Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 5. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May vil tiltrække Brexitopbakning med milliardgave
Theresa May har nu lagt en køreplan, der - faktisk muligvis - kan skaffe hende et snævert flertal for en skilsmisseaftale med EU, skriver Berlingske. Men planen indeholder et forslag, der straks har fået hendes modstandere til at beskylde hende for at forsøge at bestikke sig til en sejr: en enorm milliardgave til Storbritanniens fattigere områder. Premierministeren har foreslået at oprette en fond på omtrent 14 mia. kroner, der skal uddeles til de fattigste dele af landet. I praksis vil det sige, at pengene oftest vil gå til valgkredse, som stemte for Brexit, og som typisk vil stemme på Labour. Dem, som ikke støtter Mays Brexit-aftale mener, at det er et forsøg på at købe sig til støtte blandt Labours parlamentsmedlemmer i sidste øjeblik. Der er nu under 26 dage til, at Storbritannien efter planen skal forlade EU. Og May lader til langt om længe at have fået en smule medvind. I en analyse i Information skriver journalist Jeppe Matzen blandt andet: ”Det er en skæbneuge for Theresa May. Hendes forkætrede Brexit-aftale skal til afstemning i det britiske parlament senest på mandag, og premierministerens folk arbejder på højtryk for at sikre sig parlamentsmedlemmernes opbakning til at sende aftalen igennem. Så sent som i fredags så den opgave noget nær håbløs ud. […] Men hen over weekenden er Theresa Mays forhåbninger om at præstere en feberredning af aftalen vokset, efter at lederen af de konservative backbenchers, Graham Brady, har meddelt, at han vil anbefale at stemme for Mays aftale, hvis hun skaffer forsikringer fra EU om det irske backstop. […] Med den udmelding levner Brady et vist manøvrerum for, at Theresa Mays regering og EU's chefforhandler, Michel Barnier, muligvis kan finde frem til en løsning på problemet med det irske backstop, som skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland i tilfældet af, at EU og Storbritannien ikke kan nå til enighed om en frihandelsaftale inden for to år.”

Jyllands-Posten og B.T. Metro skriver, at EU's chefforhandler for Brexit, Michel Barnie, tirsdag mødes med det britiske forhandlerteam. Det oplyser EU-Kommissionen. De skal forsøge at finde en løsning på det irske problem, 24 dage før Storbritannien forlader EU. Barnier mødes i Bruxelles med Brexitminister Stephen Barclay og regeringens juridiske chef, Geoffrey Cox. Barnier sagde lørdag, at EU er klar til at give briterne yderligere garantier for at hjælpe med til at få en skilsmisseaftale vedtaget i det britiske parlament. Han antydede også, at EU ville være klar til en kortere “teknisk” udsættelse af den britiske exit fra EU den 29. marts. Det har styrket den britiske regerings håb om, at man kan finde en ordning om den såkaldte bagstopper for den irske ø. Politiken bringer en artikel om Ukip, UK Independence Party, hvor Nigel Farage forlod posten som formand, få dage efter at briterne stemte sig ud af EU i 2016. Efterfølgende begyndte medlemmerne at sive. Ukip faldt sammen. Partiet fik 24 pladser ved europaparlamentsvalget i 2014, men i dag er kun 7 tilbage. Resten har forladt partiet. Et enkelt medlem sidder i Overhuset. Nu er det 25-årige parti begyndt at røre på sig igen. Igennem de seneste 12 måneder er medlemstallet steget med omkring 50 procent. 8.000 nye er kommet til, og partiet står nu samlet med omkring 27.000 medlemmer. Det er stadig langt mindre end i Farages tid, men Ukip står til en fremgang på 7 procentpoint i meningsmålingerne. Når briterne efter alt at dømme forlader EU, betyder det, at Ukip også mister sin store platform i Europa-Parlamentet ved valget i maj. I stedet kan partiet muligvis trives som en protestgruppe, der fokuserer på at lave rav i gaden. “Det næste par år vil være meget, meget uforudsigelige i britisk politik. Brexit optager lige nu al plads i medierne og i det politiske billede, og ingen ved helt, hvad der kommer farende ind, når den plads endelig bliver ledig,” siger Robert Ford, der er professor i statskundskab ved Manchester Universitet.
Kilder: Berlingske, s. 11; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10; B.T. Metro, s. 9; Politiken, s. 7

