Tophistorier
Der forskes på højtryk for at skabe klarhed om AstraZeneca vaccinen
Flere af påskens aviser skriver om vaccineudrulningen i EU og de forskellige EU-landes udfordringer med blandt andet angsten ved at blive vaccineret og usikkerheden omkring vaccinen fra AstraZeneca. I Berlingske mandag kan man læse, at masser af eksperter lige nu arbejder på at gøre Sundhedsstyrelsen klogere på coronavaccinen fra AstraZeneca. Det sker inden styrelsen skal tage stilling til, om vaccinationerne med den skal genoptages eller ej. "Vi prøver at finde ud, hvad det er for en mekanisme, der kan ligge bag sygdomsbilledet med lave blodplader, blodpropper og blødning, som er den triade af symptomer, der er kommet indberetninger om," siger overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, Anne-Mette Hvas. Det vides endnu ikke, om den svensk-britiske vaccine, der for nylig skiftede navn til Vaxzevria, er skyld i de alvorlige sygdomstilfælde med blodpropper, få blodplader og blødning. Mens Danmark har sat vaccinen fra AstraZeneca på pause, har både WHO og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) flere gange slået fast, at fordelene ved vaccinen fortsat opvejer risikoen. Det ventes, at EMA's bivirkningskomité (PRAC) vil fortælle mere om de igangværende europæiske undersøgelser mellem den 6. og den 9. april.
Ekstra Bladet torsdag skriver, at over to millioner personer i Tyskland nu har fået AstraZenecas vaccine. Den suspenderes dog nu midlertidigt for personer under 60 år. Det meddelte kansler Angela Merkel og sundhedsminister Jens Spahn på et pressemøde tirsdag. Sundhedsministeren fastslår, at man fortsætter med at vaccinere folk over 60 år, da vaccinen fra AstraZeneca har vist sig at være særlig effektiv på den gruppe. I Tyskland er ni personer døde efter at være blevet vaccineres med den omdiskuterede vaccine. Det drejer sig om sjældne blodpropper i hjernen, som hovedsageligt har ramt yngre kvinder. Der er meldt om 258 alvorlige tilfælde af blodpropper og 45 dødsfald blandt personer, der har fået AstraZenecas coronavaccine. Af disse dødsfald er 30 sket i EU- og EØS-landene, heraf ét dødsfald i Danmark.
I Politiken søndag kan man læse, at personer i Italien, som nægter at lade sig vaccinere mod covid-19, mister deres løn. Det drejer sig om læger, sygeplejersker, portører og alle andre, der arbejder på hospitaler, lægehuse og plejehjem. Hvis de ikke frivilligt tager imod en coronavaccination, skal de søge om at komme til at arbejde i en midlertidig stilling, hvor de ikke har fysisk kontakt med patienter. Og hvis det ikke er muligt at flytte vaccinationsnægteren til en midlertidig stilling, vil vedkommende blive bedt om at blive væk fra sin arbejdsplads resten af året. På Europas fjerdestørste hospital, San Martino hospitalet i Genova, testede 15 sygeplejersker positive for covid-19 sidst i februar. De havde alle fravalgt vaccination.
I Politiken kan man mandag læse et debatindlæg af Per Clausen fra Frederiksberg. Han skriver blandt andet: "I resten af EU ligger der store mængder ubrugte Covid-19 vacciner, især fra AstraZeneca, og angsten for vaccinen bliver nok ikke mindre af de rapporterede blodpropper og dødsfald blandt folk, der har fået vaccinen. I Danmark vil der formentlig ikke være denne skepsis over for AstraZenecavaccinen, så kunne de danske sundhedsmyndigheder ikke lave en bytteordning med lande med vaccineskeptiske befolkninger, således at de ubrugte vacciner bliver fragtet til Danmark, og vi alle kan blive vaccineret i løbet af april, hvorefter de andre lande i de efterfølgende måneder kan modtage de vacciner, der var tiltænkt Danmark."
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Serbien nu tilbyder vaccination til udlændinge. Mens resten af Europa kæmper med at få leveret nok vacciner, går det så godt i Serbien med at vaccinere, at udlændinge nu bydes velkommen til vaccination. Indtil videre har mere end 22.000 personer fra andre lande benyttet sig af Serbiens tilbud. "Det bedste billede på solidaritet bliver sendt fra Serbien til hele regionen ved at vaccinere borgere fra andre lande, og alle, der har søgt om det, vil blive inviteret til at komme tilbage til genvaccination," siger premierminister Ana Brnabic i en pressemeddelelse. Serbien ligger nummer fem i verden på listen over lande, der har størst befolkningsandel fuldt vaccineret. Landet har vaccineret hver sjette indbygger fuldt ud, hvilket er mere end nogen lande i EU. Succesen skyldes, at landet modtager doser både fra de selskaber, som EU har indgået kontrakter med, samt fra især Kina, men også Rusland. Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, har under pandemien gentagne gange udtrykt stor skuffelse over EU's hjælp til regionen. Først i kampen for personligt beskyttelsesudstyr i 2020, og de seneste måneder i spillet om de eftertragtede vacciner.
Ifølge Politiken torsdag anbefaler en række eksperter ikke en pandemitraktat, som flere lande ellers foreslår. 25 stats- og regeringsledere, samt EU's formand Charles Michel og chef for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus, mener, at der er behov for en international traktat om håndtering af pandemier. Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, mener ikke en international traktat er det rigtige svar. Han mener, at mange lande, også i Europa, ikke har taget deres allerede eksisterende forpligtelser til at være forberedt på pandemier og indrapportere til WHO alvorligt. "Vi skal reformere og styrke de institutioner, der allerede findes. I international politik er der en tendens til at ville skabe nye initiativer, så man kan vise handling. Og så sjofler man de eksisterende organisationer, der har samme formål. Jeg vil tro, at WHO har en bemanding, der er mindre end bemandingen på et stort dansk hospital. Det skal man huske, hver gang man hører om noget, de ikke har fanget," siger han.
I Information tirsdag kan man læse, at flere lande er begyndt at investere i egne vaccinefabrikker. I Danmark forsøger man også at komme med på vognen, men ifølge eksperter er det ikke en sikker vej til forsyning i fremtiden. Canadas premierminister Justin Trudeau annoncerede i februar, at Canada har indgået et samarbejde med medicinalvirksomheden Novovax om at få lov til at producere dens vaccine. Andre lande har også indgået aftaler med forskellige medicinalselskaber om at producere deres egne vacciner. For eksempel har Thailand, Australien og Japan lavet produktionspartnerskaber med AstraZeneca. Den danske regering vil også gerne producere vacciner til danskerne i Danmark og mandag i forrige uge kunne Berlingske fortælle, at regeringen er i dialog med Novo Nordisk Fonden om etableringen af en fabrik i Danmark. "Det handler om, at hvis man skal blive ved med at vaccinere mod corona i mange år, hvordan sikrer vi så stabil leverance? Det er så her, man ser, at flere lande selv går i gang," siger Ole Helby Petersen, professor ved Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og forsker i udlicitering og privatisering. Som det er i dag, er Danmark en del af et EU-samarbejde om indkøb og fordeling af vacciner mellem de 27 EU-lande. Det er igennem dette samarbejde, at Danmark får vacciner fra Pfizer og AstraZeneca. Med denne model er vi afhængige af leverancer fra få, store multinationale selskaber. Det betyder, at vi ikke har fuld råderet og kontrol over, hvor mange vacciner vi får lige nu.
Berlingske lørdag skriver, at den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz i ugevis har kritiseret EU's vaccineprogram. Slagsmålet begyndte, da Sebastian Kurz i midten af marts beskyldte EU-Kommissionen for at fordele vaccinerne uretfærdigt. Med støtte fra en række mindre EU-lande kritiserede Østrig fordelingen, som man ikke mente afspejlede landenes befolkningstal. Malta og Danmark blev fremhævet som lande, der fik flere vacciner, end deres størrelser kunne retfærdiggøre. I sidste uge blev tonen endnu mere uforsonlig mellem Wien og Bruxelles: Sidstnævnte planlagde at hastefordele ti millioner Pfizervacciner til nødlidende medlemmer, som kæmper med tredje smittebølge. Østrig var ikke på listen, fordi alpelandet har haft godt styr på smitten, alt imens udrulningen af vacciner også er kommet planmæssigt fra start. Det var Sebastian Kurz ikke tilfreds med. Tirsdag forsøgte Østrig sig så med en ny trussel: EU-mediet Politico kunne således afsløre, at Østrig nu truede med at blokere for en aftale om at købe yderligere 100 millioner Pfizervacciner, hvis ikke Wien fik en større portion af dem. Men tirsdag aften rundsendte kanslerkontoret i Wien så en meddelelse, der måske kan forklare det mærkelige forløb. Østrig er i forhandlinger med Rusland om at købe en million doser af den russiske Sputnik-vaccine. Ordren af russiske vacciner er på alle måder opsigtsvækkende: Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har endnu ikke godkendt vaccinen, og først i slutningen af maj - og efter et besøg i Moskva - ventes EMA tage endelig stilling til vaccinen.
I Politiken lørdag kan man læse en analyse skrevet af Nilas Heinskou, avisens korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Østrig har ikke lige så mange vacciner, som kansler Sebastian Kurz ville ønske. Knapheden skyldes beslutninger, som den østrigske regering selv har truffet, men det faktum har ikke afholdt Sebastian Kurz for at skyde skylden på EU. For at vise handlekraft rejste Sebastian Kurz med Mette Frederiksen til Israel, mens han bebrejdede EU for langsommelighed. Senest har det lydt fra kansleren, at en skjult aftale betyder, at der er en uretfærdig vaccinefordeling EU-landene imellem. [...] Sebastian Kurz' EU-kritik mistede da også lidt troværdighed, da det gik op for Østrigs presse, at den østrigske regerings egen sundhedsrådgiver var næstformand for EU-styregruppen. Det har dog ikke afholdt Sebastian Kurz fra at slå videre på EU. Det har bare ikke givet flere vacciner. Senest gik luften ud af truslen om at blokere for vaccineindkøb, da det viste sig, at Østrig slet ikke har mulighed for at nedlægge veto"
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Omkring i Europa løber regeringspolitikere i disse uger rundt i cirkler og forsøger at håndtere den kendsgerning, at en tredje smittebølge har ramt. Og at man her - mere end et år efter første bølge - endnu ikke er i stand til at dæmme op for smitten. To af årsagerne er desværre inkompetence. Dels halter det katastrofalt med udrulningen af vacciner i mange EU-lande. [...] Det går langsommere med at gå genåbnet de europæiske lande, end man med rimelighed kunne have håbet på. Og nedlukningerne kan ikke længere alene forklares med, at man står over for en ny, uforudsigelig sygdom. [...] Det er ikke nogen tryg situation. En tredje bølge af en størrelse, der betyder nye, landsdækkende nedlukninger, vil være katastrofal, både sundhedsmæssigt, socialt, mentalt og økonomisk."
Berlingske, lørdag, s. 16, mandag, s. 2, 16-17; Ekstra Bladet, torsdag, s. 12-13; Politiken, torsdag, s. 9, lørdag, s. 2, søndag, s. 16, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15 (06.04.2021)
Demokratier må ryste angsten for Kina af sig
Flere af påskens aviser skriver om de vestlige landes forhold til Kina, og hvordan man bør forholde sig til landet. I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Kina vil gerne være en stormagt. Men alt andet tilsiger, at landet ikke er værdig til titlen. Det kinesiske kommunistpartis optræden over for mindretal som uighurerne og den gamle britiske kronkoloni Hongkong og for den sags skyld den sabelraslen, Kina udøver over for Taiwan og Japan, er uden sidestykke. For ikke at tale om Kinas optræden i Tibet. [...] Nu har en række vestlige virksomheder som H&M og lignende sagt fra og bliver selvfølgelig straffet for det. Men det er på tide, at demokratier ryster angsten for Kina af sig og siger, at der er grænser for, hvad vi finder os i - både når det drejer sig om handel, men også Kinas aggressive fremfærd over for Hongkong, Taiwan og Japan. Sanktionerne fra EU mod en række kinesere, der direkte har været involveret i undertrykkelsen af uighurerne, følger fuldt og helt normer for protestaktioner mellem lande. Kinas modsvar er derimod en gengældelsesaktion. [...] Vi står over for en meget afgørende fase i forholdet til Kina. Men vi må stå fast. Menneskerettighederne kan ikke gradbøjes, og den vestlige verden skal stå samlet i kravene til de lande, vi samarbejder med. Samarbejdet skal foregå med respekt for demokrati, ytringsfrihed og frihed i det hele taget."
I et debatindlæg søndag skriver Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, blandt andet: "Hvis nogen var i tvivl om, at verden har fået en ny supermagt, der ikke alene undertrykker sin egen befolkning, men også gerne vil undertrykke dig og mig, så burde et telefonopkald modtaget i Københavns Kommune 22. januar sidste år bortvejre enhver usikkerhed. Her ringede en repræsentant for den kinesiske ambassade i København til kommunen med det ærinde at få en skulptur foran Christiansborg fjernet, kunne Jyllands-Posten fortælle. [...] Københavns Kommune bøjede sig heldigvis ikke. Skulpturen blev stående i den periode, det var planlagt. Men sagen er sigende. Kina, hvis økonomiske, politiske og militære magt kun har været voksende gennem de seneste årtier, føler sig i stigende grad berettiget til at blande sig direkte i forholdene i andre lande. Herunder borgernes rettigheder og friheden til at ytre sig. [...] Signalet til Kina skal være utvetydigt; måske også mere end tilfældet allerede er med eksempelvis de sanktioner, EU (bortset fra Ungarn) sammen med blandt andet USA og Canada i sidste uge indførte som følge af Kinas fremfærd i Xinjiang. Det kan blive en tung og konsekvensfyldt kamp at tage med det kinesiske regime, hvilket Kinas reaktion på sanktionerne viser."
Mandag bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver: "Kina har netop taget endnu et skridt i retning af Hongkongs underkastelse. Et udvalg under den ikke-folkevalgte nationale folkekongres traf en enstemmig afgørelse med 167 stemmer mod nul. Det betyder en afgørende svækkelse af Hongkongs parlament. Kinas kommunistparti har med en manøvre via et ikke-folkevalgt udvalg truffet en afgørende beslutning om Hongkongs fremtid, der er i oplagt strid med det grundlag, som Kina og Storbritannien i sin tid blev enige om. For de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er der hermed et tankevækkende argument til at stemme nej til en tvivlsom investeringsaftale med Kina, når den kommer til endelig afgørelse i parlamentet. Det bør koste noget for Beijing at bryde aftaler."
I en politisk indsigt under overskriften "Stopper Kofod bøllemetoderne?" skriver Helle Ib, politisk kommentator på Børsen, lørdag blandt andet: "Eskalerende strid mellem Kina og store dele af verden tester Jeppe Kofods pejlemærker i udenrigspolitikken. [...] Investeringsaftalen mellem EU og Kina tegner usikker. Den svenske modekoncern H&M er kommet under beskydning i Kina. Beijing har - med store dele af verden som fordømmende, men magtesløse tilskuere - gennemtrumfet ændringer i valgsystemet i Hongkong for at sikre den tidligere britiske kronkoloni en mere “patriotisk” regering. [...]I 100-året for kommunistpartiets fødsel har den seneste tids begivenheder og eksempler på krænkelser af menneskerettigheder kastet de helt store spørgsmål op i luften: om EU's håndtering af Kina som samarbejdspartner, økonomisk konkurrent og systemisk rival, og om hvordan den værdibaserede danske udenrigspolitik, som Kofod har gjort sig til talsmand for, og som han finder afspejlet hos den nye amerikanske regering, vil udfolde sig i praksis. Det er en blanding af traditionel diplomati, samhandel og håndfaste reaktioner på krænkelser i alliance med større aktører som EU og USA. [...] Spørgsmålet er, om Kofod er i stand til at gøre op med bøllemetoderne - eller ender med at bøje sig, hvis danske handelsinteresser for alvor kommer til at lide under den kinesiske vrede? Da den omfattende investeringsaftale i december blev indgået mellem EU og Kina, blev den udlagt som særdeles nyttig for europæiske virksomheder; en vigtig milepæl i forholdet, lød det fra EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen om aftalen, der vil “give hidtil uset adgang til det kinesiske marked for europæiske investorer, hvilket vil gøre vores virksomheder i stand til at vokse og skabe job.” Aftalen indebærer også kinesisk forpligtelse til at gå imod tvangsarbejde."
Politiken torsdag skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil arbejde for "værdibaseret udenrigspolitisk samarbejde på tværs af regioner." Med en underskrift på en udtalelse om coronavirussens oprindelse har den danske regering meldt sig på banen i et spørgsmål, som er særdeles ømtåleligt for den kinesiske regering. I udtalelsen beklager 14 lande, at der i en netop offentliggjort rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, "manglede adgang til komplette, originale data og prøver" i Kina. De 13 andre underskrivere tæller USA, Storbritannien, Australien, Canada, Japan og Norge. Der er fem andre EU-lande iblandt. Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, mener, at det er en kreds, som Danmark fremover bør finde sammen med, når der er behov for at kritisere Kina. "Det er lande, som har vist, at de ønsker at føre, hvad jeg vil kalde en aktivistisk, værdibaseret udenrigspolitik, forstået på den måde, at de tør stå op for nogle idealer," siger han og fortsætter "Jeg mener, at EU helt klart skal være hovedbenet, men lad os være ærlige og sige, at der er altså desværre nogle syd- og østeuropæiske lande i EU, som er lidt for meget i lommen på Kina, i forhold til at de har kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur og favorable kinesiske lån og så videre. Det gør, at vi kun kan nå så langt i EU, og derfor skal vi også have en koalition af villige lande ved siden af, så vi kan gå på to ben." Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) erklærer sig "dybt bekymret" over den lange forsinkelse af WHO-rapporten. "Det er vi nødt til at reagere på, og derfor har Danmark handlet både i EU-regi og i en gruppe af ligesindede lande som Danmark, USA og Storbritannien. Jeg tror, vi kommer til at se mere af den slags værdibaseret udenrigspolitisk samarbejde på tværs af regioner fremadrettet. Det arbejder jeg for som Danmarks udenrigsminister. Vi står fast på vores værdier og rettigheder. Det er ikke en eskalation eller en provokation, men en klar tilkendegivelse af, hvad Danmark er og står for i verden," udtaler han til Politiken.
Jyllands-Posten søndag skriver, at Kinas nye samarbejdsaftale med Iran åbner for kinesiske investeringer og en vej for Iran ud af international isolation. Nyheden om aftalen, som blev underskrevet på live TV sidste weekend, kommer midt i en diplomatisk krise mellem USA og Iran om at genoplive den internationale atomaftale. Eksperter vurderer i New York Times, at aftalen i store træk ligner det udkast på 18 sider, som blev lækket i 2020. Her fremgår det, at kineserne i aftaleperioden vil investere op mod 2.500 milliarder kroner på områder som atomenergi, havne og jernbaner. Til gengæld vil Iran levere en jævn strøm af olie til Kina til stærkt nedsatte priser. De to lande vil også øge det militære samarbejde. Det har fået alarmklokkerne til at ringe flere steder i Vesten. Konservative kommentatorer i USA taler om en ny antiamerikansk akse og ser det som en understregning af Beijings voksende indflydelse i Mellemøsten og ambition om at udfordre USA på verdensscenen. Kina er et af de seks lande samt EU, som harindgået den internationale atomaftale, hvor Iran accepterede at begrænse sit atomprogram, mod at internationale sanktioner blev rullet tilbage. I 2018 trak Donald Trump USA ud af aftalen og genindførte sanktionerne, men Kina importerer stadig olie fra Iran. Joe Biden ønsker at genoplive aftalen, men kræver, at Iran først lever op til betingelserne igen. Iran kræver, at sanktionerne først bliver ophævet og bliver støttet af Kina.
I Børsens leder kan man tirsdag blandt andet læse: "Der er imidlertid også storme af omvendt karakter, som fortjener et massivt modtryk. En sådan rejste sig for nyligt imod den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz, der blev centrum for vrede og krænkede forbrugere og organisationer i Kina. [...] Den kinesiske reaktion - at straffe en virksomhed, der forsøger at leve op til sit ansvar - er mageløst absurd. Ikke mindst i betragtning af, at Kina så sent som i december indgik en endnu ikke godkendt investeringsaftale med EU med afsnit om netop at undgå tvangsarbejde."
I Ekstra Bladets leder kan man tirsdag blandt andet læse: "Hvornår beder regeringen Danmarks Idrætsforbund, DIF, og de danske olympiske atleter om at blive væk fra vinter-OL i Kina, som begynder om ti måneder? [...] Præcis som vi også har set det med næste års VM i fodbold i slavestaten Qatar. Når politikerne ikke reagerer, gør fodboldens ledere det heller ikke. [...] Men i tilfældet Kina kan sportens ledere ikke længere sidde passive og med korslagte arme. Her har politikerne reageret. EU's sanktioner er et stort og vigtigt skridt."
Berlingske, lørdag, s. 2, søndag, s. 48; Jyllands-Posten, søndag, s. 13, mandag, s. 25; Børsen, lørdag, s. 16-19, tirsdag, s. 40; Politiken, torsdag, s. 9; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 28 (06.04.2021)
Prioriterede historier
Grønlandsk valg om verdens klima
På tirsdag går Grønland til valg og klima er et af de store dilemmaer. Det omdiskuterede mineprojekt i Kvanefjeld tvinger politikerne til at balancere økonomiske gevinster mod miljømæssige risici og lokale CO -stigninger mod globale reduktioner, skriver Information lørdag. Beslutninger kan nemlig få vidtrækkende konsekvenser - ikke bare for Grønland, men for hele verdens grønne omstilling. Anne Merrild Hansen forsker blandt andet i, hvordan råstofindustri påvirker små inuitsamfund rundt omkring i Arktis - blandt andet i Narsaq. I Narsaq kan sjældne jordarter udvindes og disse er på EU's liste over kritiske råstoffer og EU ser det som en geopolitisk prioritet at sikre en stabil forsyning til industrierne. ”Og det er altså industrier, vi er afhængige af i den grønne omstilling: produktion af vindmøller, solceller, elbiler og alt muligt andet. Så både globalt og europæisk er de rigtig vigtige, hvis vi vil nå klimamålene,” siger hun.
Altinget skriver, at en meningsmåling fra fredag i sidste uge viser, at modstanderne af omstridt mineprojekt står til valgsejr. Meningsmålingen, som er lavet af Sermitsiaq og analysefirmaet HS Analyse, giver det regerende socialdemokratiske parti Siumut 8 mandater, hvilket er en tilbagegang på et mandat i forhold til valget i 2018. Det venstreorienterede parti IA står til at få 12 ud af de 31 pladser i Inatsisartut, mens løsrivelsespartiet Naleraq står til at få 5 pladser, hvilket vil bringe de to partier over de 16 mandater, som skal til for at have et flertal i parlamentet. Både IA og Naleraq er som de eneste partier direkte imod det omstridte mineprojekt Kvanefjeld i Sydgrønland, som rummer en af verdens største uudnyttede beholdninger af sjældne jordarter, der er stærkt efterspurgt af både Kina, USA og EU.
