Tirsdag den 5. maj

Tophistorier

EU tilbød tidlig coronahjælp, men ingen tog imod den
Tænketanken Europa har samlet en detaljeret tidslinje for EU's og medlemsstaternes indsats under coronakrisen. Tidslinjen viser, at EU faktisk ret tidligt i forløbet iværksatte en række tiltag. Det skriver Politiken. Allerede i januar begyndte EU's komite for sikkerhed og sundhed (HSC) at holde møder dedikeret til coronavirussen og på det fjerde møde den 31. januar drøftedes medlemslandenes beholdning af værnemidler. Men der var kun 4 lande, som gav udtryk for, at de ”potentielt” kunne få behov for værnemidler. På EU-Kommissionens forespørgsel gav medlemslandene udtryk for, at de havde tilstrækkelige lagre af værnemidler, for frygten for spredning i EU var stadig begrænset, til trods for at WHO 30. januar erklærede, at virusudbruddet var en international nødsituation. Kroatien, der har EU's roterende formandskab, aktiverede allerede den 28. januar EU's mekanisme for politisk kriserespons (IPCR), så informationer kan udveksles på højeste politiske niveau og samme dag aktiverede Frankrig EU's civile beskyttelsesmekanisme (UCPM) for at få hjælp til at hjemtage strandede EU-borgere i Wuhan. Den 10. februar, to uger senere, holdt EU-kommissær for krisestyring, Janez Lenarcic, et pressemøde, hvor han opfordrede til handling og advarede mod den ”alvorlige fare for offentlig sundhed”. Pressemødet blev dog ikke registreret af medierne i Danmark, da fokus var helt andre steder, for det var uge 7, og mange danskere tog på skiferie i Østrig og Italien. ”Det første, der slår en, er, hvordan alle har undervurderet denne krise. Tidslinjen fortæller en historie om, hvordan alle har fejlet,” siger Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa og fortsætter: ”Folk siger, at EU kom meget sent i gang. Ja, det gjorde EU på mange måder, men man var faktisk hurtigere ude end mange medlemslande. Der var jo deciderede opfordringer til at lave fælles udbud og opbygge lagre, men der var bare ikke nogen, der efterspurgte det. Det er ikke nødvendigvis en kritik af medlemsstaterne, for de har jo heller ikke haft overblik over situationen. Man kan få indtryk af, at succeserne har været nationale, og fiaskoerne har været EU's skyld. Det har der været et element af i debatten, og det kan jo give politisk mening sådan at skyde skylden fra sig.”

Det tog dog relativt lang tid for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at komme på banen. Det skyldtes, at der var andre ting som fyldte mere, såsom Storbritanniens udtræden af EU 31. januar og Tyrkiets præsident Recep Erdogans trusler om at åbne grænsen for flygtninge og migranter. Siden forsøgte EU-Kommissionen at påtage sig en større rolle, men til en vis grad blev den modarbejdet af medlemslandene, der lukkede grænser uden koordinering og hamstrede værnemidler. Politiken skriver, at Von der Leyen også så noget forpjusket ud, da hun 12. marts havde kritiseret USA for at vedtage rejseforbud for EU-borgere, for så blot 5 dage senere at lukke rejser til EU for ikke-EU-borgere. Nu er der kommet bedre styr på sundhedskrisen i EU og fokus er rettet mod den økonomiske genopretning. Den Europæiske Centralbank annoncerede i midten af marts et opkøbsprogram til 750 milliarder euro for at holde hånden over de pressede medlemslandes økonomi, og den 9. april kunne EU's finansministre enes om akutte hjælpepakker til 540 milliarder euro. Til gengæld er EU splittet, når det gælder den mere langsigtede økonomisk genopretning, specielt i forhold til hvorvidt der skal stiftes fælles gæld i form af euroobligationer, og om der skal gives bidrag eller lån til de medlemslande, hvis problemer er størst. Lykke Friis venter den store test af EU-fællesskabet forude: ”Vi står over for en af de centrale prøver lige rundt om hjørnet, når man skal åbne grænserne til sommerferien. Bliver det lige så kaotisk, eller formår man at lave en fælles plan? Og den altafgørende test bliver, om det lykkes at blive enige om den fremadrettede genopretningsfond og det flerårige budget. Det er langtfra sikkert. Så juryen er stadig ude, når det gælder vurderingen af EU's svar på krisen.”

