Tirsdag den 5. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: “Mini-Tulle” bliver DFs spidskandidat til EU-valget
Flere aviser bringer nyheden om, at Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, skal stå i spidsen for sit partis valgkamp til Europa-Parlamentet, mens partiets nuværende gruppeformand i EU, Anders Vistisen, er nummer to på listen og Dansk Folkepartis miljøordfører i Folketinget, Pia Adelsteen, bliver nummer tre. Det skriver blandt andet Berlingske, B.T. og B.T. Metro. “Jeg er meget glad for, at jeg har fået den her store chance af partiet, og jeg er utroligt glad for, at Anders Vistisen og Pia Adelsteen har sagt ja til at være med. Det er jeg meget, meget taknemmelig over. Det tager jeg som et meget stort skulderklap af det arbejde, jeg har udført gennem de seneste tre et halvt år på Christiansborg,” siger Peter Kofod Poulsen.

Jyllands-Posten skriver, at beslutningen fra ledelsen i Dansk Folkeparti ærgrer Anders Vistisen: “På det personlige plan er det selvfølgelig ærgerligt. Men jeg må også bare sige, at når en profil som Peter Kofod er i spil, så er det helt naturligt, at det er ham, som ender med at blive udpeget som spidskandidat. Den prioritering kan jeg sådan set godt forstå,” siger Anders Vistisen, der overtog formandskabet for DF’s gruppe i Europa-Parlamentet efter Morten Messerschmidts afgang i kølvandet på den sag om mulig svindel med EU-støtte, som ramte DF i 2015, og som forsat efterforskes af EU's antisvindelenhed, Olaf. Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en magtdemonstration fra DF’s formand, Kristian Thulesen Dahls side: “28-årige Kofod har gjort kometkarriere på Christiansborg, men må nu acceptere at blive forflyttet til pligter i Bruxelles som partiets EU-spidskandidat. Vistisen har kæmpet benhårdt for selv at blive spidskandidat, men må nu tage til takke med at være nummer to på partiets liste,” skriver avisen blandt andet, mens Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, konkluderer: “Vi ser DF-ledelsens brutalitet udfoldet. Det fremstår som en ‘dobbelt-ond’ beslutning. Anders Vistisen og Kofod er privat meget tætte venner. Da Vistisen beklagede sig over, at ledelsen ikke kunne finde ud af at udpege ham som spidskandidat, tog Peter Kofod ham i forsvar,” vurderer Henrik Qvortrup.

