Tirsdag den 6. august

Dagens EU-tophistorier

Handel: Handelskrig gavner danske landmænd
Flere medier skriver i dag om handelskrigen mellem USA og Kina. Jyllands-Posten skriver, at handelskrigen mellem USA og Kina eksploderer i en serie af gengældelsesaktioner, som kan åbne nye, lukrative eksportmuligheder for danske landmænd og fødevarevirksomheder. USA's præsident, Donald Trump, meddelte i torsdags, at han vil lægge 10 procent told på kinesiske varer til en værdi af 2.000 milliarder kroner. I forvejen har USA lagt 25 procent told på andre kinesiske varer for 1.650 milliarder kroner. ”Indtil der er en handelsaftale, vil vi beskatte Kina ind i helvede,” fastslog Trump forleden på et valgmøde. Mandag kom svaret fra Kina, som lukker for importen af amerikanske landbrugsvarer. Det ændrer de globale varestrømme og kan give gevinster for dansk landbrug. ”Hvis Kina lukker for importen af landbrugsprodukter fra USA, kan det have en positiv effekt på dansk landbrugseksport, herunder især eksporten af grisekød til Kina. Hvis de nu også lukker for import fra USA, så er Europa og Brasilien de sidste tilbageværende store spillere, der kan forsyne Kina med svinekød. De statsejede kinesiske selskaber kommer jævnligt med store ordrer på grisekød. Hvis nogle af de ordrer ender i Europa i stedet for i USA, så vil det kunne løfte prisen på grisekød i EU,” vurderer cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer. Frank Øland og branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, pointerer at udviklingen mod mere protektionisme overordnet set er bekymrende for en lille, eksportafhængig økonomi som den danske, hvor 824.000 danske fuldtidsjobs eksisterer udelukkende som følge af vores eksport.
I sin analyse af situationen, skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie: ”Uroen på de finansielle markeder afspejler både en enorm usikkerhed om værdiansættelse og en stigende bekymring for, at verdensøkonomien vil blive trukket yderligere ned af den optrappede handelskrig. Det drejer sig i første omgang om USA og Kina, men den globale økonomi og de finansielle markeder er tæt forbundne, så konflikten kan hurtigt brede sig globalt. […] Den forøgede markedsuro og de mulige afledte negative effekter for realøkonomierne betyder, at det bliver stadig mere sandsynligt, at både den amerikanske og den europæiske centralbank kommer med nye rentenedsættelser til september.”
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Politikere ønsker dansk ledelse af flådemission
Berlingske beretter, at en kommende dansk deltagelse i en flådemission i Hormuzstrædet ikke er afgjort endnu. Men flere og flere politikere udelukker ikke, at det kan være en dansk-ledet operation. Det er sket før i eksempelvis Aden Bugten, hvor Danmark ledede indsatsen mod pirateri, indtil EU overtog ansvaret. ”Jeg kan sagtens forestille mig, at Danmark skal stå i spidsen for en sådan mission. Det har vi gjort før, så det kan sagtens blive Danmark igen, hvis ikke briterne og amerikanerne tager styringen,” siger Naser Khader, udenrigsordfører for Det Konservative Folkeparti. Det vil ikke alene give opgaven en større strategisk klarhed. Det vil nemlig ikke være spiseligt for europæerne, at USA leder operationen da europæerne har en anden dagsorden end USA. ”Det har ærgret mig, at atomaftalen fra iransk side er blevet blandet sammen med truslen mod skibstrafikken i Hormuzstrædet. Hvis vi deltager, så er det for at beskytte danske skibe. Jeg ser også gerne en danskledet aktion, men er i øvrigt neutral og vil hverken afvise britisk eller amerikansk ledelse,” siger Dansk Folkepartis medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen. Pia Olsen Dyhr, medlem af Udenrigspolitisk Nævn for SF, siger, at der skal være tale om en fælles europæisk ledet indsats. Dog siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at det stadig er for tidligt at melde noget konkret ud og udtaler: ”Vi er i tæt kontakt med vores allierede, da der fortsat er behov for øget klarhed over situationen, inden regeringen kan tage stilling til mulige danske bidrag. Folketinget skal selvsagt også inddrages.”
Kilde: Berlingske, s. 17