Altinget har på en videoforbindelse sammen med en gruppe andre europæiske medier talt med Janez Lenarcic, EU's kommissær for krisestyring. "Folk siger, at EU-Kommissionen kom for sent ud. Mit svar er, at det ikke er sandt. Kommissionen aktiverede allerede i januar vores krisehåndteringsmekanismer. I slutningen af januar holdt vi vores første pressemøde, hvor vi forklarede, hvad Kommissionen gjorde, hvor vi kom med en advarsel om risiciene og opfordrede til forberedelse. Pressesalen var nærmest tom," siger Janez Lenarcic fra sit kontor i Berlaymont-bygningen, der huser EU-Kommissionens hovedkvarter. Den slovenske karrierediplomat Lenarcic har de seneste måneder siddet i øjet af den orkan, der har raset omkring EU og responsen på covid-19-epidemien. Denne perfekte storm skyldes i krisekommissærens optik to ting: Ingen magt og ingen forberedelse. Sundhed er et område, hvor EU så godt som ingen beføjelser har, og hvor medlemslandene hidtil meget tydeligt har frabedt sig indblanding. Derudover havde ingen forudset med hvilken enorm hastighed det, der ansås som et lokalt udbrud i Kina, pludselig ville være udbredt til hele verden. "Jeg må sige, at ikke særlig mange mennesker var interesseret i, hvad vi havde at sige. Det er et faktum," siger Lenarcic og fortsætter: "I februar troede landene, at de var forberedt. For ingen forventede det her. Vi kan ikke beskylde nogen regering i noget medlemsland for at have handlet med overlagt onde intentioner. Hovedproblemet med denne pandemi er, at vi står over for noget ukendt og noget, som ingen af os har oplevet før i vores levetid. Vi anede ikke, hvad vi havde med at gøre.” Lenarcic mener, at coronakrisen kan have skubbet til landenes villighed til at lægge mere magt til den slags i Bruxelles. "Hvis nogen før krisen havde prøvet på at give EU-Kommissionen nye beføjelser på sundhedsområdet og til indkøb af medicinsk udstyr, ville det have udløst øjeblikkelig modstand. Medlemslandene ville med det samme have påkaldt sig nærhedsprincippet om, at vi på EU-niveau kun skal gøre de ting, der er gjort bedre i fællesskab end af den enkelte medlemsstat. Denne oplevelse har vist, at der måske er gode grunde til at gøre flere ting på sundheds- og civilbeskyttelsesområdet på europæisk plan," siger han. I fremtiden vil EU-Kommissionen fokusere på at få gjort EU mindre sårbar i sådanne verdensomspændende sundhedskriser.
Politiken, s. 6; Altinget (05.05.2020)

Prioritede historier

Klimaindsatsen intakt trods coronakrisen
Fra klimaeksperter lyder det, at trods massive udfordringer med coronakrisen, letter virksomhederne ikke trykket på miljøspeederen. Klimabevidstheden er stadig fuldt intakt, og krisen kan endda medføre, at der bliver accelereret væk fra miljøskadelige energiformer. Det skriver Jyllands-Posten. ”Vi ser ingen tegn på det (en neddrosling af klimatiltag, red.). Tværtimod bakker mange virksomheder offentligt op om, at det ikke sker,” lyder det fra Steven Tebbe, administrerende direktør for den europæiske del af klimaorganisationen CDP, der på vegne af 515 globale investorer og 150 store indkøbere indsamler data fra virksomhederne om deres klimaindsats. Over 50 virksomheder har i marts og april, ifølge CDP, tilsluttet sig det såkaldte Science Based Targetsinitiativ, der forpligter virksomheder til skrappe klimamålsætninger og udgør elitedivisionen for det klimabevidste erhvervsliv. En række store selskaber har også tilsluttet sig en politisk appel om, at EU's Green Deal indarbejdes i tiltagene for at få EU-landene ud af coronakrisen. ”Højeste prioritet lige nu er selvfølgelig i denne krise at redde liv og livsgrundlag. Ikke desto mindre er det på længere sigt endnu mere kritisk at forstå, at selskabers klimaindsats bliver ved at være afgørende,” siger Steven Tebbe. Jyllands- Posten skriver også, at Aalborg er klar med 5 milliarder kroner til grøn erhvervsplan, hvilket begejstrer Dansk Industri (DI). Aalborg Kommune har sammen med en række offentlige og private aktører gjort sig klar til at søsætte en grøn plan til 5 milliarder kroner over de kommende 10 år. Under navnet Green Hub Denmark håber parterne at EU's fonde vil komme med et matchende beløb, som skal skabe op mod 5.000 arbejdspladser. ”Vi er meget begejstrede. Projektet er i særklasse på både størrelse om ambitioner, og det er et forslag, vi har fulgt tæt, og DI's lokalforening i Aalborg er engageret i det. Skal vi være grønt foregangsland, er det afgørende, at vi skaber testområder og vækst,” lyder det fra direktøren i DI, Kent Damsgaard.