Konkurrence: Løkke vil have fælles bund under skat

Børsen skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil arbejde for, at EU skal indføre en fælles nedre grænse for selskabsskatten. Det sagde han lørdag på et EU-møde i Venstre forud for EU-parlamentsvalget i slutningen af maj. “Der er brug for bedre redskaber, hvis vi skal sikre fair skattebetaling og dermed også fair konkurrence. Det er derfor, jeg mener, at EU bør lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase,” siger statsministeren. Flere af avisens ledere er ude at kommentere på Løkkes udmelding. Børsens leder skriver blandt andet: ”Selskabsskat mindsker virksomhedernes incitamenter til innovative investeringer til skade for vores velstand. Samtidig risikerer den i samspil med aktiebeskatningen at beskatte virksomhedsejere for hårdt. Derudover påvirker selskabsskatten virksomheders lokalisering, og hvor meget de investerer i det land, de er lokaliseret i. I det lys kan det forekomme forkert, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres EU-landsmøde valgte at skifte kurs ift. spørgsmålet om en fælles EU-bund under selskabsskatten. En del af forklaringen er givetvis valgtaktik, men når det er sagt, så er det ikke ufornuftigt økonomisk set. […] I EU har man diskuteret at indføre en fælles minimumskattesats og skattebase for at undgå, at skattekonkurrencen presser skatten ned under det niveau, der sikrer en rimelig beskatning af virksomheders indtjening. Der har dog ikke været opbakning til sådanne forslag. Selvom Venstre nu bakker op om en fælles skattebund, så gennemføres den derfor heller ikke nødvendigvis.”

Berlingskes leder skriver: ”Hidtil har Venstre - som de øvrige borgerlige partier - stået fast på, at skatteregler må være et nationalt anliggende, men nu er Lars Løkke Rasmussen parat til at tage et stort skridt i retning af mere integration i EU under indtryk af de seneste års skandaler om skattetænkning og skattely. Lars Løkke Rasmussen mener, at opbakningen til EU kommer under pres, fordi nogle EU-lande foretager »aggressiv skatteplanlægning«, og multinationale selskaber spiller EU-landene ”ud mod hinanden”. Derfor er der behov for en ”fælles bund” for at stoppe ”ræset mod bunden”. Og en fælles skattebase. […] Det kan bestemt være en fordel for dansk erhvervsliv med fælles regler om selskabsbeskatning. Det er dyrt og bøvlet med 27 forskellige slags regler for udregning af virksomhedernes overskud, når man skal ud på EU's indre marked. I den globale konkurrence om at tiltrække virksomheder giver fælles skatteregler i Europa også mening, da det er en fordel med en enklere og mere forudsigelig beskatning. Til gengæld giver det mindre mening for en borgerlig og dansk statsminister at støtte en mindstesats på selskabsskatten.”

Ekstra Bladets leder roser Lars Løkke Rasmussen. Lederen skriver blandt andet: ”På Venstres EU-landsmøde i weekenden vendte Lars Løkke på en tallerken og lancerede et forslag om en fælles bundgrænse for selskabsskat i EU. Forslaget er indlysende rigtigt. En fælles bundgrænse er nemlig en afgørende forudsætning for, at det europæiske velfærds-system kan fortsætte.” Informations leder skriver: ”Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen havde således fuldstændig ret, da han i weekenden på Venstres EU-landsmøde erklærede, at “EU skal lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase.” Den aktuelle situation I Europa er, at enkelte stater fungerer som skattely, og at alle landene er kastet ud i det, som statsministeren kaldte et “ræs mod bunden, hvor alle taber i sidste ende.” Og det underminerer ifølge statsministeren samfundskontrakten, når “multinationale selskaber spekulerer i at placere deres overskud i skattelylande.” Han foreslog ikke, at EU skulle opkræve skatten, og heller ikke, at EU skulle fastsætte den fælles bund. Udelukkende at EU-landene skulle blive enige om et fælles minimum for selskabsskatten, og at EU skal blive bedre til at bekæmpe udnyttelse af smuthuller og spekulation i unddragelse. […] Hvis han vil forsvare EU over for danskerne, skal han demonstrere, hvordan unionen kan være med til at tage fra de store selskaber og give til europæere i alle lande. Og hvis han vil forsvare dansk suverænitet, skal vi afgive selvbestemmelse for i det europæiske fællesskab at tage kampen op mod de store virksomheder.”

