Tirsdag den 5. november

Tophistorier

Milliarder til skrappere grænsekontrol er en gave til menneskesmuglere
Hvert år bruger migranter mange hundrede millioner kroner på smuglere, bestikkelse, løsepenge, transport, falske papirer og andre ting, i håb om at komme over de stadig skarpere bevogtede grænser og frem til et land, som de tror kan give dem et anstændigt liv. Mixed Migration Centre konstaterer i en omfattende rapport om klodens cirka 70 millioner flygtninge og fordrevne, at det både er irrationelt og ineffektivt, når verdens rigeste lande bruger astronomiske summer på at holde migranter fra døren og pengene er mere til gavn for grænsekontrolindustrien og menneskesmuglerindustrien. ”Modtagerlandene bruger milliarder på at støtte eller på anden vis beskytte deres landbrug og andre strategisk vigtige erhverv og gør det på den måde vanskeligt for de lande, folk flygter fra, at konkurrere. Resultatet er færre jobs i hjemlandet og øget migration, ofte ad ruter, hvor de møder dødsensfarlige forhindringer,” siger Bram Frouws, der er chef for Mixed Migration Centre ifølge Politiken. Migrationsekspert Anna Triandafyllidou, der er professor ved det canadiske Ryerson University, mener, at det er muligt at forhindre uønskede migranter i at nå frem til deres drømmedestination, men hun siger, at det afhænger af, hvilken pris man er parat til at betale. ”En del af prisen for en effektiv kontrol med migration må betales med færre frihedsrettigheder, mindre demokrati, vaklende retssikkerhed og indhug i menneskerettigheder,” mener Anna Triandafyllidou.

Jyllands-Posten skriver, at i udkastet til det nye EU-budget for 2021-2027, som snart skal forhandles på plads i Bruxelles, fremgår det blandt andet, at udgifterne vil stige betydeligt, så unionens ydre grænser kan styre migrationen og sikre den interne sikkerhed. Fra EU-Kommissionens side er der lagt op til, at der skal bruges over 21,3 mia. euro - knap 160 mia. kroner - til forvaltning af de ydre grænser i den syvårige periode. ”At bruge så mange penge på grænsekontrol betaler sig ikke i den sidste ende. Der bør fokuseres og bruges langt flere penge på at øge antallet af genbosættelser og lovlige migrationsveje,” siger Bram Frouws ifølge Jyllands-Posten. Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, har ikke ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten og svare på rapportens kritik, men Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, siger til Jyllands-Posten, at han ikke er enig i rapportens konklusioner. Han mener ikke, at der har ikke været for meget fokus på grænsekontrol og påpeger, at der fra både EU's og Danmarks side samtidig arbejdes meget på at finde langsigtede løsninger. Politiken skriver også, at siden sidste år har et EU-finansieret fællesprojekt mellem politistyrker og organisationer kaldet 'Roborder' arbejdet på at udvikle teknologien til en sådan grænsekontrol. I rapporten kommer Mixed Migration Centre under Dansk Flygtningehjælp med bud på, hvordan kunstig intelligens kan være med til at overvåge, forudsige og forhindre migration. Siden 2018 har EU også testet en løgnedetektortest kaldet iBorderCtrl i lufthavne i Ungarn, Grækenland og Letland, som bruger kunstig intelligens. De tre lande er udvalgt fordi de befinder sig ved EU's ydre grænser, som skal beskyttes.
Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 16-17 (05.11.2019)

Prioritede historier

Radionævns metode til at afgøre DAB-kamp kan være ulovlig
Efter at juristerne har haft mulighed for at dykke ned i juraen bag omstridt udbud af en ny kanal på DAB-nettet, lyder det, at man ikke må sidde og fastsætte afgørende præmisser, efter at man har læst alle ansøgningerne. ”Det er min klare opfattelse, at det strider med EU-rettens principper for gennemsigtighed. Reglerne er netop lavet, så man ikke har mulighed for at regne baglæns. I det konkrete tilfælde ser det endda ud til, at nævnet kan vælge vinderen af udbuddet efter at have læst ansøgningerne, alene ud fra hvordan nævnet fastlægger hældningsgraden,” siger Carina Risvig Hamer, lektor i udbudsret ved Syddansk Universitet ifølge Berlingske. Jens Rohde, medieordfører for de Radikale, vil tirsdag drøfte sagen på mødet i Kulturministeriet. ”Det er en ren tilståelsessag. Man fastlægger en grundlæggende præmis for dette udbud, efter at man har fået buddene. Den går altså ikke. Vi er nødt til at gå videre med det, og måske er en løsning, at vi beder EU-Kommissionen vurdere sagen, ” siger han ifølge Berlingske og Politiken. Også Venstres medieordfører, Britt Bager, er forundret over Radio- og TV nævnets ageren og svar og hun ser frem til mødet i ministeriet. I en mail til Politiken skriver fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S), at han hilser partiernes forslag om en klageinstans velkommen.
Berlingske, s. 12-13; Politiken, s. 3 (05.11.2019)