Altinget skriver, at Klimarådet har gennemgået alle de mere end 1000 siders analyser og anbefalinger fra regeringens Klimapartnerskaber. "Partnerskaberne præsenterer mange spændende, nye og ambitiøse forslag, for eksempel på it-området, inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, etablering af et klimavidencenter, CO2-krav til byggematerialer med videre," skriver Klimarådet. Men Klimarådet kommer også med kritik. Anbefalingerne gør den grønne omstilling unødig dyr ved at vige uden om det mest effektive omkostningseffektive instrument, en CO2-afgift. Klimarådet er heller ikke begejstret for, at landbruget vil finansiere sine forslag ved at skrue ekstra op for tilskud fra staten og EU. Klimarådet efterlyser flere konkrete tiltag. "Det gælder blandt andet i forhold til finansiering af energieffektivisering og tiltag i landbruget, men også i forhold til den offentlige sektors egen rolle," skriver Klimarådet, der til gengæld er i sync med andre af partnerskabets anbefalinger: "For eksempel vedrørende afgifter, energispareordningen, ESCO-løsninger og offentlige anlægsprojekter. Dertil er det interessant, at halvoffentlige institutioner som Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond spilles på banen. Deres potentielle rolle kunne være interessant at se nærmere på," afslutter Klimarådet.
Jyllands-Posten, s. 4, 8; Altinget (05.05.2020)

USA’s nye angreb på Kina sender aktierne i dybe ryk
På TV siger udenrigsminister Mike Pompeo, at der er afgørende beviser for, at coronavirus kommer fra et laboratorie i Wuhan og USA's præsident, Donald Trump, signalerer, at en fornyet handelskrig kan være på vej mod Kina. Udsigten til nye stridighederne fik sendt de europæiske aktier kraftigt ned, skriver Børsen. “Trumps opførsel er fortsat en global risiko,” understreger Holger Schmieding, global cheføkonom, Berenberg Bank. Han er dog enig i, at “Kina har alvorlige spørgsmål at besvare om landets indledende reaktion på pandemien, der har udløst den største globale recession i fredstid”, men han mener også, at “det vil være kontraproduktivt at skade USA's, Kinas og den globale økonomi med nye strafafgifter”. Generaladvokat Eric Schmidt har i delstaten Missouri lagt sag an ved en føderal domstol for at pålægge Kina ansvaret. Trump har talt om et erstatningsbeløb på 10 mio. dollar per amerikaner, der dør af covid-19. Det er dog ikke kun USA, som angriber Kina. Australiens premierminister, Scott Morrison, kræver en international undersøgelse af Beijings ansvar og i andre lande tales der om direkte erstatningskrav mod Kina for de menneskelige og økonomiske skader af coronavirus. I Storbritannien har forsvarsminister Ben Wallace sagt til radiostationen LBC, at Kina skal forklare, hvad der skete i Wuhan. “Der bliver tid til en post mortem-obduktion, når vi har fået den (coronapandemien, red.) under kontrol og er kommet igennem den,” siger han ifølge Børsen. Beijing er som altid uforståelig over for kritikken, men er også gået til modangreb ved blandt andet at beskylde USA for at have plantet coronavirus i Wuhan som et biologisk angreb. Det centrale styre i Beijing accepterer intet ansvar for at reagere for langsomt på de første advarsler om en ny epidemi under opsejling. “Vi har en ny generation af kinesiske diplomater, der synes at konkurrere indbyrdes om, hvem der kan være mest radikal og fornærme det land, de er blevet udsendt til. De er kommet i slagsmål med alle nordeuropæiske lande, som de ellers bør have en interesse i at alliere sig med, og har fjernet sig fra hvert eneste af dem,” siger François Godement, seniorrådgiver, Institut Montaigne i Paris, til New York Times.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Det kniber med detaljer, når Donald Trump taler om, at coronavirussen kan være undsluppet fra et laboratorium i den kinesiske storby Wuhan. USAs præsident har flere gange sagt, at han har set efterretninger, som tyder på det, men han vil ikke udtale sig om indholdet af de efterretninger. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, optrappede retorikken søndag, da han forklarede, at han havde set ”overvældende beviser” på, at sars-cov-2 er menneskeskabt i et kinesisk laboratorium. Men heller ikke Pompeo ville fremlægge dokumentationen. […] I stedet for at vise åbenhed svarer Kina igen med at sprede frit opdigtede konspirationsteorier om, at virussen skulle stamme fra USA. Kina har endda lagt pres på EU for at nedtone kritikken af den kinesiske løgnefabrik, og senest er den amerikanske kritik blevet besvaret med en propagandavideo, hvor Lego-figurer bruges til at latterliggøre USAs reaktion på coronavirussen. Den slags kan vi ikke stille os tilfredse med. Derfor er der brug for at øge presset for at få Kina til at lægge alle oplysninger frem om virussens udvikling og om de kinesiske myndigheders håndtering af den. Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lovet at bidrage til, men vi mangler at se EU for alvor træde i karakter. Europas budskab til Kinas præsident, Xi Jinping, burde være glasklart: Man kan ikke nyde alle fordele af at være integreret i den frie verdenshandel, hvis man ikke vil opføre sig som et ansvarligt medlem af verdenssamfundet. EU kunne sende denne kort besked til Kinas leder: Kære Xi Jinping, luk ned for propagandaen og gå med til en international corona-undersøgelse.”
Børsen, s. 17; Berlingske, s. 2 (05.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Udenlandsk arbejdskraft tager en stor del af skraldet under krisen
Tænketanken Kraka mener, at vi skal være glade for den udenlandske arbejdskraft, specielt i denne krise. Der kan endnu ikke sættes præcise tal på, hvor stor en del af nedturen under coronakrisen som rammer den udenlandske arbejdskraft. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser dog, at her i starten af krisen er det i høj grad hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der er blevet ramt og har måttet afskedige folk og i disse brancher er det omkring en tredjedel af medarbejderne, der er udlændinge. Transportbranchen er også meget hårdt ramt, og her er andelen af udenlandsk arbejdskraft på 15,5 procent. Der er tale om udenlandsk arbejdskraft fra både EU-lande og lande uden for EU. Ved årsskiftet udgjorde den udenlandske arbejdskraft 11,4 procent af beskæftigelsen i Danmark og Tænketanken Kraka har flere gange analyseret, hvad den udenlandske arbejdskraft betyder for vores økonomi. ”Vi ved, at den udenlandske arbejdskraft stabiliserer økonomien på den måde. Når det går fremad, så kommer de til landet, mens de rejser hjem, når det går tilbage. Det er en af de automatiske stabilisatorer. Det betyder, at vi ikke behøver at slå så hårdt med det finanspolitiske ror, når der er nedgang i økonomi. Det skal vi være glade for,” siger vicedirektør og cheføkonom i Kraka Jens Hauch.
Berlingske, s. 4-5 (05.05.2020)