I Berlingske skriver avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, blandt andet: “I DF har man registreret, at briternes kaotiske farvel til EU har skabt nervøsitet hos mange vælgere, som har reageret ved at vise større opbakning til EU. Derfor vil Peter Kofod Poulsen ikke udfordre medlemskabet. Han vil derimod sætte skarpt på at få skabt et EU, hvor nationalstaterne fylder mere, og hvor de enkelte lande ikke skal have låst deres handlemuligheder i udlændingepolitikken af EU. Med sin rolige fremtoning vil han kort sagt kunne betrygge mange vælgere om, at han ikke vil nedlægge, men reformere EU, og derfor vil han også blive en udfordring for spidskandidaterne fra de øvrige partier.” Politiken bringer et portræt af Peter Kofod Poulsen: “Peter Kofod er høflig, beleven, kontrolleret og, som flere siger, lidt gammeldags. Han er til sovs og frikadeller, til grænsekontrol og nationalstat og vil, som Thulesen Dahl, gerne have en folkeafstemning om EU-tilhørsforhold, når Storbritannien engang er gået ud og har fået lavet en aftale om det videre samarbejde med EU,” skriver avisen blandt andet.
Kilder: Berlingske, s. 7; B.T., s. 11; B.T. Metro, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8; Ekstra Bladet, s. 22-23; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Europa øger pres mod vred Maduro
Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske skriver, at 19 EU-lande, heriblandt Danmark, mandag fulgte i fodsporene på USA, Canada samt de fleste lande i Sydamerika og anerkendte Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, som fungerende leder. De koordinerede meldinger kom, efter at Venezuelas siddende præsident, Nicolas Maduro, ignorerede et ultimatum om at udskrive valg inden otte dage. EU havde håbet på at kunne udsende en fælles erklæring, men det blev blokeret af særligt Italien som følge af splittelse internt i regeringen. Berlingske skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) søndag talte med Juan Guaidó og udtrykte sin støtte til parlamentsformanden, som har udråbt sig selv om Venezuelas retmæssige leder. “Der er ikke reelt en præsident i landet. Det er der ikke, fordi den siddende - som påstår, at han er præsident - er kommet til ved et illegitimt og korrupt valg. Så Guaidó har én opgave ifølge forfatningen, og det er som formand for parlamentet at sikre, at der kommer et nyt valg, så man kan få valgt en legitim præsident,” sagde Anders Samuelsen søndag aften. Kristeligt Dagblad skriver, at den norske socialantropolog og ekspert i Venezuela, Iselin Åsedotter Strønen, mener, at EU-landenes kurs risikerer at gøre ondt værre: “Ved at anerkende Juan Guaidó som præsident slutter disse lande sig til USA’s voksende konfrontationslinje. Det undergraver forsøg på at dæmpe konflikten og skabe en mulighed for at forhandle en løsning på krisen. Den konfrontationskurs, USA fører an i, kan lede Venezuela ud i en meget blodig og langvarig konflikt med uanede konsekvenser,” vurderer hun.
Kilder: Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 14; Børsen, s. 20

Sikkerhedspolitik: Vesten er radikaliseret i sit forhold til Rusland
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: “I fredags meddelte præsident Donald Trump som ventet, at USA efter 60 dages advarselsperiode nu suspenderer INF-traktaten, og i lørdags fulgte Ruslands præsident, Vladimir Putin, trop med samme skridt. […] Det er et sandt mantra, at NATO har flere muskler end Rusland, og at Rusland er en økonomisk dværg i militær sammenhæng. Men atomvåben er den fattige mands våben - se blot til Nordkorea - så indenfor et årti eller to kan vi igen have et europæisk våbenkapløb om mellemdistanceraketter. Velkommen til den nye verdensorden.”

Berlingske bringer en kommentar af Marie Krarup, MF, forsvarsordfører (DF). Hun skriver blandt andet: “Vi har gjort os til Kievs bedste ven og gør alt for at holde borgerkrigen i Ukraine i gang. I stedet for at forsøge at lægge pres på Kiev til at overholde Minsk-aftalen og indgå i en dialog med oprørsrepublikkerne. Det ville være fremsynet og måske skabe fred og dermed redde en masse ukrainere fra at dø. Men nej, det vil vi ikke. Vi har sat os i hovedet, at Rusland og alt russisk er ondt og skal bekæmpes. Og når Rusland synes, at det er en god ide at forhandle med oprørsrepublikkerne, skal man netop ikke gøre det. Den danske politik reducerer vores økonomi og mindsker vores sikkerhed.”

Informations lederskribent skriver blandt andet: “Fokus i Danmark og de øvrige NATO-lande er på, hvordan man militært ruster sig til at modgå eventuelle russiske udfald mod vest, mens det i EU handler om, hvordan man opretholder og eventuelt udvider de eksisterende økonomiske sanktioner mod Rusland og enkelt-individer. Så længe Rusland fører så aggressiv en udenrigspolitik med væbnede interventioner i nabolande, cyberangreb og maskeret indblanding i vestlige valgkampe, giver det ikke mening at begynde at tale om tillid, lyder det typisk fra politikere i Vesten. Omvendt er der, set med russiske briller, ikke noget som helst Rusland kan gøre anderledes, for at dæmme op for det tilspidsede internationale konfliktniveau.”
Kilder: Berlingske, s. 24-25; information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Klima: Klima slår migration som topfokus ved EU-valg
Information skriver, at en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Wilke for PolicyWatch viser, at halvdelen af danske vælgere mener, at klima er den vigtigste dagsorden for EU-parlamentarikerne i den kommende valgkamp op til parlamentsvalget 26. maj. “Det er rigtig overraskende, at klima ligger så højt. Det seneste år har migration toppet alle målinger, og her vinder migration med 10 procentpoint,” siger Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa. Miljø og migration deler andenpladsen med 39 procent.
Kilde: Information, s. 9

Finansielle anliggender: Regeringen retter ind efter EU-kritik af hvidvaskregler
Altinget skriver, at en orientering fra Erhvervsministeriet til Folketingets Europaudvalg og Erhvervs-, Vækst-, og Eksportudvalg fremsendt i sidste uge viser, at ministeriet medgiver, at Danmark ikke lever op til enkelte EU-regler, der skal forhindre pengehvidvask og finansiering af terrorisme. EU-Kommissionen har fundet frem til 68 punkter, hvor de fælles EU-regler i det såkaldte 4. hvidvaskdirektiv ikke er blevet overført til dansk ret og åbnede derfor i november måned en sag mod Danmark. Sagen er første skridt mod EU-Domstolen, hvis Danmark ikke får styr på lovgivningen. Et nyt lovforslag, som forventes at blive fremsat i løbet af februar, og som efter planen skal træde i kraft 1. juli, vil ifølge Erhvervsministeriet rette op på situationen.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Folkeafstemning skydes ned af Macrons venner og fjender
Jyllands-Posten skriver, at flere i Frankrigs præsident Emmanuel Macrons inderkreds siger, at han kraftigt overvejer at afholde en folkeafstemning om emner som antallet af parlamentsmedlemmer og om en ændring af det nuværende valgsystem med enkeltmandskredse samtidig med EU-valget 26. maj. Formålet vil i givet fald være at stoppe de protester, som de såkaldt gule veste nu igennem tre måneder har rettet mod præsidenten og hans reformpolitik. Både opposition og Macrons egne ministre er dog imod idéen. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian mener således, at det er en dårlig ide at blande forholdet til Europa sammen med Frankrigs interne problemer.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Det digitale indre marked: Sociale medier behandler hadklager hurtigere
Jyllands-Posten og B.T. Metro skriver, at en evalueringsrapport fra EU-Kommissionen viser, at it-virksomheder som Youtube, Facebook og Twitter undersøger 89 procent af anmeldelser af stødende indhold og hadsk tale i løbet af 24 timer, hvilket er deres løfte til kommissionen. “Dagens resultater viser, at vi gjorde det rigtige ved at vælge denne frivillige fremgangsmåde. Resultaterne viser, at disse platforme har taget deres løfte alvorligt,” siger Vera Jourova, som er EU’s justits- og forbrugerkommissær.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; B.T. Metro, s. 6

Handel: Europa vil redde atomaftalen med Iran med en usædvanlig byttebørs, og danske Novo Nordisk er klar
Politiken skriver, at et nyt europæisk initiativ kaldet Instex - et aktieselskab stiftet af regeringerne i Frankrig, Tyskland og Storbritannien - der skal hjælpe europæiske virksomheder til at handle med Iran på trods af USA’s sanktioner, nu får en hjælpende hånd fra den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Selskabet skal fungere som en slags byttecentral, hvor europæiske og iranske virksomheder kan bytte varer, og Novo Nordisk erklærer sig parat til at bruge den nye mekanisme. Instex er et forsøg fra de store europæiske lande, støttet af EU-Kommissionen, på at omgå, at pengestrømmene i det internationale banksystem Swift kan spores af USA. “Den gør det tydeligt, at vi kan handle og tror på atomaftalen med Iran, fordi den tjener Europas sikkerhedsinteresser,” sagde Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, på et fælles pressemøde med sin britiske og franske kollega.
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Sunderland trues igen på levebrødet
B.T. Metro rapporterer fra Sunderland i det nordøstlige England, hvor Nissan har droppet produktionen af sin firehjulstrækker X-Trail. Ifølge Nissan skyldes beslutningen manglende efterspørgsel i Europa på dieselbiler, samt at Brexit gør det sværere at planlægge. På valgaftenen den 23. juni i 2016 var Sunderland den første større by, der viste et markant ja til Brexit, og 61 procent stemte endte med at stemme “leave”.
Kilde: B.T. Metro, s. 10-11

Økonomi: Global nedtur en større trussel end overophedning
Børsen skriver, at en række økonomer nu er bekymrede for, at verdensøkonomien mister så meget fart, at det kan mærkes i Danmark. “Den største risiko lige nu er den globale afmatning. Hvis den fortsætter, vil det give os en opbremsning i væksten herhjemme,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. “Står vi om seks måneder med en løsning på Brexit og en fredsaftale i handelskrigen, så kan man håbe, at mangel på arbejdskraft igen bliver den dominerende trussel,” siger makroøkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. Jyllands-Posten skriver, at den seneste måling fra det indflydelsesrige Ifo Institute i München, der bygger på en rundspørge til et bredt sammensat panel af godt 400 økonomiske eksperter i EU- og eurolandene, viser, at nøgletallene fortsat er rimeligt pæne, men at euroland alligevel ikke ser lyst på fremtiden. “Tilbagemeldingen fra vort panel af økonomiske eksperter er stigende pessimisme, når det gælder eksporten, investeringerne og privatforbruget i det kommende halve til hele år. De forventer, at inflationen vil lande på 1,7 procent i år og altså fortsat et stykke fra målsætningen i Den Europæiske Centralbank,” anfører professor Clemens Fuest, leder af Ifo Institute.
Kilde: Børsen, s. 14-15, Jyllands-Posten, s. 13

Handel: Skæv EU-told giver underskud
Børsen skriver, at den danske producent af vindmølletårne, Welcon, styrer imod et underskud på grund af et hul i EU’s told på import af forarbejdet stål og aluminium fra Kina. EU forlængede sidste år straftolden på import af stål fra Kina med yderligere fem år for at komme konkurrenceforvridende subsidier til livs. Men da tolden ikke omfatter forarbejdet stål, kan et vindmølletårn produceret i Asien med subsidieret stål frit afsættes i Europa, hvilket rammer Welcon hårdt, forklarer administrerende direktør Jens Pedersen. Brian Mikkelsen, daværende erhvervsminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv, opfordrede allerede for et år siden Welcon til at klage til EU-Kommissionen, men Jens Pedersen frygter, at det kan vise sig at blive en langvarig og dyr affære, og det afskrækker ham. “Vi har ikke den størrelse, hvor vi har ressourcerne til at køre sådan en sag nede i EU. Det er både dyrt og kræver masser af tid,” siger han til Børsen.
Kilde: Børsen, s. 1, 20-21

Administration: EU-politikere skal offentliggøre mødekalenderen
Altinget skriver, at Europa-Parlamentet har vedtaget en ny regel, som skal gøre lovgivningsarbejdet i Parlamentet mere gennemsigtigt. Fremover skal ordførerne på de enkelte lovforslag således offentliggøre, hvilke organisationer, foreninger og firmaer de holder møde med, mens de arbejder med at lave lovgivningen. Dette gør, at man som borger kan se, hvem der har ‘lobbyet’ på den lovgivning, der i sidste ende bliver vedtaget. “Det er en glædelig nyhed. De nye regler skaber mere troværdighed blandt EU-politikerne. Nu mangler vi bare at få mere gennemsigtighed i Ministerrådet. Det er stadig en ‘black box’,” siger talsperson for interesseorganisationen Transparency International EU, der kæmper for mere åbenhed i EU’s lovgivningsprocesser. Vitor Teixeira.
Kilde: Altinget