Pinlig afsløring blotlægger et EU uden handlekraft
Berlingske bringer en analyse af EU-korrespondent Michael Alsen. Han skriver blandt andet: ”Det ville være synd at sige, at stemningen var sådan rigtig god ved gårsdagens middags-pressebriefing i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. […] I går overskyggede et emne alle andre: De artige afsløringer, som avisen The New York Times offentliggjorde søndag aften. I månedsvis har journalister fra det amerikanske medie kulegravet EUs landbrugsstøttesystem, og kendsgerningerne er nedslående: Mange hundrede millioner euro landbrugsstøtte forsvinder hvert år ned i lommerne på rige magthavere i lande som Ungarn og Tjekkiet i stedet for at hjælpe og støtte de landmænd, som systemet er skabt for. […] Og så tilbage til briefingen i går: Her brillerede EU-Kommissionen i mærkelige ikke-svar, da de fremmødte journalister ville vide, om man overvejede at ændre på systemet, så en regeringschef eksempelvis ikke både kan sidde med i rådet og diskutere størrelsen på landbrugsstøtten og samtidig have personlig nytte af samme. Det kom der aldrig et rigtig godt svar på - deraf den lidt dårlige stemning. […] Derudover henviste man til OLAF, EUs antisvindel-enhed. Det sidste forekommer ufrivilligt morsomt taget i betragtning, at OLAF nu har brugt mere end tre år på ikke at opklare sagen om Dansk Folkeparti og de to fonde Meld og Feld. En på alle måder - i EU-sammenhæng - mindre sag. Hvor lang tid ville OLAF i så fald skulle bruge på at dokumentere manipulation og mulig svindel med hundredvis af millioner euro på regeringsniveau i et medlemsland? […] Landbrugsstøtten udgør - sammen med strukturfondene - den suverænt største post i EUs budgetter, og når østeuropæiske lande har været opsatte på at melde sig ind i klubben, hænger det ikke mindst sammen med udsigten til at få adgang til landbrugspuljerne. Så et angreb på landbrugsstøttesystemet er reelt et angreb på EU.”
Berlingske, s. 10 (05.11.2019)

Finansielle anliggender

Euro styrket lidt inden nyt fra Lagarde
I et vist omfang var valutamarkedet mandag i venteposition frem mod aftenens tale fra den nye topchef i Den Europæiske Centralbank, ECB, franske Christine Lagarde. Det store spørgsmål i finansmarkedet er, om hun vil følge i fodsporene efter sin forgænger, Mario Draghi, og fortsætte hans lempelige pengepolitik. Forventningen pressede euro marginalt, men forhåbninger om, at USA alligevel ikke vil lægge nye afgifter på import af biler fra Europa understøttede samtidig den europæiske fællesvaluta og yderligere inspireredes markedet af udsigten til, at USA og Kina kan lukke en del af en handelsaftale mellem de to kæmpeøkonomier - måske allerede i denne måned.
Børsen, s. 32 (05.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Udvisningsdom fik minister til at spærre øjnene op – og til at anke
Flere eksperter mener, at en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil gøre det sværere for Danmark at udvise psykisk syge kriminelle. I 2006 deltog Arif Savran, der er tyrkisk kurder af oprindelse, i et dødeligt overfald på en ung mand og han blev efterfølgende dømt for sin medvirken i overfaldet og udvist fra Danmark for bestandigt. Men i begyndelsen af oktober slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast, at den udvisning er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3, der siger, at ”ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”. Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), bekræfter over for Berlingske, at dommen er så principiel, at regeringen nu vil forsøge at anke den og indbringe den for Menneskeretsdomstolens storkammer. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, synes, det er fuldkommen latterligt, at Danmark skal ”kostes rundt” af Den Europæiske Menneskeretsdomstol, og han er derfor tilfreds med, at Tesfaye vil forsøge at indbringe sagen for domstolens storkammer. ”Det bør give en drøftelse af, hvor meget den domstol bør have indflydelse på dansk politik,” siger Messerschmidt ifølge Berlingske. Han mener ligeledes, at Danmark kun bør acceptere kendelser, der har været indbragt for et storkammer og hvis det ikke sker, bør Danmark ignorere kendelsen.
Berlingske, s. 8 (05.11.2019)

Handel

Tyske bilgiganter undgår sammenstød med Trumps sikkerhedspolitik
Volkswagen, BMW og Mercedes-moderselskabet, Daimler, kunne om mindre end to uger imødese, at deres milliardeksport af biler i USA ville blive pålagt en straftold på 25 procent, men nu har USA's handelsminister Wilbur Ross sagt til Bloomberg TV, at de store tyske - samt andre europæiske - bilfabrikker alligevel slipper for rebet om halsen og den snærende fornemmelse. Mod diplomatisk sædvane har den amerikanske regering forhandlet direkte med de europæiske bilbosser og ikke med hverken EU-Kommissionen, der ellers har ansvaret for alle EU-landenes handelsforhold til tredjelande, eller med den tyske regering. “Vort håb er, at de forhandlinger, vi har haft med individuelle virksomheder om deres investeringsplaner, vil bære tilstrækkelig megen frugt, så det måske ikke er nødvendigt at anvende artikel 232 fuldt ud, ja måske slet ikke at anvende den delvis,” siger Wilbur Ross i Bangkok til Bloomberg TV ifølge Børsen.
Børsen, s. 20-21 (05.11.2019)

Institutionelle anliggender

Cambridge-forsker: EU er ikke en superstat, men vi skal ud for demokratiets skyld
Altinget bringer et interview med Chris Bickerton, som er lektor ved Cambridge University med speciale i moderne europæisk politik og EU-ekspert med flere bogudgivelser om europæisk integration og unionens institutioner bag sig. Han har siden folkeafstemningen i 2016 været en hyppig deltager i den britiske debat, hvor han har udlagt sine bevæggrunde for, hvorfor han mener, at det er rigtigt, at Storbritannien træder ud af EU. "Min udlægning handler om forholdet mellem europæisk integration og demokratisk politik. Det er dette område, jeg har studeret mest, og her er jeg kommet frem til, at EU grundlæggende bare er en gruppe af regeringer. Det er ikke en superstat, der styrer de europæiske nationer. EU er drevet af ministre og regeringsledere. Den negative konsekvens af dette er, at der er en kløft mellem regeringernes forhold til sig selv og det, de har til deres borgere," siger Bickerton blandt andet og fortsætter: “Jeg kan ofte blive enig med mine kolleger om analysen, når vi taler om EU, men det er ved konklusionen, vi er forskellige. De synes, vi skal sigte mod et europæisk socialdemokrati frem for at rekonstruere det på nationalt plan. For at være helt ærlig er jeg meget pragmatisk. Jeg har ingen principiel modstand mod at opnå demokratisk kontrol på europæisk niveau. Det forekommer mig bare meget mere urealistisk end det, jeg foreslår."
Altinget (05.11.2019)

Interne anliggender

Græsk skattefar savner fire millioner grækere – opgør spidser til mod folkesport
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Skatteunddragelse har været en folkesport i Grækenland, og fradragsmuligheder betyder, at der ifølge skattelisterne er fire millioner flere grækere end hos den græske statistik. Bekæmpelse af skatteunddragelse er samtidig nøglen til lavere skat og højere økonomisk vækst. […] De mange ”skattegrækere” er endnu et godt eksempel på, hvor store udfordringer den nye premierminister, Kyriakos Mitsotakis, står overfor. Mitsotakis fortsætter et hæsblæsende reformtempo og har fået gennemført en lang række skattenedsættelser og administrative lettelser. […] Investeringer og nye job er en vigtig kilde til forbedringer af den offentlige balance, hvor Mitsotakis forsøger at få EU-landene til at lempe budgetmålene fra 2021 og fremover. […] Der er blevet ryddet op i lovløsheden i nogle af Athens kvarterer og den åbenlyse narkohandel på universiteterne. Det kan forekomme ligegyldigt i forhold til skatteunddragelse, men hvorfor skal man overholde skatteloven, når man alligevel ser stort på alt det andet, som der er blevet lovgivet om? Det er en lang rejse. Og den kan koste fire millioner skattegrækere livet undervejs. Det vil være en grund til fejring.”
Berlingske, s. 10 (05.11.2019)

I Slovakiet er et nyt opbrud begyndt, der er lige så vigtigt som det i 1989
Slovakiet er stadig dybt plaget af korruption og på nogle områder ”mere råddent end Polen og Ungarn”, men løbende skandaler blandt landets oligarker og likvideringen af en ung journalist har vækket civilsamfundet, der nu vil føre frihedskampen videre fra 1989. Det skriver Information i serien ”30 år efter Murens fald”. Den såkaldte Gorilla-skandale fik titusinder på gaden i protest mod regeringen, oligarkiet og den nu åbenlyse korruption. Bevægelsen 'Et anstændigt Slovakiet'. har ikke kun vokset sig stor på grund af Gorilla-skandalen, hvor der nu i netop offentliggjorte optagelser er beviseligt korrupte forbindelser mellem oligarken Marian Kocner, finansgruppen Penta og den offentlige anklager. 'Et anstændigt Slovakiet' er i mindst lige så høj grad blevet stor på grund af lejemordet på den 27-årige journalist Jan Kuciak og hans kæreste Martina. Jan Kuciak skrev om skattesvig og korruption for mediet Aktuality og i sin sidste artikel skrev han netop om oligarken Marian Kocner. Stefan Hrib, chefredaktøren fra Tyzden, er dog relativt optimistisk på EU-landets vegne. ”Selvfølgelig skulle den socialdemokratiske gruppe i EU have sat foden ned over for Smer. Men omvendt gælder det også for slovakkerne: at EU langt mere er et spørgsmål om levestandard og personlige muligheder end om retsstat og medieprincipper.” I Stefan Hribs øjne handler den moderate slovakiske EU-skepsis ikke længere så meget om immigranter, men mere om kulturelle grunde. ”Det er en kulturkrig, som det gerne kaldes her. Ligesom i Polen er det spørgsmålet om LGBT-rettigheder og det nationale,” siger han.
Information, s. 10-11 (05.11.2019)

Klima

Greenpeace: Danskleder alliance skal hæve EU’s klimaambitioner
Altinget bringer et debatindlæg af Jonathan H. E. Truelsen, klimapolitisk assistent, Greenpeace. Han skriver blandt andet: ”Den kommende EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har i sin præsentation af det nye hold af kommissærer meddelt, at klimakampen bliver afgørende for hendes kommende fem år i Berlaymont-bygningen. Inden for de første hundrede dage skal udkastet til en fælles europæisk Green Deal, som blandt andet skal indeholde en egentlig klimalov, ligge klar. EU har for nuværende et fortidslevn af en klimaambition på 40 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med udledningerne i 1990. Det er helt ude af trit med videnskaben, og her er den danske regering, med sine forbilledlige reduktionsmål på hjemmefronten, oplagt til at lede en klimaalliance med ligesindede medlemslande, så EU's målsætninger kan bringes i overensstemmelse med Paris-aftalens forpligtelser og gældende forskning. Fra NGO'ernes side, heriblandt Greenpeace, er det ensbetydende med, at målsætningen opskaleres til minimum 65 procent. […] Den nye socialdemokratiske regering vil følge i Svend Aukens fodspor og igen satse på grønt klimadiplomati. EU er en perfekt arena til dette. Men det kræver, at regeringen udviser politisk mod, så EU's nye klimatiltag bliver inden for skiven af det, sagkundskaben kræver - præcis som Dan Jørgensen selv har fremført behovet for.”
Altinget (05.11.2019)

Ny rapport: EU når ikke grønt 2020-energimål
Ifølge planen skulle EU nå en reduktion af energiforbruget på 20 procent i 2020, men nu lyder det i en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, at EU står til ikke at nå sine mål om energieffektivitet i 2020. Det er ikke kun på den korte bane, at EU er bagud, på de langsigtede mål er der også flere steder, hvor EU halter. ”EU er helt afgørende for den grønne omstilling globalt. Så derfor er det vigtigt, at EU får sat nogle høje mål og også overholder dem," siger Mattias Söderberg ifølge Altinget og tilføjer: "Man kan ikke sige, at andre lande skal gøre mere på klimafronten, hvis man ikke selv overholder sine egne mål." Mattias Söderberg er stadig optimistisk og han mener, at Danmark er et godt eksempel på, hvor hurtigt debatten om klima kan ændre sig. "I Danmark har debatten om klima ændret sig helt vildt hurtigt, og landets nye klimamål er meget ambitiøst. På den måde kan det bane vejen for, at de andre EU-lande også hæver deres klimamål," siger han.<br /><i><br /> </i>
Altinget (05.11.2019)

Udvidelse

Brudte løfter er farlige for EU
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister. Han skriver blandt andet: ”EUs behandling af Nordmakedonien falder i øjnene. Det lille land har gennemført en række reformer, blandt andet for at komme korruptionen til livs, sådan som EU havde krævet som forudsætning for at indlede forhandlinger om fremtidigt medlemskab. Alligevel er landet netop blevet afvist af EU. Det kan føre til konflikter på Balkan. […] Rusland har længe søgt indflydelse i det vestlige Balkan. For Putin kommer det franske veto - som også gælder optagelse af forhandlinger med Albanien, hvor Frankrig blev støttet af Holland og Danmark - som en tidlig julegave. I sidste ende kan det betyde en alvorlig svækkelse af EU i et ømtåleligt område, der tidligere har givet anledning til alvorlige konflikter med vidtrækkende konsekvenser for hele Europa. Og selv om der kan findes alle mulige forklaringer, kommer vi ikke uden om, at den snævre nationale egeninteresse har fået lov til at spærre for en bredere europæisk vision. Det er historieløst. […] Den nordmakedonske premierminister, Zoran Zaev, har meddelt, at han træder tilbage og afholder nyvalg først i 2020. Som meningsmålingerne tegner sig, er der al mulig grund til at vente sejr til de mere nationalistiske kræfter, der er modstandere af at give indrømmelser til grækerne. Hvis det sker, og vi i begyndelsen af 2020 har regeringer i Nordmakedonien og Grækenland, som ikke går fuldt og helt ind for forsoningen, kan konflikterne blusse op igen. Og de kan hurtigt brede sig, for der er nogen i Moskva, som ivrigt søger at puste til ilden. Mange års tålmodig indsats vil være forgæves. Og EU står tilbage som en partner, man ikke kan stole på.”
Berlingske, s. 23 (05.11.2019)

Økonomi

Så tjener vi på gyngerne, hvad vi taber på EU-karrusellen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Der gik ikke mange dage, fra statsminister Mette Frederiksen havde kaldt det ”fuldstændig gak” at hæve EU's administrationsomkostninger, til hendes udenrigsminister, Jeppe Kofod, foreslog et nyt område, som EU skulle kaste sig over. Regeringen vil oprette en ny enhed i EU, som skal holde øje med, om sanktioner bliver overholdt. […] Forhandlingerne om EU's nye flerårige budget er ved at blive løbet i gang. Danmark kæmper igen for at få sin milliardstore rabat, og Mette Frederiksen vil ikke udvide administrationsudgifterne i budgettet. Hendes beregninger er mødt med kritik fra kommissionen, som har forklaret, at 21 af de foreslåede 35 mia. kr. vil gå til at betale pensioner. Antallet af EU-bureaukrater forventes at blive på samme niveau. En talsmand fra EU-Kommissionen forklarede, at hvis der skal skæres ned, så bliver det svært at levere på EU's fælles prioriteter. Dem er der i forvejen mange af: klima og migration for at nævne et par af de største. Og nu vil regeringen så tilføje endnu et område: kontrol af sanktioner. […] Da Mette Frederiksen blev bedt om at svare på EU-Kommissionens kritik af hendes "gakkede regnestykke", sendte hun mikrofonen videre til Jeppe Kofod: ”Kommissionen må lære at prioritere,” svarede han.”
Jyllands-Posten, s. 24 (05.11.2019)