Institutionelle anliggender

Befrielse og fred
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Det er næsten ikke til at tro det, når man i dag kigger ud på gader og pladser: Men præcis i dag for 75 år siden var de tæt pakket af jublende mennesker, der stimlede sammen for at fejre Danmarks befrielse. Det var en glædens dag. En frihedens dag. […] Freden bygger på en verdensorden, hvor vi gennem FN og andre samarbejdsorganisationer forsøger at bilægge stridigheder i fred og fordragelig. Og i Europa hviler den til fulde på et EU-projekt, der gennem et stadig tættere samarbejde har fjernet os fra krigenes og nationalismens mange blodspor. Men midt i en coronatid svigtede vi begge dele. I EU var flere lande, og ikke mindst Danmark, mere optaget af sig selv end af fællesskabet, da coronaen satte vores sammenhold på prøve. Nationalstaten blev sat over samarbejdet. Og USA, der selv lagde fundamentet til efterkrigstidens verdensorden, brugte coronaen til at tage FN og dens Sundhedsorganisation, WHO, som gidsel i sin nye stormagtsrivalisering med Kina. […] Den frihed, der fulgte med freden for 75 år siden, blev sat under nyt pres, da vi af ren dødsangst og uden grundig debat åbnede for nye former for statslig overvågning og indtrængen i et privatliv, der i forvejen er under belejring fra globale techgiganter. Så lad os på denne glædens dag huske på det, vi lærte af krigen: at både fred og frihed er noget, vi vedvarende skal værne om.”
Politiken, s. 1 (05.05.2020)

Danske Rederier: Brexit-deadline sender dansk fiskeri ud på dybt vand
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier, som mener, at hvis ikke EU og Storbritannien når at lave en god partnerskabsaftale inden Brexit, vil det koste danske rederier milliarder. Han skriver blandt andet: ”Med en ny og anderledes hverdag for os alle er det nemt at overse, at der stadig huserer et Brexit og forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem EU og Storbritannien. For hvad betyder Brexit overhovedet set i lyset af den globale pandemi, vi står midt i? Svaret er, at Brexit betyder mindst lige så meget som før coronakrisen. Og hvis vi glemmer, hvad vi stod i, før krisen ramte, risikerer vi at stå i en endnu vanskeligere situation, når vi kommer ud på den anden side. […] Tidsplanen er ufatteligt stram - og med en coronakrise, samt en forvandlet økonomisk situation, er vi nu et sted, hvor det virker umuligt at få gennemført forhandlingerne i løbet af den resterende del af året. Men det er samtidigt en aftale, som vi ikke har råd til at tabe på gulvet. Derfor mener vi i Danske Rederier, at det er nødvendigt med en forlængelse af forhandlingerne om forholdene for Brexit. Det er briterne, der skal beslutte, om de vil bede om forlængelse. Vi vil opfordre briterne til at træffe det rigtige valg i denne situation, men også appellere til, at danske politikere forsøger at påvirke dem til at søge om forlængelse.”
Altinget (05.05.2020)

EUs problemer med corona-apps
Der anvendes i stigende grad apps på smartphones til at kunne spore smittespredningen fra coronavirus, men i EU er der rejst kritik af de stærkt decentraliserede tiltag, der kan betyde, at anvendeligheden reduceres, når det igen bliver muligt at rejse frit over EUs interne grænser. Det skriver Børsen. Under en debat i Europa-Parlamentet siger Margrethe Vestager, viceformand i EU-Kommissionen, at man “aktivt debatterer ” med medlemslandene, hvordan man sikrer, at de forskellige apps lagrer data på samme måde og derfor kan arbejde sammen.
Børsen, s. 17 (05.05.2020)

Gør Danmark frit igen
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af læser Anders Liljensøe, som mener, at EU er et mareridt, vi skal ud af. Han skriver blandt andet: ”Danmark er fastlåst i et undertrykkende, udemokratisk system under et EU-diktatur, hvor befolkningernes velfærd tilsidesættes til fordel for de multinationale selskabers udnyttelse. Vi ser med al tydelighed dette i EU's holdning til coronakrisen: Borgerne, der betaler til EU via deres skatter, får ingen hjælp fra EU. Tusinder af milliarder tilsidesættes til de multinationale selskabers EU-hjælpepakker, til trods for at de neoliberales motto er: Enhver er sin egen lykkes smed. For til fulde at udnytte befolkningerne anvender de multinationale selskaber EU som deres nyttige redskab. Deres plan er langsomt og helst umærkeligt at fjerne alle demokratiske rettigheder bid for bid.”
Ekstra Bladet, s. 16 (05.05.2020)