Politiken skriver, at valget i Grønland både følges tæt i Kina og USA. For de sjældne jordarter på Grønland er ikke bare big business, det er også storpolitik. Den største aktionær i Greenland Minerals er det kinesiske selskab, Shenghe Resources Holding, en af de største producenter af sjældne jordarter i verden. Mineralerne spiller en vigtig rolle i forsvarsindustrien, da komponenterne i hvert eneste amerikansk F-35-kampfly består af i alt 427 kilo sjældne jordarter og for hver atomubåd af Virginia-klassen er tallet 4,2 ton. I februar signalerede Kina, at mineralerne nu er en del af handelskrigen mellem de to stormagter. ”Regeringen ønsker at vide, om USA vil få problemer med at producere F-35-kampfly, hvis Kina indfører et eksportforbud,” sagde en kinesisk regeringsrådgiver til erhvervsavisen Financial Times. I februar underskrev den amerikanske præsident, Joe Biden, et dekret for at sikre forsyninger med blandt andet sjældne jordarter og i Europa har formanden for EU-Kommissionen kaldt Kinas dominans på området ”uholdbar” for europæiske virksomheder. En af konklusionerne i en analyse fra Dansk Institut for Internationale Studier er, at minen i Grønland kan styrke Kinas dominans inden for sjældne jordarter i stedet for at udgøre et europæisk alternativ. ”Det er Kina, der sidder ganske tungt på den teknologi, der skal til for at forarbejde de sjældne jordarter. Så hvis udvindingen i Kvanefjeldet kommer i gang, så vil en betydelig del af forarbejdningen komme til at ligge i Kina,” siger Per Kalvig, der er medforfatter til analysen og chefkonsulent ved GEUS, de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Ingen stormagter er ligeglade med Grønland, og ingen grønlandsk regering kan være ligeglad med stormagternes rivalisering i Arktis. […] I drømmenes verden ville det være ideelt at handle og udvikle minedrift i samarbejde med både USA, Kina, Rusland, EU ... og Danmark, naturligvis ... på lige fod. Men Grønland kommer ikke uden om nogle strategiske valg i forhold til miljøbeskyttelse og rigsfællesskabets fælles sikkerhed. […] Et flertal af grønlænderne har ikke mod på eller sympati for det vældige mineprojekt med udvinding af sjældne jordarter i Kvanefjeld (Kuannersuit). Det vil blive miljømæssigt risikabelt, og det kan gøre Grønland strategisk afhængigt af Beijing i en målestok, som ikke tjener en nation med drømme om selvstændighed. Det vil heller ikke tjene et rigsfællesskab med forankring i vestligt sikkerhedssamarbejde. Grønland vil, som Kuupik Kleist sagde til Politiken søndag, gøre klogt i at koncentrere sine mineambitioner om mere overskuelige projekter, som kan udvikles miljømæssigt forsvarligt, og som vil være i sync med København.”
I Signatur i Politiken torsdag skriver kommentator Flemming Ytsen blandt andet: ”Uanset hvad de grønlandske vælgere måtte bestemme sig for, når de har været omkring stemmeurnerne i næste uge, så er kontrollen med dette unikke samfunds fremtid ikke i inuitbefolkningens egne hænder. Forklaringerne er historiske realiteter, geografisk beliggenhed, global magtpolitik og ikke mindst råstoffer. […] Hvad angår stormagternes voksende interesse for de mineraler, vi kalder sjældne jordarter, så er kapløbet logisk nok. EU-chef Ursula von der Leyen har absolut ret i, at Kinas dominans på området ikke er ønskelig. Der er stærkt brug for en international regulering af disse mineraler i stil med klimapolitikken. Men uanset hvor dette opgør lander, bliver det skidt for grønlænderne og deres fremtid. Sagt brutalt bliver den grønlandske økonomi i stigende grad 'afrikaniseret': med en voksende afhængighed både af multinationale virksomheders engagement og af milliardstore bloktilskud fra København, der skal holde infrastrukturen kørende. […] Sjældne jordarter eller ej, tiden er inde til at glemme illusioner om selvstændighed i den nordlige del af nutidens rigsfællesskab. Der bør hænge tre flag på regeringsbygningerne i Nuuk: det grønlandske, Stars and Stripes og Dannebrog. Side om side. Så vil symbolikken passe til virkeligheden.”
Information, lørdag, s. 14-19; Politiken, torsdag, s. 7, mandag, s. 1; Berlingske, mandag, s. 4-5; Altinget (06.04.2021)
Få udsendelser af afviste asylansøgere
En ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser, at antallet af hjemsendte afviste asylansøgere fra de største flygtningelande som Syrien, Somalia, Iran og Irak er på et lavpunkt, skriver Politiken søndag. ”Det er politisk legitimt, at man ønsker at udsende flere syrere, men når vi kan se, at det er ekstremt sjældent, at det kan ske, så risikerer vi at stå i en situation med hundreder, hvis ikke tusinder, af afviste asylansøgere i danske udrejsecentre, og det er der ikke nogen, der vinder på. Der er stor sandsynlighed for, at de på et tidspunkt alligevel skal tilbage i samfundet og integreres,” siger Rasmus Brygger, stifter af videnscenteret. Thomas Gammeltoft-Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet og ekspert i migrations- og flygtningelovgivning, mener, at efter krav fra Syrien og Irak bliver antallet af konkrete hjemsendelser til de to lande ikke oplyst, hvilket umuliggør evalueringer af udsendelser. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er bekendt med analysen fra Danmarks Videncenter for Integration og i en mail skriver han til Politiken, at det er vigtigt for regeringen at få alle lande til at samarbejde om at tage afviste asylansøgere hjem. ”Derfor har vi fra Danmarks side sagt, at nægter man at tage imod egne statsborgere, vil det få konsekvenser for udviklingshjælpen. Ligesom vi for nylig sammen med Holland, Østrig og Tjekkiet opfordrede EU-Kommissionen til at sætte skub i visumrestriktioner over for lande, der ikke samarbejder om at tage imod egne borgere. Man skal ikke kunne nægte at tage statsborgere hjem og samtidig modtage udviklingshjælp eller visumophold til sine borgere i Europa. Derudover har vi danske udsendte, en udsendelsesambassadør og attacheer rundt om i verden, der lægger et vedholdende pres på de lande, der ikke samarbejder,” skriver ministeren.
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister. Han skriver blandt andet: ”Det nuværende asylsystem er brudt sammen. Derfor er der bestemt grund til at kritisere det, som generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte gør i sit indlæg i JP forleden. Til gengæld rammer hans kritik af regeringens ønske om at gentænke hele asylsystemet uden for skiven. Vi mener i regeringen, at det er bedre at hjælpe flygtninge i nærområderne tættere på deres hjemlande. Hvem gavner det, spørger generalsekretæren? Svaret er lige for. Det gavner de mange flygtninge, som aldrig når Europa. I 2019 opholdt 85 procent af verdens flygtninge sig i udviklingslande. […] Flere end 16.500 flygtninge og migranter er druknet i Middelhavet i forsøget på at nå frem til EU. Omkring hver anden asylansøger, som når til Danmark, har slet ikke krav på beskyttelse. Det koster cirka 300.000 kroner om året at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter. Der er cirka 1.100 afviste asylansøgere i Danmark. Flere end 200 har været her i mindst fem år. Det er uholdbart for både dem og det danske samfund. De penge vil kunne bruges langt bedre i nærområderne. Regeringen og jeg ønsker derfor at skabe et nyt asylsystem, hvor vi flytter asylbehandlingen og eventuel beskyttelse af flygtninge uden for EU's grænser. […] Tim Whyte er bekymret for, om forholdene i et modtagecenter uden for EU vil leve op til Danmarks internationale forpligtelser. Han kan tage det helt roligt. Regeringen kommer kun til at indgå en aftale med et tredjeland, hvor vi er sikre på, at alle forpligtelser overholdes. En juridisk analyse, som bl.a. mit ministerium har lavet, understreger netop, at konventionerne ikke står i vejen for regeringens foreslåede ordning. […] Samtidig kan vi hjælpe flygtninge via FN's kvoteflygtningesystem, hvor vi selv kan bestemme, hvilke og hvor mange flygtninge, der tilbydes beskyttelse i Danmark. Det er en langt mere ordentlig måde end den menneskesmuglerjunglelov, der desværre hersker i dag.”
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg mandag af Marcus Knuth, MF (K), som blandt andet skriver: ”Jeg kunne i tirsdagens udgave af JP læse, at Mattias Tesfaye har udnævnt sig selv til udvandringsminister. Men, kære Mattias Tesfaye, man skal passe på med at pynte sig med lånte fjer. For virkeligheden er jo en anden. Tag bare jeres nye aftale om hjemsendelse, som I indgik med Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance. Her har I besluttet, at rundt regnet 30.000 af 60.000 arbejdsløse udlændinge ikke længere skal vejledes i repatriering til hjemlandet. […] Mit råd til Mattias Tesfaye er, at regeringen sadler helt om. Lad os lave en ny aftale om hjemsendelse, der virker, og en aftale om statsborgerskab, som alle blå parter kan være med i. Hvis det lykkes, har Mattias Tesfaye nogle rigtige fjer at pynte sig med.”
Ekstra Bladet bringer mandag et læserbrev af Elvir Abaz fra Odense, som blandt andet skriver: ”Jeg tror ikke, at det er verden, der har forandret sig så meget siden 2015, som integrationsminister Mattias Tesfayes syn på den, motiveret af en blanding af opportunisme og kynisme. Ministerens far var heldig, at landets daværende integrationsminister ikke var som hans søn, der bryster sig af, at han hellere vil være udvisnings- og udvandringsminister end integrationsminister. […] Men da Mattias selv blev udnævnt integrationsminister, gjorde han det stolt til sit og socialdemokraternes prestigeprojekt at flytte asylsagsbehandling udenfor EU og etablere asyllejre i udlandet, hvorfra flygtninge med større besvær kan søge (opnå) asyl.”
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium. Han skriver blandt andet: ”Når en af mine elever har fået inddraget sin opholdstilladelse og skal sendes tilbage til et hærget og ustabilt Syrien, er det et udtryk for en inhuman politik, som er uforenelig med de værdier, der kendetegner Danmark. […] Mange andre syriske familier i Danmark har lige nu fået den samme besked, fordi Danmark som det første og eneste vestlige land mener, at sikkerheden i området omkring Damaskus er forbedret efter den årelange borgerkrig. Det, på trods af at EU og alle andre europæiske lande mener, at Syrien ikke er noget sikkert land at vende tilbage til. Og det, på trods af at vores egen udenrigsminister sidste år udtalte, at: ”Regimet er kendt for tortur og vilkårlige tilbageholdelser. Utallige syrere lever i skræmmende usikkerhed”. Amnesty International advarer også klart mod hjemsendelser, fordi der er risiko for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) har også vurderet, at ”forholdene endnu ikke er tilstrækkelig sikre og bæredygtige nok, til at syriske flygtninge generelt kan begynde at vende tilbage”. […] Det er så inhumant og uværdigt, at de stakkels mennesker skal sidde på centre på ubestemt tid. Ingen andre lande i Europa kunne drømme om den her praksis. Og nej, de kan ikke bare tage hjem - spørg bare alle dine ministerkolleger i Europa og EU-Parlamentet. Det værste er, at det handler om symbolpolitik. Det handler om at signalere, at folk i nød skal holde sig væk fra Danmark. […] Kig på dine principper, Tesfaye, og tænk over, om det harmonerer med de værdier, vi er stolte af i Danmark.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21, mandag, s. 25; Politiken, søndag, s. 10, mandag, s. 5; Ekstra Bladet, mandag, s. 18 (06.04.2021)
Det digitale indre marked
Stop GDPR-vanviddet, og lav reglerne om
Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af blogger Søren Gade (V), som blandt andet skriver: ”Det danske Folketing skyder skylden på EU-Kommissionen, som det mener har tilladt for store forskelle i, hvordan EU-landene hver især har implementeret GDPR. Omvendt mener EU-Kommissionen, at det er Danmarks egen skyld, at vi er havnet i et stort roderi af bureaukrati og regler, fordi vi har overimplementeret reglerne. Men det har dog ikke fået Folketinget til selv at tage skeen i den anden hånd og få rettet op på de fejl og mangler, som overimplementeringen af GDPR-lovgivningen har givet os. Det er i hvert fald meget minimalt. Og det har just ikke hjulpet på situationen, at EU-Kommissionen mente, at GDPR havde været en kæmpe succes, da den i sommer kom med sin første evaluering af lovgivningen. Jeg er tilbøjelig til at give den ret. […] Derfor mener jeg, at der trænger til at blive gjort godt og grundigt hovedrent i GDPR-reglerne. Ikke alle mulige lappeløsninger. Nej, et reelt opgør, så vi får ryddet op. Det markerede jeg også for nylig, da vi i Europa-Parlamentet havde en afstemning om, hvorvidt reglerne skulle revideres, så de kunne stemme overens med den reelle virkelighed. Og det støttede jeg selvfølgelig. Det er ikke, fordi jeg ikke mener, at vi skal beskytte borgernes personfølsomme oplysninger mod misbrug fra virksomheder og myndigheder. Selvfølgelig skal vi det. Men det kræver ikke, at reglerne er så rigide og umulige, at de spænder ben for ganske almindelig sund fornuft.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 28 (06.04.2021)
Teknologilovgivning skal afspejle vores demokratiske værdier
I Indspark i Berlingske fredag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund, blandt andet: ”Efter Trumps præsidentielle eskapader på Twitter, stormen på Kongressen i januar samt misinformation om vacciner og covid-19, er de fleste lovgivere i demokratiske lande klar til at skride til handling og regulere techselskaberne. EU har allerede fremlagt et udkast til ny lovgivning, der kort sagt skal gøre indhold ulovligt online, hvis det allerede er det offline. I USA er der også stemning for regulering. […] Der er således lagt op til kraftig statslig regulering af de sociale medier. Men vores demokratiske værdier må ikke glemmes. Dette gælder særligt ytringsfriheden, også når den bliver brugt på sociale medier. […] Riget i midten har indført hårde straffe mod for eksempel spredning af rygter på egne sociale medier. Der skal kunne slås ned på anderledes tænkende, der ikke følger partiets diktater. I stigende grad ser halvautoritære eller frafaldne demokratier også mod Kinas digitale autoritære model for inspiration. Også derfor skal demokratisk regulering af teknologi være klart forankret i frihedsrettighederne. […] Vi har et også et ansvar overfor demokratiforkæmpere. Oppositionspolitikere som Navalny i Rusland, Nathan Law fra Hong Kong og de mange unge burmesere. Alle bruger de sociale medier til at få deres budskaber ud - uden om det lokale styres jerngreb. Derfor bør ambitionen med techregulering ikke kun være at overføre reguleringsmæssig kompetence til staten. Lad os også understøtte flere frivillige og brugerbaserede løsninger.”
Berlingske, fredag, s. 30 (06.04.2021)
Finansielle anliggender
Banklobby med skarp kritik: Finanstilsynet afviser for mange bankdirektører
Jyllands-Posten skriver torsdag, at Danmark går enegang og indfører strammere regler for bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer end i resten af Europa. Det kritiseres af bankernes interesseorganisation Finans Danmark, der finder udviklingen problematisk, da den betyder, at danske banker og andre finansielle virksomheder går glip af dygtige kandidater. "Der er indiskutabelt sket en stramning af Finanstilsynets praksis de seneste år i retning af snævrere og mere firkantede vurderinger af, hvad der skal til af kompetencer for at beklæde forskellige job," siger administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard og fortsætter: "Der er ikke stor gennemsigtighed på dette felt, fordi banker trækker deres kandidater, når de får nej i tilsynet. Men når vi ser på, hvem der udnævnes til bankdirektører i Europa, viser det, at de danske tilsynsregler og fortolkning er strammere og mere rigide end andre steder. " Finanstilsynet er enig i, at reglerne er blevet skærpet på tværs af Europa, hvilket der oven på finanskrisen har været et stort politisk ønske om. Men tilsynet kan ikke genkende, at fortolkningen af reglerne er strammere i Danmark end resten af Europa. "Det er ikke vores oplevelse. Vi lægger os meget op ad ECB's guidelines, og ECB fører tilsyn med to tredjedele af Europas systemisk vigtige banker. Så vores praksis kan næsten ikke blive mere europæisk," siger Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 4 (06.04.2021)
På trods af tredje smittebølge breder optimismen sig i Europa
Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af Ulrik Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: ”Overskrifterne er negative, men i europæisk erhvervsliv kan man se enden på coronatiden. Særlig industrien er i hopla og er i gang med at ansætte igen. Men opsvinget i servicesektoren venter lige om hjørnet. Et flot opsving med stigende inflation vil dog gøre livet svært for Den Europæiske Centralbank. Det kan give højere renter senere på året. […] Det store fælleseuropæiske stemningsbarometer fra EU-Kommissionen (ESI) havde også pilen kraftigt opad i marts, og coronahullet i optimismen er tæt på at være lukket. ESI-indekset viste stigende optimisme i alle sektorer af økonomien, omend forbrugerne fortsat hænger lidt mere med næbbet. Industrien er også her den mest optimistiske. […] I USA peger pilen lige nu på mindst 3,5 procent inflation til sommer. Sådan bliver det ikke i Europa, hvor der fortsat er stærke deflationære kræfter på spil i form af øget konkurrence i detailleddet og digitalisering. Men det ændrer ikke på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) får betydeligt mindre manøvrerum, når vi kommer lidt længere hen på året. Indtil videre løber opkøbene under kriseprogrammet PEPP til tidligst marts 2022, eller indtil ECB ”vurderer, at coronakrisen er overstået”. Hvis ikke, der kommer en forlængelse af PEPP eller en forhøjelse af de løbende opkøb, kan det give højere europæiske renter. Under alle omstændigheder slipper ECB ikke for en diskussion om, hvordan pengepolitikken skal se ud i en mere normal økonomisk situation. Før coronakrisen havde ECB negative renter og et opkøbsprogram, selvom ledigheden i euroområdet var på det laveste niveau nogensinde. Det kommer ikke til at gentage sig.”
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (06.04.2021)
Grundlæggende rettigheder
Dagens Brev Myanmar: For lidt og for sent?
I Dagens Brev i Berlingske fredag skriver Eva-Marie Møller, journalist og Myanmar-kender blandt andet: ”Det er tæt på at være for sent. Palmesøndag viste sig som den blodigste dag siden kuppet med rystende billeder, der viser børn, der bliver skudt, soldater der skyder direkte ind i demonstrationer, ambulancefolk der hives ud af bilen og gennemtæskes, og unge mennesker der tvinges til at kravle på knæ hen til politibilen. Ifølge NGOen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) er dødstallet over 500 og mindst 2.500 er arresteret. Det ligner et folkedrab. […] FNs højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, har udsendt en ”advarsel om forhøjet risiko for grusomhedsforbrydelser i Myanmar efter endnu en dag med militærets udbredte blodsudgydelser.” (28. marts). EU har indført sanktioner imod otte generaler, USA og Storbritannien har fordømt grusomhederne, og vores egen udenrigsminister Jeppe Kofod har i et tweet skrevet: ”Volden er ude af kontrol og må stoppe nu. Magten skal tilbage til de demokratiske valgte ledere.” (28. marts) […] Men hvor meget aktivt gør vi, når demokratiet bliver afløst af et terroristregime, der myrder sin egen befolkning? Efter folkemordet i Rwanda fik mange EU-lande en slags dårlig samvittighed og spurgte sig selv: Hvad gjorde vi for at forhindre et folkemord? Lignende spørgsmål stillede vi os selv efter massakrerne i Eksjugoslavien. Det bliver sikkert også vores samvittighedsspørgsmål, når vi med tiden erkender et omfattende folkemord i Myanmar. Hvorfor reagerede vi for lidt og for sent?”
Berlingske, fredag, s. 31 (06.04.2021)
Dansk statsborger betaler dyr pris for sin kamp for demokrati i Bahrain
I det berygtede Jau-fængsel i hovedstaden Manama i Bahrain afsoner en dansk samvittighedsfange på tiende år en livstidsdom, som talrige menneskerettigheds-organisationer og regeringer verden over betragter som uretfærdig. Den dansk-bahrainske statsborger Abdulhadi Al-Khawajas helbred er svækket efter omfattende tortur, dårlige forhold i fængslet og en langvarig sultestrejke, der nær havde kostet ham livet, skriver Jyllands-Posten søndag. Tidligere i år fik statsminister Mette Frederiksen et åbent brev fra 117 organisationer verden over - heriblandt Amnesty, Human Rights Watch og International Media Support. De opfordrede hende til aktivt at arbejde for Al-Khawajas frigivelse og udlevering til Danmark, så han kan blive genforenet med sin familie og få den rette lægebehandling. ”Vi mener, at der er brug for et øget offentligt pres fra allerhøjeste sted fra dansk side. Med Al-Khawajas alder og svækkede helbred bør der være en mulighed for at få ham fri. Om ikke andet så af humanitære årsager,” siger Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark. Den 60-årige Abdulhadi Al-Khawaja, født i Bahrain, regnes som en af landets mest prominente menneskerettighedsforkæmpere. I 1991 fik han politisk asyl og senere statsborgerskab i Danmark. Omkring 2000 vendte han tilbage til Bahrain, hvor han var med til at stifte organisationen Bahrain Center for Human Rights. I foråret 2011 blev han anholdt under demonstrationerne mod kongestyret og blev ved en militærdomstol idømt en livstidsdom (svarende til 25 år i Bahrain) for planer om at ville ”omstyrte kongedømmet”. Dommen blev endeligt stadfæstet i højesteretten, men både Danmark, EU, FN, USA og talrige organisationer har forsøgt at få den omstødt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (06.04.2021)
Eksperter advarer: Presset stiger på mediernes frihed i Østeuropa
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at magthaverne i mange østeuropæiske lande lægger så hårdt pres på nationale medier, at det ifølge EU-Kommissionen og eksperter truer journalisters mulighed for at rapportere frit og gå kritisk til magthaverne. "Frie medier er en hjørnesten for demokratiet, som EU bygger på, og derfor er situationen alvorlig. Mediefriheden er under pres. Ikke kun i Polen og Ungarn, der allerede er berygtede for problemer med de demokratiske principper, men også i Slovenien, Bulgarien og Rumænien," siger professor Florian Bieber fra Graz Universitet. De seneste måneder har Europarådet, EU-Kommissionen og adskillige menneskerettighedsorganisationer advaret om udviklingen. Europa-Parlamentet undersøger situationen i Slovenien, hvor landets premierminister, Janez Jansa, i sidste uge afbrød en høring i parlamentet uden at ville svare på kritiske spørgsmål. At Sloveniens premierminister, Janez Jansa, ofte går hårdhændet til kritiske medier og politiske modstandere, er velkendt i Bruxelles. Men det vakte dog en vis opsigt, at en premierminister knaldede røret på i hovedet på det udvalg i Europa-Parlamentet, der er i færd med at undersøge anklager om angreb på mediefriheden i Slovenien. EU-kommissær Vera Jourova anerkender, at kommissionen har begrænsede muligheder i forhold til pres på medierne.
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15 (06.04.2021)
Institutionelle anliggender
Det kan lyde mærkeligt, men for mig er EU den stabile kraft i en usikker verden
Politiken bringer skærtorsdag et interview med EU's ledende næstformand Margrethe Vestager. Når hun ser tilbage fra det tidspunkt, hvor Europa lukkede ned første gang på grund af coronapandemien, ser hun et EU, der har ændret sig markant. Ambitiøse politiske mål er blevet forstærket, flere økonomiske muskler til det grønne og det digitale, og strategien blev låst fast i mange år frem i tiden. ”De ting, der er sket i det her år, har givet EU sådan en muscle memory. Vi har brug for hinanden, og det tror jeg ikke lige, at vi glemmer så hurtigt igen,” siger hun og fortsætter: ”Pandemien er her stadig. Vi satser på bedre behandling, men ingen ved, hvilke mutationer vi har foran os. Vi er altså i en tid, hvor niveauet af usikkerhed er meget større, end det plejer at være. Derfor er det helt afgørende, at vi kan være den - ja, det lyder måske mærkeligt - men at vi kan være den stabile, dynamiske fremaddrivende kraft, der holder retning. Der bliver nødt til at være noget stabilitet, når der er så meget usikkerhed omkring os. Og derfor er vi nødt til at få genopbygningen til at fungere.” Der er i øjeblikket tæt dialog mellem landene og EU-Kommissionen og Margrethe Vestager taler med mange regeringschefer, dog ikke den danske, fordi ingen kommissærer tager den slags samtaler med deres landsmænd. Til spørgsmålet: ”Hvordan ser man på Danmark i EU-Kommissionen?” svarer Vestager: ”Først og fremmest ses Danmark som et land, der har godt styr på sine ting. Men nu, hvor briterne er ude, og det hele er åbent, ser man også Danmark som et land, der godt kunne spille en større rolle i EU. Vi er ikke et euro-land, og vi er ikke med i forsvarssamarbejdet, så der er i sagens natur noget, vi ikke kan. Men der er meget, vi kan, og jeg tror også, at det vil være godt for samarbejdets dynamik, at det ikke kun er en fast koalition af lande, der tager briternes stol.”
Politiken, torsdag, s. 1, 4 (06.04.2021)
EU er en besværlig størrelse – som vi ikke kan undvære. Selv når det ikke fungerer
Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af Ritt Bjerregaard, forhenværende politiker og forfatter. Hun skriver blandt andet: ”Vaccinationerne blev et EU-anliggende, og vi var sikkert mange, der tænkte, at lige netop her ville det vise de skeptiske europæere, at EU var nødvendig. Besværlig, ja - men nødvendig. Sådan kom det ikke til at gå. EU var langsom og fik ikke reserveret nok vacciner og havde slet ikke styr på de aftaler, der var indgået. Det er værd at tænke over, hvorfor det gik sådan. Fra min egen tid som kommissær i Bruxelles er det bureaukratiet, jeg husker. Alle lande har ret til at være repræsenteret - også på embedsmandsplan og i faglige udvalg. Alle sager skal igennem utallige mennesker, der har vidt forskellig bureaukratisk baggrund: Første led er måske italiensk, næste polsk, så finsk og til sidst en generaldirektør fra Frankrig og så endelig en kommissær fra et nyt land. Det bliver meget tungt, og muligheden for misforståelser er enorm. I mine år som kommissær var jeg egentlig imponeret over, at det var muligt at få EU-systemet til at fungere, selv om bureaukratiet var så omfattende. Vedrørende vaccinerne er det EMA, der er krumtappen. […] Selv med så tungt et apparat er det givet, at Danmark med sin størrelse - 1 procent af befolkningerne i EU - har glæde af at være med, og det er vigtigt, at vore befolkninger forstår det. Der er brug for, at medlemslandene påskønner, at kommissionen prøver at løse de opståede problemer med vaccinerne. Selvfølgelig lykkes det ikke lige godt hver gang. […] I gamle dage sagde man om kvinder, at det var besværligt med, men det gik slet ikke uden. I dag er det måske krænkende, men det passer godt på EU.”
Jyllands-Posten, s. 26 (06.04.2021)
EU er ”den blide magt” – det ved det bare ikke
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: ”EU er den blide verdensmagt og tilmed en global økonomisk magtfaktor. Problemet er blot, at vi ikke er os den bevidst og i øvrigt er splittede. Ønsker EU indflydelse i verden, er forudsætningen, at vi forbliver samlet og erkender, hvad vi er samlede om. […] I princippet har EU også hård magt, idet EU-landene plus Storbritannien står for 12 procent af verdens militærbudgetter, mens USA står for 39 procent og Kina for lidt over ti procent. Vi bruger den bare ikke, eftersom vi hverken har samlet den eller har en fælles udenrigspolitik. Derfor er vi ikke en hård, men en ”blid” magt. Problemet er blot, at vi ikke er os den bevidst og i øvrigt er splittede. Vores værdigrundlag blæser Ungarn og Polen på. Den fælles vaccinationspolitik fungerer dårligere end den amerikanske og britiske, og tilmed går Ungarn, Østrig og Danmark enegang. I den økonomiske politik står nord og syd overfor hinanden, mens Holland, Sverige, Finland og Danmark stiller sig på sidelinjen. Udenrigspolitisk stritter det i hver sin retning, og immigrationen kan vi ikke finde ud af at løse sammen. Storbritannien har forladt os, og den tysk-franske motor er gået i stå. Tyskland er på vej ned og Merkel på vej ud. I Frankrig tændte Macron et håb, men det er ved at slukkes. […] I længden kan EU heller ikke bero sig på, at der nok ikke sker noget afgørende i verden, for det gør der. Spørgsmålet er blot, om vi vil have indflydelse på, hvad der sker, eller bare vil tage det, som det kommer. Vælger vi indflydelsen, er forudsætningen, at vi forbliver samlet og erkender, hvad vi er samlede om. Og undervejs må Danmark finde ud af, om det ligger på toppen af kontinentet eller er en ø i Atlanterhavet. Måske skulle faget geografi styrkes i folkeskolen?”
Berlingske, tirsdag, s. 17 (06.04.2021)
EU’s demokrati må radikaliseres
I en ny bog prøver tidligere direktør for Tænketanken Europa, Bjarke Møller, at give sit bud på ”håbets politik” som grundlaget for det europæiske samarbejde. Titlen er ”Håbets Politik – Sådan overvinder Europa kriserne og blive ren grøn supermagt”. ”Nu skal du ikke misforstå det,” siger han ifølge Information lørdag og fortsætter: ”Håb er ikke bare sådan en lalleglad fremtidsoptimisme. De største fremskridt gennem historien er startet med et håb om at kunne gøre tingene bedre. Ikke ved at lukke sig inde i nationalstaten. Det europæiske projekt er født i ruinerne fra Anden Verdenskrig, hvor der var 17 millioner flygtninge i Europa, og byerne var udbombede, og alligevel lykkedes det for os at opbygge et stærkt europæisk samarbejde og bygge bro mellem nationerne. Den historiske erfaring viser os, at det er muligt at udrette store ting, når vi er ambitiøse på hinandens vegne.” Nogle af de større forandringer af EU, som bliver foreslået i bogen, drejer sig blandt andet om en fælles europæisk opkrævning af selskabsskat på 25 procent, en afgift på finansielle transaktioner og en sikringsordning for ledige - og bag forslagene ligger et ønske om at forandre EU markant. Han mener nemlig, at det europæiske fællesskab i mere end et halvt århundrede harværet baseret på handel mellem medlemslandene, men det skal i fremtiden også bygge på solidaritet. ”Uden solidaritet og et element af stat kan vi ikke udrette noget i et fællesskab. Det kræver en europæisk netværksstat ved siden af nationalstaterne, som har sine egne ressourcer og kan opkræve skatter svarende til tre eller fire procent af BNP,” siger han.
Information, lørdag, s. 1, 8-9 (06.04.2021)
Kriselov må ikke blive hverdagslov
Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Kristian Lauta, juraprofessor, KU, Djøfs Corona Task Force og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, Djøfs Corona Task Force. De skriver blandt andet: ”En mere magtfuld regering, som vi har oplevet det seneste år, har også konsekvenser for ansvarsstrukturerne. Det har blotlagt uklarheder, som kan blive til sprækker i vores retssamfund. Der er brug for et råd af retslige vismænd til at rådgive regeringen, så borgernes retssikkerhed ikke smuldrer. […] Danmark er blandt de europæiske lande, der med størst succes har opretholdt retsstatens principper gennem coronakrisen. I flere lande er der i ly af krisen indført love, som sætter menneskeretlige og retsstatslige værdier under pres. […] Samtidig har det europæiske samarbejde om grænser, vacciner m.m. tydeliggjort nødvendigheden af tæt samarbejde i EU. Vi er blevet mere bevidste om vigtigheden af fælles europæisk fodslag i denne og fremtidige kriser. Derfor er vores anbefaling, at Danmark sammen med ligesindede lande i Europa arbejder gennem de europæiske institutioner for at holde fokus på retsstat og menneskerettigheder. […] Det seneste år er vi blevet meget klogere på både vores egen og vores nabolandes retsstater. Disse erfaringer har været alt for dyrt købt til ikke at blive brugt, når vi skal forme fremtidens kriseberedskab ud fra principper om beskyttelsen af borgernes rettigheder og retsstaten. Politikerne har i stor stil valgt sociale medier som kanaler til at annoncere nye tiltag og holdninger. Det kan give mening for at nå folk "der, hvor de er", men det udelukker desværre også kritiske spørgsmål fra journalister.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 23 (06.04.2021)
Medierne er ukritiske i dækningen af EU
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Torben Bach Sørensen, forhenværende it-direktør. Han skriver blandt andet: ”Medierne har enten løst krudt eller lav pistolføring i forhold til beslutninger taget af EU. Til trods for at cirka 75 procent af Folketingets lovgivning er påvirket af EU's regler og love, er mediernes interesse for lovarbejdet i EU stort set fraværende og sjældent kritisk. […] Mediernes manglende interesse for beslutninger i EU tyder på et stort svigt af demokratiets vogtere i Danmark. Når for eksempel nærværende læserskribent forsøger at igangsætte en debat om EU, er det svært at trænge igennem til debatsiderne i medierne. Måske kan EU's håndtering af vaccineudrulningen i EU's 27 medlemslande vække demokratiets vogtere og åbne for en tiltrængt debat om EU og Danmark i EU.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (06.04.2021)
Tysk hører med til almen dannelse
I Indspark i Berlingske søndag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: ”Danmarks afhængighed af Tyskland er steget gevaldigt i det seneste tiår. Danmark har fået et stadigt tættere forhold til Tyskland, som både politisk og økonomisk er vor vigtigste partner. Det er sket på et tidspunkt, hvor Tyskland gradvis er blevet EUs leder. Den tysk-franske akse er stadig den vigtigste motor i det europæiske samarbejde, men det er med Tyskland i førersædet og Frankrig som bivogn. […] Vi har i dag et europæiseret Tyskland i et tysk Europa. Hvad der sker og besluttes i Tyskland, påvirker i høj grad Danmark direkte og indirekte via EU. Det betyder, at vi må vide noget om tyske samfundsforhold, hvis vi vil kende de rammevilkår, Danmark underlægges og endda helst have mulighed for at påvirke dem i tide. Skal det ske på et kvalificeret niveau, kræver det, at man læser og forstår tysk. […] Vi må stille krav til hinanden om, at viden om tysk sprog, samfundsforhold og kultur igen bliver en del af det, man i bred forstand kalder almen dannelse. Det må begynde med sproget. Der er i den grad brug for en tysksproglig genoprustning i Danmark.”
Berlingske, søndag, s. 44 (06.04.2021)
Interne anliggender
EU-politikeren Jens Bonde er død
Tidligere europaparlamentariker for først Folkebevægelsen mod EU og siden Junibevægelsen Jens-Peter Bonde er død 73 år gammel, skriver flere aviser. I sin livstid tog Jens-Peter Bonde hele turen rundt om EU. I 1972 gik han imod EF i Folkebevægelsen mod EF - nu EU og fra 1979-2008 kæmpede han mod unionen i EU-Parlamentet først for Folkebevægelsen, så for Junibevægelsen.I Information skriver Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk historie på CBS, mindeord: ”Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død. Han gjorde siden 1970 politisk karriere på at kritisere EU for svindel, manglende demokrati og åbenhed. Valgt ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Oprindelig med krav om dansk udmeldelse, men efter folkeafstemningen i 1986 som konstruktiv kritiker. Også efter at han i 2008 holdt op som parlamentariker, fortsatte han med at operere på den europæiske politiske scene for et reformeret, demokratisk samarbejde. […] I Danmark erindres Bonde som den effektive organisator af modstanden mod EU. Men det meste af sin tid brugte han på parlamentarisk arbejde i Bruxelles og Strasbourg som medlem af den vigtige 'formandskonference' i 17 af de 29 år i parlamentet. Han knyttede personlige og politiske venskaber over et bredt politisk felt fra Altiero Spinelli og Romano Prodi til Jean-Claude Juncker. […] Bonde drog tidligt den lære, at tilhængerne må tale med modstanderne - og omvendt. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele Europa, hvor vi i demokratiets navn bliver nødt til at tale med alle, også med briterne efter Brexit. Det bliver ikke nemt, men det hører med til den europæiske samtale. Bondes virke viser med eksemplarisk tydelighed, hvor stor indflydelse man kan få i EU som dansker, hvis man spiller sine kort rigtigt, arbejder hårdt, kan flere sprog og holder ord. Han var en god ven og bliver hårdt savnet. Ære være hans minde.”
På Altinget skriver Andreas Marckmann Andreassen, digital redaktør og nyhedschef på Fagbladet Journalisten mindeord: ”Jens-Peter Bonde er død. Det er ulykkeligt, for JP var en inspirerende mand og en politisk kraft. […] Jeg mødte Jens-Peter Bonde første gang i 2006 til et debatarrangement om EU. Jeg havde lige forladt gymnasiet og drømte om at komme til Bruxelles for at lave undersøgende EU-journalistik. “Hvis du vil forstå systemet, skal du se det indefra,” sagde Jens-Peter Bonde. […] Han var ofte kritisk over for EU, bestemt - men han var en kritiker med nuancerede holdninger. På flere områder var JP tilhænger af mere EU, blandt andet på områder som klima og miljø. Han skabte brede politiske samarbejder på tværs af nationaliteter og partiskel. Han sikrede mere åbenhed i EU, og han spillede endda en rolle i det, der blev Lissabon-traktaten. Det håber jeg vil blive husket, når hans eftermæle skal skrives.”
Berlingske, tirsdag, s. 9; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 12; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 2; Information, s. 3 (06.04.2021)
I bundkorrupte Bulgarien står ’Broder Bojko’ nu for fald
Information bringer tirsdag en analyse skrevet af korrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: ”Efter søndagens protestvalg kan bulgarske Bojko Borisov næppe fortsætte som leder af EU's mest korrupte og udvandringsplagede land - uanset hvor bekvem han er for Bruxelles. […] Om det er en god nyhed, vil der være yderst delte meninger om i de kommende måneder, hvor det kan ende med en teknokratisk overgangsregering eller nyvalg. For på den ene side leder Borisov partiet GERB, der står for ”Borgere for en europæisk udvikling af Bulgarien”. Han har fået sine stærkt nationalistiske regeringspartnere til at bekende sig til både NATO og EU. Han har aldrig fablet om ”illiberale demokratier”. Og han har holdt Bulgarien på et rimeligt spor rent økonomisk, så landet måske snart bliver en seriøs eurokandidat. Det er bare kun den ene side af medaljen. Hvis man vender den om, ser man en dyb bulgarsk korruption, som Borisov aldrig har gjort op med. Ja, han og GERB-partiet - der i EU-Parlamentet sidder i den konservative EPP-gruppe med Merkels CDU/CSU - har måske ligefrem skabt det perfekte system: politisk fred udadtil og berigelse af de bulgarske oligarker indadtil. Alt sammen med hjælp fra en svag retsstat, selv hvis man sammenligner med nabolandet Rumænien, hvor der er et gryende opgør med korruptionen. Positivt betragtet er det, hvad søndagens valg kan sætte i gang i Bulgarien. […] Uanset hvordan puslespillet i sidste ende ser ud, får den nye bulgarske regering en herkulesopgave med at gennemføre justitsreformer, øge lønniveauet og skabe rammerne for den store europæiske genopretningsplan. At korruptionsbekæmpelsen kommer til at stå højt i disse agendaer, har valget givet begrundet håb for. Hvis den kommende regering og Bruxelles endelig lægger det rette pres.”
Information, tirsdag, s. 11 (06.04.2021)
Kan blå blok være værre end det, vi oplever lige nu
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af tv-producent og instruktør Jesper H. Grand, som blandt andet skriver: ”Kære Mette Frederiksen. […] Du bruger et fortællegreb, hvor du fremhæver os i Danmark på bekostning af dem i de andre lande, især vores venner i EU, når du taler til de mørkeste nationalister. Her tænker jeg på, hvor ofte du og din regering har fremhævet Italien som skrækeksemplet på, hvor galt det går, hvis man ikke følger din vej i håndteringen af corona. En stor statsleder - derimod - vil altid forsøge at omfavne og hjælpe de svage og sine allierede i stedet for at bruge de svages nød politisk. EU og fællesskabet er kommet for at blive. Støt samarbejdet. Forsøg at lave det om, som du ikke bryder dig om, når du mødes med de andre ledere. Men lad være med at bruge EU som et skræmmeeksempel for at tækkes dine vælgere, som din populistiske tur til Israel er et andet skræmmende eksempel på. Vi skal stå sammen, ikke alene. […] Så jeg opfordrer dig som statsleder til at tale til os alle sammen ind i et fællesskab og solidaritet, og giv os en vision for fremtiden. Noget, som engang var de socialdemokratiske dyder i stedet for konstant at tale til det laveste i os.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (06.04.2021)
Man forstår godt højreorienterede EU-modstanderes forelskelse i Mette Frederiksen
I en kommentar i Berlingske torsdag skriver kommentator Jarl Cordua fra Cordua & Steno blandt andet: ”Man forstår umiddelbart godt højreorienterede EU-modstanderes politiske forelskelse i statsministeren. For Frederiksen har ikke brugt så meget som en bøjet femøre af sin politiske kapital på at forsvare EU. Knapt havde danskerne i 2015 stemt nej til retsforbeholdets afskaffelse, før de første EU-skeptiske toner lød fra den daværende oppositionsleder. Frederiksen ville ikke forsvare det taberprojekt en gang til! Socialdemokratisk EU-politik er gået fra at være jævnt fodslæbende til egentlig stærkt EU-kritisk, hvilket har presset rivalerne i Dansk Folkeparti til at erklære sig som EU-modstandere for at kunne distancere sig til bl.a. S. […] Alle har kunnet erfare Frederiksens skamløse opportunisme i sagen om vacciner. Den nye EU-kommissær Ursula von der Leyen tog sidste år som noget helt nyt initiativ til fælles indkøb, der skulle sikre alle EU-lande vacciner til en relativ lav pris for at undgå, at landene ville overbyde hinanden. Alligevel stillede regeringen sig på bagbenene mht. finansieringen og ville føre EU-sparepolitik midt i sundhedskrisen, mens flertallet i EU ville løse problemet med ekstra bevillinger. […] Man må forstå, at det nu er fastslået, at socialdemokraternes EU-støtte varierer fra sag til sag og derfor bedst beskrives som et tag-selv-bord på de dagsordener ”der leverer til borgerne”. I modsat fald forbeholder S ret til enhver tid at bruge EU som dørmåtte for at score indenrigspolitiske point for næsen af DF. Det ligner derfor mest et bevidst europapolitisk karakterselvmord.”
Berlingske, torsdag, s. 38 (06.04.2021)
Opgør med Enhedslistens EU-modstand
Information skriver blandt andet i sin leder tirsdag: ”2022 kan blive året, hvor Enhedslisten fuldender sin transformation fra et revolutionært protestparti til et moderne, resultatsøgende venstrefløjsparti. Det står klart, efter at et netværk bestående af blandt andet tidligere borgmester Mikkel Warming og tidligere folketingsmedlem Keld Albrechtsen har bebudet, at de vil arbejde for et opgør med Enhedslistens EU-modstand, når partiets program er oppe til revision på næste års årsmøde. […] Brexit har tydeliggjort for enhver, at det har konsekvenser at forlade EU. Klimaforandringerne har tydeliggjort nødvendigheden af det forpligtende internationale samarbejde. Kinas fremmarch på verdensscenen har tydeliggjort behovet for at deltage i en stærk, rettighedsorienteret opposition til verdens autokratier. Og det gamle skræmmebillede af, at EU per definition skulle være en forhindring for progressiv politik, er krakeleret. På mange områder forholder det sig i dag direkte modsat, som når EU-retten sætter grænser for, hvor sort en miljøpolitik borgerlige danske regeringer kan slippe af sted med at føre. […] Forhåbentlig vil partiet i det mindste nå til den erkendelse, at EU er en politisk kampplads, hvor modstanderen først og fremmest er højrefløjen, ikke institutionerne. Og at svaret på et problem af og til godt kan være mere og ikke mindre EU. Først da vil Enhedslisten kunne siges at leve op til sit eget mantra: For enhver forbedring og imod enhver forringelse.”
Information, tirsdag, s. 20 (06.04.2021)
Klima
Atomkraft er ikke mere skadelig end havvindmøller
EU-Kommissionens interne ekspertgruppe Joint Research Centre (JRC) er i en ny rapport nået frem til at atomkraft ikke er farligere end andre energiformer. ”Analysen har ikke afsløret noget videnskabsbaseret bevis for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion,” lyder en central konklusion ifølge Jyllands-Posten mandag. Rapporten er del af EU-Kommissionens arbejde mod at udvikle en såkaldt EU-taksonomi for bæredygtige investeringer og der er enorme kapitalinteresser på spil, heriblandt atom- og gasindustriens, der kæmper for at blive kendt som ”bæredygtige”. Generaldirektør i atomindustriens brancheforening World Nuclear Association, Sama Bilbao y León, jubler over rapporten og siger, at ”der er gået tid nok med udsættelse”. ”Atomenergi har allerede spillet en hovedrolle i og uden for EU ved at levere pålidelig, billig, 24-7-holdbar elektricitet i mere end 40 år og bliver afgørende for at skabe en holdbar fremtid. ” Inden den endelige beslutning om, hvorvidt investeringer i atomkraft skal have det grønne stempel, skal EU-Kommissionen gennemgå rapporten i detaljer.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (06.04.2021)
Forude venter armlægning om EU’s klimapolitik
Altinget bringer en kommentar af Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: ”Da vi bragede ind i krisen for et år siden, var der flere, som frygtede, at den ville fjerne fokus fra klimaindsatsen. Det er ikke sket. I Danmark og EU er der truffet store og vigtige politiske beslutninger i løbet af året. […] Der venter adskillige udspil og forslag, som skal gøre EU klar til at leve op til målsætningen om 55 procents CO2-reduktion i 2030. Der er en genstartspakke, hvor 37 procent af midlerne skal gå til grønne løsninger. Og til sommer kommer Kommissionen med konkrete udspil om kvotesystemet, vedvarende energi og energieffektivisering. Der venter en del armlægning om, hvor meget der skal dækkes af fælles mål og instrumenter, og hvor meget der skal være op til landene selv. Hvordan skal byrdefordelingen være? Og hvad skal betalingen være for at sluge en kamel? […] Det er afgørende for danske interesser, at vi formår at trække i samme retning. De danske virksomheders muligheder er helt afhængige af, at den nationale danske regulering er harmoniseret med EU, så alle spiller med det samme antal spillere på banen. Vores succes afhænger af, om vi forstår både at kigge indad og udad på samme tid. […] Danske politikere, virksomheder og organisationer er klar til at kaste sig ind i de internationale diskussioner med stor vægt. Vi har løsningerne, og vi har lagt fornuftige, langsigtede planer. Vi er klar til at udnytte, at vi har passeret vendepunktet, og at Europa - og til dels verden - for alvor er på vej ind i den grønne omstilling.”
Altinget, tirsdag (06.04.2021)
Mette Frederiksen bør til klimatopmøde slå til lyd for grøn omstilling i turbofart
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver journalist og forfatter, Bjarke Møller, blandt andet: ”Efter det fejlslagne vaccinesidespring i Israel, der skabte usikkerhed om dansk Europapolitik, får Mette Frederiksen snart en fremragende mulighed for at vise Danmark fra sin allerbedste side. Hun er en af 40 ledere, der er inviteret af USAs præsident Biden til Leaders Climate Summit 22.-23. april. Her vil USA melde et nyt ambitiøst klimamål ud. […] Hovedfokus i dansk Europa- og udenrigspolitik i de næste ti år bør være at gøre EU til en grøn supermagt, der har verdens mest ambitiøse klimamål. I EU kan vi løfte i fællesskab og undgå carbonlækage, evt. med en grøn importtold om nødvendigt. Vi bedrager os selv, hvis vi bilder hinanden ind, at det er ambitiøst at reducere EUs CO2-udledninger med 55 procent frem mod 2030 eller at gøre EU klimaneutralt i 2050. Det er langt fra nok. Danmark bør opbygge stærke alliancer, så EU sætter nye mål om at reducere med 65-70 procent i 2030, omstiller energinettet til 100 procent vedvarende energi og elektrificerer transportnettet i 2035, så EU er klimaneutralt i 2040-45. Vi skal investere grønt ud af coronakrisen, og EU bør udvide sin Next Generation fond og flerdoble sin Green Deal i stedet for at spare os til flere omkostninger i fremtiden. […] Dansk europapolitik bør ikke slingre mellem Østrig, Ungarn og Israel. Mette Frederiksen fremmer ikke socialdemokratiske værdier i sin alliance med ordoliberale fedtspillere fra Holland til Østrig. Efter Brexit er magtbalancen i EU rykket mod syd, hvor Frankrig står styrket. Vi bør søge indflydelse i mellemrummet mellem Tyskland og Frankrig og operere med en klar strategisk vision om at skabe brede og ambitiøse alliancer for at gøre EU til en grøn supermagt.”
Berlingske, lørdag, s. 7 (06.04.2021)
Konkurrence
Fra foregangsland til farceland
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder tirsdag: ”Som så mange andre politiske beslutninger, der vedrører de basale forsyningsnet, er konkurrence ofte det sidste, man kan få øje på, selv om det er målsætningen. Det klassiske eksempel er liberaliseringen af elsektoren, hvor forbrugerne har frit valg mellem leverandørerne. Den reelle økonomiske gevinst er imidlertid lig nul, da 90 procent af forbrugerprisen på en kWh de facto ikke er konkurrenceudsat. Derfor betaler danskerne de højeste elpriser i EU. Samme grundlæggende fravær af konkurrence finder man omkring det bredbånd, der forsyner danskerne med internet. […] Politisk har det i årtier været en målsætning, at Danmark skal være et informationsteknologisk foregangsland, og et element heri er de hurtigste bredbåndsforbindelser til de laveste priser. Monopolselskabernes krav om engrosprisstigninger må derfor blankt afvises. Den seneste undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at danskerne - også på dette felt - betaler mere end mange andre forbrugere. I forvejen har vi de højeste forbrugerpriser og elpriser. Hvis Energistyrelsen godkender de eksplosive engrosprisstigninger, ender vi med også at have noget nær de højeste internetpriser i Europa. Det vil gøre enhver tale om foregangsland til en farce.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18 (06.04.2021)
Grøn omstilling? Genopbygning efter pandemien? Fair konkurrence er en del af løsningen
Politiken bringer et debatindlæg lørdag af Margrethe Vestager, ledende næstformand i Europa-Kommissionen. Hun skriver blandt andet: ”Vi har en historisk mulighed for at skabe et grønnere, mere digitalt og robust Europa. Hvis vi altså gør noget andet, end vi plejer. Verden før pandemien var ikke perfekt, så i stedet for at genopbygge den verden 1:1 har vi muligheden for at skabet noget nyt, noget bedre. Ideen er at omstille samfundet, så vi bekæmper klimaforandringer og gør bedst mulig brug af digital teknologi - og at vi gør det i overensstemmelse med vores demokratiske kerneværdier: retfærdighed, åbenhed og valgfrihed. […] Alle virksomheder skal have en fair chance for at konkurrere. Konkurrence på det indre marked udfordrer europæiske virksomheder til at blive de bedste, ikke kun på det europæiske marked, men også på det globale marked. At give europæiske forbrugere en god handel er første skridt mod succes på det globale marked. Fravær af konkurrence - at europæiske virksomheder skærmes mod konkurrence på deres hjemmemarked i Europa - har en pris. En høj pris i form af færre valgmuligheder, højere priser, mindre dynamik og færre arbejdspladser i Europa. […] Vores fælles europæiske konkurrenceregler giver rimelige rammebetingelser, der sætter skub i vores genopbygning og omstilling efter pandemien. Men det er ikke nok. Derfor tager vi også nye politiske initiativer. For eksempel når vi giver virksomhederne lov til at samarbejde tættere end normalt tilladt under kartelreglerne for at øge produktionen af nøglevacciner. […] Fair konkurrence på vores europæiske markeder forudsætter, at statsstøtte ikke gør det umuligt for ustøttede virksomheder at få succes. Det har vi lang erfaring med, når det kommer til støtte fra europæiske regeringer. Men vi har ikke beføjelse til at handle, hvis subsidier kommer fra lande uden for Europa. Og det risikerer at skabe unfair konkurrence på vores marked. Derfor vil vi snart fremlægge lovforslag til at håndtere subsidier givet af udenlandske regeringer til virksomheder, der er aktive i Europa. […] Med genopbygningen efter pandemien står vi over for en række valg. Og de beslutninger, vi træffer, får betydning i mange år frem. Vi skal fastholde vores strategiske valg: at blive et klimaneutralt kontinent i 2050, gøre bedst mulig brug af digitale teknologier og blive mere robuste, så den næste krise, hvad den end måtte være, kan håndteres bedre. En del af forudsætningen for at gøre det er fair konkurrence.”
Politiken, lørdag, s. 5 (06.04.2021)
Landbrug
Vilde dyr er billigere end husdyr til naturpleje
Forskere fra Københavns Universitet har sammenlignet udgifterne til tre forskellige slags naturpleje i fire større naturområder, og konklusionen er, at det er billigere at udsætte græssende vilde dyr til at tage sig af naturplejen i større naturområder, end at lade husdyr stå for afgræsningen, specielt hvis man trækker EU's landbrugsstøtte ud af regnestykket, eller ændrer reglerne for støtten. ”Det er grundlæggende et skisma, at megen af den naturforvaltning, vi gerne vil gennemføre i Danmark, skal finansieres gennem EU's landbrugsordninger. For det betyder, at der er krav om en landbrugsmæssig anvendelse af arealerne. Andre typer naturpleje såsom rewilding passer ikke ind,” siger Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved KU og som har ledet arbejdet med analysen. I øjeblikket forhandles der mellem medlemslandene og EU-Parlamentet om en reform af EU's landbrugsstøtte, som efter planen skal træde i kraft i 2023. Danmark er et af de lande, som presser på for at gøre støtteordningerne smidigere i forhold til naturpleje og andre grønne formål. ”Hvis vi kan få EU's ordninger drejet i den retning, vil der være en klar samfundsmæssig gevinst for Danmark, når vi nu har et mål om at etablere naturnationalparker. Det betyder noget i forhold til, hvor mange økonomiske muskler vi kan have til at få det gennemført,” siger Jesper Sølver Schou.
Politiken, søndag, s. 17 (06.04.2021)
Retlige anliggender
EU hiver Polen i retten
Flere af torsdagens aviser skriver, at EU-Kommissionen indbringer Polen for EU's øverste domstol. Kommissionen mener, at en lovændring fra 2019 undergraver det polske retsvæsens uafhængighed. Bekymringen går især på, om dommere i en såkaldt disciplinærkomité under Polens højesteret er uafhængige af landets regering. EUs retskommissær Didier Reynders betegner de polske retsreformer som "inkompatible" med EUs love. Kommissionen har bedt EU-Domstolen om at ophæve den polske lov, indtil der er en endelig afgørelse i sagen.
B.T., torsdag, s. 12; Ekstra Bladet, torsdag, s. 9; Jyllands-Posten, torsdag, s. 14 (06.04.2021)
Regeringen går langt i kampen for teleoplysninger, siger eksperter
Jyllands-Posten skriver lørdag, at regeringen, ifølge eksperter, er parat til at udfordre EU-retten i spørgsmålet om logning. En særlig formulering i regeringens plan for logning af danskernes teleoplysninger, vækker opsigt hos flere eksperter. Regeringen præsenterede i sidste uge en lovskitse, der skal sikre, at politiet i fremtiden også vil kunne få adgang til teleoplysninger som bevismateriale i efterforskninger. Justitsminister Nick Hækkerup (S) bebudede i et interview med Jyllands-Posten i sidste uge, at regeringen er villig til at gå så langt som overhovedet muligt inden for EU-rettens rammer i kampen for danskernes tryghed. Men ifølge eksperter i EU-ret, forfatningsret og jura går regeringen med en usædvanlig formulering skridtet længere, end det man normalt ser, når politikere godt ved, at de bevæger sig på kanten af internationale regler. "Det er en udtrykkelig erkendelse af, at det fremlagte med relativ stor sandsynlighed er i strid med EU-retten. Men i lyset af EU-Domstolens retspraksis på logningsområdet de senere år - senest med La Quandrature - er det da også klart, at både de nuværende danske logningsregler og dem, man foreslår, går helt til kanten og formentlig over," siger Louise Halleskov, lektor i EU-ret og Menneskeret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Camilla-Dorthea Bundgaard, cand.ling.merc. og stud.theol. Hun skriver blandt andet: "Det er en gennemgribende overvågning, der betyder, at man ret nemt kan stykke en adfærdsprofil sammen af en given dansker. [...] EU har for længst og gentagne gange - senest 6/10 sidste år - kendt logningen ulovlig, da den er så stort et indgreb i danskernes privatliv, men justitsminister efter justitsminister har ignoreret EU's dom. Forleden lykkedes det så den nuværende justitsminister, Nick Hækkerup, at få omtrent samtlige trykte medier til at bringe en overskrift, der mere end indikerer, at EU-dommen - som man nu sagde, man ville følge - giver kriminelle lettere spil: 'Det er en håndsrækning til forbryderne, som EU-Domstolen har givet,' sagde justitsministeren. [...] Vi har altså en justitsminister, der skal sikre danskernes retssikkerhed, som ærgrer sig over, at der skal være en mistanke om, at der foregår noget ulovligt, før man efterforsker folk. Det er fascinerende - for nu at sige det pænt. Den egentlige historie var en helt anden. For godt nok siger ministeren, at man vil rette ind, men det er kun formelt. I praksis søger man blot at komme udenom EU-dommen ved at indføre en ny lov, der gør, at danskerne skal overvåges."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4,20 (06.04.2021)
Sikkerhedspolitik
Cyberangreb gør det nødvendigt at samarbejde mere med EU og Nato
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af forsvarsminister Trine Bramsen (S). Hun skriver blandt andet: ”Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik er dybt forankret i vores medlemskab af Nato og i vores meget tætte forhold til USA. Sådan vil og skal det også være fremover. Men trusselsbilledet udvikler sig hurtigt i disse år, og særligt når det gælder nogle af de nye typer af trusler på eksempelvis cyberområdet, kan EU spille en rolle. […] Danmark er og skal være en central aktør i EU-samarbejdet, når nye sikkerhedspolitiske områder, som forbedrer vores robusthed over for trusler og angreb, skal udvikles. Naturligvis i fuld respekt for forsvarsforbeholdet, og det kan heldigvis fint lade sig gøre på en række områder. […] EU er med andre ord godt på vej til at indtage en afgørende rolle i håndteringen af de nye trusler, men vi kan gøre mere. Derfor arbejder vi i regeringen aktivt for at præge udviklingen i retning af et EU, der kan handle hurtigt og rettidigt, når nye sikkerhedspolitiske trusler opstår. Vi vil i den forbindelse også arbejde for et tættere samarbejde mellem EU og Nato og en stærkere europæisk forsvarsindustri, hvor danske forsvarsvirksomheder fortsat kan drage nytte af den Europæiske Forsvarsfond. På alle disse områder står EU i stigende grad som en central sikkerhedspolitisk platform for Danmark. Derfor er jeg også rigtig glad for, at bekæmpelse af cyberangreb og hybride trusler i stigende grad er blevet en prioritet i EU. Det har jeg selv kæmpet for. Og heldigvis er der stigende enighed om, at det skal være dyrt at angribe vores grundlæggende interesser, værdier og infrastruktur. Og dermed Danmark og Europas tryghed og sikkerhed.”
Altinget, tirsdag (06.04.2021)
Den kolde krig er tilbage
I sin leder tirsdag skriver Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Globaliseringen, som vi kender den, og som i vidt omfang blev skabt af Jerntæppets fald, er ved at være forbi. I stedet er vi på vej ind i en ny kold krig med Kina som en langt mægtigere modpart end det Rusland, Vesten stod over for under den første kolde krig. Det er ikke rart at tænke på, men det er ikke desto mindre tingenes tilstand. Det seneste års coronakrise har kun tydeliggjort frontlinjerne og desværre for Vesten også mindet os om styrkeforholdene. […] Med en svag corona-håndtering, langsom vaccine-udrulning, lavere økonomisk vækst og uden højteknologisk styrkeposition er EU og Europa henvist til en plads på sidelinjen, mens USA og Kina spiller med musklerne i kampen om det teknologiske verdensherredømme. Her bør vi fra europæisk side entydigt støtte den hårde kurs over for Kina, som Biden og USA har lagt. Og naturligvis overveje grundigt, hvordan vi kan styrke den europæiske position. Men som en kinesisk topdiplomat understregede for nyligt ved et iskoldt topmøde i Alaska mellem de to supermagter, så er den tid forbi, hvor Vesten forhandler ud fra en styrkeposition. Det er desværre overvejende korrekt. […] Vestens styrke er endnu den bløde, kulturelle magt og det gode, frie liv, som de fleste borgere i Vesten kan nyde godt af. Det er fortsat kineserne, som drømmer om at leve som i Vesten - ingen i Vesten drømmer om at leve som i Kina. Verdenshistorien har lært os, at de farligste tider netop er, når en stormagt falder, og en ny er på vej op. Lad os håbe, at verden rummer klogskab nok til, at krigen forbliver kold.
Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 10 (06.04.2021)
Med Joe Biden er Harry Truman pludselig genopstået
Berlingske bringer et debatindlæg af Mads Fuglede, USA-analytiker og MF (V). Han skriver blandt andet: ”I dag kalder vi konsekvensen af Trumans tale fra marts 1947 for Truman-doktrinen. Den varede fra marts 1947 og ophørte i starten af 1990erne med Sovjetunionens sammenbrud. Det er helt uden sidestykke den vigtigste strategiske sikkerhedspolitiske beslutning i verdenshistorien, og omkring dens rødder blev institutioner skabt eller omdannet, så de passede ind i den nye verdensorden, som Truman med sagte stemmeføring beskrev. NATO, FN og EUs forløber blev formet her. Alle institutioner, som vi i dag bruger som rammen for vores sameksistens og sikkerhed. […] Joe Bidens 23 sider har fået den beskedne titel ”En midlertidig national sikkerhedspolitisk strategi”, men man skal ikke læse længe for at forstå, at Biden er i færd med at mane Truman-doktrinen til live igen. Onde tunger gør grin af Bidens høje alder, men når man læser de 23 sider, lærer man hurtigt at sætte pris på, at USA nu har en præsident, der kan huske den monumentale kamp, som Den Kolde Krig var. I dokumentet beskriver Joe Biden, at Rusland og Kina er i færd med at underminere det liv og den verden, vi kender, og at USAs rolle er at lede Vesten i en inddæmning af begge. […] Bidens sikkerhedspolitiske genoplivning af Truman-doktrinen kommer vi alle til at huske. Også selvom den ikke engang er blevet udtalt endnu. Og kineserne kommer i særdeleshed til at huske den, for det er nu dem, der udnævnes til hovedmodstanderen. Der vil være en stund endnu, hvor der er stille, men de tektoniske plader er sat i bevægelse, og de vil snart omforme NATO og kræve, at EU vælger side, så det ikke kan misforstås.”
Berlingske, lørdag, s. 6 (06.04.2021)
Udenrigspolitik
Optrappet konflikt udfordrer USA
Fredag advarede Rusland Vesten mod at sende styrker til Ukraine, efter at den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, havde beskyldt den russiske regering for at sende et stort antal soldater til hans lands østlige grænse og til området ved Krim. Det skriver B.T. lørdag. Det en alvorlig udfordring for USA, hvis de påståede russiske aktiviteter bliver bekræftet. I den forløbne uge har præsident Joe Biden har haft telefonsamtaler med højtstående ledere i Ukraine for at markere amerikansk støtte til landet og Washington har gjort det helt klart, at USA vil støtte Ukraine i tilfælde af russisk ”aggression”. Fra talsmanden for den russiske ledelse, Dmitrij Peskov, lød det fredag, at Rusland vil være tvunget til at reagere, hvis USA sender soldater til Ukraine. ”Der er ingen tvivl om, at en sådan udvikling vil føre til yderligere spændinger tæt på Ruslands grænser. Det vil selvfølgelig kræve flere skridt fra russisk side for at skabe sikkerhed,” sagde Peskov uden at blive mere konkret. Fra en anonym EU-diplomat lyder det: ”Der er til dels tale om den sædvanlige taktik, hvor der skrues op og ned for konflikten for at skabe ustabilitet og understrege Ruslands betydning som en nøglespiller. Vi kan ikke udelukke, at Rusland kalkulerer med en magtdemonstration over for Biden, fordi Moskva finder, at tiden er inde til at spille lidt med musklerne.”
B.T., lørdag, s. 6 (06.04.2021)
Psykisk terror er hverdag i Navalnyjs russiske fængsel
Jyllands-Posten fredag fortæller at straffekolonien, hvor Aleksej Navalnyj afsoner sin fængselsstraf, ikke behandler deres fanger som mennesker. Fangerne straffes for lovovertrædelser, de angiveligt ikke har begået, og nægtes besøg fra deres advokater, selv om det egentlig er ulovligt. Aleksej Navalnyj har beskrevet IK-2 som en reel koncentrationslejr. Det gjorde han i et opslag på sin Instagramprofil. Aleksej Navalnyj blev i august 2020 forgiftet og forsøgt dræbt med nervegiften Novichok og fløjet til Tyskland for at få behandling. USA, FN og EU er overbeviste om, at det var den russiske efterretningstjeneste, FSG, der stod bag. Da Navalnyj senere i januar vendte tilbage til Rusland, blev han anholdt for ifølge myndighederne at have brudt reglerne for en betinget dom fra 2014.
Jyllands-Posten, fredag, s. 16 (06.04.2021)
USA vil drøfte atomaftale med Iran i næste uge
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at USA og Iran i næste uge mødes for at diskutere atomaftalen med Iran. "Vi forventer ikke på nuværende tidspunkt, at der vil være direkte forhandlinger mellem USA og Iran i den proces, selv om USA fortsat er åben for det," fortæller en talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium. Atomaftalens parter - som foruden Iran er USA, EU, Rusland, Kina, Frankrig, Tyskland og Storbritannien - holdt fredag videokonference. De aftalte at mødes personligt i den østrigske hovedstad i næste uge for "tydeligt at identificere ophævelse af sanktioner og tiltag for at implementere" aftalen. Det meddelte EU, der koordinerer aftalen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (06.04.2021)
Økonomi
Danmark får ikke 11 milliarder kroner fra EU
Jyllands-Posten bringer tirsdag et debatindlæg af Jakob Lindblom, formand for Folkebevægelsen mod EU i Aarhus. Han skriver blandt andet: ”I JP forleden hævder EU-parlamentariker Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, at Danmark får 11 milliarder i EU-hjælp fra den nye EU-coronafond og efterspørger en plan for, hvad pengene skal bruges til. Det er simpelthen noget skinbarligt vrøvl at kalde det EU-hjælp. Det danske underskud på EU er tårnhøjt. Med det nye budget for de næste syv år skal Danmark årligt betale mere end 24 milliarder kroner til EU, og vi får kun godt 10 milliarder retur i form af støtte og tilskud, som vi i øvrigt ikke har nogen demokratisk indflydelse på. Alene det årlige underskud er altså væsentligt større end de 11 milliarder fra EU's hjælpepakke. Meldte vi os ud af EU og erstattede medlemskabet med en fornuftig handelsaftale med EU og øget nordisk samarbejde, så kan vi altså få markant mere velfærd eller skattelettelser for pengene og bevare samhandlen med Europa. […] Så nej, Linea Søgaard-Lidell, der er ikke tale om ”EU-hjælp”, men om en brøkdel af de danske skattekroner, som forsvinder i EU's sorte hul hvert år. Det ville være befriende med en folkeafstemning om EU-medlemskabet, så vi kan få en demokratisk debat om rimeligheden heri.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 19 (06.04.2021)
Danske virksomheder gør klar til europæisk pengejagt
Senere på året ventes de første penge fra EUs store genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner udbetalt, hvilket kan give et stort rygstød til danske virksomheder, der arbejder med digitalisering og den grønne omstilling. Virksomhederne skal dog forvente intens kamp om de mange EU-penge, skriver Berlingske lørdag. En analyse fra Tænketanken Europa viser fire lande - Italien, Spanien, Frankrig og Polen - står til at modtage 61 procent af midlerne fra genopretningsfonden, men de fire lande aftager i dag kun cirka 21 procent af Danmarks samlede eksport til EU-landene. Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri, mener, at det kræver det en ekstraordinær indsats fra danske myndigheder, organisationer og virksomheder, hvis dansk erhvervsliv for alvor skal få fodfæste på de fire markeder. Frem til slutningen af april kan de 27 medlemslande indsende nationale genopretningsplaner til EU-Kommissionen, hvorefter de skal revideres og godkendes. Når det er sket begynder arbejdet med de enkelte projekter. ”Når EU-landene samlet set skal investere så mange penge, må forventningen være, at det vil føre til en masse offentlige udbud. Kunsten for virksomhederne bliver at spotte, hvor man finder de interessante ordremuligheder,” siger Anders Ladefoged.
Berlingske, lørdag, s. 17 (06.04.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. april 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark