Tirsdag den 4. september

Prioritede historier

Danmark ruster sig mod angreb
Berlingske fortæller, at Danmark skal kunne modstå angreb fra andre lande, der forsøger at påvirke det kommende folketingsvalg. Derfor vil regeringen i forbindelse med finansloven øremærke 43 millioner kroner årligt til politiets efterretningstjeneste PET, som skal stå for opgaven. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) frygter at fremmede lande vil forsøge at påvirke danskernes beslutning, og derfor vil regeringen med samlet 172 millioner kroner på finansloven styrke PETs kamp mod valgpåvirkning fra andre lande. Regeringen foreslår at afsætte 43 millioner kroner årligt de næste fire år til efterretningstjenesten for at styrke dens evne til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark, fremgår det af finanslovsforslaget. ”Trusselsbilledet mod Danmark og Europa er mere alvorligt end i nogen anden periode efter murens fald. PET vurderer, at der, ved siden af en fortsat alvorlig terrortrussel, er et øget trussels- og aktivitetsniveau fra fremmede stater i form af blandt andet spionage mod danske interesser og forsøg på indblanding i demokratiske processer. Vi har set eksempler på, at vestlige demokratier er blevet udfordret, når fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger som eksempelvis et valg. Det skal vi være forberedt på at kunne modstå herhjemme,” lyder det fra justitsministeren. I juni var det fremme, at Sveriges beredskabsstyrelse er blevet sat til at værne mod cyberangreb og påvirkningskampagner i forbindelse med valget, mens EUs justitskommissær Vera Jourová i sidste måned fortalte, at EU vil iværksætte en række initiativer for at modgå manipulation via sociale medier blandt andet i forbindelse med Europaparlamentsvalget til maj.
Berlingske, s. 4-5 (04.09.2018)

Brexit og Trump slider på Europas økonomier
Flere medier skriver om handelskrigen mellem USA og Europa og Brexit og konsekvenserne for de europæiske økonomier. Børsen fortæller, at det britiske pund endnu en gang fik sig en hård medfart på finansmarkedet mandag, hvor flere forskellige faktorer var med til at give valutaen et knæk i kursen. Brexit var som altid et tema i det britiske, og i weekenden udtalte EU's chefforhandler, Michel Barnier, sig kritisk om premierminister Theresa Mays regerings tilgang til forhandlingerne om en ny aftale mellem unionen og Storbritannien. Samtidig kaldte den nyligt afgåede udenrigsminister Boris Johnson premierministerens planer for katastrofale. Jyllands-Posten skriver, at nye skud i handelskrigen fortsætter med at bremse investeringslysten på aktiemarkedet, og herhjemme rammes især A.P. Møller-Mærsk af mismodet. Præsident Donald Trump og hans store mund slog til igen i sidste uge med trusler om nye toldsatser på kinesiske varer samt verbale angreb på EU og verdenshandelsorganisationen WTO, hvilket gav panik på børserne, og det prægede fortsat stemningen mandag. ”Handelskrigen trækker stadig spor, og det har sat sig i markederne. Så er der også lukket i USA på grund af Labor Day, og det har også noget at sige i forhold til volumenerne,” fortæller Nikolaj Holmsgaard, børsmægler hos ABG Sundal Collier.
Børsen, s. 18, 24; Jyllands-Posten, s. 40 (04.09.2018)

Højrebølgen har ramt Tyskland hårdt
Berlingskes korrespondent i Tyskland, Lykke Friis skriver i sin analyse af begivenhederne i Chemnitz, hvor mordet på den 35-årige tysk-cubaner Daniel H. i over en uge har udløst voldelige demonstrationer i byen: ”Retsstaten er i fare, da myndighederne har haft mere end svært ved at få kontrol over begivenhederne. Højreekstremister heilede og angreb udlændinge. Ikke alene var politiet voldsomt underbemandet. Først senere på ugen meldte Sachsens ministerpræsident, Michael Kretschmer (CDU), sig for alvor på banen og fordømte demonstrationerne. Men da var skaden sket. Indtrykket, der står tilbage, er, at myndighederne ikke havde kontrol over begivenhederne og dermed åbnede for, at demonstranterne kunne begå selvtægt i form af angreb på udlændinge. Hermed føjer Chemnitz sig til listen over begivenheder, som myndighederne ikke var i stand til at kontrollere - såsom overfaldene nytårsaften 2015/16 i Köln. Uanset hvad, betyder urolighederne, at Merkels store koalition nu må indstille sig på, at flygtningepolitikken rykker endnu højere op på dagsordenen.”
Berlingske, s. 12-13 (04.09.2018)