Politikens leder skriver: ”Danmarks interesser er uløseligt forankret i EU, og de helt store udfordringer, vi står over for - fra klimaet til flygtninge - kan kun løses med EU som omdrejningspunkt. Alt andet er at lyve for sig selv og vælgerne. At statsministeren udtrykte sin støtte til EU så klart og helhjertet, fortjener ros. Alt for ofte har Danmark insisteret på et meget skeptisk og transaktionelt forhold til EU. Det er en kortsigtet og dårlig tilgang, der betyder, at Danmark vil være EU's mest perifere medlem, når Storbritannien træder ud af unionen. Derfor er det glædeligt, at statsministeren så klart erklærede, at han ønsker, at Danmark kommer tættere på kernen i Europa, og blankt afviste at holde en folkeafstemning om dansk medlemskab om EU, sådan som Dansk Folkeparti længe har talt om.”
Kilder: Børsen, s. 2, 16; Information, s. 20; Ekstra Bladet, s. 32; Berlingske, s. 2; Politiken, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Macron vil have europæisk asylkontor

Berlingske skriver, at den franske præsident i en kronik præsenterer danskerne og resten af ”Europas borgere” for dine føderale EU-visioner. Kronikken er en tekst, der ikke blot forsvarer EU mod “nationalistisk forskansning”, men som også indeholder en række forslag til reformer på følsomme områder. Blandt andet skal asylpolitikken og kampen mod manipulation af valghandlinger med mere styrkes ved at oprette nye overstatslige organer, mener Macron. Eksempelvis et “europæisk asylkontor”, et “europæisk råd for indre sikkerhed” og et “europæisk agentur for beskyttelse af demokratierne”, der kan “levere eksperter til den enkelte medlemsstat”. Jeppe Kofod, det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, mener, at Macrons tilgang er langt fra den danske måde at gøre tingene på. “Det vil være en meget dårlig idé at lade en overnational instans tage beslutninger om asylpolitikken på Danmarks vegne,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: “Faktisk er det direkte farligt, hvis man tror, at vi kan redde demokratiet med det, som Macron slynger ud. Heldigvis har vi et retsforbehold. Og der er så meget desto mere grund til at holde fast i dette, hvis det er sådan nogle tanker, man gør sig i et af EU's toneangivende lande.”

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skriver i kronikken i Berlingske blandt andet: ”Borgere I Europa, når jeg henvender mig direkte til jer, så er det ikke kun af hensyn til historien og de værdier, der binder os sammen. Det er fordi, vi står i en hastesituation. Om få uger vil valget til Europa-Parlamentet spille en afgørende rolle for vores kontinents fremtid. Aldrig siden Anden Verdenskrig har vi haft så meget brug for Europa. Og alligevel har Europa aldrig tidligere været så meget i fare. Brexit er et symbol herpå. […] Hvilket land kan stå imod stormagternes aggressive strategier alene? Hvem kan hævde at være suveræn, alene, over for giganterne fra den digitale verden? Hvordan modstår vi den finansielle kapitalismes kriser uden euroen, som er en styrke for hele unionen? […] På Frankrigs vegne fører jeg ufortrødent kampen videre for at videreudvikle Europa og forsvare dets model. Vi har vist at det, som mange troede var uopnåeligt, såsom at skabe et europæisk forsvar eller beskytte de sociale rettigheder, faktisk var muligt. […] Men vi skal videre, hurtigere! For der er en anden fælde, nemlig status quo og resignation. […] Jeg foreslår, at der bliver oprettet et europæisk agentur for beskyttelse af demokratierne, der skal levere europæiske eksperter til den enkelte medlemsstat for at beskytte deres valgproces mod cyberangreb og manipulationer. Det er i den uafhængighedstankegang, ,at vi skal forbyde fremmede magters finansiering af europæiske politiske partier. […] Vi skal også gennemføre en gennemgribende revision af Schengenområdet: Alle de, der vil deltage, skal opfylde forpligtelser om ansvar (streng grænsekontrol) og solidaritet (samme asylpolitik med de samme modtagelses- og afvisningsregler). Et fælles grænsepoliti og et europæisk asylkontor, strenge kontrolforpligtelser, en europæisk solidaritet, som hvert land bidrager til, under et europæisk råd for indre sikkerhed. […] De samme krav skal gælde for forsvaret. […] Borgere i Europa, Brexit's blindgyde er en lærestreg for alle. Lad os komme ud af fælden, lad os gøre det kommende valg og vores projekt meningsfuldt. Det er op til jer at beslutte, om Europa, med de værdier om fremskridt, som det står for, skal være mere end blot en parentes i historien. Det er det valg, jeg vil foreslå jer, at I træffer for sammen at skabe en europæisk renæssance.”