Interne anliggender

Frankrig undtager EU-borgere fra karantæne
Præsident Emmanuel Macrons kontor oplyser, at Frankrig vil undtage borgere fra EU, Schengen-området og Storbritannien for to ugers karantæne ved indrejse i landet. Meldingen fra præsidentkontoret kom, efter at den franske regering lørdag oplyste, at den vil forlænge krisetilstanden i landet frem til i hvert fald den 24. juli, og at enhver, der rejser ind i Frankrig, skal isoleres i to uger. Men dette gælder altså ikke ”personer, der ankommer fra Den Europæiske Union, Schengen-zonen eller Storbritannien, uanset deres nationalitet”. Det skriver Jyllands-Posten. Ligesom andre europæiske lande kan Frankrig glæde sig over, at coronaepidemien tilsyneladende er på retur. ”Men hvis antallet af nye smittetilfælde viser sig for højt, bliver vi nødt til at genoverveje datoen for ophævelsen af nedlukningen,” siger sundhedsminister Olivier Veran til avisen Journal du Dimanche ifølge AFP.
Jyllands-Posten, s. 12 (05.05.2020)

Italien genåbner med gamle politiske slagsmål
De politiske slagsmål om magtbalance mellem centrum-højre og regeringen begynder for alvor at vende tilbage i takt med, at Italien genåbner samfundet. Det skriver Politiken. Ministerpræsident Conte annoncerede sidste søndag regeringens længe ventede plan for 'fase 2' - en genåbningsstrategi, der har mødt stor kritik. Kun få dage efter tordnede guvernør Jole Santelli frem og erklærede, at barer og restauranter i Calabrien, der ligger i det sydligste Italien, ville kunne servere ved udendørsborde allerede fra 30. april - en måned før resten af landet - så længe de følger de gældende sikkerhedsregler. Ministerpræsident Conte reagerede prompte på beslutningen i Calabrien og udtalte straks til det italienske nyhedsbureau Ansa: ”Denne form for autonomi vil blive betragtet som ulovlig.” Men guvernør Jole Sanetelli giver ikke meget for kritikken og står ved sin beslutning. Internt i regionen er der en klar opdeling mellem centrum-højre, som Calabriens guvernør tilhører, og centrum-venstre, som regeringskoalitionen mellem det demokratiske parti PD og Femstjernebevægelsen tilhører. Det demokratiske parti PD mener, at guvernør Jole Santelli ikke udviser institutionelt ansvar, men Jole Santelli har mærket støtte fra sit eget parti, hvor næstformanden, Antonio Tajani, bakker fuldt op. Modviljen mod at følge regeringens restriktioner til punkt og prikke er ikke kun begrænset til syd. Også i den nordlige region Veneto har guvernør Luca Zaia indført lempelser, der minder om dem i Calabrien. Derfor skal regeringen og ministerpræsident Conte nu overveje, hvordan de vil agere i forhold til de regioner, der ikke adlyder genåbningsstrategien.
Politiken, s. 10 (05.05.2020)

Klima

Forsker og rådgiver: Rent grundvand er en utopi uden snarlige indgreb
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Arvin og Jens Andersen, henholdsvis prof. Emeritus ved DTU Miljø og seniorrådgiver. De skriver blandt andet: ”Borgerforslaget om forbud mod brug af sprøjtemidler på offentlige områder og i private haver (B54) kommer til anden behandling i Folketinget ultimo maj 2020. Forslaget er et vigtigt bidrag til at stoppe forureningen med pesticider og deres nedbrydningsprodukter i bynære vandværkers grundvand og drikkevand. […] Den største forhindring er ifølge Miljøminister Lea Wermelin EU's regler. Det kan undre, at det skulle være et problem, da borgerforslaget drejer sig om sikring af rent grundvand, der er en vital dansk strategisk interesse, da tæt på 100 procent af danskernes drikkevand er grundvand og ikke overfladevand, som mange steder i EU. Margrethe Vestager, nu næstformand og konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, blev af en af denne artikels forfattere spurgt om følgende ved Folkemødet på Bornholm juni 2018: ”Enhedslisten hævder, at EU hindrer gennemførelse af lovgivning, der er af vital betydning for Danmark, blandt andet lovgivning til beskyttelse af dansk natur. Er det en rigtig påstand?” Margrethe Vestagers svar var kort og kontant: ”Nej, man kan gennemføre en sådan lovgivning, men den skal kunne begrundes.”
Altinget (05.05.2020)

Migration

Flere flygtninge forlader Danmark, end der kommer hertil
En ny analyse fra Udlændinge og Integrationsministeriet viser, at der er flere flygtninge, der forlader Danmark, end der ankommer. Tendensen ses særligt blandt flygtninge fra Somalia, Syrien og Irak. ”Jeg er først og fremmest glad, for det viser, at vi kan holde tilstrømningen i ro ved at føre en fornuftig politik i Danmark,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge Berlingske. Røde Kors tvivler dog på, at udviklingen i Danmark skyldes regeringens politik alene. Organisationens asylchef, Eva Singer, peger på, at verden ser anderledes ud, end den gjorde i 2015 og 2016, hvor mange flygtede til Europa - heriblandt Danmark og henviser også til den aftale, EU og Tyrkiet har indgået om, at Tyrkiet lukker grænsen, så flygtninge ikke kan rejse videre ind i Europa. Danmark har siden 1989 årligt taget imod cirka 500 af de såkaldte kvoteflygtninge fra FN-systemet, men ordningen har dog været sat i bero siden 2015, da det europæiske asylsystem brød sammen, og antallet af spontane asylansøgere steg markant. Trods den seneste udvikling afviser Mattias Tesfaye, at regeringen er klar til igen at tage kvoteflygtninge som tidligere. ”Den beslutning venter vi med at træffe til sommer,” siger han.
Berlingske, s. 15 (05.05.2020)

Sundhed

EU vil indsamle 56 milliarder til vaccine
B.T. og Politiken skriver, at EU mandag indledte en online-indsamlingskonference, hvor målet er at indsamle mindst 7,5 milliarder euro svarende til cirka 56 milliarder kroner til behandling af coronavirus og udviklingen af en vaccine. EU mener nemlig, at der skal udvikles en effektiv coronavaccine, som skal være tilgængelig for hele verden, hvis coronavirus skal bekæmpes. Danmark donerer 50 millioner euro svarende til 373 millioner kroner. ”Vi har brug for en forenet og strategisk tilgang til forskning. Ingen kan vinde denne kamp alene, så vi skal dele løsninger,” siger Mette Frederiksen (S) i en videobesked på konferencen ifølge B.T.
B.T., s. 10; Politiken, s. 2 (05.05.2020)

Udenrigspolitik

Rigsfællesskabet er ikke truet af hjælp fra USA
Politiken bringer et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod(S), som blandt andet skriver: ”Der har den seneste tid været en ret ophedet debat om den amerikanske pakke på ca. 83 mio. kroner til økonomisk udvikling og uddannelse i Grønland. Det, der grundlæggende er en god nyhed for Grønland, har affødt mange harske kommentarer fra højre og venstre. Jeg byder enhver debat om vores rigsfællesskab velkommen, for der sker unægtelig vigtige ting i Arktis og i rigsfællesskabet i disse år. Men det er vigtigt at have fakta og proportioner med i debatten - i respekt for rigsfællesskabet og for vores nære internationale partnerskaber. Jeg deler bestemt ikke det synspunkt, at det er farligt eller forkert, at vores tætteste allierede, USA, giver projektstøtte til Grønland. […] Det er ikke exceptionelt, at Grønland modtager økonomisk støtte fra nære internationale partnere. EU giver f.eks. årligt ca. 230 mio. kroner til den grønlandske uddannelsessektor. Det er en prioritering for regeringen og mig personligt, at den øgede amerikanske interesse for Grønland kommer det grønlandske samfund til gode. […] Den globale interesse for Arktis og rigsfællesskabet stiger. Den interesse skal vi gribe og sikre, at det bliver til de tre rigsdeles og hele rigsfællesskabets bedste. Det kræver et køligt overblik, proportionssans og tæt og respektfuldt samarbejde - og det har vi.”
Politiken, s. 9 (05.05.2020)