen".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Migration: Dansk Folkeparti vil indfører pressionsmetode
Jyllands-Posten skriver, at lande, der ikke vil tage imod deres egne udviste statsborgere, skal på en sort liste i Danmark og gerne i hele EU. Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der vil afskære borgere fra landene på en sådan ”no-go-liste” fra at kunne få visum som erhvervsdrivende eller turist i Danmark. Tiltaget skal ifølge DF-folketingskandidaten presse nationer som Afghanistan, Armenien, Irak, Iran og Somalia til at tage imod afviste asylsøgere og udviste kriminelle udlændinge. ”De skal have en følelig sanktion, så de kan mærke, at det betyder noget, at de ikke vil tage imod deres egne statsborgere,” siger Morten Messerschmidt. Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker i international migration og grænsekontrol ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ”forstår logikken i forslaget”, men tvivler på effekten. ”Der er ingen evidens for den sammenhæng mellem stat og folk, som bliver lagt til grund. Jeg tror ikke på, at man presser en stat, folk flygter fra, til at lave en hjemsendelsesaftale, fordi man nægter dens borgere indrejsevisum,” siger hun. Ninna Nyberg Sørensen vurderer, at tiltaget måske kan have en effekt, hvis det afholder statsoverhoveder og diplomater i de pågældende lande fra at rejse ind i hele EU, og Morten Messerschmidt vil også tage forslaget op i EU-regi. Pr. den 2. april i år, hvor den seneste opgørelse fra Rigspolitiet er fra, stod 662 afviste asylsøgere til at skulle sendes hjem til et land med en såkaldt fastlåst situation, hvor Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale. Iran, som er blandt de lande, Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med, tegnede sig da for 404 afviste asylsøgere i udsendelsesposition. B.T. Metro Danmark, skriver, at Messerschmidt forventer, at de nye regler vil få presset på de kriminelle udlændinge og deres hjemlande til at stige, så de kommer ud af Danmark.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; B.T. Metro Danmark, s. 10

Migration: Syditaliensk læge valgt til at forsvare migranter i EU
Kristeligt Dagblad kan fortælle, at den italienske læge Pietro Bartolo fra den italienske ø Lampedusa vil tale migranternes sag i Europa-Parlamentet. Ovenpå en skibskatastrofe valgte han side. "Da jeg så alle de 368 lig og alle de børn, vidste jeg, at det ville jeg bære med mig resten af livet. Især billedet af de døde børn, der var klædt i deres fineste tøj. De var jo tæt på at ankomme, og deres mødre havde klædt dem pænt på til at møde den nye verden," fortalte Bartolo. Siden 2012 har han taget imod tusinder af de migranter, der er kommet til Italien, fra især Libyen. Nu vil han hjælpe dem på anden vis ved at tale deres sag i Europa-Parlamentet. Med 258.000 stemmer blev han topscorer for det tidligere regeringsparti PD. Indenrigsminister og vicepremierminister Matteo Salvini og hans parti Lega, der går ind for at standse migration til Italien, fik 20 procent af stemmerne på Sicilien. På Lampedusa fik de 45 procent. "Selvfølgelig gør det ondt. Men kun 26 procent af øens indbyggere stemte. Og det skal understreges, at min ø, med kun 6000 indbyggere, har båret vægten af migrantkrisen i 30 år," sagde Bartolo i tirsdags i et interview.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 7

Retlige anliggende: Pape bryder egen lov
Politiken skriver, at De Konservative har udsendt breve til dataudpegede vælgere uden den information, loven kræver. Partiet har ændret forklaring, men siger, at alt er foregået efter bogen: ” Både vores jurister og Geomatic vurderer, at de udsendte breve ikke bryder med GDPR-reglerne,” lyder det fra partiet. Brevene er underskrevet af den konservative partileder, Søren Pape Poulsen. Som justitsminister er han øverste ansvarlige for databeskyttelseslovgivningen. Men brevet, der i forskellige varianter er udsendt til et ukendt tusindtal borgere, lader til at være i strid med dataloven og EU-forordningen GDPR. Det Konservative Folkeparti har således undladt at oplyse modtagerne om, hvorfor præcis de er havnet på partiets liste over potentielle konservative-vælgere, og hvad deres rettigheder er i den forbindelse. Det er i strid med loven, siger Catrine Søndergaard Byrne, advokat med ekspertise i persondataret.
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Fundamentet ryster i tysk politik
B.T. Metro København skriver, at regeringen i Berlin er rystet, efter at Andrea Nahles i weekenden meddelte sin afgang som formand for de tyske socialdemokrater i SPD oven på et horribelt valg til Europa-Parlamentet. Det store spørgsmål er nu, om den beslutning sætter gang i en dominoeffekt, der i sidste ende trækker tæppet væk under landets regering, og om tyskerne skal til nyvalg og dermed sige farvel til forbundskansler Angela Merkel, der træder tilbage ved næste valg. Både SPD og Merkels CDU fik læsterlige klø ved EU-valget i maj - socialdemokraterne mistede samtidig magten i bydelstaten Bremen efter 70 års uafbrudt styre. I går holdt de to store regeringspartier hver for sig krisemøder for at drøfte situationen. Særlig interessant er det, hvem der kommer til at overtage formandsposten hos SPD. Tyske medier og politiske kommentatorer er over en bred kam enige om, at den næste leder bliver afgørende for, om SPD forbliver i regering med CDU og søsterpartiet CSU, eller om socialdemokraterne vender den store koalition ryggen. Det sidste vil, lyder analysen hos blandt andre Süddeutsche Zeitung, betyde, at regeringen falder, og at tyskerne dermed skal til stemmeurnerne et par år før tid.
Kilde: B.T. Metro København, s. 18

Interne anliggender: Vælgerne slagter Hønge
B.T. og B.T Metro skriver, at SF's markante MF'er Karsten Hønge er ikke kommet tilbage i kridthuset hos den brede vælgerskare efter hans kontroversielle beslutning om at lade sin partifælle, den 21-årige økonomistuderende Kira Marie Peter-Hansen, overtage hans mandat i Europa-Parlamentet, selv om det er ham, der blev valgt. I al fald kan tilliden til den fynsk opstillede Karsten Hønge, som fik næsten 20.000 personlige stemmer ved EP-valget, ligge på et meget lille sted. Det viser en ny meningsmåling, analyseinstituttet YouGov har lavet for B.T. blandt et repræsentativt udsnit af de stemmeberettigede i alderen 18-74 år i perioden fra 30. maj til 3. juni. Ikke færre end syv ud af hver ti vælgere svarer enten 'helt enig' eller 'delvis enig' til, at Karsten Hønge har handlet 'moralsk forkasteligt' ved at frasige sig sit ellers berettigede sæde i Bruxelles og Strasbourg. Karsten Hønge tager resultatet af meningsmålingen med ro i maven. ”Det overrasker mig ikke. Med det forløb, der har været den seneste uge om det her, ville alt andet faktisk overraske mig mere,” siger han.
Kilde: B.T. Metro, s. 8-9; B.T., s. 6-7

Klima: Cirkulær affaldshåndtering er en bunden opgave
I et debatindlæg på Altinget, skriver Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitiskseniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening: ” Et overset virkemiddel i klimadebatten der heldigvis er blevet en central del af valgkampen er omstillingen til cirkulær økonomi. En ikke helt ubetydelig del af vores CO2-udledning knytter sig til vores forbrug.
Vi har i dag en lineær økonomi, et brug-og-smid-ud-samfund og et forbrug af jordens ressourcer, der i allerhøjeste grad bidrager både til klimakrisen og biodiversitetskrisen. Løsningen på klimakrisen er ikke alene vindmølleparker, flyskat og mindre kød på gaflen. Vi skal forbruge mindre og forbruge smartere. […]Derfor venter der nu en stor og bunden opgave for en kommende regering: Der skal ligge en detaljeret plan for omstillingen til cirkulær økonomi i praksis, herunder affaldshåndteringen. Budskaberne fra EU er klare, vi skal blandt andet genanvende 65 procent af husholdningsaffaldet i 2035. Men hvordan kommer vi i mål, og hvordan skal affaldsområdet reguleres i fremtiden?
Vores håb til et kommende regeringsgrundlag er, at det hele ikke kommer til at handle om organisering af sektoren. […] Vores ønsker til en ny regering er, at den står i spidsen for en national ressourcestrategi, herunder en affaldsplan. […] Visionerne er derude - se bare til Bornholm men den nationale planlægning mangler. Et opgør med den praksis og begrebet "forbrændingsegnet affald". Herunder forbud mod at brænde produkter, der med eksisterende teknologi kan genanvendes.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Udenlandsk arbejdskraft løfter velstand
I et debatindlæg i Børsen skriver avisens cheføkonom, Steen Bocian, blandt andet: ” Aldrig tidligere har der været flere job i dansk økonomi. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget 71 måneder i træk, og der er knap 60.000 flere arbejdspladser end inden finanskrisen. Fremgangen har været muliggjort af tre forhold: det globale opsving, arbejdsmarkedsreformerne og udenlandsk arbejdskraft. Uden et globalt opsving ville jobskabelsen have været langsommere, men det har også været afgørende, at virksomhederne har kunnet rekruttere de medarbejdere, der har været behov for. Udenlandsk arbejdskraft spiller i den sammenhæng en afgørende rolle. Aktuelt er der ca. 300.000 udlændinge i job i Danmark. Det er rekord. Fra 2013 til nu er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked steget med over 100.000 personer. Uden deres bidrag til virksomhedernes værdiskabelse ville opsvinget for længst være nået til vejs ende. […] Den udenlandske arbejdskraft mindsker risikoen for en overophedning, og i tillæg hertil bidrager de med kompetencer og knowhow, som vi ville have svært ved at få på anden vis. Sidst men ikke mindst er udenlandsk arbejdskraft en overskudsforretning for statskassen. Uden udenlandsk arbejdskraft ville vi simpelthen være fattigere.”
Kilde: Børsen, s. 7

Konkurrence: Radikale vil finde 500 millioner kroner med ny tech-skat
Børsen beretter, at den såkaldte tech-skat på internationale it-giganter som Google og Facebook er blevet diskuteret stolpe op og ned i EU, men blev i vinter skudt til hjørne på baggrund af bl.a. dansk modstand. Men står det til De Radikale, skal skatten indføres i Danmark så hurtigt som muligt, og derfor lægger partiet op til at finde 500 millioner kroner på den konto i dets nye 2030-plan. “EU-Kommissionen er kommet med et forslag, og den skat er vi vel faktisk enige med Socialdemokratiet om at indføre,” siger gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen, som peger på et rødt flertal for tech-skatten. I efteråret advarede finansminister Kristian Jensen (V) imod, at tech-skatten i sidste ende kan få USA til at kræve ekstra skatter fra en dansk virksomhed som Novo Nordisk. Mandag advarede Dansk Erhverv ligeledes mod, at den model for tech-skatten, som OECD lige nu kigger på, kan føre til mere bøvl med nye indberetninger fra virksomhederne. Men ifølge Sofie Carsten Nielsen kan der findes inspiration til en god model i udlandet. “Frankrig og andre lande er allerede i gang, så mon ikke vi vil kunne kigge til dem. Jeg tror bestemt, vi vil kunne få en god model på plads. EU-Kommissionen har jo allerede været fremme med et forslag om at indføre skatten på europæisk niveau, og så må vi se, hvordan vi kan overføre den til Danmark,” siger hun. Fem lande skulle være på vej med en tech-skat: Frankrig, Storbritannien, Østrig, Italien og Spanien.
Kilde: Børsen, s. 23

Institutionelle anliggender: Klart flertal for permanent grænsekontrol
Altinget fortæller, at ifølge en ny Norstat-måling udført for Altinget og Jyllands-Posten er der et solidt flertal på 17 procentpoint for at bevare grænsekontrollen. 53 procent af vælgerne mener, at grænsekontrollen skal gøres permanent, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) foreslog tidligere i valgkampen. 36 procent er imod. Den midlertidige grænsekontrol blev indført i januar 2016 som en direkte følge af de store flygtninge- og migrantstrømme, der vandrede op gennem Europa i efteråret 2015. Socialdemokratiet bakker op om en ændring af det såkaldte Schengen-samarbejde, så de enkelte nationalstater selv kan bestemme, om de vil have grænsekontrol. Schengen-aftalen er en aftale mellem 22 EU-lande og fire lande uden for EU, hvor landene giver hinandens borgere ret til at rejse frit uden egentlig paskontrol. Som det er i dag, skal Europa-Kommissionen godkende, at Schengen-lande indfører grænsekontrol, og det tillades kun for et halvt år ad gangen. Siden 2016 har Kommissionen dog modvilligt godkendt flere forlængelser af grænsekontrollen.
Kilde: Altinget