Kilde: Berlingske, s. 15, 28-29

Finansielle anliggender: ECB klar med gratis milliarder til banker
I denne uge ventes Den Europæiske Centralbank (ECB) at udlåne et trecifret milliardbeløb i euro til eurozonens banker, skriver Børsen. Blandt de fleste bankøkonomer er der enighed om, at ECB-chefen, Mario Draghi, torsdag kommer med de første indikationer på et nyt massivt udlånsprogram til de kommercielle banker i eurozonen. Der gættes på beløb mellem 150 og 400 mia. euro, op til over 3000 mia. kr., som bankerne reelt har udsigt til at få penge for at låne. Hvis ECB mod forventning skuffer markedet kan konsekvenserne blive alvorlige. “I Sydeuropa vil udlånsrenterne stige med måske 3-4 procentpoint, og det vil ramme virksomheder og husholdningerne så hårdt, at især Italien og måske også Spanien er næsten sikre på at ende i recession,” siger Andreas Steno Larsen, rente- og valutastrateg hos Nordea. Søren V. Kristensen, chefanalytiker hos Sydbank, mener at “Draghi vil introducere en ny runde af lån til de europæiske banker inden længe. Det kan bestemt også anses som en pengepolitisk lempelse, og det kan være med til at hjælpe europæisk økonomi op i et højere gear igen.” Børsen skriver ydermere, at inden rentemødet i Frankfurt torsdag sendes der fra både Beijing og Washington signaler om, at afslutningen på en handelsaftale er nært forestående. Ifølge anonyme kilder i bl.a. Wall Street Journal og Bloomberg vil en aftale betyde, at både USA og Kina ruller de eksisterende straftolde tilbage. Set med europæiske øjne kan en fredsslutning mellem verdens to største økonomier genskabe forbrugs- og investeringslysten på to helt afgørende markeder. Europæiske, og især tyske aktier er synkront gået op og ned i takt med gode og dårlige nyheder om handelsforhandlingerne. Omvendt kan en aftale med Kina også indebære, at Donald Trump igen kaster sig over EU og især den tyske bilindustri. Mellem EU og USA er der i øjeblikket en form for våbenhvile, som Trump ensidigt kan ophæve.

Børsen bringer ligeledes en analyse af udenrigsredaktør, Hakon Redder. Han skriver blandt andet: “De svage ler. De stærke græder. Med et let modificeret bonmot, vil det være reaktionen, når og hvis ECB-chefen Mario Draghi torsdag kommer med de første indikationer for modaliteterne i et tredje TLTRO-program. Et pengepolitisk værktøj, hvor bankerne pga. af en negativ rente får et kontant tilskud ved lån i ECB, såfremt pengene sendes videre i kommercielle udlån. De tilfredse smil vil især være sydeuropæiske. I bl.a. Italien har de svageste banker et stort behov for ECB's billige finansiering. Nordpå i eurozonen hører man hellere de stik modsatte budskaber. […] Men for at give en hånd til banker udenfor Sydeuropa verserer der idéer om, at ECB følger eksemplet fra Schweiz, hvor man har inddæmmet effekten af den negative indskudsrente ved kun at lade denne rente gælde for indskud over en vis størrelse. Altså “straffes” bankerne kun med negative renter, hvis de kommer til ECB med beløb for eksempelvis 2-3 gange de krævede minimumreserver.”
Kilde: Børsen, s. 20-21

Andre EU-historier

Handel: To store knaster tilbage i handelskrigen mellem USA og Kina

Handelskrigen mellem USA og Kina er kommet et skridt nærmere en afslutning, men der er stadig store udfordringer, inden en aftale kan være i hus. Det skriver Berlingske. Det drejer sig først og fremmest om kinesernes pompøse plan ”Made in China 2025.” Den skal give et kraftigt løft af den kinesiske teknologi, men amerikanerne frygter, at planen vil medføre massetyveri af amerikansk teknologi. Det andet svære punkt er spørgsmålet om, hvordan de to lande kan kontrollere, at en fredsaftale bliver holdt. “Der er bestemt grund til at være skeptisk overfor, om den aftale, som nu rygtes at være på vej mellem USA og Kina, vil føre til mærkbare forbedringer for vestlige virksomheder i Kina. De berettigede amerikanske krav til den kinesiske regering, som EU også deler, stikker dybt og vil kræve noget nær en politisk kovending af præsident Xi,” siger Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Den storstilede statslige kinesiske plan om at løfte teknologien inden for ti forskellige sektorer frem mod 2025 skal i sidste ende være med til at løfte velstanden i Kina, men både USA og EU frygter, at planen blot vil betyde, at kineserne gennem ulige konkurrence, statsstøtte og tyveri af teknologi vil stjæle fremtidens arbejdspladser. Om USA og Kina kan nå til enighed på det punkt, afhænger i høj grad af den politiske fløjkamp i USA.

Kilde: Berlingske, s. 14

Klima: Kvælerslangen på Østersøens bund

Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V) skriver i en kommentar i Berlingske om Nord Stream 2. Han skriver blandt andet: ”Hver dag lægges der stålrør i plastic og betonindpakning på bunden af Østersøen. Det er den russiske gaspipeline Nord Stream 2 (NS2), der som en kvælerslange nærmer sig Bornholm. Danmark skal snart beslutte, om vi vil give tilladelse til, at rørene bliver lagt på dansk område. Og det har anbragt os i en slem klemme, for lige gyldigt hvilken beslutning, den danske regering træffer, vil det give os problemer. […] USA har blandet sig i diskussionen: Amerikanerne tilbyder flydende gas fra de amerikanske frackingfelter. Den er dyrere end den russiske naturgas, men vil reducere den voksende europæiske afhængighed af russisk gas. Det bedste ville naturligvis være, hvis EU-landene førte en fælles energipolitik. Danmark har sammen med andre især nordeuropæiske lande arbejdet hårdt for, at det sker. Tyskland har spændt ben. […] En tid så det ud, som om EU-Kommissionen ville gøre noget ved sagen. Det fusede lidt ud, men der kom dog - i høj grad efter pres fra Europa-Parlamentet - nye regler, som skal sikre bedre konkurrence i distributionen. Men det vil ikke stoppe NS2. […] Rørledningen vokser videre som en slange, der snart skal fortsætte ad den korte vej syd om Bornholm, hvis Danmark siger ja - eller den lidt længere vej nord om Bornholm, hvis vi siger nej. Siger vi nej, bliver tyskerne og russerne sure. Og vi har brug for at kunne tale med russerne om arktiske problemer. Siger vi ja, vil amerikanerne og vore nordiske og baltiske partnere blive sure, og vi vil have en flov smag i munden af at have svigtet vigtige principper. Det er et ubehageligt valg.”

Kilde: Berlingske, s. 27

Retlige anliggender: Ny støtte til tidsopgør

Ekstra Bladet og B.T. Metro skriver, at et udvalg i Europa-Parlamentet i går stemte for en opfordring til, at EU-borgerne fra 2021 ikke længere skal justere uret. Man har dog ikke lagt sig fast på, om man skal nøjes med vintertid (normaltid), eller om man skal nøjes med sommertid. EU-Kommissionen kom i efteråret med forslaget, der skal gøre ende på de halvårlige tidsskift. et skete blandt andet, efter at en undersøgelse viste, at millioner af europæiske borgere gerne vil slippe for at stille uret frem og tilbage. Det skal senere til afstemning i det fulde parlament, lige som medlemslandene også skal komme med deres holdning.