Institutionelle anliggender: Johnsons rådgiver: For sent at stoppe no deal
Børsen skriver, at det kan være for sent for parlamentsmedlemmerne i Underhuset at stoppe et aftaleløst Brexit i oktober, hvis premierminister Boris Johnson insisterer på at gennemføre det. Det vurderer Johnsons toprådgiver Dominic Cummings. Flere konservative parlamentsmedlemmer har truet med at stemme for et mistillidsvotum sammen med oppositionen og dermed i yderste konsekvens hjælpe med at vælte deres egen regering, hvis Johnson gør alvor af truslen om no deal – og der er dermed lagt op til en dramatisk kamp om Brexit mellem Underhuset og Johnsons regering i september og oktober. Men selv hvis et flertal går så langt som at vælte regeringen, vil Johnson kunne lægge en valgdato efter Brexit-datoen 31. oktober, blive siddende som premierminister i et forretningsministerium i mellemtiden og nægte at bede EU om mere tid, lyder planen fra Cummings. Det vil i så fald kunne tvinge Johnson ud i et kaotisk parlamentsvalg få dage efter et muligt no deal, men Brexit kan kun udsættes, hvis den britiske premierminister møder op i Det Europæiske Råd og beder om mere tid, og samtlige EU-lande samtidig siger god for en udsættelse. Den tidligere rigsadvokat Dominic Grieve, der er et af de ledende konservative parlamentsmedlemmer i kampen imod no deal, påpeger over for BBC, at Johnson straks bør gå af, hvis et mistillidsvotum bliver vedtaget. Boris Johnson har insisteret på, at han ønsker at udtræde af EU med en omskrevet udtrædelsesaftale, hvor det såkaldte irske bagstop er fjernet, men EU har afvist at genforhandle aftalen. Fastholder EU det, har Johnson lovet gentagne gange, at han vil trække Storbritannien ud af EU uden en aftale 31. oktober. Børsen skriver også, at på det seneste af en lang række løfter fra Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, lovede han mandag at give det britiske sundhedsvæsen NHS en gevaldig kapitalindsprøjtning. Sundhedsminister Matt Hancock afviste dog mandag over for BBC, at de ekstra penge til sundhedsvæsnet skal ses som led i forberedelser på et parlamentsvalg. “Det er ikke en diskussion, jeg har haft med nogen som helst ud over de folk i medierne, der bliver ved med at spørge mig om det,” sagde Hancock.
Kilde: Børsen, s. 17

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Populister har bragende succes
Politikens Europakorrespondent, Michael Seidelin, skriver i sin analyse af det politiske miljø i Europa: ”Populistiske regeringer i Østeuropa og Italien nyder ligesom USA's præsident, Donald Trump, folkets gunst med en ny politisk stil og identitetspolitik. […] I det hele taget går det godt for de europæiske populister. I Polen har Lov- og Retfærdighedspartiet store chancer for at genvinde magten ved valget i efteråret. I Ungarn fejer regeringschef Viktor Orbáns parti al modstand til side - og i USA kan præsident Donald Trump glæde sig over, at omkring 40 procent af vælgerne er tilfredse med hans indsats, hvilket er et godt udgangspunkt for den kommende valgkamp i forhold til tidligere meget dårlige tal. Ifølge den franske politolog og historiker Marc Lazar og den italienske sociolog Ilvo Diamanti oplever vi i disse år en forvandling af vores demokratier. […] Gennemgående træk er afvisning af fremmede og multikulturalisme, hægen om traditioner, national identitet og selvbestemmelsesret. Matteo Salvini fra partiet Lega ville få knap 39 procent af stemmerne, hvis der var valg i Italien nu, viser en ny måling.”
Kilde: Politiken, s. 2

Økonomi: Tysk industri knager - men forbrugerne holder økonomien oven vande
Berlingske skriver i sin analyse af den europæiske økonomi: ”Europas største økonomi og Danmarks vigtigste eksportmarked, Tyskland, har tabt pusten. Den tyske industri har været hårdt ramt af nye krav til bilsektoren, lav vandstand i Rhinen og af globale kastevinde fra handelskrige og Brexit. Til gengæld ser det lysere ud for den tyske servicesektor. Det har ikke været en guldrandet for retning at eje tyske industriaktier det seneste år. Tværtimod. Tyske industriklenodier som Mercedes-producenten Daimler, kemigiganten BASF og stålproducenten ThyssenKrupp har indkasseret store kurstæsk på børsen i Frankfurt de seneste måneder. […] For et år siden var den generelle forventning - hos blandt andet Europa-Kommissionen og den tyske centralbank, Bundesbanken - dog, at bilproduktionen hurtigt ville komme op i omdrejninger, efter at startproblemerne med de nye udledningsstandarder var blevet løst. Men de seneste måneder er verdensøkonomien bremset kraftigt op, hvilket har mindsket den globale efterspørgsel efter biler markant. Det gælder især efterspørgslen i Kina, der ellers har været et af de hurtigt voksende markeder for tyske bilproducenter de seneste år. […] Som Europas største økonomi kaster det brede skygger, når det knirker i Tyskland. Det gælder også for Danmark, der har en årlig eksport af varer og tjenester til vores sydlige naboland på omkring 150 milliarder kroner. Dermed er Tyskland vores absolut største eksportmarked, og Dansk Industri anslår, at omkring 120.000 danske job direkte eller indirekte er knyttet op på eksporten til det store land.”
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Intet er mere pligtskyldigt europæisk end at bryde med EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Morten Messerschmidt EU-ordfører (DF), blandt andet: ”EU har for længst forladt både Richelieus og de westphalske tanker, og med sin hårde kurs mod Bruxelles besinder således Boris Johnson sig på Lewis' ord om at finde tilbage til den rette sti. Væk fra EU's embedsmands- og domstolsstyre og tilbage til folkestyret. Væk fra program- og menneskeretsregimentet og tilbage til retsstatens rule of law. Væk fra det kunstige fællesskab med østeuropæiske lande, UK deler få eller slet ingen interesser med, og tilbage til Commonwealth og det USA, der trods bruddet i 1776 er briternes mest naturlige partner. Intet er mere pligtskyldigt europæisk end netop at bryde med det antieuropæiske EU, som i arv står tættere på Napoleon og 1789 end Europa og konservatismen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Massakre på yazidier bør kaldes folkedrab
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, skriver Kim Hartzner læge og generalsekretær for Mission Øst: ”Yazidierne venter stadig på verdenssamfundets anerkendelse af, at det var et folkedrab, da Islamisk Stat den 3. august for fem år siden angreb yazidiernes hovedby Sinjar, dræbte mænd, voldtog kvinder, bortførte 6000 piger som sexslaver, efterlod ældre og handicappede i grøfter og ruiner, mens resten flygtede over hals og hoved op på Sinjarbjerget. I dag lever 10.000 yazidier stadig på bjerget, fordi de ikke tør vende hjem. […]Men det er, som om verden har glemt yazidierne. Konflikten i Irak og Syrien går ind i nye faser, og opmærksomheden flytter sig. Men flere hundredtusinde yazidier befinder sig lige nu i kurdiske flygtningelejre. 3000 yazidier savnes stadig. Nu - fem år efter massakren - bør Danmark og EU slå på stortromme for, at der kommer et retsopgør, der stiller de ansvarlige for dette folkedrab til regnskab. Det er nemlig muligt, hvis ellers viljen er der.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Klima: Tysk krofamilie anklager EU for klimasvigt
Politiken skriver, at familien Recktenwald har fået en pris for deres kamp for miljøet, men håber at vinde retssag mod EU. Sammen med sin mand, Michael, har Maike Recktenwald drevet Dünenhotel Strandeck og en restaurant på Langeoog siden 2007. Sidste år anlagde de sammen med ni andre familier fra primært Europa en retssag mod Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd ved EU-Domstolen i Luxembourg. De ti familier krævede i samarbejde med miljøorganisationerne Germanwatch og Protect The Planet at få erstatning for formindskede indtægter som følge af klimaforandringerne, men især, at domstolen tvinger politikerne i EU til at tage initiativer til forbedring af miljø og klima. Folkene bag retssagen anklager EU for ikke at have gjort nok for at forhindre menneskeskabte klimaforandringer. Samtidigt fortæller Politiken, B.T., B.T. Metro og Ekstra Bladet bringer alle nyheden om, at juli måned er den varmeste globalt set, der nogensinde er registreret. Det oplyser EU-klimatjenesten Copernicus Climate Change Service. Juli var lige nøjagtig varmere end den hidtidige rekordmåned, juli 2016. På verdensplan var temperaturen i juli 0,56 grader over gennemsnitstemperaturen i juli fra 1981 til 2010. Den var 0,04 grader varmere end juli 2016.
Kilder: Politiken, s. 5, 7; B.T., s. 12; B.T. Metro, s. 4; Ekstra Bladet, s. 14

Retlige anliggender: Flypassagerer snydes for millioner
B.T. og B.T Metro fortæller begge, at hvert år går danske flypassagerer samlet set glip af op mod 400 millioner kroner i kompensation, det viser beregninger fra firmaet Flyhjælp. Da kompensation kan hentes op til tre år efter hændelsen, har danskerne potentielt op mod 1,2 milliarder kroner til gode i kompensation lige nu. De penge er ikke udbetalt, fordi for få flypassagerer kender deres rettigheder. I 2013 viste en undersøgelse for Forbrugerrådet Tænk, at kun 55 procent af de danske flypassagerer kender deres rettigheder. Intet tyder på, at det er blevet bedre siden da. Blandt andet fordi flyselskaberne sjældent selv oplyser passagererne om, at de har ret til kompensation, forklarer Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk. ”Der er rigtig mange passagerer, som ikke får den kompensation, de har krav på. Vores indtryk er, at det her er et meget omfattende problem. Det er virkelig deprimerende, at der ikke sker nogen forbedring. Det er for omkostningsfrit for flyselskaberne ikke at oplyse passagererne om deres rettigheder,” siger Vagn Jelsøe. Han glæder sig til, at EU-reglerne på området skal op til revision i 2020.
Kilde: B.T., s. 8-9; B.T. Metro, s. 12

Handel: Danmarks eksport til Norden-Baltikum vil blive historisk
I et debatindlæg i Børsen, skriver Jarl Frijs-Madsen, Danmarks ambassadør i Norge og bestyrelsesformand, Trade Council Norden-Baltikum: ”Det er sagt om Norden, at det er verdens mest integrerede region. Det skyldes det lange, tætte nordiske samarbejde kombineret med, at alle landene er med i EU’s indre marked – også Norge og Island gennem EØS. Læg dertil den korte geografiske afstand og de trods alt små kulturelle forskelle, og man har forklaringen på, at Norden-Baltikum – som vi i Trade Council, Udenrigsministeriet, betragter som en region – er den suverænt største for dansk erhvervsliv med en eksport på 238 milliarder kroner i 2018. […] De nære nordisk-baltiske markeder er
både en stærk klippe og et lokomotiv for dansk eksport og dermed dansk økonomi. […] Så uanset fortsat svage valutakurser i Sverige og Norge er der al mulig grund til at tro, at dansk eksport til Norden-Baltikum vil fortsætte med at vokse og på få år bevæge sig mod en historisk kvart billion.”
Kilde: Børsen, s. 2