Tirsdag den 4. maj

Tophistorier

Manden bag Pfizer/BioNTech vaccinen: "Jeg mener ikke, at hvert land absolut skal have sin egen vaccineproduktion"
Flere af dagens aviser skriver om vaccinesituationen i EU og Danmark samt muligheden for vaccineproduktion i Danmark. Berlingske har talt med Ugur Sahir, som har udviklet den succesfulde Pfizer/BioNTech vaccine. Han mener ikke, at national enegang er vejen, når det kommer til vaccineproduktion, men han erklærer sig åben over for samarbejde med enkelte lande. "Grundlæggende diskuterer vi i øjeblikket med Europa-Kommissionen, hvordan vi kan bygge et produktionsnetværk i Europa. Det inkluderer Tyskland, men vil også omfatte andre europæiske lande med den målsætning. Europa er kun et eksempel. Vi er også i gang med drøftelser om centre i Asien. I USA er det allerede etableret. Jeg kan forestille mig, at der også bliver etableret et produktionsniveau i Sydamerika og i Afrika - vi taler altså også om afrikanske produktionsfaciliteter," siger Ugur Sahir. Et spørgsmål, som blandt andet Enhedslisten i Danmark og borgerlige tyske politikere har stillet, er, hvorfor EU ikke for længst har taget kontrol over vaccineproduktionen. Ifølge Ugur Sahin er det dog ikke så enkelt at gå i gang med en produktion baseret på BioNTechs viden. "Vi ved, at alle har brug for vores vacciner. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at give en licens, for vaccineudviklingen bygger på 20 års erfaring, og hvis man skal overføre dette til et andet sted, behøver man mindst et år for at få teknologien på plads," siger han.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse en kronik af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på SDU. Han skriver blandt andet: "Tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz har skrevet en interessant bog om kapløbet for at skaffe vacciner. Den går blandt andet i rette med statsministerens ambitioner om en dansk produktion af vacciner. [...] Vaccinenationalismen længe leve. Ikke et ord om samarbejde med Israel og Østrig, og den danske direktør for den israelske medicinalgigant Teva har allerede meldt ud, at Teva ikke er interesseret. Senere på ugen mente hun, at vi i Europa skal betragte vacciner som mere og andet end sundhedspolitik - det er også geopolitik og udviklingspolitik. [...] Thomas Senderowitz' grundopfattelse er, at politikere har viet produktionskapaciteten stor og ret uvidende opmærksomhed. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, citeres for en (sen) erkendelse af, at det at begynde at vaccinere ikke er ensbetydende med, at der kommer en lind strøm af vaccinedoser fra producenterne. Det har været en hård lektie, og det var noget, man i EU klart havde undervurderet, citeres von der Leyen for. [...] Det vil være spild af tid at sætte embedsmænd til at undersøge mulighederne for dansk vaccineproduktion. Alle odds er imod, men det politiske håb er jo lysegrønt, og man kan håbe, at journalisterne glemmer emnet - ligesom der ikke er blevet spurgt ind til Israel-Østrig alliancen, der tilsyneladende er afgået ved en stille død."

I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af Jesper Høberg, Klaus Dohm, Nicolai Raastrup og Hanne Fall Nielsen, alle journalister på Jyllands-Posten, kan man blandt andet læse: "Den danske vaccinationsudrulning er endnu engang skredet, efter at Sundhedsstyrelsen mandag besluttede at trække Johnson & Johnson-vaccinen ud. Dermed er to af fire EU-godkendte vacciner blevet kasseret af sundhedsmyndighederne, og det rammer særligt borgere mellem 25 og 39 år, der nu først kan forvente at blive færdigvaccineret den 22. august 2021. [...] Et bredt flertal har dog besluttet at etablere en ordning, så danskere kan få en gratis vaccine fra Johnson & Johnson eller Astrazeneca på frivillig basis. [...] Sundhedsstyrelsen har sammenlignet risikoen for blodpropper med risikoen for alvorlige hospitalsindlæggelser i den periode, som vaccinationerne bliver udskudt. Konklusionen er, at det i den aktuelle smittesituation er bedre at undlade at bruge vaccinen. [...] Vaccinerne Pfizer-Biontech og Moderna er begge baseret på en særlig mRNA-teknologi, som har vist sig meget effektiv, og som heller ikke er blevet koblet med de samme bivirkninger, som Astrazeneca og Johnson & Johnson."

I en politisk analyse skrevet af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, kan man i dag blandt andet læse: "Sundhedsstyrelsen har skrottet endnu en covid-19-vaccine. Det er muligt takket være EU's udskældte vaccinestrategi, som op til jul sikrede medlemslandene vacciner fra en række forskellige producenter. [...] Vaccinerne droppes, fordi de begge i sjældne tilfælde kan føre til alvorlige blodpropper. De er fortsat godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er så godt styr på pandemien herhjemme, at fordelene ved at bruge dem ikke står mål med risikoen for skadevirkninger. [...] Beslutningerne hviler imidlertid også på to helt afgørende andre forhold. Det ene er, at covid-19 er under kontrol og har været det i lang tid. Sundhedsvæsenet er ikke i fare for at blive overbelastet, og presset for at få hele befolkningen vaccineret færdig er mindre end tidligere. Det andet forhold er, at Danmark har adgang til vacciner fra flere andre producenter, først og fremmest Pfizer-Biontech og Moderna. Baggrunden for den adgang er EU's fælles vaccinestrategi, som EU-Kommissionen tog initiativ til i juni sidste år. Den har foreløbig ført til fire godkendte vacciner, og flere er på vej."
Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 6, 21; Kristeligt Dagblad, s. 1 (04.05.2021)

Prioriterede historier

Mattias Tesfaye arbejder nu på at tvinge syriske flygtninge tilbage
Berlingske skriver i dag, at regeringen hurtigst muligt vil forsøge at tvangsudsende afviste asylansøgere fra Syrien. Trods internationale meldinger om anholdelse, afstraffelse og afpresning af hjemvendte syriske flygtninge vil regeringen alligevel nu "hurtigst muligt skabe mulighed for tvangsmæssige udsendelser til Syrien". Sådan lyder det i et folketingssvar, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har givet på et spørgsmål fra Kristian Hegaard, udlændingeordfører for Radikale Venstre. Regeringens støttepartier er chokerede over udmeldingen. "Det er helt nyt og enormt skræmmende, at regeringen hurtigst muligt vil intensivere muligheden for at sende syrere hjem. Det er dybt chokerende, og vi kommer til at modarbejde den hjerteløse og urimelige politik," siger Kristian Hegaard (R). Sune Haugbølle, professor MSO og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet, mener, at tvangsmæssige udsendelser til Syrien efter aftale med Assad-regimet vil være et udenrigspolitisk nybrud. "Det har ellers hele tiden været regeringens politik, at man ikke anerkender Assad, og at man derfor ikke kan hjemsende syrere med tvang. Men man kan ikke sende flygtninge hjem med tvang, uden at man har en aftale med magthaverne i landet. Så bryder man konventionerne. Det vil ikke være i tråd med den politik, man følger i USA og EU. Det virker altså svært at se, hvad belægget for sådan en ændret politik skulle være," siger han.
Berlingske, s. 6 (04.05.2021)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens: Nogle er måske skuffede - men det er bedre end alternativet
Henrik Palmer Olsen og Sebastian Felix Schwemer, henholdsvis professor og lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "21. april kom Europa-Kommissionen så med sit bud på, hvordan teknologiens dilemmaer skal løses. Dette rummer en ambition om, at EU skal blive det 'globale omdrejningspunkt for pålidelig kunstig intelligens'. [...] Forslaget bygger på en bred forståelse af KI og tager sigte på at indføre regulering rettet mod teknologiens udvikling, markedsføring og anvendelse. Derimod medfører forslaget ikke umiddelbart nye rettigheder knyttet til borgernes møde med KI-systemer. [...] Der er meget store økonomiske og geopolitiske interesser knyttet til udviklingen og brugen af KI. EUs udspil er selv et forsøg på at påvirke denne udvikling ved at sætte nye retlige standarder. Den regulering, der søges indført med forslaget, skal således ses som et led i skabelsen af markedsvilkår, som sideløbende med store investeringer i at udvikle KI kompatibel med den nye regulering skal gøre europæisk KI mere konkurrencedygtig på verdensplan. [...] Selvom EUs udspil måske ikke indeholder den grundlæggende regulering af KI, som nogen har efterspurgt, er det langt at foretrække for det, der sandsynligvis er det eneste andet scenario: ingen ny regulering eller ukoordineret national regulering. Ingen af disse alternativer vil tjene Danmark. Forslaget skal nu forhandles i Europa-Parlamentet og derefter i Ministerrådet, for at det kan blive til virkelighed. Efter vores mening bør Danmark hilse forslaget velkomment og bidrage til denne vigtige debat."
Berlingske, s. 24-25 (04.05.2021)

Skal vi lave vores egne mikrochip i Europa?
Børsen bringer en analyse, der stiller spørgsmålet, om Europa skal begynde at producere blandt andet mikrochip. Den er skrevet af Louise With, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Bag kulisserne har den danske EU-kommissær Margrethe Vestager og hendes stab over de seneste uger og måneder udkæmpet et slag med store implikationer for fremtiden. Det er et slag, der kan føre til ny produktion af strategisk vigtige produkter som f.eks. mikrochip og farmaceutiske ingredienser i Europa, men som også kan vise sig at få uønskede konsekvenser. [...] Nu lægger Vestager og kommissærholdet så op til at sætte et analysearbejde i gang på seks strategisk vigtige felter: råvarer, batterier, mikrochip, farmaceutiske ingredienser samt brint- og cloud-teknologi. I det lækkede papir hedder det, at “industrien i de fleste tilfælde selv er bedst placeret til at forbedre modstandsdygtighed og reducere afhængighed” - men at der også kan være tilfælde, hvor der ikke er andre leverandører til rådighed. Derfor kan EU på disse strategisk vigtige områder vælge at “samle ressourcer og bygge stærkere og mere forskelligartede alternative forsyningskæder med vores nærmeste allierede og partnere”.
Børsen, s. 24 (04.05.2021)

Finansielle anliggender

Danske aktier tilbage på rekordniveau - men risici lurer forude
I dagens Børsen kan man læse, at de danske aktier er strøget til vejrs, men at kursfesten, ifølge strateger, næppe vil fortsætte. Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er aktierne igen blevet sårbare. "Sårbarheden har genindfundet sig med de stigninger, vi har set hos de danske aktier. Nu er rentefølsomheden meget lig den, vi så i starten af året. De danske aktier er stadigvæk rigtig dyrt prisfastsat, selvom indtjeningen et langt stykke hen ad vejen er fulgt med op," siger han. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, mener ikke, at danske aktier på kort sigt vil blive ramt af stigende renter. "Vi har en forventning om, at den europæiske centralbank, ECB, vil lykkedes med at moderere rentebevægelsen over de kommende måneder, og derfor ser vi truslen som relativt begrænset lige nu. Men hvis økonomierne kommer så pænt igen, som vi håber på, og vaccinerne bliver gennemført på tværs af det meste af Europa, inden sommeren er ovre, vil ECB nemmere kunne acceptere, at markederne skubber de lange renter opad. Der kan det igen blive en hæmsko for danske aktier ift. resten af Europa," siger han.
Børsen, s. 26-27 (04.05.2021)

Endnu en uforståelig skattestigning
Merete Scheelsbeck, skatteordfører for Konservative, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "En forhøjelse af Nordens hårdeste aktieskat og en arveafgift på op mod 30 procent er bare nogle af de forslag, som Mette Frederiksen spillede ud med op til folketingsvalget i 2019. Skatteminister Morten Bødskov henviser til EU, når han forklarer den nye skat på danske investeringsforeninger. Men da Sverige fik samme besked om at sløjfe diskriminationen af udenlandske investeringsforeninger, fjernede man faktisk bare diskrimineringen, så ingen investeringsforeninger skulle betale en “forvaltningsskat”. Men i stedet for at gøre som svenskerne, vil regeringen hellere overføre diskrimineringen til de danske investeringsforeninger. [...] Ifølge Socialdemokratiets valgprogram skal der på sigt også indføres en europæisk bund for selskabsskatten samt en helt ny skat på finansielle transaktioner. Hvis regeringen får held med disse forslag i EU, vil det ramme både danske arbejdspladser og ikke mindst danskernes pensionsopsparinger."
Børsen, s. 43 (04.05.2021)

Erhvervsministeren løber fra sit løfte
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af rejseudbyder Villads Mortensen, kan man i dag blandt andet læse: "Erhvervsminister Simon Kollerup kræver nu, at den hårdt pressede danske rejsebranche betaler 200 millioner støttekroner tilbage over en seksårig periode. Penge, der tidligere var givet som et tilskud til rejsebranchen. [...] Staten ville dække rejseselskabernes refusion af aflyste rejser til kunderne, dog uden at selskaberne kunne beholde profit. Staten ville kun dække ”de faktiske udgifter.” Resten skulle betales retur til Rejsegarantifonden. Det blev så til gengæld lovet fra højeste sted, af ministeren selv, at hvad rejseselskaberne kunne få retur af midler fra leverandører, f.eks. hoteller og flyselskaber, kunne beholdes og bruges af rejseselskaberne til at komme gennem krisen. Rejsegarantifonden bekræftede gentagne gange dette over for rejseselskaberne. [...] Men de 200 millioner kroner, som rejsebranchen har inddraget, skal nu betales retur, for ministeren havde ikke undersøgt EU-regler og jura grundigt nok, inden han lovede hjælp til branchen. For senere kom det frem, at ifølge EU er dette dobbelt støtte og derfor ikke tilladt. [...] Derfor bør ministeren og Folketinget finde en bedre løsning for den danske rejsebranche."
Jyllands-Posten, s. 19 (04.05.2021)

Forvaltere: USA-boom vil løfte europæiske aktier
Børsen skriver, at der er gode muligheder for investorer med udsigten til amerikansk vækst og at europæiske aktier står stærkt. I USA har en succesfuld vaccineudrulning sat fart i genåbningen og økonomien, men i Europa er både vaccinationer og vækst kommet langsommere i gang, og i eurozonen skrumpede økonomien med 0,6 procent i første kvartal. "Vi er ret sikre på, at om to-tre måneder er genopretningen i fuld gang i Europa. Samtidig er Europa en eksportdrevet økonomi og har allerede haft gavn af, at der er kommet gang i økonomierne i USA og Storbritannien. Vi har allerede fået en del stærke data fra flere EU-lande, og 22 procent af al USA's import kommer fra Europa," siger Karen Ward, chefstrateg hos J.P. Morgan Asset Management.
Børsen, s. 30 (04.05.2021)

Hans Engell: Kollerup og Rohde risikerer farlig konfrontation
Berlingske skriver i dag om debatten om bankernes minusrenter, der har kørt den seneste tid. I sidste uge kaldte erhvervsminister Simon Kollerup (S) bankerne grådige, efter en lang række banker havde sænket grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter. Det er blevet kritiseret af nationalbankdirektør Lars Rohde. "Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder," sagde han i en pressemeddelelse. Ifølge politisk kommentator Hans Engell tyder det på, at krisen mellem Simon Kollerup og bankerne har udviklet sig meget alvorligt. "Jeg tolker det i høj grad på den måde, at vi er på vej ind i en virkelig farlig konfrontation mellem erhvervsminister og kongelig bankkommissær Simon Kollerup på den ene side og bankerne og nationalbankdirektøren på den anden," siger han. Nationalbankens rente er igen delvist styret af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som er centralbank for lande i eurozonen. Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, som skal ligge i et spænd mellem 729 og 763 kroner for 100 euro. For at leve op til politikken er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt på ECBs rente.
Berlingske, s. 4-6 (04.05.2021)

Mogens Lykketoft: Der må ikke komme endnu et forhastet tilbagefald til sparepolitik og restriktive budgetlove
Altinget bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand for Energinet og tidligere finansminister for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Med forfærdende coronakriser i kæmpelande som Indien og Brasilien virker det kynisk og forkert at konstatere, at pandemien er ved at komme under kontrol, og at verdensøkonomien snart vil buldre frem. Men inden udgangen af 2021 tror jeg, at verden har den fornødne vaccine i omløb, samtidig med at USA, EU, Storbritannien og Kina - i kraft af fuldført massevaccination og staternes voldsomme pengeudpumpning - er godt på vej til at få folk i arbejde hjemme og trække resten af verden fremad. [...] Europa har lagt en kurs, som er umådeligt meget klogere end den tysk-anførte sparepolitik, der blev EU's svar efter finanskrisen. Man trak dengang de svagere landes genrejsning i langdrag ved at forlange, at de skulle nedbringe gæld, før de kunne gøre noget aktivt for beskæftigelsen."
Altinget (04.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

Grundloven er kronjuvelen i vores nationale kultur
Vicepræsident for det europæiske liberale parti Alde, Henrik Bach Mortensen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Det drejer sig om nationalkonservatismens spøgelse. I Polen jager det domstole og retssikkerhed. I Ungarn prøver det at undertrykke pressefriheden. Og uden for det kristne Europa søger herskeren i Tyrkiet at få bugt med både pressefrihed og uafhængige domstole. I Danmark er det nationalkonservative spøgelse i færd med at fordreje opfattelsen af samfund, stat og individets retsstilling. [...] Den nationalkonservative argumentation åbner et rædselskabinet af mulige krænkelser af netop borgerlige rettigheder. Det kan f.eks. ske, hvis de liberale frihedsrettigheder skal underlægges mildest talt meget fleksible og flertydige begreber som ”national kultur og borgerlige værdidomme”. [...] Jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Men statsministeren vil næppe afvise velkommen opbakning fra nogen side. Men jeg tror grundlæggende ikke, at Mette Frederiksen ønsker at blive identificeret med de nationalkonservatives betragtninger og med den europæiske strømning, som det er svært ikke at opfatte dem som repræsentanter for."
Jyllands-Posten, s. 20 (04.05.2021)

Institutionelle anliggender

"Skotland bliver regeret af konservative regeringer, vi aldrig har stemt på"
Information skriver, at mange skotter drømmer om at rive sig fri af Storbritannien og forme et mere lige og retfærdigt samfund efter skandinavisk forbillede. Der er valg til det skotske selvstyre i denne uge, og det store tema er igen det komplicerede forhold til Storbritannien. Selv om et flertal af skotterne i 2014 stemte imod at forlade unionen, har den skotske selvstændighedsbevægelse aldrig stået stærkere, end den gør i dag. Det skyldes ikke mindst Brexit, som to tredjedele af skotterne stemte imod. Ender valget med flertal til førsteminister Nicola Sturgeons fra Scottish Nationalist Party (SNP), vil de kræve en ny afstemning. Alligevel står spørgsmålet om de økonomiske implikationer af at løsrive sig helt centralt i diskussionen om skotsk uafhængighed. Skotland har nemlig højere offentlige udgifter end resten af Storbritannien uden at opkræve tilsvarende mere i skat. Med andre ord ryger der altså flere penge fra London til Edinburgh end fra Edinburgh til London. I rent økonomiske termer lukrerer Skotland på unionen. Dertil kommer, at over 60 procent af Skotlands samlede eksport går til resten af unionen - tre gange mere, end skotterne eksporterer til EU-landene. Så selv om et uafhængigt Skotland kan melde sig ind i EU igen og få adgang til det indre marked, er det langtfra sikkert, at det vil veje op for det økonomiske tab ved en hård grænse og told til det britiske marked.
Information, s. 4-5 (04.05.2021)

Klima

Det outsourcede klimaansvar
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Prisværdigt og besværligt. Det kan man sige om det seneste udspil fra Klimaministeriet: En analyse af danskernes såkaldt forbrugsbaserede udledning af drivhusgasser. I klimadebatten har al opmærksomhed været fokuseret på, hvordan vi kan nå klimalovens mål om 70 procent reduktion af de hjemlige udledninger i 2030. [...] Derfor er det prisværdigt, at ministeriet nu har fået lavet den første officielle opgørelse af, hvor meget vi danskere samlet set belaster det globale klima. [...] Det er imidlertid ikke nok. For den hjemlige klimaindsats med blandt andet skærpede krav til erhvervslivet kan i sig selv drive nogle virksomheder til at flytte ud, hvor det er billigere og lettere at producere på klimaets bekostning. Det er den såkaldte lækagerisiko, som industri og landbrug råber højt om i deres lobbyisme mod klimaafgiften. Derfor er der brug for yderligere et instrument: Den europæiske CO2grænsetold, som EU-landene i øjeblikket overvejer, og som officielt kaldes en grænsejusteringsmekanisme, fordi en CO2-told kan være på kant med Verdenshandelsorganisationen, WTO. Mekanismen går ud på at lægge en afgift på CO2-intensive produkter fra lande uden for EU, antagelig startende med stål, cement og aluminium. Det skal beskytte europæiske producenter og give eksterne et incitament til at producere med mindre CO2-udledning."
Information, s. 20 (04.05.2021)

Konkurrence

Ny politik udfordrer den fri konkurrence i EU
Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvis du som EU-interesseret ikke allerede er stødt på idéen om strategisk autonomi, kommer du snart til det. På ét år er det gået fra at være et obskurt begreb promoveret af en idealistisk fransk præsident til at være hele EU's ledetråd ud af coronakrisen. Krisen har på tværs af medlemslandene forstærket synspunkter om, at EU aktivt skal kunne styrke visse nøglesektorer samt innovativ teknologiudvikling med offentlige midler. [...] Det foreløbige arbejde kulminerer i dag med en update af kommissionens ellers kun ét år gamle industristrategi. Her ventes man at blåstemple den franske EU-kommissær Thierry Bretons arbejde med at kortlægge hele EU's industri under en række ”økosystemer” - f.eks. sundhed, turisme, tekstiler og konstruktion. [...] Fra dansk side handler det om at værne om den fri konkurrence og tilliden til markedskræfterne. Det fundamentale princip om et åbent indre marked må ikke sættes over styr. [...] Alt andet lige vil strategien dog understrege, at kombinationen af corona, klima, Kina og techkonkurrence sætter turbo på statslig styring i EU. Det skyldes også, at EU's tidligere største frihandelskæmper, Storbritannien, har forladt samarbejdet."
Jyllands-Posten, s. 19 (04.05.2021)

Vestager åbner sag mod Apple
Børsen skriver, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbner en konkurrencesag mod Apple for misbrug af deres dominerende position på markedet for musikstreaming. "Ved at fastsætte strikse regler i App Store til ulempe for konkurrerende udbydere fratager Apple brugere af billigere tjenester et valg og forvrænger konkurrencen," lød det forleden i en pressemeddelelse fra Vestager. Kommissionen har set nærmere på Apples krav om, at tech-gigantens eget betalingssystem IAP skal benyttes af konkurrerende udbydere, når de gennem deres egne apps tilbyder betalt indhold. Apple opkræver konkurrerende appudviklere et kommissionsgebyr på 30 procent af alle abonnementer, der er købt gennem IAP.
Børsen, s. 6 (04.05.2021)

Retlige anliggender

Tidligere ejere af TDC taber skattesag
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at Skattestyrelsen har vundet en sag mod fem kapitalfonde, som tidligere ejede TDC. De fem fonde står nu til at skulle betale en kvart milliard kroner plus renter i skat af milliardudbytter, som er flyttet til Luxembourg. Det fastslår Østre Landsret. Selskaberne har gjort gældende, at lovgivningen gjorde det muligt at overføre penge til et selskab i et andet EU-land og derfra flytte pengene videre, uden at der skal afregnes skat til Danmark. Men TDC-ejernes selskab i Luxembourg har ifølge Østre Landsret ikke "haft en selvstændigt begrundet funktion", og udbyttet på 1 milliard er dermed strømmet videre til fondene eller deres investorer i lande, der ikke har skatteaftaler med Danmark. Skattestyrelsen har fået medvind af EU-Domstolen, der i 2019 udsendte en afgørelse vedr. en række principielle spørgsmål om de danske sager. Til manges overraskelse gik EU-Domstolens afgørelse stik imod nogle af selskabernes centrale juridiske argumenter, inklusive nogle, Landsskatteretten i Danmark tidligere har givet selskaberne ret i.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (04.05.2021)

Sundhed

Var Sveriges coronastrategi en succes eller en fiasko? Her er, hvad tallene viser
Information bringer i dag en artikel om, hvordan det er gået i Sverige under coronaepidemien. De svenske myndigheder valgte som bekendt en mere liberal håndtering af virussen, hvilket har gjort landet til kastebold i en global diskussion om, hvorvidt pandemien kan legitimere så store indgreb i frihedsrettighederne, som vi har set regeringer udfolde over hele kloden. Ifølge en opgørelse fra Reuters der er baseret på tal fra Eurostat, havde Sverige i 2020 en overdødelighed på 7,7 procent sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fire år. Dermed er Sverige sluppet mere nådigt end de fleste andre lande i analysen. Af de 30 lande, som Eurostat har tal for - Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og alle EU-lande minus Irland - havde 21 større overdødelighed end Sverige. Dog har Sverige haft større overdødelighed end sine nordiske nabolande. Information har gennemgået opgørelsen fra Reuters. Gennemgangen viser, at den indeholder en fejlkilde, som potentielt kan påvirke Sveriges placering. Dødsfald, hvor de svenske myndigheder ikke har kunnet fastslå dødsdatoen, indgår nemlig ikke i analysen. Og dem var der flere af i 2020 end i de foregående år, viser tal fra Eurostat.
Information, s. 1,6,7 (04.05.2021)

Udenrigspolitik

Cykelformands forklaring om EM-banecykling i Belarus synes at falde fra hinanden
Nye oplysninger sår tvivl om hvorvidt Henrik Jess Jensen, formand for Danmarks Cykle Union og viceformand i det europæiske forbund (UEC), har forsøgt at flytte det forestående Europamesterskab i banecykling væk fra Belarus. Ifølge Berlingskes oplysninger har UEC fastholdt sin beslutning på trods af, at mindst ét andet land faktisk har meldt sig klar til at overtage værtsrollen. "Noget tyder på, at de ikke tilstrækkeligt seriøst og konsekvent har overvejet alternative løsninger," siger Jens Sejer Andersen, international chef for organisationen Play The Game. Flere andre store sportsarrangementer som VM i Ishockey og et ungdoms-EM i fodbold er allerede blevet flyttet fra Belarus på grund af den tvivlsomme sikkerhed og frygt for, hvor omfattende coronapandemien i virkeligheden raser i landet. Men trods omfattende kritik fastholder det europæiske cykelforbund, at hovedstaden Minsk i slutningen af juni skal være vært for EM i banecykling.
Berlingske, s. 18 (04.05.2021)

Økonomi

Bødskov omfavner Bidens store skatteplan
Børsen skriver, at regeringen forventer, at præsident Bidens forslag om at lægge bund under selskabsskatten på globalt niveau, vil skabe øgede danske skatteindtægter. "Det er klart, at en højere minimumssats, som der er tale om her, helt naturligt vil lægge flere penge i den danske statskasse. Men hvor mange, det er endnu svært at sige,” siger skatteminister Morten Bødskov (S). Skatteministeriet har endnu ikke et konkret bud på tallet. Under alle omstændigheder er det amerikanske forslag dog bedre for Danmark end OECD's forslag, fortæller skatteministeren. Både Tyskland og Frankrig bakker op om USA's udspil, ligesom franskmændene er klar til at droppe deres særskat på tech-virksomheder, hvis der opnås en større aftale. Holland og Irland har også udtalt sig positivt om skatteplanen, selvom der kan blive tale om et monstrøst provenutab fra den irske selskabsskat på mellem 6 og 15 milliarder kroner. Forventningen er derfor, at EU vil få svært ved at enes internt.
Børsen, s. 21-21 (04.05.2021)

Regeringens økonomiske eksperter forudser nye restriktioner trods vaccineudrulning
Jyllands-Posten skriver i dag, at regeringens økonomiske eksperter forudser nye restriktioner på trods af vaccineudrulningen. De opstiller fire scenarier for, hvordan corona kan påvirke dansk økonomi fremover. I en rapport fra de økonomiske eksperter, med overvismand Torben M. Andersen i spidsen, fortæller de, at det ikke er givet, at coronarestriktionerne stopper på trods af, at vaccineudrulningen er godt i gang. I A-scenariet forsvinder de sidste restriktioner på store arrangementer, forsamlinger og natteliv, når vaccinationen af alle voksne er gennemført. Det antages, at alle danskere i betydelig grad får mulighed for at rejse ud igen nogenlunde samtidig, og at udenlandske erhvervsrejsende og turisme i Danmark i høj grad vender tilbage og vil være på før corona-niveauet allerede næste år. I scenarie B vil forbrugerne være mere tøvende, især når det gælder rejser, og det vil sætte sig i den økonomiske genopretning. Forretningsrejser, kongresser og messeaktivitet vil være længere om at vende tilbage til før corona-niveau end turismen på grund af øget brug af digitale møder og mere forsigtig rejseadfærd. C-scenariet dækker over, at nye mutationer vil kræve udvikling af nye vacciner og revaccination af befolkningen. Her kan der komme nye lokale eller regionale nedlukninger af for eksempel større arrangementer og natteliv, og skoler og daginstitutioner kan blive ramt af smitteudbrud og nedlukning. Ligesom rejserestriktioner også kan komme på tale igen. Det fjerde og sidste er det dystre D-scenarie, hvor tilbagevendende udbredt smitte bliver en 'ny normal' i både Danmark og resten af verden. Her kan end ikke nye, nationale nedlukninger udelukkes."
Jyllands-Posten, s. 8 (04.05.2021)