Handel

EU rækker USA hånden
Børsen beretter, at EU-Kommissionen nu rækker hånden ud til den amerikanske præsident, Donald Trump, i bestræbelser på at sikre USA en øget eksport af oksekød til Europa. Det sker i forlængelse af en handelsaftale mellem præsident Donald Trump og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, tidligere på sommeren. Trump er utilfreds med, at amerikanernes handelsbalance med EU tipper i Europas favør, og han har med told på stål og aluminium i foråret varslet et skifte i handelspolitikken. Mandag bad landbrugskommissær Phil Hogan EU-landene om et mandat til at forhandle med USA, så EU kan sikre amerikanerne et øget salg af oksekød til Europa.
Børsen, s. 16 (04.09.2018)

Interne anliggender

OSCE sender valgobservatører til Sverige
Kristeligt Dagblad skriver, at det svenske valgsystem kritiseres for at være i strid med valghemmeligheden, og historier om, at Sverigedemokraternas valgsedler forsvinder forud for søndagens valg, skaber vrede. Systemet er i årevis blevet kritiseret for at bryde med vælgernes ret til at stemme anonymt, og EU-Kommissionen udtalte i 2015, at systemet med valgsedlerne kan være en overtrædelse af princippet om valghemmelighed. Ved rigsdagsvalget på søndag kan det desuden blive endnu tydeligere, hvilke valgsedler folk har med ind i stemmeboksen, fordi partierne nu har fået lov til at trykke deres logo i farver på sedlerne. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har for første gang nogensinde besluttet at sende internationale valgobservatører til det svenske valg, og det sker ifølge organisationen, efter at man allerede i forbindelse med de forrige valg i 2010 overvejede at se nærmere på systemet.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (04.09.2018)

Landbrug

Vildsvinehegnet er under skarp kritik
Altinget fortæller, at WWF har bedt EU-Kommissionen om at sætte en stoppe for tilladelsen til hegnet, der skal forhindre afrikansk svinepest i at sprede sig til danske svinestalde. "Hvis de faglige begrundelser og konsekvensvurderingerne ikke er i orden, regner vi med, at EU-Kommissionen vil gå ind i sagen," siger Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF. WWF Verdensnaturfonden raser over, at regeringen har tilladt det 80 millioner kroner dyre hegn uden at få foretaget en ordentlig vurdering af, hvordan hegnet skader naturbeskyttede områder og fredede dyrearter. WWF's kritik af de danske myndigheders vurderinger genkendes ikke af Danmarks Naturfredningsforening (DN). "Naturstyrelsens faglige vurderinger af vildsvinehegnet er helt i orden og kan ikke hældes af bordet. Både hvad angår konsekvenser for Natura 2000-områder og arter, som er fredet via EU's habitatsdirektiv," siger Bo Håkansson, naturpolitisk seniorrådgiver i DN.
Altinget (04.09.2018)

Retlige anliggender

Radio 24Syv klager til EU over udflytning til provinsen
Politiken fortæller, at Radio 24syv mener, at det er i strid med EU-reglerne at tvinge radiostationen til at have hovedsæde vest for Storebælt. Regeringen og Dansk Folkeparti blev i forbindelse med medieforliget i juni enige om, at Radio 24syv fremover skal have hovedsæde vest for Storebælt. Forliget indebærer, at alle administrative medarbejdere og mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere »skal være ansat vest for Storebælt«, som det hedder i aftaleteksten. Men den beslutning har Radio 24syv nu valgt at udfordre. Stationen forsøger at få EU til at gribe ind. ”Vi udfordrer det på to trin. Dels helt grundlæggende, men især på kravet om, at administrationen, som jo slet ikke har nogen kulturel funktion, skal ligge der. Vi har udliciteret en lang række opgaver, og det at tvinge os at til at løse dem på en bestemt geografisk location kan vi ikke se har noget at gøre med den redaktionelle dækning,” siger radioens direktør, Jørgen Ramskov.
Politiken, s. 3 (04.09.2018)