Kilder: Ekstra Bladet, s. 11; B.T. Metro, s. 4

Interne anliggender: Margrete Auken kan blive EP-valgets stemmesluger

En ny Norstatmåling foretaget for Jyllands-Posten og Altinget viser, at den 74-rige spidskandidat og miljøforkæmper, Margrete Auken, står til at trække stemmer fra hele den røde blok og endda også nogle fra blå side. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. Her har et repræsentativt udsnit af vælgerne svaret på, hvilket partis spidskandidat de helst vil stemme på til det kommende EP-valg. 15 pct. svarer Margrete Auken, som dermed topper listen efterfulgt af Venstres EU-spids Morten Løkkegaard med 11,7 pct. Ifølge professor Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er målingen et udtryk for, at europaparlamentsvalget stadig er »langt væk« fra danskernes bevidsthed. Danmark skal besætte 14 pladser i Europa-Parlamentet.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 4; Altinget

Udenrigspolitik: USA skifter mening om værdi af EU

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at USA atter mandag forhøjede EU's diplomatiske status. Det oplyser den amerikanske ambassade i EU. Der er ikke givet nogen nærmere forklaring. Men for nogle måneder siden sænkede Washington EU's diplomatiske status efter flere stridigheder mellem USA og EU. “EU er en unik vigtig organisation og en af USA's mest værdifulde partnere i at opretholde global sikkerhed og fremgang,” skriver den amerikanske ambassadør, Gordon Sondland. EU's ambassade i Washington vil derfor med øjeblikkelig effekt blive sidestillet med nationalstaters ambassader. I de senere måneder har EU i Washington været nedgraderet til en international organisation på linje med andre.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Nej til EU. Er der noget at tale op, Pernille Weiss?

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Hedvig Vestergaard, kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: ”I debatten op til EU-parlamentsvalget kan man passende spørge partierne om de vil forlange en folkeafstemning om Finanspagten. Arbejdet med den fælles hær er intensiveret efter den britiske udmeldelse af EU. Det er meget påfaldende, at de folkeafstemninger, der har været om suverænitetsafgivelse ved mere union, ikke er blevet respekteret. Der blev fiflet med demokratiet - både her i Danmark og i andre medlemslande. Mest dramatisk kom det til udtryk lige efter folkeafstemningen herhjemme i 1993 om Maastricht og Edinburgh. Der blev for første gang siden Besættelsen skudt med skarpt mod demonstranter. Er der virkelig noget at tale op, Pernille Weiss? Borgerne herhjemme har heldigvis lugtet lunten og stemt nej, hver gang et af de fire forbehold kom til afstemning. Det bedste for Danmark ville være, om vi meldte os ud af EU. Vi ville kunne udrette mere inden for rammerne af et nordisk samarbejde.”

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Migration: Algeriets unge råber skrid til aldrende og svækket præsident

Ungt oprør mod lammet præsident og korrupt regime kan føre til et 'algerisk forår'. Men kaos i landet kan svække kampen mod terror og kontrol med migranter, frygter Frankrig og Europa. Det skriver Politiken. Risikoen for kaos i Algeriet giver kuldegysninger i Paris og Bruxelles, hvor man er meget tilbageholdende med officielle kommentarer. Men nervøsiteten breder sig, mener Jean-Michel Apathie, kommentator på radiostationen Europe1. ”Frankrigs tavshed afspejler frygten for islamistisk fremgang, hvis Abdelaziz Bouteflika må afgive magten,” siger Jean-Michel Apathie. Andre, såsom repræsentanter for det indvandrerfjendtlige parti Rassemblement National, advarer allerede mod horder af algeriske migranter, som vil krydse Middelhavet. ”En destabilisering af det algeriske regime vil medføre en migrationsbølge mod Europa uden sidestykke,” lød det søndag fra Joan Bardella, der er partiets spidskandidat til valget til EU-Parlamentet, og snesevis af sociale medier svømmer over med tilsvarende dommedagsprofetier. Historikeren Benjamin Stora, som selv er født i Algeriet, og som er forfatter til flere bøger om Algeriet, vurderer, at de skrækscenarier ikke nødvendigvis bliver en realitet. Han henviser til, at borgerkrigen ikke gav anledning til masseflugt, på trods af at den først og fremmest ramte civilbefolkningen.

Kilde: Politiken, s. 4

Finansielle anliggender: Nordea ramt af ny sag om hvidvask

Politiken skriver, at endnu en gang politianmelder amerikansk hvidvaskjæger en dansk bank. Det finske medie YLE skriver, at Nordea tilsyneladende har kanaliseret milliardbeløb i mistænkelige transaktioner via afdelingen i det centrale København. Mindst 700 millioner euro, som svarer til 5,2 milliarder kroner, skal være gået igennem banken i mistænkelige transaktioner, viser nye datalæk. Den nye hvidvasksag med angiveligt 260 skattelyselskaber og skuffeselskaber er meldt til politiet. Medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S), der arbejder med hvidvasklovgivning, er dybt skuffet over den nye sag. ”Det her viser med alt tydelighed, at tanken om, at man kunne stole på bankerne, og at vi har haft et effektivt tilsyn, ikke er korrekt,” siger Jeppe Kofod til Ritzau. Han arbejder i Europa-Parlamentet med ny lovgivning, der skal give et stærkere fælleseuropæisk tilsyn med bankerne.

Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Det åbne samfund og dets mangfoldige fjender
Information bringer en historie om besøget hos Open Society Foundation (OSF) i Berlin, hvis årlige budget på omkring 7,5 milliarder kroner overvejende bæres af fondens legendariske grundlægger, den ungarsk-amerikanske børsspekulant og multimilliardær George Soros. OSF kæmper op til europaparlamentsvalget mod autoritære tendenser i hele Europa og har meget lidt pænt at sige om udviklingen i Ungarn. Siden sensommeren 2018 har Soros set sig nødsaget til at arbejde i Berlin frem for hjemme i Budapest, hvor også Soros oprindeligt kommer fra. Officielt hed det, at OSF forlod Ungarn pga. det ”repressive politiske og lovmæssige klima i Ungarn.” Mere præcist kan man sige, at den ungarske premierminister Viktor Orbán i valgkampen i 2018 prøvede at gøre George Soros til Ungarns statsfjende nummer ét, der med sit ”åbne samfund” bl.a. skal have planlagt en multikulturalisering af Ungarn med millioner af muslimer. I Europa arbejder George Soros' omstridte fond bl.a. med egne programmer mod køns- og racediskriminering og mod undertrykkelse af minoriteter som romaer, muslimske kvinder eller afroeuropæere. “Europa ser ikke de store revner, som demokratierne slår, ikke bare i øst men også i vest: Se på, hvad der sker i Spanien, hvor den tidligere regering ville forbyde protester med 'knebellovene'. Se på Frankrigs undtagelseslove, der til dels er blevet permanente, og hvor hele befolkningsgrupper rammes langt hårdere end andre. Det er et strukturelt skifte i forhold til, hvem der kan nyde godt af sine grundlæggende frihedsrettigheder. Danmark er jo heller ikke fri for udfordringer i forhold til de sidste nye skrig inden for stramninger I udlændingepolitikken,” siger lederen af den europæiske afdeling af fonden, den makedonske Goran Buldioski. Buldioski peger på de beskidte strategier og kampagner ved de seneste valg i USA og Brasilien, som valget til Europa-Parlamentet i maj også trues af - om det så er fra russisk side eller fra folk som Steven Bannon. Desuden ser han ligesom Soros dette valg som et helt afgørende øjeblik for Europa. I et opråb til Europa advarede Soros for nylig ligefrem imod, at “EU vil gå samme retning som Sovjetunionen i 1991”, hvis ikke den proeuropæiske majoritet vågner op og forsvarer de værdier, som EU blev grundlagt på. Soros lagde samtidig en meget stor stikpille til samarbejdet i Europa-Parlamentet mellem den socialdemokratiske gruppe (S&D) og den konservative gruppe (EPP) - en alliance, der “helt og holdent er dedikeret til partiledernes egeninteresse”, som også er hovedårsagen til, at den konservative gruppe ikke for længst har smidt Orbáns Fideszparti på porten.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Ordkrig mellem EU og Ungarn

Gennem de seneste uger har retorikken mellem Ungarn og EU taget til, skriver B.T. Metro. Det er sket, efter at landet med den højreorienterede premierminister, Viktor Orbán, i spidsen har lanceret en EU-kritisk kampagne rettet mod blandt andre kommissionsformand Jean-Claude Juncker. I weekenden sagde Orbán til den tyske avis Welt am Sonntag, at Frans Timmermans, der er EU-Kommissionens første næstformand, snart også står for skud. Kampagnen kritiserer EU's migrationspolitik. EU-Kommissionen har hele vejen igennem afvist påstandene i kampagnen og kaldt dem “faktuelt forkerte.” I går gentog Margaritis Schinas, talsmand for EU-Kommissionen, kritikken. “Kommissionen har været utvetydig i vores mening om kampagnen fra den ungarske regering, som fordrejer sandheden og forsøger at male et mørkt billede af et hemmeligt plot om at fremme migrationen i Europa,” siger Margaritis Schinas. Berlingske skriver, at mens de Konservative i bl.a. Sverige, Norge og Finland vil ekskludere Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fra den fælleseuropæiske kristendemokratiske og konservative EPP-familie, afviser de Konservatives partileder herhjemme, justitsminister Søren Pape Poulsen, at tage klar stilling. Orbáns kritikere i EPP-partiet mener, at han fører uacceptable kampagner i hjemlandet, der bl.a. er antieuropæiske, faktaresistente og antisemitiske. Orbáns Fidesz-parti har længe været en torn i øjet på især EPP-partiets medlemmer i Nordeuropa. Men i slutningen af februar gik Orbán endegyldigt for langt, mener flere af partierne. Det skete, da han iværksatte en skatteyderbetalt kampagne med breve til alle husstande i Ungarn samt plakater i kæmpeformat med et foto af blandt andet EU-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, som selv kommer fra et EPP-parti i Luxembourg. Kampagnen advarede bl.a. om, at EU-systemet i Bruxelles arbejdede på en migrationsplan som “truede Ungarns sikkerhed.” Fidesz forventes ifølge en måling at få 13 pladser ved europaparlamentsvalget i maj. Pladser, som kan hjælpe EPP til at forblive parlamentets største og dermed mest magtfulde gruppe. Altinget skriver, at formand for Konservative Søren Pape Poulsen skal frem mod EPP-partiernes topmøde 20. marts overveje, om den kontroversielle ungarske premierminister Victor Orbán og hans Fidesz-parti fortsat skal være en del af EPP-gruppen, der organiserer Europas kristendemokratiske og konservative partier, og som er kontinentets mest magtfulde politiske kraft. På topmødet skal Victor Orbáns videre skæbne i EPP nemlig diskuteres og afgøres af formændene for Europas konservative og kristendemokratiske partier.

Kilder: B.T. Metro, s. 8; Berlingske, s. 5; Altinget

Institutionelle anliggender: Hårdt Brexit skaber stor usikkerhed i i life science-virksomheder

I tilfælde af at briterne må forlade EU uden nogen form for aftale, vil det få betydning for tilgængeligheden af lægemidler. Samtidig vil der opstå udfordringer med godkendelsen af medicinsk udstyr. Det advarer de danske brancheorganisationer LIF og Medicoindustrien om. "Et 'hard Brexit' vil være meget alvorligt," siger Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i LIF ifølge Altinget. Han understreger dog, at der stadig er håb om, at lægemiddelområdet kan undtages helt, eller at EU og Storbritannien kan nå at blive enige om særaftaler eller meget lange overgangsordninger, så de værste konsekvenser kan undgås. Medicoindustrien gør opmærksom på, at i tilfælde af et 'hard Brexit' vil danske virksomheder ikke kunne gøre brug af britiske bemyndigede organer, der står for godkendelsen af medicinsk udstyr. "Hard Brexit vil gøre op mod 50 procent af alt medicinsk udstyr ulovligt, idet det er godkendt af britiske bemyndigede organer. Tilsvarende vil britiske produkter, som er godkendt af britiske myndigheder, ikke have markedsadgang i EU, og produkter, som er godkendt af myndigheder I EU, vil ikke have markedsadgang i Storbritannien. Så situationen er meget alvorlig for de europæiske sundhedsvæsener," siger direktør i Medicoindustrien Peter Huntley. Medicoindustrien regner dog med, at der kommer gensidige overensstemmelsesaftaler mellem EU-kommisssionen og National Health Service.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
5. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark